Tåsingske sagn

| | |

Sagn Tåsinge - Dansk Folkeminde samlingSagn Tåsinge - Dansk Folkeminde samling Sagn Tåsinge - Dansk Folkeminde samlingSagn Tåsinge - Dansk Folkeminde samling Meddeler husmand Simon Andersen, kaldet Lykke, Bjernemark i 1924 i en alder af 72 år, til stud theol Johs. M. Jensen.

1/ Øst for Horse Slot skal i gamle Dage have ligget et (en?) Sørøverborg, kaldet Horse Slot, hvorfra der gik en Løngang under vandet til Ørkildshus. ( I Svendborg taler man om en Løngang fra Ørkild Borg under Sundet til Turø). Sørøverne havde Tilhold ved Bankerne ("Knollerne" kaldet) paa den Halvø, der Nord for Horse Skov skyder sig over mod Iholm. Bugten østen for nævnte Halvø kaldes Tyvekrogen og har maaske sit Navn deraf. Der siges at være en Ruin, hvor Borgen har ligget, og at der paa Tomten findes røde Munkesten.

 



Valdemars SlotValdemars Slot2/ Nær ved Valdemar Slot staar tre Træer, der ikke maa fældes, fordi der engang er øvet et Mord der. De kaldtes Junkerlunden(*), og Simon Lykke mener, at en Junker engang er dræbt der i en Tvekamp.
(*) Maaske, mener Simon Lykke, er de snarere blevne staaende, fordi Stedets Ejere vil give det Udseende af, at der stadig er Skov som fordum, og de saa kun skal svare Skovskyld, ikke (A)gerskyld. der er vist flere Træer.
Mads Lidegaard (1996): Junkerlunden ved Valdemars Slot var tre bøge, hvor en junker var dræbt i tvekamp. Derfor måtte de ikke fældes. En mergelgrav blev siden gravet ved stedet og ligger endnu på marken, men bøgene er væk og omkring graven er kun krat. Meddeler: Baron N. Juel-Brockdorff, Valdemars Slot.


3/ I Horse Skov er en Eg, Baronegen, der ikke fældes. En af Baronerne paa Valdemar Slot udtalte en Gang, han var den. Ønsket om, at den ikke maatte fældes.
Mads Lidegaard (1996): Baronegen stod i Horse Skov og måtte ikke fældes (DFS). Den kendes ikke mere på distriktet.

Bregninge kirkeBregninge kirke  Sagnsten Bregninge BakkerSagnsten Bregninge Bakker4/ Ved Transformatoren paa Bregninge Bakke er en Gang begaaet et Mord. Paa Mordstedet fandt man et blodigt Lommetørklæde. Liget selv fandt man i en Tørvemose ved Bregninge Kirke.

5/ Paa Bregninge Banke findes en stor Sten med Mærker af Kæmpehænder. En Kæmpe paa Langeland kastede den engang mod Bregninge Kirke; men den ramte ikke, og faldt i et Hegn paa Banken. (Det er maaske saa den, der ifølge Sagnet om Iholms Tilblivelse faldt i nogenlunde rigtig Retning. Den tredje og sidste).



Lærer C.G. HøgstrømLærer C.G. HøgstrømIfølge lærer C.G. Høgstrøm: Taasinge paa Niels Iuels Tid. (1916), s. 55: "Når vi nu når til landevejen, står vi ved de .. nyopførte stengærder om Valdemar Slots "Melvang", og lige hvor vejene støder sammen, ligger "kæmpestenen", med det store hul. Den ligger der endnu den dag i dag, men nu går det forbi i sus, og ingen ænser den; dengang derimod stod mangen far stille der med sine børn og fortalte dem sagnet om troldkvinden, der kastede denne sten fra Langeland for at få ram på Bregninge kirke. Kræfterne slog imidlertid ikke til, stenen nåede ikke sin onde hensigt, endskønt hun tog så hårdt på den, at hendes tommelfinger dannede det hul, den endnu har.

Når de små havde hørt fortællingen om den lede troldkvinde pegede faderen ind over stengærdet og fortalte, at der inde på hovmarken havde ladefogden engang slået en hovbonde til døde, og at mindet om denne udåd aldrig kunne udslettes; thi på det sted voksede aldrig mere hverken korn eller græs".



Bjerreby kirkeBjerreby kirke6/ En Kæmpekvinde vilde engang kaste en Sten mod Bjerreby Kirke; men den ramte ved Siden af og faldt ved en Gaard i Nærheden af Kirken. Der laa den til i Simon Lykkes Tid. Den vendte sig, naar den lugtede nybagt Brød, sagde man. Nu er den for længe siden fjernet, og hvor den laa, er der nu en Dam. Stenen er hugget i Stykker, ødelagt.
August F. Schmidt (1932): Troldsten /Lunde sogn) ved gården Langkilde, en halv mil fra Kværndrup kirke, slynget af en jættekvinde på Tåsinge imod Kværndrup kirke.



Landet kirkeLandet kirke  Sankt Olufs kilde i LundbySankt Olufs kilde i LundbyKimergård og HolstenskgårdKimergård og Holstenskgård7/ For Resten siges Landet Kirke at være den ældste paa Taasinge. Foruden den laa i gammel Tid et Kapel ved Holstensgaardene ved Lunke Bugt (mod Øst). Paa dette Sted findes endnu en Have, der den Dag i Dag kaldes Kabli.

8/ I Nærheden af Valdemar Slot, ved den gamle Godsforvalters, er en Grøft, der siges at være slaaet af en Lindorm. Den kaldes endnu Ormerenden. (Lindormesagnet om Iholmens Tilblivelse synes at være et fynsk Sagn, kendes ikke paa Taasinge).

Valdemar Jensen (1989): Engang tilbød en ukendt at ville ædelægge alle rotter på øen ved hekseri, når blot man ville forsikre ham, at der ikke fandtes lindorme på øen. Da man gerne ville af med rotterne forsikrede man ham derom og han tændte et stort bål, hvori rotterne begyndte at løbe. Man havde imidlertid glemt at regne med Lunkebugten, hvor der netop fandtes orme af den størrelse og et sådant uhyre mavede sig op gennem Pederskov til bålet og frembragte derved den kendte Ormerende. Uhyret omkom ganske vist på bålet, men rotterne slap og findes derfor stadig i rigelige mængder på Øen!

Nors Mark med kilde ved Kærstrup voldstedNors Mark med kilde ved Kærstrup voldsted9/ Hver St. Hans Aften tog syge Folk til Gansekilde (udt. Gassekæj(e)l), der laa i en Mark ved Valdemarslot. Den findes der endnu.

Siegfred Svane (1984): På nordsiden af en bakke i en græsmark, omgivet af fire kastanietræer findes selve kildevældet overbygget med et skur. Vandet rinder stærkt fra kilden i en gravet rende og herfra gennem drænrør til vandingstrug for kreaturer. Kilden har tidligere været vandforsyning til Valdemars Slot.

10/ I Noret lige vest for Horse Skov skal Ellekællingerne have holdt til. Der var dem, der havde set dem sidde paa Træstubbene (Stabberne).