Syn over Hvidkilde gods 1724

HvidkildeHvidkildeHvidkildeHvidkildeDen 16 Januar var Søndag den 17 Januar (1724) blef giort paaviisning og begÿndelse paa Huidkilde hovet gaards bÿgninger, og allerførst det store grundmurede huus, som bestaar efter Spær, Kaablerne at regne af 26 fag, som er 2 loft höÿ, sampt 2de Carnaper ved begge ender af same huus, bÿgt til den Sönder side af 2de fag i firkant og 2 loft höÿe, saa og En Althan mit Norden ved Same Huus af 3 fag i firkant og 5 loft höÿ med det överste deche iberegnet. Paa same huus fantes fölgende, bröstfeldighed.

Det store huus, i hans Excell: Egne stue befindes en bielche spruchet og ansees at være brusten, loftet over de överste Værelser er noget gammelt, dog brugelig, undtagen over 6 fag i huusets vester ende, som er ubrugelig, dörene og Dör Carmene er ligeledes paa nogle steder bröstfeldige, Vindevis Carmene iligemaader gamle og aabne, saavelsom paa Traperne og lugerne et og andet Sted nogen bröst, og paa den Öster og Vester gaul er muuren noget refnet; Kielderen med Kiöchen og Brögers ere de underste Værelser, og er gevelft; paa desse muure behöves noget at udspeche og forbedre, saa vel som paa Hvellingerne, Kiöchen Skorsteenen og ovnen, saa fattes og nogle faa tagsteene, som er blæst af bemte huus, og skiellingen er paa nogle faa Steder brechet og affaldet.

I det Carnap paa huusets öster ende Söndre side er noget refnet ved Caminen og behöver lidet at speche; Det Carnap paa huusets Vester endes söndre side er eÿ vel forseet med Tag rende imellem Carnapet og huuset, saa vandet haver indvendig giort skade baade paa muuren og loft saa er og muuren Refnet i Caminen i same Carnap.

Althanen, dessen överste deche eller loft er ikke vel forseet, men Vandet haver trengt sig der igennem og forderfvet de 2de öfverste lofter, og bielkerne der ved  taget nogen skade Saa er og muuren paa den underste deel af samme Bÿgning noget refnet; Over ald forbemte Bÿgning og Carnaper befindes först 12 Vindever af 3de Carme gandske borte, saa og ellers 5 Vindever af de andre Carme slet borte, og i alle de andre Carme ere nogle Ruder her og der ude af Vindeverne;

I Borge Gaarden er en lengde af 37 fag, som er stald, og er tömer Bÿgning med muuret Vege og med tegl belagt, der paa findes fölgende bröstfeldighed; Til den Vester gaufl fattes 10½ al: fodstq, 1 hiörne stolpe, og 1 Planke(?) i stöcher, under den sÿndre side fattes 27 all: fodstq: og 1 stolpe i stökker, og huuset haver ellers mit(?) paa givet sig noget imod den Norden side; inden i stalden er nogle fieller borte, som skulle været til fÿlding i Spiltovene, saa og nogle faa Ruder ude paa Vindeverne, paa Qvisten var ingen luger i hullerne, Staldporten er ikke i behörig Stand, men gamel og bröstfeldig.

Smedehuuset ved Borgegaarden er grundmuuret under til, saa vel som gauflerne, overdeelen er tömmer Verch med tegltag af 5 fag, er liden af Bÿgning, paa dessen Östre gaufls ene hiörne er nogen bröstfeldighed, paa muuren, fattes og 1 vindskee;

Til Borgegaarden at indhegne findes 2 lengder Stakit Verch, bestaaende i 46 fag, med de behörige laager i beregnet, der under fattes, som er opraadnet, 118 all: fodstq: 27 al: lister, saa og endeel af Stakiterne i stöcher og affeldige, ellers er same Stakit Verch gamelt; Ved forbemte liden Smede findes 6 fag Stakit Verch og nogle faa Plancher, der paa fattes 10 all: lister og 2de Stakiter;

En træbro bag gravene 4 al: lang og 4 al: bred med Træ verch ved begge Sider, som ligger norden for gaarden paa Veien til Möllen. I gravene findes 2de gamle afhugne Kampe Steen opmuurede Piller, og ligesaa ved begge sider af gravene paa same sted opmuurede hugne Kampesteen, som haver været grunden til en bro, som i forrige tiider var lagt over gravene til Borgegaarden; gravene befindes ellers endeel der af at være opfÿlt, og i sær som nu indkiörsel er i Borgegaarden, og Vandet af dennem udlat.

Alle forbemte Borgegaards Bÿgninger, sampt Stakit Verch og Piller Vurderet for = 2410 rd.

d: 18 Januar (1724)

Imellem Borgegaarden og Ladegaarden et huus af 37 fag, bindingsverk med tegl tagt, i hvis vestre ende er Værelser og Camre og den Öster ende til Hollænderiet, af hvilken lengde de 6 fag i den Öster ende er for faae aar siden bÿgt, altsamen et loft höÿ, dessen bröstfeldighed efterseet og fattes ved den sÿndre side 42 al: fodstq: Ved den nordre side 49 al: dito, lofterne ere gamle, men dog brugelige undtagen ved Qvisten, hvor Vandet haver opraadnet 4 á 5 fieller, tilmed fattes en skilleroms fod af 9 al:; Skielningen paa taget er adskillige steder bröstfeldig og nogle tagsteene afblæst, ellers har same huus mit paa givet sig ud imod gravene, og des aarsag er sat stötter for 7 fag at forhindre, at det eÿ skulle give sig lenger ud; paa Vindeverne ere nogle ruder ude, denne bÿgning er Vurderet á faget 10 rd er  = 370 rd

En Svine Stie der strax ved af 7 fag med straa tagt, taget er bröstfeldig og de fleeste Vegge ude og fieller slaget for dem, fattes ellers 2 fieller inden udi til Skillerom, er vurderet for = 14 rd

Ladegaarden

Terskeladen er i alt fra ende til anden 38 fag tÿmmer Verch med tegl tagt, og med muurede Vegge, er af fölgende beskaffenhed, saa vit man for Korn og foder kunde see; Formedelst under tömret er ichun lidet og bÿgningen er stor og vid, altsaa haver Vinden og bÿrden foraarsaget, at tömret paa adskillige steder er skredet fra sine Rætte steder, og der ved er 3 bielcher brusten i stöcher, endeel spær siunket, og nogle i stöcher brusten og der ved er kommet slag i Taget og Skielningen er brechet, saa at Vandet er löbet ned i den Östre Loe, saa Loen er nesten ubrugelig, og lægterne sampt spærrerne der ved eÿ taget ringe skade, saa fattes og udi alt under begge sider og gauflerne paa same lade - 260 al: fodstq: som og foraarsager at Bÿgningen og Stolperne giver sig baade ud og ind.

Lat: 2794 rd

Den Sÿndre lengde er 45 fag, tömer bÿgning tagt med tegl og med muurede Vegge, og er indrettet til Hæstestald, og Koelade, i dens Ôstre ende er lofterum over 15 fag nest op til laden at legge Korn paa; under same lengde fattes i alt 90 al: fodstq:, 1 bielche er i stöcher mit Vejs i Laden og 1 stolpe i stöcher, og har 8 fag af same huus ungefer mit paa givet sig noget ud imod den sÿndre side, fattes og nogle tagsteene, som er afblæst, saa og nogle over legter, som er borte.

Den norden lengde er 45 fag tömmerbÿgning ligeledes tagt med tegl og muurede Vegge, er indrættet til Fæehuus, under same lengde fattes 42 al: fodstq: og en stolpe er i stöcher, fattes og nogle overlegter, som eragtes at være afbrut, nogle tagsteene at være afblæst og paa Skiælningen i Rÿgningen, og ved vindskeen nogen bröstfeldighed, Endeel af baasene inde i huuset ere löse og dörene for same huus ere gamle og bröstfeldige.

Forne 3de lengder Ladegaards bÿgning, saaledes som de forefindes er vurderet for = 1525 rd

D. 19 Januar (1724)

Huidkilde Röde Mölle ligende under Hovet gaardens Taxt , og tet ved gaarden, beboes af Diderich Hieronÿmusen

Lat: 4319 rd

Bÿgningen

Stuehuuset er 10 fag, der udi er 2de bielke i stöcher, og behöver noget paa taget at böde, er i öfrigt i forsvarlig stand. Loe og ladehuuset 10 fag fattes fodstq under 8 fag. Ved den Vester Side, og Een stolpe i stöcher, og taget er noget bröstfeldig. Et lidet huus til Stald og foerloe af 6 fag, der under fattes fodstq: til 5 fag, og taget behöver ligeledes at forbedres, og ellers i forsvarlig stand. Et lidet huus er 4re fag med den kiölle .. er uden bröstfeldighed, hvor ved og findes en gamel koue(?). Noch eet huus af 8te fag med Verelser udi, som Herskabet haver til sit brug, og Mölleren ikke vedkommer efter fæstebrefs indhld af 29 april 1716; saa findes og for enden af same huus en bÿgning opreist af stötter til Vognskiul og deslige, er bröstfeldig for fodstq under 12 fag, og til taget at forbedre  behöver 8te trauer Langhalm.

Möllejuusets lengde er 13 fag foruden en Koue(?) for enden, fattes en vindskee til den nordre gaufl, og 1 spær i stöcher. Maaler verket, som bestaar i 3 qværne med ... og desse til behörige er efterseet, og befindes axelen til den store Qvern eÿ at være saa forsvarlig som burde være, ellers haver Mölleren en Aqel parat at sette i desse sted; den underste Steen i den mellemste Qvern er eÿ saa forsvarlig, som den burde, men er mesten udlöben af grund, pælene ere 3 á 4 half raaden og ikke forsvarlige.

Efter Producerende Fæste bref af dato 29 april 1716 skal Diderich Hieronimusen self holde Möllens bÿgninger og dessen maaleverk forsvarligen vedlige, saa og betale aarlig til hver Philippi Jacob: Penge 80 Sdlr

= 4319 rd

Og ugentlig levere 2 skpr mang til hundene, der næst forrætte maalingen for Huidkilde Herskab fri foruden Told at tage. Nÿe Fæste bref og Quitteringsbog i anledning af Forordningen af  23 Januar 1719 er fordret, men Mölleren berætter, at hand det eÿ haver bekomet, men leveret penge der til til Herskabet; Forne Mölles bÿgninger og Maaleverk, sampt de 8te fag huus, som staar ved Möllen i alt Vurderet for = 120 rd.

Et huus i Enemerket kaldes Surhuuset beboes af Christen Olufsen, dessen bÿgning er 16 fag er meget Vog og ringe bÿgning, som er mesten over alt bröstfeldig; Fæstebref hafdes eÿ at kunde fremviise, og derfor eÿ blevet underrættet om afgiften; thi i des sted rögter hand qvæg paa gaarden, men i forige tiider, er der af svaret 2 ugedage, er vurderet for = 21 rd

Et huus i Enemerket kaldes Löwehuuset af 5 fag foruden nogle gamle og smaa? ubrugelige Kouer, beboes af Land Soldat Johan Hansen, i same huus er 2 bielker i stöcher til 5 fag, og taget er gandske gamelt og bröstfeldig,  haver hid til dags ingen anden afgift svaret, end allene at have tilsiun til en andeel af Skouen i Enemerkerne, er Vurderet for = 20 rd

= 4480 rd

Et huus ligesaa i Enemerket kaldes Steenhuuset, beboes af Peder Hansen; Bÿgningen er 6 fag, dessen loft er gandske skröbelig; taget behöver og nogle steder at forbedres; efter fæstebref af 19 martii 1713 skal svare til ledet ved huuset, at intet fremet Qvæg indkommer i Enemerket igennem ledet og ingen anden afgift svare af huuset; Er vurderet for = 20 rd

Skouvene i Enemerkerne ved Huidkilde er efterseet, og haver mand först begÿnt i Lowehauge, som er en temelig stor indhegnet Skou af middelmaadig böÿe, og nogle faa unge Ege, same Skou findes udi god tilstand, og ikke i nogen maade til upligt forhugget, ellers er ved eftersiun befundne 6 unge böÿe nÿelig og efter löffald hugget, hvor af 2de er ½  al: tÿch igennem, de öfrige 4re er mindre, som til slÿde, senger og af ringe verdi, som vare ustemplede, og efter berætning er staalet.

Trolde Krogen, i same March findes nogle faa gl: böÿe Staber af ringe verdi, ligesaa i de smaa venger omkring ved Christen Olufsens huus nogle faa gl: böÿe;

Eskebierg, der udi findes nogle faae gl: frugtbærende Ege, nogle unge Ege, ligesaa nogle faa gl: böÿe og nogle unge dito, gamle staber findes gandske faae, Hestehauen bestaar i en liden indhegnet  ung Skou af Böÿe, sampt nogle faa unge Ege, saa og nogle faa gl Ege og böÿe i blands dem unge Skou, er iche i nogen maader til upligt for hugget, men hugget siden Löffald 6 unge böÿe, og 1 ung Eg, alle af störelse som til slÿde stenger.

D: 20 Januar (1724)

Rytterlaaningen i Koemarken bestaar udi endeel ung Egeskou og nogle gl dito nogle faa unge böÿe; same Skou er ikke til upligt i nogen maader forhugget, uden for saa vit siden Löffald findes at være hugget, nemlig 21 unge Ege og 2 unge böÿge, saa som til spær og slÿdestenger, som er ustemplede og efter beretning er staalet


Lavends Mosse, der udi findes en temmelig stor Skou, bestaaende af en deel gamle Ege og böÿe, saa og en stor mengde af unge böÿe og Ege, efter löffald af Vinden omblæst og ustemplet 1 middelmaadig böÿ og hugget 2 middelmaadige Ege og 2 mindre dito, som til Slÿde stenger.

I de andre gaardens marker findes paa adskillige steder nogle enkele træer af ringe verdi.

I Söen ved Huidkilde ere 3de holme, paa hvilke ere eÿ allene ung Ege og böÿe Skou, men end og frugt træer, samt elle og under Skou, og intet siden löffald at være hugget, men udi god fred og  opelskning.

= 4500 rd

I alle forbemte Huidkilde gaards Skouve findes et og andet sted nogle gl: staber og nogle knuber, og i sær udi Lavends Mosse, hvor samesteds det meeste haver været hugget.

Til gaardens brug ellers eragtes, at naar den unge Skous opelskning og fremvext Considereres imod det, som fra forrige aaringer til et og andet brug og nötte i Skouen er hugget, da kand Skouven endnu beregnes for sin fulde Taxt efter landmaalingen

Huidkilde Hovetgaards Taxt er Ridefogden paa Huidkilde Sr Peter Andersen  indleverede extract Jorde bog over hartkornet, som og efter den af Mons Lorentz Petersen fra Nyborg Amptstue i .


Ager og Eng 66 tdr 6 skpr
Skou 18 tdr 1 fkr 2 alb
Mölleskÿld 6 tdr
Er 90 tdr 6 skpr 1 fkr 1 alb

á Td. Hartkorn efter den allernaadigste Forordning om Jordegodses Taxt af 31 Janu: 1691 = 50 rd er = 4540 rd ..

Der næst blev giort paaviisning paa Jus Patronatus til Egense Kirke .....





BilagStørrelse
Hvidkilde_Lindskov-Assurance-Taksation-1774.pdf5.8 MB