"Om Havets Producter" - Nyborg amt 1743

| | | |

Formentlig motiv fra BirkholmFormentlig motiv fra BirkholmSom Nÿborg Amt stöder overalt paa Stranden, saa skulde mand forestille sig  at indbÿggerne skulle beflitte sig meere paa Fiskerie end de giör, dog seer mand at det bliver Negligeret, deels af u=videnhed, deels at Landmanden formedelst Agerdörkningen, ikke har tiid at passe det og til deels af fattigdom, at Fiskerne ikke haver den Evne at forskaffe sig Redskab, baade de som er dÿrt at indkiöbe og at vedligeholde, desuden findes her paa de fleeste stæder ikke saa beqvem Grund for Fiskerne, i henseende at Stranden langs Landet, formedelst Grunden har kuns Lave Vande, settes bundgarn langt ud i Stranden, saa kommer Sælhundene, river Hull paa Garnet og spiser Fiskene, Hvorfore eÿ sÿnderlig bruges Bundgarn men Kraage.

Havets Producter her i Amtet er ikke af saa stor Vigtighed nu, som til forn da man læser, at dend har vaaren Considerabel i gl. Dage, det er troeligt at Fiskene siden Krudet er kommen op, har til deels begivet sig hen paa andre stæder, hvor Skÿden ikke höres saa meget. Dernest bliver Grunden rundt om Landet meere og meere, ved Tiidens Lengde forhöÿet med  Sand, saa at hvor store Skibe i gl: Tiid, skal have kunde gaaet tæt ved Landet, mand nu neppeligen kand flÿde der med 1 baad som ved Hesselager. 3de De haarde Vintere har og ödelagt endeel Fisk og besÿnderlig Aal, thi hvor flagt Vand var, blev Söen bundfrossen og hvoraf endeel dog meest aal döde, som Stranden opkastede da Söen blev optöet, hvilket foraarsagede een temmelig stank paa sine stæder.

Gl Elmegaard på DrejøGl Elmegaard på DrejøFangsten af Havets Producter hvor af nogle hiis og her sidder og ernære dem, bestaar alt efter Aarsens tiid af Aal, Torsk, Flÿnder, Sild, Hornfisk, Ulker, Steenbidere, Hvillinger, Skiælfisk, og somme tiider Makreler, ..ber, Reier, som de fattige Fiskere af[sætter] deels til Indvaanerne paa Landet saa og i Kiøbstæderne, saa at det eÿ strække sig til nogen Considerabel Fangst, .. udsende af Landet, Hvorfore mand .. seer at Fiskerne generalement lever i Fattigdom,  at de som har andet at tage vare paa, eÿ befatter dem ... med Strandfiskerie som sielden .. Umagen, end og for dem, som boer ved Stranden, som mestendeels kommer af, at de ikke har Forskud at sætte sig i stand med baade og behörig Redskab, thi mand seer at Öeboerne som kuns har ringe auling, og derfor meer Tiid, bruger meere Fiskeriet end de paa det faste Land, og staar dem derved meget vel en general, thi som de nu ere i stand med behörig Redskab og meere Vandt dertil, fra barns been af at omgaaes med Fiskerie, saa lökkes det og meere for dem, end for dem paa det Faste Land, som eÿ benötter sig saa meget af den Velsignelse, som Havet giver. Stör er meget rar (sjælden), faaes en undertiiden, saa er dend kuns liden. Ved Baroniet Schelenborg paa Hindsholm fanges aarlig en stor deel af Sæll Hunde som er det eeneste stæd i amtet som ieg ved at denne Fangst sker med nogen nÿtte.

Örte [Ørred] Fangsten falder fra Michelÿ og indtil Frosten begÿnder. Efterfölgende har smukke indrættede Örte gaarde. Hesselagergaard har ved Vormarchs aae, hvor dend falder i Stranden een Örtegaard. Nok 1 Dito ved Lundeborges Huuse, som dog nu eÿ sÿnderlig bliver brugt. Ved Tidselsholt og i Gud: Herret er ligeledes en god Örtegaard. I Aabÿe er 2 Örtegaarder etc:

Gl. Elmegaard på DrejøGl. Elmegaard på Drejø Gl. ElmegaardGl. ElmegaardGl. Elmegaard på DrejøGl. Elmegaard på DrejøStranden opkaster his og her endeel S[ager] med Diferente Figurer og Coleurer. Ved Strandkanten findes /: dGl Elmegaard på DrejøGl Elmegaard på Drejøog kuns sielden :/ nogle smaae stökker rav, og helst imod Kierteminde Kandt. Belemnites som kaldes her Vettelÿs, findes og undertiiden, helst ved Hindsholm. Spadei, eller Smördeÿer som seer ud som Knapper og aules i Flintesteene, findes og Endeel af ved Stranden, af Diferente slags störrelse og Figurer som ret kand tienne Knapmageren til Model for at Formere Knapper efter i allehaande Mÿnster - de kaldes Smördeÿer her i Fÿen, formedelst Bonden kaster dem i Kiernen, naar de ikke kand faae Smör, mens om det kand hielpe kand ieg ikke sige. Eller findes ved Strandkandten een og anden steene hvorudj sees adskillige Figurer og Dannelse, hvoraf ieg har samlet endeel-