Skriverkarlen på Valdemars Slot

| | | | |
Ambrosius EgenAmbrosius Egen  Forår på Valdemars SlotForår på Valdemars SlotVed vejen mod Bregninge på Tåsinge står Ambrosius Egen, der umiddelbart leder tanken hen på digteren Ambrosius Stub (1705-58), der i to omgange var ansat hos Niels Juel på Valdemars Slot. Fra 1738-41 skulle Stub bistå med at føre godsets regnskab, senere blev han forfremmet til sekretær. Niels Juel var en driftig landmand, der i bogstaveligste forstand havde eget skib i søen, som vel også er blevet benyttet ved den omfattende smuglerhandel godsejeren drev med Ærø som dengang hørte til hertugdømmet Slesvig.

Det var i årene på Valdemars Slot at Stub bl.a. skrev sit kendteste digt "Den kiedsom Vinter gik sin gang". Stub stiftede familie i 1735, han forsøgte sig uden held som landmand, hvorefter familien blev skilt, således at mens Stub opholdt sig på Tåsinge var kone og børn flyttet til Odense. 1741 opsagde Stub imidlertid sin stilling på Valdemars Slot og flyttede ind til familien i Odense.
 

Verninge kirkebog 1735 med Ambrosius Stubs vielseVerninge kirkebog 1735 med Ambrosius Stubs vielse  Landet kirkebog 1753Landet kirkebog 1753Hustruen Mette Cathrine Schousboe døde i 1747, hvorefter han vendte tilbage til Tåsinge, hvor han de næste 5 år var "Skriverkarl" for Niels Juel, til han i 1752 under vist ret dramatiske omstændigheder atter forlod øen. I marts 1753 nedkom en pige med en datter, hvor "digteren" ifølge Landet kirkebog blev udlagt som barnefader. På det tidspunkt havde Stub forladt Tåsinge, og det var måske lige det påskud som Niels Juel manglede for at kunne skille sig af med Stub, som han angav at være "træt af". Ambrosius Stub havde også et udtalt alkoholproblem. Stub døde i 1758 som lærer i Ribe.