Rynkebygård

| | | | |

RynkebygårdRynkebygårdVed Otte Krags mandtal over jordegods i Nyborg len i 1658 var der 19 små og store gårde i Rynkeby ejerlav i Ringe sogn. Og kredsen af lodsejere fordelte sig med Kronen - 3 gårde, Boltinggård 6 gårde, Krumstrup 3 gårde, Nordskov 3 gårde, Ny Lammehave 1 gård, Egeskov 1 gård, Selleberg 1 gård, borgmester Thomas Brodersen, Odense 1 gård. Rynkebygård omtales ikke i 1658, og som herregårde i Ringe sogn regnes på det tidspunkt Ny Lammehave, ejer: Hilleborg Aschersleben; Gl. Lammehave, ejer: Peder Brockenhuus; Boltinggård, ejer: Henrik Thott. Rynkebygård blev 1614 købt af Boltinggård , hvis ejer Christian Thott brød hovedbygningen ned og lagde den ind under Boltinggård.

 


Kong Valdemar Atterdags sarkofag i Sorø KlosterkirkeKong Valdemar Atterdags sarkofag i Sorø Klosterkirke  Kong Valdemar Atterdag og dronning Helvig som de fremstår i Næstved Sct Peders kirkeKong Valdemar Atterdag og dronning Helvig som de fremstår i Næstved Sct Peders kirkeRynkeby i Gudme herred omtales tilbage i 1358, hvor Laurids Degn nævnes og han er formentlig den første kendte ejer af Rynkebygård. Hos P.F. Suhm (Historie af Danmark: Fra Aar 1340 til 1375. 1782 ) får vi oplyst de nærmere detaljer. "I 1358 udi April drog Valdemar med sin Flaade og en stor Hær til Nyborg, og da var det vel, at han holdt Retterting den 15 April, hvor Laurencius Dyekn fra Rynkeby (i Gudme Herred i Fyen) undte og skjødte til Gherard Ketelhood, Væbner, alle de jorder han besad i Lolland, og som kaldtes Galmunds Jorth, hvilke hans Farfader Galmund Mattesson og hans Fader Sven Dyekn havde besiddet. Nicolaus Jønsson af Keldebek, Kongens Justiciarius, var herved Ridder (Diplom. Langeb.) Af dette Dæikn eller Degn have været 5 adelige Slægter i det fjortende Seculo i Danmark, idetmindste førte de forskjellige Vaabener, hvoraf man dog ej med Vished kan slutte, at de have været forskjellige, thi det var endnu ej almindeligen vedtaget hos os, at Slægterne førte bestandige Vaabener, ligesaalidet som Tilnavne".

 

 

Høvedsmand på  Kærstrup Henningus BerghHøvedsmand på Kærstrup Henningus BerghLigeledes i 1300-tallet erhvervede kronen gods i Rynkeby, det skete da Henning Berg, formentlig identisk med høvedsmanden på Kærstrup på Tåsinge, i 1391 oplod til dronning Margrethe al den rettighed, som han havde udi Rynkeby, hvilket han havde i pant for 40 mark lybsk. (De Ældste Danske Arkivregistraturer, bd. 1, side 32)

Rynkebygård må formodes senere at være kommet under Sankt Knuds Kloster i Odense. Vi er nemlig så heldige, at klosterets sidste prior Christian Poulsen i 1548 anlagde en protokol, hvori han indførte alle klosterets adkomstdokumenter. Protokollen der i dag opbevares på Rigsarkivet har under "Rynckebygaardt" i Gudme herred optegnet 3 udaterede dokumenter. Det første er et forligelsesbrev imellem klosterets prior Jacob Geet og Lammehaves første kendte ejer Claus Skinkel. Som forligsmand optræder Fyns biskop Navne Jensen, der fungerede i embedet fra 1421 til 1440, mens Claus Skinkel er kendt i årene fra 1402 til efter 1440. Han skriver sig til Lammehave fra 1419. I 1435 var han medlem af rigsrådet.

 

 

St. Knuds Kloster i Odense - adkomst dokumenter - RynkebygårdSt. Knuds Kloster i Odense - adkomst dokumenter - Rynkebygård  Rynkeby - stiftsgods - Nyborg len - 1542Rynkeby - stiftsgods - Nyborg len - 1542Striden stod "om nogen iordt liggende paa Rÿnckebÿ marck". Biskop Navne med flere gode mænd fik truffet den afgørelse "atth forne Claus Sckinnckell aldrigh  schulle befatte segh medt forne eÿdom ÿ nogre maade".

Et andet udateret dokument - et domsbrev udfærdiget i Odense på begæring af "Prousten och official" omhandler "Nogenn Eÿdom och Jorde liggende paa Rÿnckebÿ marck som nu ligger till Rÿnckebÿgaardth".

Ringes sognehistoriker, pastor Leerbech fastslår i 1826, at Rynkebygård i 1493 havde to beboere Nis Pedersen og Peter Griis. I et andet dokument fra 1493 angående de 2 "præstegårde i Rynkeby Fang", der lå til Ringepræsten omtales imidlertid en anden beboer på Rynkebygård, Nis Bendtzen som også  optræder som boende på Rynkebygård i 1502. I dette dokument omtales også en Peder Griis. Om han er i slægt med beboeren på Langkildegården i Lunde sogn, Matz Griis, der omtales i 1497 og 1501, er vel ikke utænkeligt. Peder Griis tilhørte måske en lavadelsslægt og har måske været tilknyttet klosteret som foged på Rynkeby-godset?

I prior Christian Poulsens kopibog findes også et "Bekendelsesbrev" af fru Else Thott på Løjtved gods i Stenstrup sogn, hvori hun bekender "sig og sine arvinger ingen rettighed at have udi de 4 ørtug byg som årligen går af Rynkebygård og til Sankt Knuds Kloster".



Kong Hans og dronning Christine med sønnen FrantzKong Hans og dronning Christine med sønnen FrantzFru Else Thott, datter af Peder Nielsen (Thott) til Alnerup, og i ægteskab først med Claus Krummedige, med hvem hun fik sønnen Erik Krummedige, der senere blev stiftslensmand på Fyn, og anden gang i 1504 (*) blev hun i Ribe Gråbrødre kirke i overværelse af kong Hans og adskillige biskopper gift med dronningens lensmand på Tranekær, Thomas Nielsen Lange til Lydum, efter hvis død 1521 hun sad enke til 1550. Samme år som hun indgik sit sidste ægteskab ledsagede hun og manden dronning Christine på en pilgrimsrejse til Wilsnack i Brandenburg og Sternberg i Meklenburg.

Når fru Else Thott med sit følge gæstede Odense husedes de bl.a. hos Thomas remmesnider, der leverede udstyret til dronning Christines heste og vogne, og i 1508 vides hun at have benyttet helligsåndshuset i Sankt Hans sogn i Odense som vinterresidens.

 

(*)
"Anno 1504 kom Iver Juel til Skole i Ribe. Samme Aar Mester Niels Lange Degn udi Ribe hans Broder, Hr.Thomas Lange, Ridders Bryllup udi Gråbrødre Kloster og der var Kong Hans og 5 Biskopper og mesten al Danmarks Råd og Adel." (Danske samlinger for historie, topografi, personal- og literaturhistorie. 1865, side 52) 

 

Kong Christian IIKong Christian II  Kong Christian III's lensbogKong Christian III's lensbog  Kong Christian III's lensbog (2)Kong Christian III's lensbog (2)Else Thotts søn Erik Krummedige tjente fra sin barndom kong Christian II, og han sad i dennes regeringstid som lensmand på Hønborg ved Skærbæk på Kolding-egnen. Et len som han havde arvet efter sin moder. Kong Christian II forlenede da også straks han tiltrådte som konge den 16. november 1513, fru Else Thott med Sunds herred , ligesom hun også i hans regeringsperiode fik "Krarup oc Rÿnckebÿ goetz oc Söeffeld goetz i pant". På den sidste forlening har vi intet dokument bevaret, men det fremgår af kong Christian III's lensbog at de forleningsbreve som Fru Else havde modtaget af Kong Christiern, "var kommen hende fra wdi næst forgangne feÿde", altså Grevefejden 1534-36.

 

 

 

Kong Frederik IKong Frederik I  Kongebrev 1.9. 1529Kongebrev 1.9. 1529 Kongebrev 1.9. 1529 (2)Kongebrev 1.9. 1529 (2)Da kong Christian II i 1523 måtte gå i landflygtighed fordi han havde oprørt adelen, havde Erik Krummedige også sendt kongen sit opsigelsesbrev, hvor han meget beklagede, at han, der havde tjent kongen fra barndommen af trolig, skulle nødes til dette skridt, men han beklagede meget den uretfærdighed, kongen havde vist mod hans svoger Otte Krumpen , ved at tage Langeland fra ham og ved at ville fængsle ham. Rigsråd og lensmand Otte Krumpen var gift med en datter af Else Thotts første mand, Claus Krummedige, som han fik i sit ægteskab med Drude Rønnow.

Under kong Frederik I indtog Erik Krummedige da også en ret betydelig stilling. Da Søren Norby 1525 således rejste bondestanden i Skåne var Erik Krummedige en af hovedførerne mod ham under Johan Rantzau og Tyge Krabbe. Fru Else Thott beholdt også sine forleninger under den nye konge, selv om hun havde haft et tæt forhold til kong Christian og hans forældre.

I 1529 fik Erik Krummediges halvbror Karl Hansen Lange således kong Frederik I's brev på, at "dersom han overlevede sin moder, fru Else, så måtte han i sin livstid beholde uafløst Krarup og Rynkeby gods, som hans moder havde i pant - dog at således at forskrevne Karl Lange da skulle "vdtquitte hanss metarffuinge fra seg vdi the pendinge, som samme pantt stander for". Efter hans død skulle hans arvinger beholde godset indtil det afløstes dem efter pantebrevets lydelse.

Karl Hansen Lange overlevede dog ikke moderen, idet han blev dødeligt såret ved Københavns belejring i 1535.

Else Thotts forleningsbrev på ejendom i Pogestræde i Odense 1534Else Thotts forleningsbrev på ejendom i Pogestræde i Odense 1534  Kong Christian IIIKong Christian III Dronning DorotheaDronning DorotheaI 1534 fik Else Thott et forleningsbrev af Sankt Knuds kloster på "en Jordt och Grundt ÿ Otthens" liggende i Pogestræde. I juli samme år gjorde de fynske bønder og borgere oprør og fór hærgende frem mod Ørkild og andre fynske godser, så sammenholder vi det med at fru Else under denne opstand som allerede omtalt i kong Christian III's lensbog, mistede sine forleningsbreve, ja så kunne årsagen til at hun erhvervede en ejendom i Odense og måske flyttede hertil, jo selvsagt være at hun var blevet "husvild" efter opstanden? -

Ifølge lensbogen fra 1544-48 lod den nye konge Christian III, fru Else Thott beholde "samme goetz oc Herritt i Hendes Liffs tiidtt", som hun havde haft før borgerkrigen.  Det gode forhold ligefrem understreges af, at Else Thott skal have været hofmesterinde for kong Christian III's dronning Dorothea.

 

 

 

Frands Brockenhuus' følgebrev 12.5. 1550Frands Brockenhuus' følgebrev 12.5. 1550  Frands BrockenhuusFrands BrockenhuusKongebrev 12.5. 1550 på Krarup og Rynkeby godsetKongebrev 12.5. 1550 på Krarup og Rynkeby godsetKongebrev 12.5. 1550 på Krarup og Rynkeby godset (2)Kongebrev 12.5. 1550 på Krarup og Rynkeby godset (2)  Kongebrev 21.8. 1571Kongebrev 21.8. 1571Efter Else Thotts død, som må være indtruffet omkring 1550, fik Frands Brockenhuus til Egeskov den 12. maj 1550 følgebrev til Sunds herred, Snarup, Krarup, Søfælde og Rynkebygård og gods, at svare til Nyborg.  Sunds herred kom direkte under Nyborg len , mens Frands Brockenhuus beholdt Krarup indtil 1562, da han fik skøde på det. Rynkeby-godset gik i arv til Frands Brockenhuus' søn Laurids, der havde det i værge, indtil det blev lagt til Nyborg Slot. I 1571 blev godset bortforlenet til kongens kansler, Niels Kaas. I 1562 var 2 gårde i Rynkeby sammen med andet gods lagt til Nyborg len.

Niels Kaas havde formentlig Rynkebygård-godset til 1580, da Gedske Brockenhuus, enke efter Erik Bille til Lindved fik det i mageskifte. Før 1589 kom Rynkebygård til hendes søn Mogens Bille, der udlagde den for gæld til Hans Lange til Bregning og Kærgård, hvis arvinger solgte den til Christian Thott til Boltinggård, som nedbrød dens bygninger og lagde bøndergodset under Boltinggård.

BilagStørrelse
Aktstykker om plyndringer i Odense og paa Landet 1.2. 1535.pdf5.97 MB
Kongebreve 10.3. 1562.pdf6.29 MB