St. Clara Kloster historie i Odense

| | |

Kongebrev 19.9. 1538Kongebrev 19.9. 1538 De 2 første lutherske biskopper på Fyn i disputDe 2 første lutherske biskopper på Fyn i disputKong Hans, dronning Christine med sønnen FrantzKong Hans, dronning Christine med sønnen Frantz Dronning ChristineDronning Christine Kongebrev 19.9 1538Kongebrev 19.9 1538Navnet "Clareschou" kan stamme fra et St. Clara kloster i Odense, der har ejet jord med en skov. Af kilderne nedenfor kan man se, at der har eksisteret et kloster i Odense allerede fra 1279/1285, kaldet St. Katharina og Jomfru Maria Kloster og et fra 1519/1521, kaldet St. Claras Nonnekloster. Dette St. Claras Nonnekloster blev grundlagt af dronning Christine, men allerede nedlagt i 1538. På stedet kom bispegården til at ligge, og der er fundet spor af klosteret i dens kælder. Klostre skulle have noget at leve af, så derfor modtog de store gaver i form af jorder og ejendomme eller tiender.

Clara den hellige levede 1194-1253 og var stifter af Clarisserindernes Nonneorden. Hun var født i Assisi, og Frans af Assisi indrettede en bolig for hende ved kirken San Damiano, der lå lige uden for Assisi. (Kilde: leksikonet Den Lille Salmonsen, 1938).
Lis Klarskov Jensen

Klaregade i OdenseKlaregade i Odense Horsetorvet - sidegade til Klaregade - muligvis har Odenses ældgamle hestemarked ligget her i nærhedenHorsetorvet - sidegade til Klaregade - muligvis har Odenses ældgamle hestemarked ligget her i nærhedenSankt Clare Kloster [Gamle danske minder, eller, skildringer, fortællinger og sagn om .., volume I, side 59f, af Holger Bruun.

Fru Inger, Grevinde af Regenstein, som bidrog saa meget til Stiftelsen af Graabrødreklosteret i Kjøbenhavn, var ogsaa den, der indkaldte Clarisserne, En Orden, som den hellige Franciscus ligeledes havde stiftet, i Aaret 1259 her til Danmark. Denne Orden blev opkaldt efter Helgeninden Clara, der, paa samme Tid som Franciscus, blev henreven af et lignende Sværmeri som han og fik Lyst til at efterligne hans Stenghed i Levemaade. Ordenens Regler vare en streng Faste og Taushed; der tilstodes Nonnerne to Kjoler, en Kappe, en Scapulier til Arbeidet, en Særk af Haar eller drovt Lærred, to Brædder til Seng, en Matte eller et Stykke Tøi med nogen Halm og en Halmsæk til Hovedpude. Ved ovennævnte Grevinde fik de det første Kloster i Roeskilde. Kong Hans og især Dronning Christine, som yndede Franciskanerordenerne, stiftede to Boliger for Clarisserne, i Kjøbenhavn og i Odense. Det førstnævnte Kloster grundedes 1497, altsaa kort før Reformationens Indførelse.

Til Klosterbygningen med Kirke, Kirkegaard og Have skal have hørt af den Grund, som ligger imellem Klareboderne og Silkegaden, samt Gammel og Ny Mønt lige til Brøndstræde.

Paa Grund af Reformationen blev Klosteret ikke gammelt, og derfor er dets Historie kun lidet bekjendt. Ogsaa drog det nærliggende roeskildske Kloster, til hvilket især adelige Jomfruer tyede, og som var rigt doteret, de Fleste, der havde Lyst til at træde ind i denne Orden, til sig.

Man har et Brev, skrevet af Broder Anders, Skriftefader for St. Clare Kloster i Odense, i Mai 1527 til Christian den Anden. Heri omtaler denne Graabroder, at da Moder Sigbritt var i Kjøbenhavn, og han paa den Tid var hos Søstrene i St. Clare Kloster sammesteds (formodentlig som Skriftefader) havde hun givet ham et Skriin i Forvaring med "Et og Andet", som hun havde samlet til de Fattige. Han beder nu paa Grund af Søstrenes store Armod saavel i Odense som i Kjøbenhavn, at Kongen vilde være ham behjælpelig hos Moder Sigbrit, saa hun gav sit Samtykke til, at Skrinets Indhold maatte deles mellem Søstrene i disse to Klostere. Det var jo samlet til de Fattige, og nu herskede der stor Armod blandt Søstrene paa begge Steder, skjøndt de søgte at holde den skjult for ikke at glæde deres Fjender, som de desværre nu havde mange af. Han omtaler til Kongen at Clarisserne havde været hans af døde Fru Moders "sønderlige og udkaarne Børn", og siger, at de stadig anraabte Gud om, at han snart maatte komme tilbage til sit Rige. Man har Intet om, at Begjæringen blev opfyldt, men den skildrer Klosterets Tilstand paa den Tid.

Klosteret skal være ophævet i Aaret 1532, da Nonnerne vandrede ud, formodentlig fordi de manglede Midler til at opholde Livet. Efter Reformationen blev en Deel af Klosteret anvendt til et Stykke- og Klokkestøberi, forend et saandant anlagdes i den nedlagte St. Petrikirke, og den anden Deel til en Kongelig Mynt, hvoraf Gammel Mynt og Myntergaden fik deres Navne

 --------

Giör alle Vitterligt, at Efterdj de Jomfruer og Nonner som vare indgivne udj Clare Closter herudj vor Kiöbstæd Odense, Ere nu bortrömt og har forladt samme Closter, saa det nu staa der Öde, Og efterdj samme Closter af Höÿbaarne Fÿrstinde Dronning Kirstine er Stiftet og Funderet til Guds Ære og Tienneste, og paa det, at det ikke skal komme eller forvendes til nogen anden Nÿtte, End det til Stiftet og Funderet er. Saa og Efterdj at her er Jngen Egne Residentzer eller Gaarde her i Bÿen som denne Meenige Almue her sammesteds kunde sætte deres Sogne Præster Læsemester og Andre Guds tiennere udj, da haver vi den Almægtige Gud til Lov og Ære, saa og denne Meenige Almue herudj Bÿen, saavel som andre til Nÿtte Gave og Bistand af vor sÿnderlig Gunst og Naade undt og tilladt, og Nu med dette Vort aabne Brev Naadelige og Gunstelige unde og tillade, at fornevnte Clare Closter med hvis Gaarde, Huuse, og Abelgaard, Kaalgaarde og Hummelgaarde, som der tilliggende er, herefter maae og skulle være og blive En överste og Principal Residentz som Supperentendenterne, dem som nu ere over Fÿens Stift, eller herefter kommendes Vorder, den Eene efter den anden til Evig tiid, skulle have deres Værelser og Vaaning udj, dog skulle 4 andre Persohner, som er en Sognepræst til Stj Albani sogn, En Cappellan, En Læsemester og Skoelemester, Hver af dennem have En Residentz og gaard udj samme Closter, som de og deres Efterkommere til Evig tiid og udj Liige Maade skulle have deres Værelser udj Hvilke samme gaarde og Residentzer, skulle være hver for sig saa adskilte og indelugt fra hver Andre Efter som vi med Nogle Vores Elskelige Danskes Riges Raad, og desligeste med Vor Borgemester Raadmænd og Bÿefoget her udj fornefnte vor Kiöbstæd Odense haver ladet dennem Imellem=skifte, og udviise. Thi forbÿde vi alle Hvo de helst er Eller være kunde Særdeles Vore Fogder Embeds Mænd og alle Andre Geistlige Verslige, fornevnte Supperentendent, Sognepræst, Cappellan, Læsemester og Skolemester, de som nu er eller som herefter kommendes vorder her imod til Evig tiid paa fornevnte Residentzer, og Gaarde at hindre, hindre lade, Eller og udj nogen Maade forfang at giöre, under vor Hÿldest og Naade givet udj Vor Kiöbsted Odense Torsdagen nestefter Hellig Korsdag .. Aar MDCCCVIII - Under Vor Secret [19.9. 1538]

BilagStørrelse
Klare_Kloster_1538.pdf1.32 MB