Rygård

| | | |

RygårdRygårdUrne - Anne Rønnows våbenbogUrne - Anne Rønnows våbenbog Johan Urne og Anne RønnowJohan Urne og Anne RønnowKalkmaleri ca 1530 Langå kirkeKalkmaleri ca 1530 Langå kirke Kalkmaleri o. 1530 i Langå kirkeKalkmaleri o. 1530 i Langå kirkeRygård nævnes første gang med sikkerhed 1372 i et dokument, der viser, at den i 1300-tallets første halvdel har tilhørt hr. Hagbard Jonsen, og at den på skiftet efter ham var tilfaldet datteren Margrethe. Med hendes datter er Rygård formodentlig kommet til Nicolaus Urne, om end hans sønnesøn, "store" Jørgen Urne, der fra 1459 nævnes hertil, er den første af Urneslægten, som med fuld sikkerhed vides at have ejet den. Han fulgtes af sønnen, senere rigsråd hr. Johan Urne, som opførte den endnu bevarede hovedbygning, der under Greves Fejde 1534-36 indtoges af borgere fra Svendborg, som herfra bortførte en betydelig mængde våben og ammunition.

.......

Anne Rønnow gift med Johan Urne var søster til Eiler Rønnow til Hvidkilde http://www.fynhistorie.dk/node/16504 

Knud Urne til Søgård var broder til Johan Urne http://www.fynhistorie.dk/node/11107 

Epitafium fra 1594 over Christoffer Urne og Kirsten LykkeEpitafium fra 1594 over Christoffer Urne og Kirsten Lykke Epitafium fra 1594 over Niels Bild og Margarethe Urne i Herrested kirkeEpitafium fra 1594 over Niels Bild og Margarethe Urne i Herrested kirke 

Kort over RygårdKort over Rygård Brev 26.8. 1534Brev 26.8. 1534 RygårdRygårdRygårdRygårdEfter ham ejedes Rygård af sønnen Christoffer Urne, som 1548 på Rygård blev overfaldet af sin slægtning Jørgen Urne til Hindemae og selv senere måtte tilbringe mange år i fangenskab p.gr. af uforsigtige udtalelser om kongen og kansleren Johan Friis til Hesselagergård. Hans enke, Kirsten Lykke skrives efter hans død tillige med sønnen Johan Urne til Rygård, som i øvrigt af datteren Margrethe Urne ved ægteskab 1582 bragtes til Niels Bild til Ravnholt.

Rygård er til dels opført i en sump på nedrammede pæle. De ældste bevarede bygninger er som allerede omtalt, bygget af Johan Urne i begyndelsen af 1500-tallet. Under stormen i Grevens Fejde blev bygningerne formentlig stærkt ødelagt.

Rygård var tidligere stærkt befæstet hvad de bevarede skydeskår i vægtergangen vidner om, og både borggård og ladegård var helt omgivet af vand. Andet stokværk i hovedfløjen er helt optaget af riddersalen, hvor der endnu findes kaminer ved gavlene; her er tillige fundet svage rester af kalkmalerier. I muren fører en snæver trappe fra andet stokværk op til vægtergangen.

Se synsforretning over Rygård 1693 http://www.fynhistorie.dk/node/15683