Katolsk kapel i Gislev

| | | |
Gislev kirkeGislev kirke  Getsemane fremstilling i Gislev kirkeGetsemane fremstilling i Gislev kirkeGislev kirkeGislev kirkeI 1484 fik sognepræsten i Gislev papir på ved Gudme herredsting, at en ager på Raabierg og "den höffdt mellem Raabierg och Aaseen som ligger till Gisle Prestegaardt" aldrig havde givet anledning til "ildingh" [klage]. Råbjerg lå i Gislev Vestermark, hvor præsten også havde 9 agre "kallis Kapels agre". Ved disse agre har der uden tvivl været en kilde med "livgivende" vand. Om Kapels agrene indberettede sognepræsten  Jacob Christensen i 1623 til Ole Worm. 
 
 
 
 
 

"Vievælde-Wenget" syd for Gislev udlagt til præstegården"Vievælde-Wenget" syd for Gislev udlagt til præstegården GislevGislev "Südvest fra Kirken hafver staait een Capel udj Pavedömit, for enden af nogle agre, som endnu kaldis Capels Agre. Thil same Capel schal der da vere mange sÿge Mennischer hensögt udj deris Papistische Blindhed och vrange Thro, saasom til it Helligdom, Och hafve saa bekomit deris Helbred igien; Mand hafver och fört skröbeligt Queg did hen, Som da hafver faait bedre igien; Thil same Capel at holde ved mact, schal de hafve godvilligen ofret aarligen af det gandsche sogen. Och naar nogen som var beladen mett nogen sÿgdom eller skröbelighed kom til same Capel, da have de fört mett sig Miel, grÿn, penge eller gamle Klæder, som de gaf de fattige i Gudtz Navn." 

Den anselige kirke i Gislev var i katolsk tid indviet til Sct. Vilhelm, og kirkens store klokke fra 1523 har indstemplede pilgrimstegn og anråbelse af "sanctus Vilhelmus patronatus". Så det må antages som sandsynligt, at kilden har været viet til samme helgen, og at kirken har været valfartskirke.