Fleninge, Hågerup og Findstrup kirker

| | | |

Brahetrolleborg kirkeBrahetrolleborg kirke   Krarup sogn anneks til Holme Kloster 1569Krarup sogn anneks til Holme Kloster 1569Krarup sogn anneks til Holme Kloster 1569-2Krarup sogn anneks til Holme Kloster 1569-2HågerupHågerupDen fynske biskop Jacob Madsens visitatsbog fra 1588-1604, er et vigtig historisk dokument om de fynske kirkers ældste historie. Han medtager således oplysninger om 3 kirker på Sydfyn, Hågerup, Fleninge og Findstrup, alle som nedbrudte.

1555, 9. januar befaler Kong Christian III således, "at Fleninge og Hoggerup kirker i Fyen skulle afbrydes og Holme Klosters kirke igen tilflyes, samt at Krarup skal være anneks til Holme Klosters kirke, når sognepræsten hr. Jørgen (der havde Krarup sogn) var død eller afgået."

 



Fleninge - kirketomt nord for Damsbo - kirkegård i grusgrav nord forFleninge - kirketomt nord for Damsbo - kirkegård i grusgrav nord for I Trap er begivenheden ganske udførligt omtalt: Brahetrolleborg kirke blev først sognekirke i 2. halvdel af 1500-tallet. Tidligere var sognet delt i to sogne med kirker i Fleninge og Hågerup. 9/1 1555 udgik kongebrev om, at da Fleninge, Hågerup og Krarup "ere icke vden 3 smaa sogne och ligge nest op tiill Holmecloster , och then stundt ath ther vor Muncke vdi forne closter, giorde the thienesten tiill forne kircker, och samme sogne icke ere saa formuende, athi kunne huer holde en prest" skulle Fleninge og Hågerup kirker nedbrydes og stene, tømmer, klokker m.m. komme til Holme klosterkirke, hvortil Krarup efter den daværende præsts død skulle annekteres. Nedbrydningen skal være sket 1569. Fleninge kirke lå på det sted, som endnu kaldes "Gamle kirke", i Fleninge by; døbefonten og nogle ornamentsten fandtes i 1957 på en gård i byen; på den gl. kirkegård blev der i begyndelsen af 18oo tallet gravet grus, hvorved man stødte på mange skeletter. Hågerup kirke har vistnok stået nordøst for den gård i Hågerup, der indtil 1935 var præstegård, på en højning i haven, hvor der skal være fundet munkesten.


Lærer Bent NielsenLærer Bent Nielsen  Krarup kirkeKrarup kirkeKrarup kirkeKrarup kirkeLærer Bent Nielsen foretog, mens han var ansat ved skolevæsenet i Brahetrolleborg, som elevprojekt en undersøgelse af kirken i Fleninge, og han kom til den konklusion, at kirken havde været af samme størrelse som kirken i Krarup.

 

 

 

 

 

HolstenshusHolstenshus Diernæs kirkeDiernæs kirke Diernæs kirke - døbefonten er ifølge Trap fra Finstrup kirkeDiernæs kirke - døbefonten er ifølge Trap fra Finstrup kirke Tre gotiske figurer - o. 1525 - fra Claus Bergs værkstedTre gotiske figurer - o. 1525 - fra Claus Bergs værksted DiernæsDiernæsEndelig omtaler biskop Jacob Madsen annekskirken til Diernæs, i Findstrup som "affbrot". Netop den omstændighed at biskop Jacob Madsen medtager oplysningen om Findstrup kirke i sin visitatsbog, altså skrevet ca 1589, gør at vi må formode, at da Knud Venstermand 1579 byggede sin Findstrupgård (Holstenshus), har man endnu lokalt haft en erindring om at der har været en kirke i Findstrup, ja der har måske oven i købet været synlige rester af kirkeruinen.

I Trap hedder det: Nordvest for Holstenshus' hovedbygning på marken uden for parken ses endnu rester af Finstrup kirke, hvis fundament og lidt af muren afdækkedes 1870-71; på ny undersøgt 1908. Kirken var et langhus (indvendig 21 m langt) med senere tilføjet tårn i vest og korsfløje mod nord og syd. En forstærkning af korgavlen viser, at der her var fundament til et messeklokkespir. Hvornår kirken er nedbrudt, vides ikke. Den synes ikke omtalt i middelalderen; i slutningen af 1400 tallet var den vistnok forsvundet! [Se bemærkningen ovenfor].



Findstrup kirkeruinFindstrup kirkeruin  Findstrup kirkeruinFindstrup kirkeruinEt sagn beretter, at en herremand om natten havde ladet en hund begrave under højalteret; denne vanhelligelse skulle da være årsag til, at Finstrup kirke blev nedrevet og Diernæs kirke opført. Kirkens romanske granitdøbefont, der tidligere stod i Holstenshus' have, er 1925 overført til Diernæs kirke.



...
Vi leder stort set forgæves, hvis vi i de skriftlige kilder, søger Findstrup kirke - en mulig undtagelse er i 1416, hvor Fyns biskops vikar, biskop Severin giver aflad til Fennerup (Findstrup?) og Hundstrup kirke samt indviede nogle altre i Svanninge kirke.



 

Dronning ChristineDronning ChristineI 1504 fik Diernæs sogn fornemt besøg. Som lensmand på Tranekær afløstes Thomas Nielsen Lange 1507 af Eiler Eriksen til Nakkebølle , som nogle år før var bleven gift med en af dronning Christines ”jomfruer”, Anne Jensdatter Bild. Dronningen besøgte dem på Nakkebølle 10-11. marts 1504, og det var sagtens dette ægteskab, der skaffede ham Tranekær len, som han havde til Mortensdag 1510. [Lütken 1909]. I forbindelse med besøget på Nakkebølle udviser dronningens regnskaber, at hun betænkte såvel Holme kloster (Brahetrolleborg) som Diernæs.  Søndag den 10. marts  ”Item 2 mr fick jeg myn frves nade at offre vdi ”Dyernæss”. Item 4 skl gaff jeg prierens budh aff sancti Knut, som aagh myn frves nade till Dygernæss. Item 1 skl fick jeg Bremss till fattigt folck vdi Holme closther. Item 8 skl gaff jeg redeswenden vdi Holm closther. Item 2 skl then mwnck ther sanck mæsse fore myn frwes nade. Item 8 skl myn frwes nade vdi blocken vdi Dyernæss. Item 1 skl fattigt folck ther samme stædz”. [Dronning Christines Hofholdningsregnskaber, 1903]



Kongens retterting - dombog 1537Kongens retterting - dombog 1537 Kongebrev 20.4. 1581Kongebrev 20.4. 1581 Kongebrev 20.4. 1581 (2)Kongebrev 20.4. 1581 (2)  Kongebrev 1555Kongebrev 1555  Kongebrev 1579 ang et SteenhuusKongebrev 1579 ang et SteenhuusKongebrev 1579 ang. et Steenhuus (2)Kongebrev 1579 ang. et Steenhuus (2)Vi har navnet på sognepræsten i Diernæs 1518, Gøde Brun. [Adkomstregistreringen].  I 1527 omtales Diernæs kirke, ligesom Fyns biskop Knud Gyldenstjerne giver livsbrev til Christen Kløv på Diernæs præstegård.  En beslutning som sognepræsten, efter reformationen, Niels Boesen med rigsrådets hjælp får omstødt i 1537. 1540 bestemmes at efter samme Niels Boesens død skal Diernæs være anneks til Faaborg . 1555 omtales dog i et kongebrev en præst i Diernæs, Hans Boesen.

I november 1579 må Knud Venstermand give afkald det livsbrev han havde fået på et "Steenhuus" og 2 abildhaver, da de rettelig viste sig at tilhøre Odense Hospital. I en række tingsvidner fra 1643 omtales Teglladen ved Findstrupgård, og den græsningsrettighed der er knyttet dertil.

Diernesse Annex Til Faaborg



 

Diernæs - Jacob Madsens visitats protokolDiernæs - Jacob Madsens visitats protokol Diernæs kirke - forarbejde til TrapDiernæs kirke - forarbejde til Trap Diernæs kirke - Forarbejde Trap (2)Diernæs kirke - Forarbejde Trap (2)1/ Byerne til Annexet ere 1/ Diernesse bestaar af 21re gaarde. 2/ Katterøy 12 gaarde. Kallekode 2 gaard og en Mølle. Nok een gaard kaldet Bjørnemosegaard.

2/ Annex Kircken holdes for at være bygt af Knud Wenstremand Herre til Findstrupe gaard Kircken er bygt med Taarn uden spiir og holdes i god stand.

4/ Annexkirken kaldes nu Diernisse Kirke skal ellers tilforn være kaldet de 11000de Jomfruers Kirke, udi de Papistiske tiider haver været en kirke et lidet Stycke fra hvor Kirken nu staar, som i almindelighed var kaldet Det Hellige Capell, hvor efter Traditionen mange Syge bleve helbrede, indtil Enn af Tvende Søstre paa Findstrupe Gaard lod sin Hund som døde begrave i Kirkegaarden.

5/ J Annexet er ikkun een Herre Gaard som nu kaldes Holsten=huus, men tilforn Findstrup.

 Præsteindberetning de Thurah 1755. Det kgl Bibliotek

BilagStørrelse
Biskop_Engelstoft_om_de Trolleske_skoler_præstekaldet_etc.pdf7.95 MB
Biskop_Engelstoft_om_de Trolleske_skoler_præstekaldet_etc_2.pdf5.7 MB
Findstrup_tingsvidner_1643ff.pdf9.08 MB

Diernæs kirke

L. Both. Topographiske Beskrivelse over Danmark, bd. 1 (1871), side 453:

Diernisse Kirke, der har spidst Taarn og et lille Spiir, skal være bygget strax efter Reformationen istedetfor en ældre Kirke, der laa i den nedlagte By Findstrup. Man har fornylig ved at udgrave en ved Kroen liggende kratbevoxet Bakke bragt hele Grunden af denne gamle Kirke for Dagen. Kirken har været en Korskirke, hvis Hovedskib laa i Vest, og der har Hovedindgangen været til Kirken, medens Alteret har staaet mod Øst. I en Fløi, der løber ud mod Nord, menes der at have været Gravcapel.

Holstenshuus kaldtes oprindelig Findstrup og laa ved en By af samme Navn. I 1314 tilhørte Gaarden den fredløse Gotskalk Litle. I 1579 opførte Knud Venstermand tvende Fløie af Bindingsværk, og 1643 blev der af Jørgen Schult bygget et grundmuret Huus, 2 Etager høit. I 1723 blev Findstrup og Langensø af Oberst G.D. Holsten oprettede til et Stamhuus Holstenshuus, og 1779 blev Stamhuset oprettet til et Baroni. Baroniet, der eies af Baron Holsten Carisius bestaaer af Holstenshuus, Nakkebølle med Øerne Lyø og Bjørnø, samt Hovedgaarden Langensø i Odense Amt.