Sognepræsten på Strynø

| | | | | | |

Kong Christian IIKong Christian IIStrynø præsten Jørgen Saabÿe indberettede i 1748 til provst Vitus Bering i Ollerup: "Fortegnelse paa de Præster, som haver været til Strÿnöe Meenighed, at regne fra Reformationen til d. 24 Julii 1748. Strÿnöe blev bevilget at holde Præst, da dets Beboere efter at have hört til Rudkjöbing, Aar 1518 i Kong Chr 2 Tiid, var Aaret efter Reformationens Begÿndelse i Tÿdskland, og 12 Aar förend dends Jndförelse i Danmark.

Anleedning dertil skal have været, at nogle, som förte eet Barn til deres Sogne Kirke i Rudkjöbing for at döbes, kuldsejlede og ÿnkelig omkom.

 

Saavidt mand veed, har her da ved denne Kirke været efterfölgende Præster:

1/ Hr. Hans Jensen Skindkjoel

2/ Hr. Jens Hansen, som i Kong Frederik 2 Tiid Aar 1584 forhvervede Brev paa frie Ildebrand, og frie Olden til 10 eller 12 Sviin paa Toröe Skov. NB Denne Præsts navn staar paa Skriftestoelen her i Kirken med Aarstal 1587.

3/ Hr. Knud Jacobsen Höÿbÿe, som Aar 1604 forhvervede Kong Christian 4 Brev, ikke allene paa frie Ildebrand og frie Olden til 10 eller 12 Sviin paa Toröe, mens endog paa Kongens Anpart Korntiende paa Strÿnöe aarlig Halftrettende Örte Bÿg.

NB: Hvoraf dette Aarstal, nemlig paa Kirkens Bÿgning, og ommældte Benaadninger haves, veed jeg ikke. Jeg har igennemlæst Hr. Pontoppidans nÿlig ankomne 3die Tome af hands Annals Ecclesiæ Dan: Diplom:, men finder ikke mindste Spor til, at Strÿnöe er bleven saa tiilig med noget Tillæg benaadet, men vel, at det er bleven noget forringet, thi til det Aar 1555, at, da det paa Drejöe Aar 1538 stiftede Sogn ikke af sine faa Jndkomster kunde subsistere, blev Skaröe lagt dertil fra Skierninge, Hjortöe fra Bjerrebÿe, og Birchholm fra Strÿnöe og de Kongl: Tiender blev skjænket halfparten til Præsten og halfparten til Kirken.

Hvad det for nærværende Tiid angaaer, da er Strÿnoe skilt ved sit frie Brænde og frie Sviins Olden paa Toröe, men endnu har ved Kongl: allernaadigste Benaadning og Confirmationer af Höjlovlige Konger Christian 5, Frederik 4, Christian 6 og Frederik 5 Kongens fulde Anpart Korntiende, imod at svare aarlig Matriculskat 18 Mark 18 Skilling.

[Liber Copiarum 1565 ff., Sunds herreds provstearkiv, LAO]

Kong Christian IVKong Christian IVH: Knud Höibÿ paa Strÿen fick Breff, paa Cronnens Ahnpart KornTienndenn dersammesstedtz, saa och noget Illdebrand och olldenn till nogenn Suinn, ut ...

Christianus IV

Giöre alle witterligt, att efftersom Hederligh mand Herr Knud Höibÿ sogne prest paa Strÿenn, haffuer Vnderdanigst ladet giffuet oss tillkiende, Huorledis hand haffuer ingenn Prestegaard eller Residentz at boe paa, icke heller nogenn agger, Enngh, eller Annden tillbörlig Wnnderholldingh, wndtagenn den Tiennde som hannom dersammestedtz tillkommer. Vdj lige maade att hannom lide store bröst for Ildebrannd, och icke heller haffuer nogen hielp till olldenn, till hanns egnne hiemfödde Suin. Vnderdanigst begerendis saadanne hanns Arme willkorre och Leilighedz Naadigste maatte Ahnsehes. Tha haffue wij aff wor sÿnderlighen Gunst och naade, wnndt, beuilliget och tilladt och nu mz thette wort obne bref vnnde, beuillige och tillade, att forne Herr Knud Höibÿ, maa aarligenn her eftter bekomme och lade oppeberre wor och Cronnens part Kornntiennden Thersammestedtz och den Quit och fri till hiellp till hanns vnnderhollningh haffue, niude, bruge og och behollde, ad gratiam.

ThurøThurøSammeledis haffue wij beuilligt och sambthÿckett forne Herr Knud Höibÿ Aarligenn her eftter att mue bekomme, nogen hielp till hannds Jlldebrannd, af wor och Cronnens skouffue paa Thoröe af windfellder och fornede treer, Huilcket hannom af woris Lennsmand paa wort Slot Nÿborgh, hans Schriffuer? skall foruises. Desligeste maa och schall hannd Aarligenn her eftter naar ollden er, bekomme fri Ollden til Tie eller Tollf Suin paa forne Toröe skouff ad gratiam.
Thi forbiude wij at: Actum Haffniæ thenn 20 Maij Anno 1604


[Fynske Registre 1604, RA]