Skifte efter Kirstine Munk 1661

| | | | | | | | |
Dokumenter ang Kirsten Munk 1609-1657 (1661). Kongehuset Christian 4. Rigsarkivet

Kong Christian IVKong Christian IV Kirsten Munk (1598-1658)Kirsten Munk (1598-1658)Chr. IV og Kirsten Munks søn grev Valdemar ChristianChr. IV og Kirsten Munks søn grev Valdemar ChristianKongebrev 1657Kongebrev 1657Kong Christian IV's anden ægtefælle, en datter af Ludvig Munk til Nørlund og Lundegård og fru Ellen Marsvin, var født den 6. juli 1598 på Nørlund i Ålborg amt. Kongen blev efter sin dronnings tidlige død indtaget i den unge smukke adelsfrøken og lod sig 1615 vie til hende til venstre hånd. Men han var ikke lykkelig i dette ægteskab; thi fru Kirstine var af et heftigt gemyt og mistænktes desuden med grund for at stå i et utilladeligt forhold til Rhingreven Otto Ludvig af et af de små tyske fyrstehuse, der under den tyske krig var gået i kongens tjeneste som anfører for et hvervet rytterregiment. I 11 år 1618-1629 blev fru Kirstine moder til 10 børn: 2 sønner af hvilke grev Valdemar Christian, for hvem kongen opførte Valdemars Slot på Tåsinge, efter kongens død gik i svensk tjeneste og blev skudt i en træfning med polakkerne 1656, og den anden døde som barn, samt 8 døtre, som forsåvidt de nåede den modne alder, blev indgiftede i ansete danske adelsfamilier: Sophie Elisabeth gift med grev Christian Pentz, Eleonore Christine med rigshofmester Corfitz Ulfeld, Elisabeth Augusta med Hans Lindenov, Christiane med grev Hannibal Sehested, Hedvig med Ebbe Ulfeld; den ældste, Anna Katharine, var forlovet med den unge rigshofmester Frants Rantzau , som døde før brylluppet ved at falde i Rosenborg slotsgrav 1632, og bruden døde kort efter af sorg. Fru Kirstines yngste datter ville kongen ikke anerkende som sin (hun blev indsat i et Karmeliterkloster i Køln, hvor hun døde 1687), og kort efter hendes fødsel måtte fru Kirstine, som nylig havde fået titel af grevinde af Slesvig-Holsten, forlade kongen og hoffet, hvortil hun, efter at være afrejst fra Frederiksborg til Vallø d. 15. oktober 1629 ikke mere vendte tilbage.

Hun fik anvist Boller ved Horsens, som tilhørte hendes moder, til opholdssted, hvor hun døde 10 år efter kongen, den 19. april 1658, og ligger begravet i St. Knuds kirke i Odense.

Valdemars SlotValdemars Slot Lundegård i Nr. Broby - laden opf. 1636 af Ellen MarsvinLundegård i Nr. Broby - laden opf. 1636 af Ellen Marsvin  HolckenhavnHolckenhavn---- Valdemars Slot -- Thurø kirkeThurø kirkeThurø

Thomas Broder Jacobsen Bircherod (1661-1731) og sønnen Jacob Thomsen Bircherod (1693-1737). Samling om Taasinge Lande Antiqviteter. GKS 2349. KB

Thaasing kom til Erich Rosenkrantz Ottesen .. Rigens Raad og stattholder i Norge, hand døde paa Arreskov 1575 æt 55. Havde Helvig Hardenberg til Arreskov.

Jacob Rosenkrantz til Kierstrup, som var Erich Rosenkrantzis søn, og Lensmand paa Nyeborg slott, ejede det 1575, hand døde i  Norge 1616. Havde Pernille Gyldenstierne til Arreschov, som døde 1622.

Deres søn Erich Rosenkrantz som døde ung, solte sin deel til frue Ellen Marsviin, som afstoed det til sin daatter dend bekendte frue Kirsten Munch, og hun igien til sin søn Grev Waldemar, til hvilken Christianus 4 loed samle Landet, nedbryde Kierstrup og paa eet andet stæd opbygge Waldemars slott, som endnu staaer, om dette slottes bygning har min Sl: fader eyet efterskrevne breve, men dem Admiral Niels Juel loed fordre fra ham, da hand fik Thaasing, og beklager min Sl: fader skriftlig dette, efter som deri fandtes Christiani 4ti egne hand tegninger om festninger og bygninger, som vare curiøse, og hvor dend salige konge alle steds havde satt C4 hos sine egne projecter.

Brevene som hand eyet vare efterskrevne

1/ at Henning Walckendorph skulle betenke sig paa middel at faae hvis gods paa Thaasing var til Waldemars slott ved Kiøb eller mage (læg?), Antvorskov 1627 d. 9 Marty.

2/ Saasom os elskelig frue Ellen Marsvin til Ellensborg har udlagt til hendes daatter os elskelige dend ædle og Velbaarne frue Kirstine Grevinde af Slesvig Hollstein Kierstrup gaard paa Thaasing etc da skal deraf tages possession dat 5. Aug 1630

3/ at skal sluttes Kiøb med Gunde Rosenkrantz om hans gods paa Thaasing ... 2 May 1635.

4/ om folke løn paa Kierstrup gaard d 11 Maij 1635.

5/ at slutte Kiøb med Hl: Palle Rosenkrantz paa vor Kiære søns dend ædle og Velbaarne Greve Waldemar Christians vegne om gods paa Thaasing d 1 Dec 1635.

6/ om samme Køb paa 166 tønder hart Korn paa Thaasing at slutte med Gunde Rosenkrantz paa Vor Kiære søns dend ædle og Velbaarne Greve Waldemar Christian Greve til Slesvig Holstein hans Vegne, summa 9136 Rd i 3 Terminer at betale.

7/ om samme Kiøb med Palle Rosenkrantz, og at Henning Walchendorph skal give sit Brev paa pengene at forrente til Viidere. 5 Dec 1635.

8/ om teyel ovne, steene at hugge, tømmer at fælde og Materialier til dend nye bygning og at føre ald tienlig Material fra Kierstrup gaard, Jtem at accordere med bygmester om fundament at legge nestfølgende sommer. dat 18 Dec 1635.

9/ at dend accord, som H. Walckendorph tillige med Hans Steenvinkel havde giort med Jørgen Schussel muremester om 3000 Rigsdaler for dend nye bygning at sætte, skulle blive ved. Een nye tegel ovn sættes paa 8 a 9000 steen, d 4 Sept 1636.

10/ Efterdi dyrene paa Thaasing giør bønderne skade, maa sælges til hvem som vil een Daa hiort for 2 Rigsdaler een hind for 1½ Rigsdaler, d 23 Dec 1637.

11/ bygnings tømmer og ildebrand bevilges Waldemar Slottes bønder af skoven, dog uden dends skade, 20 Febr. 1638.

12/ at offre præsten til Kierstrup paa Vore elskelige børns Vegne hver offerdag een Rosenobel. Item ildebrand og tømmer til bønderne, samt korn af gaarden at sælge d 10 Maij 38.

13/ om Skibbroen at flye og ladegaarden, item at sælge ubrugelige Jnventarier, d 18. Julij 1638.

14/ om udslitte heste at selge og andre at Kiøbe, løn og Kost for een dreng til skriveren, Slottets Korn at skibe ved broen, dog saa at Svenborg tolder faaer sin rettighed, d 18 Julij 1638.

15/ at udskrivning, munstring og andre contributioner skal gives af Waldemar Christians og frøkenernis gods paa Thaasing, Walløe og Lellinge liigesom af andre undersaatter, d 28 Julij 1638.

16/ om samme munstring og heste d 4 Oct 38.

17/ om broens reparation imod Svenborg, d 4. Oct 1638.

18/ at om Thaasing bygning og Materialier er tilskrevet Corfitz Ulfeld til Eegeskov, Ridder, Raad og befalningsmand paa Møen og stattholder i Kiøbenhavn, d 5 jan. 1639.

19/ om pramen ved Thaasing af forbedre, d 18. Jan. 1640.

20/ om fortigning med tømmermand og steenhugger til bygningen, d 20 Maij 1640.

21/ om tvende gaarde i Nybo paa Thaasing at tilforhandle d 19 Jan. 1640.

22/ om gods at Kiøbe eller mageskifte paa det Grev Waldemar kunde bekomme det gandske Thaasing land d 18 Jan 1640.

23/ at hielpe Vemmeness færgemand, hvis gaard afbrendte dat. 20 Maij 1640.

24/ om gods at mageskifte til Waldemarslott d 17 Julij 1640.

25/ æge at fælde til fielle etc 1 Dec 1640.

26/ Jus Patronatus til Gudbierg Kirke kiøbt af Jesper Friis til Ørbechlunde og afstaaed igien til Grev Waldemar for halv tredie tusing Enkende daler d Jan 1641.

27/ om tvende bønder i Nybølle Kiøbt til Slottet d 6 oct. 1641.

28/ om tømmer at hendte med prammen fra Nyeborg d 8 Oct 1641.

29/ om skatt af Slottets gods d 9 Martij 1642.

30/ om accord med muremester om taarne, gafle, hvelvinger i Kirken og Kielderne, d 7. Junij 1642.

dend omtalte græv Waldemar kom til Rysland og med stor besværlighed derfra igien, hand døde kort efter i Polen, efter hans Død kom Thaasing igien til hans Moder frue Kirsten Munch, og efter hendes død, da godset blev skiftet imellem hendes børn, faldt Thaasing til frøken Hedevig H: Ebbe Ulfeldt, som residerede der fra 1661 til 1664. Imidlertid træde adskillige Creditores til, og loed sig indføre i godset, hvorfore hun i forhaabning at forsiune sig, at de ey skulle tage for meget bort, pantsatte pro forma det beste gods paa Landet med dend halve hovetgaard og skovene til sin Svoger Corfitz Ulfeldt, og der kom uleilighed (ulovlighed), blev dette med andet hans gods forbrudt til Kongen. Siden fik Hertzuf Lenet Gynther Kongens gods paa Thaasing i forlæning, og dernest blev det udlagt til Ryttergods. Omsider 1678 fik Admiral Niels Juul det heele Land, hvis Descendenter eyer det endnu. Klokken paa Slottet blev indviet 1687 d 3 Oct.

Dette er hvad min Sl: fader og Jeg haver vidst om Landet Thaasing i almindelighed, den lærde og curiøse Mag Peder Lucoppidan paa Taasing haver skreven ham efterfølgende particulariteter til om samme Land

.....

Vii Christian dend fembte af Guds naade konge til Danmk og Norge etc:  de Venders og Gothers, hertug udj Slesvig, Holstein, Stormarn, og Dytmersken, grefve udi Oldenborg og Delmenhorst,

giøre her med vitterligt, at vij, i allernaadigste henseende, til dend allerunderdanigste trou og flittig tieneste, som os voris geheime raad admiral, general lieutenant, vice president udj admiralitetet,

Os elskelig hl: Niels Juel til Sæbyegaard og Taasing, ridder, fornemeligen ved adtskellige ofuer fienden, oss og voris kongl: huus til iche liden glorie(?), i denne krigstid erholder store seyr vindinger til siøes, med andre fleere brave og berømmelige af hannem giorde og forrettede actioner giort og beteed(?) hafuer, saa og for at opmuntre og animere efterkommerne, og enhuer med lige nidkierhed og ifuer at stræbe og eftertragte, sig saa capable og meriteret(?) at giøre, at de ved slige brave actioner som os voris kongl: arfue huus, og fædrelandet til opnam, flor og tiltagelse geraade, og dennem self, og deris efterkommere, til it v-dødeligt naufn og eftermælle, streche kand, ligesaadan og andre meere naades kiendeteign, af os og voris efterkommere fortiene og forhverfue kunde, allernaadigst bevilget og forundt, saa som vij og her med, bevilger og forunder at alt det gods, som bemelte voris (voris) geheime raad, hl: Niels Juel, nu paa insulen Taasing hafuer beliggende og hannem tilhørende er, her efter for alle schatter, contributioner oc paaleeg /: princessestyr allene undtagen:/ i huad naufn de hafue eller bekomme kand, som allerede paabudne ere, eller her efter paabydendis vorder, saa lenge hand lefuer, alldeelis schal vehre fri og forschaanede, huilchet fra dette brefs dato begynde, og saaledis indtil forne voris geheime raad hl: Niels Juel ved døden afgaar, continuere schal, forbydende alle og huer her imod som forschrefuet staar hannem her udj nogen hinder eller forfang at giøre, under vor hyldest og naade,

Gifuet paa vort slot Pinnenberg d: 1 octobris ao 1679  Christian

Dette at vehre en rigtig copie af orginalen, testerer  ...(?)

Kilde: Fyns biskop. Sunds herreds breve 1679-1785. LAO

BilagStørrelse
Skifte_efter_Kirsten_Munk_1661.pdf9.19 MB
Skifte_efter_Kirsten_Munk_1661_2.pdf6.91 MB
Skifte_efter_Kirsten_Munk_1661_3.pdf8.84 MB
Skifte_efter_Kirsten_Munk_1661_4.pdf8.91 MB
Skifte_efter_Kirsten_Munk_1661_5.pdf8.62 MB
Skifte_efter_Kirsten_Munk_1661_6.pdf8.59 MB
Skifte_efter_Kirsten_Munk_1661_7.pdf8.89 MB
Skifte_efter_Kirsten_Munk_1661_8.pdf8.48 MB
Skifte_efter_Kirsten_Munk_1661_9_.pdf9.25 MB
Grev_Valdemar_Christian.pdf9.76 MB
Grev_Valdemar_Christian_2.pdf9.61 MB

Skårup Skovmølle

Se her