Sognepræst Lauritz Gorm, Ringe

| | | | |

Lauritz Gorms indberetning til Ole Worm 1623Lauritz Gorms indberetning til Ole Worm 1623  Ringe kirkeRinge kirkeI 1620 blev Laurits Lauritsen Gorm indsat som præst for Ringe og Herringe sogne. Ifølge Wibergs præstehistorie skete indsættelsen den 6. februar. Et embede han bestred frem til sin død 14. maj 1632, kun 44 år gl. - Enken Anna Mulle Nielsdatter og en søn af dette ægteskab, borger og handelsmand i Odense, Niels Lauritsen Gorm lod senere bekoste et epitaf i Ringe kirke til "en evig amindelse" om ham, hvoraf, ifølge pastor Leerbechs sognehistorie (1826) fremgår, at Lauritz Gorm var barnefødt i Søllested præstegård. Hans første ægtefælle, Inger Nielsdatter, døde i 1629, 37 år og en datter af sidste ægteskab, døde halvanden måned før faderen i 1632, i sit 2det leveår.



Kongebrev 27.7. 1620Kongebrev 27.7. 1620  Kong Christian IVKong Christian IVOm Laurits Gorm er tiltrådt allerede i februar 1620 som anført af Wiberg, er nok højst tvivlsomt, for forud opstod der i Ringe "Tvist og Venighed", hvor den part der "skulle kalde" en ny sognepræst, "ville haffue en, og "det anden Parti, en anden, Huor udoffuer Kalldet længer end det burde entstandet ledig".

Så kong Christian IV med "Øffrigheds Magt" skar igennem og pålagde i skrivelse af 27. juli 1620 den fynske biskop Hans Mikkelsen, at indsætte Lauritz Gorm som ny sognepræst for Ringe og Herringe sogne. I konsekvens heraf måtte biskoppen så ud at finde et andet embede til sognets hidtidige kapellan, Jørgen Jacobsen, som i første omgang kom til Vigerslev og Veflinge sogne som kapellan for præsten der, Simon Andersen. I 1621 fik Jørgen Jacobsen så endeligt sit eget embede, da han blev kaldet til Vester Åby og Åstrup sogne, hvor han fungerede til 1653, da han blev suspenderet for "uforskammet og forargelig opførsel ved et provstevalgmøde". Jørgen Jacobsen stammede iøvrigt fra Slagelse, hvor faderen var borgmester.



Ringe kirkeRinge kirke

 

  Ligkiste plade over Chr. Thott og Sophie Below (+1650)Ligkiste plade over Chr. Thott og Sophie Below (+1650)Hvem de stridende parter var i Ringe får vi ikke oplyst i kongens brev, men Ringe kirkes patron på det tidspunkt var uden tvivl herskabet på Boltinggård. Det fremgår således tydeligt af en præsteindberetning fra 1707, hvori det hedder: "Paa dend norden side af Kirchen er en udbÿgt Begrafvelse som tillige med Kirchen er kiöbt af Kirchens Ejere hvorudj findes et Epitaphium med denne opschrift: Her under liger begrafvet Erlig og Velbÿrdig Mand Christian Tot, til Boltinggaard, hos sin Kiære fader og Moder E.W. Peder Tot og frue Birgite Schram, og kaldede Gud hannem, paa Boltinggaard Anno 1617 d 29 Augustj udj sit alders 49 Aar. Hans efterlatte Hustrue Erlig og Velbr frue Sophia Belov hafver hannem til en loflig amindelse, ladet opsætte dette Epitaphium, hvorunder hun og haabis at hvile".

 



Prædikestol -Ringe kirkePrædikestol -Ringe kirke

 

Af pastor Broholms optegnelser i 1707 fremgår, at det var Christian Thotts hustru, Sophie Below, der i 1614 lod opbygge det nuværende tårn på Ringe kirke, ligesom det ligeledes ifølge pastor Broholm også var hende, der i 1625 på kirkens vegne lod opsætte en prædikestol "af steen". Ifølge pastor Leerbech går der en historie om, at prædikestolen "med Lauritz Gorm skal være nedfalden og siden af Steen sat op igien".

 

 

 

RynkebygårdRynkebygårdI en jordebog fra ca 1570 skriver sognepræsten i Ringe, Niels Adamsen, at der på det tidspunkt var 2 herregårde i Ringe sogn nemlig Lammehave og Boltinge, hvor ejerne "giffue Præsten epther theris egen willie". Rynkebygård var på den tid et kongeligt len, indtil det 1580 ved mageskifte overgik til Gedske Brockenhuus, hvis søn Mogens Bille senere afhændede Rynkebygård til Hans Lange, hvis arvinger sluttelig solgte den til Boltinggård, hvis ejer Christian Thott 1614 lod Rynkebygårds hovedbygning nedbryde samtidig med at han lagde bøndergodset under Boltinggård. Det fortælles at bygningsmaterialerne fra Rynkebygårds hovedbygning anvendtes dels til en ny hovedbygning ved Boltinggård og dels ved ombygningen af tårnet på Ringe kirke.

Ifølge biskop Jacob Madsen var der i 1589 3 herregårde i Ringe sogn, Lammehave, rigshofmester Christoffer Walkendorff ejede den ene halvpart [Ny Lammehave]og den anden halvpart ejedes af Laurits Straale [Gl. Lammehave]; Boltinggård, Peder Thott og hans frue Birgitte Skram; Rynkebygård, Mogens Bille og hans fru Anne Huitfeldt.



Thott - Lisbet Bryskes våbenbog 1651Thott - Lisbet Bryskes våbenbog 1651  Altertavle -Ringe kirkeAltertavle -Ringe kirke Altertavle - sidefløjeAltertavle - sidefløjePeder Thott, der var af en meget fornem og højt begavet svensk adelsslægt, stammede fra den ene af de berømte ni "Axelsønner". Han hængte sit segl under den fynske adels vedtægt på adelens landemode i Odense en gang efter 1550 og 1574 blev han ved rostjenestemønstringen ansat til at skulle stille med 2 heste. Hans ægtefælle Birgitte Skram var datter af søhelten Peder Skram, der bl.a. stod i spidsen for kong Chr. IIIs flåde under Grevefejden, og en søster til Mette Skram, der var gift med Korfitz Hardenberg til Skjoldemose og til Karen Skram, der var gift med lensmand Laurits Brockenhuus til Egeskov.

Det er Peder Thott, der har skænket den altertavle, der stadigvæk findes i Ringe kirke, dog med et nyere alterbillede. Altertavlen er forsynet med Peder Thotts og Birgitte Skrams våben og dateres til tiden omkring 1600. Peder Thott var død før 1611.



Jørgen Skinkel og Margrethe ValkendorffJørgen Skinkel og Margrethe Valkendorff

  Walkendorff - Lisbet Bryske 1651Walkendorff - Lisbet Bryske 1651I våbenhuset står en fornem gravsten over ejerne af Lammehave, Jørgen Skinkel og Margrethe Walkendorff. Året efter Jørgen Skinkels død i 1560, fik Margrethe Walkendorff, der var en søster til den senere rigshofmester Christoffer Walkendorff til Glorup, af kong Frederik II i 1561 tienderettighederne til Ringe kirke. "Fru Margrete Valckendrup fick Ko Mttis Breff att motte lade opbere Kirckens (Kronens overstreget) partt aff thienden aff Regninge Kircke, oc liuder som effterfölger.

Vi Frederich thend anden Giöre alle witterligtt Att wi aff wor Sÿnderlig gunst og naade, Haffue Vndt oc tilladt, oc nu mett thette wortt obne breff unde oc tillade, Att Os Elschl Fru Margrete Walckendoff, maa oc schal lade opbere Kirckens partt aff thienden oc anden rettighed af Regninge Kircke, som er thend rette sognne Kircke til Lammehaffue, til saa lenge wj anderledis ther om tilsigendis worder, dog for at forne Frue Margrete same Kirckens rettighed schal alene forwende Regninge Kircke tilgode, oc til ingen anden brug, Oc mett Superintendenten wdj Fÿens Stigtt haffue flittig Indseende, Att sogne folcket til forne Regninge Kircke bliffuer besörgett mett guode lerde Sogne Prester som nu kunde oc wille predicke oc forkÿnde Gudz hellige ord oc Evangelium. Thij forbiude wij ....."



Kongebrev 1561 - tienden Ringe kirkeKongebrev 1561 - tienden Ringe kirke

  Indtægt af præste gæsteri til Nyborg len ca 1563 - Ringe er ikke medIndtægt af præste gæsteri til Nyborg len ca 1563 - Ringe er ikke medKongebrev 1561 - tienden Ringe kirke (2)Kongebrev 1561 - tienden Ringe kirke (2)Kongebrev 17.5. 1565Kongebrev 17.5. 1565Jacob Walkendorffs beskyldning mod Bertel Degn i Ringe 1565Jacob Walkendorffs beskyldning mod Bertel Degn i Ringe 1565Som det fremgår af kongebrevet var det Lammehaves ejer, der på det tidspunkt også havde kaldsretten til Ringe kirke. Endnu mangler så lige det dokument, der kan bekræfte tidspunktet, hvornår Boltinggårds ejer er indtrådt i deres sted.

Margrethe Walkendorff mente sig i 1564 forgjort af trolddom. Og hendes broder Erik Walkendorff, der skrev sig til Glorup beskyldte i 1565 pastor Thor Simonsen i Ringe for at have stået i forbindelse med nogle troldkvinder, som han havde fanget på Fyn, og som han mente havde "forgjort" hans broder Jørgen Walkendorff, der var lensmand til Holbæk Slot. Elizabeth B. Jacobsen oplyser at der i 1564 var 7 fængslede troldkvinder, alle offer for Walkendorff-slægtens jagt. Stakkels Appelone sad i fængsel på Nyborg Slot, fire på Glorup, en hos Frands Brockenhuus på Brangstrup og endelig 1 på Kogsbøl [Holckenhavn].

 



Rigs hofmester Christoffer WalkendorffRigs hofmester Christoffer WalkendorffVed skiftet efter Jørgen Skinkel blev Lammehave delt mellem hans søstersøn, Laurids Straale og Margrethe Walkendorff. Hun flyttede dog fra Lammehave til Glorup, hvor hun døde i 1585 og blev begravet i Svindinge kirke. Senere står rigshofmester Christoffer Walkendorff skrevet til Ny Lammehave.

Spørgsmålet er så om striden i 1620 om ansættelse af en ny sognepræst i Ringe var et opgør mellem ejerne til Boltinggård og Lammehave om patronatsretten til Ringe kirke?




BilagStørrelse
Kongebreve 10.3. 1562.pdf6.29 MB

Andre præster i Ringe

Knud Jacobsen maa være Præst til Ringe kald i Fÿen [Fynske Registre 1668]

G.A.V. att vi naadigst haffver ....os elschl. h.o.v. Knud Jacobsen till att være Sognepræst til Ringe Sogn och kircke udi vort land Fÿen och derfor att nÿde hvis indkomst och rættighed som til bem: Ringe Kircke allene pleÿer med rætte att höre dog med saa skiel at hand efter foregaaende examen til Prædicke embede dÿgtig befindis. Forbÿd: Hafn: d 17 Mart: 1668