Vasnæs batteri

| | |

Vasnæs batteriVasnæs batteriAf Peter Storm, Middelfart

Ved Lillebælts smalleste sted på Hindsgavl-halvøen ligger et gammelt skanseanlæg. Stedet er Vasnæs lidt vest for Søbadet, som man kommer til ad Søbadvej. Anlægget er forholdsvis velbevaret, men består dog kun af jordvoldene.

Med sikkerhed ved vi, at det blev oprettet i 1807, hvor vi var i krig med England, der efter bombardementet af København havde taget vor stolte flåde fra os. Man måtte ty til andre forsvarsmidler såsom mindre kanonbåde og kystbatterier, således at vi holde den engelske flåde fra livet. I svenskekrigenes tid har Hindsgavl-halvøen også været befæstet, men om der var en skanse ved Vasnæs vides ikke.

Enkekammerherreinde Karen Basse Fønss på Hindsgavl forærede hæren de nødvendige 5 1/2 tønder land. Dog skulle hæren tilbagelevere jorden, når den ikke længere ville bruge den. Det skete i 1816 på den betingelse, at selve skanserne skulle forblive intakte.

Det skulle vise sig, at der igen blev brug for batteriet i krigen mod tyskerne 1848-51. I den forbindelse udarbejdede artillerimajor Christian Julius de Meza en plan for befæstningen på begge sider af bæltet. Den er dateret 6. juli 1848. Allerede året efter var de Meza avanceret til brigadekommandør i fodfolket og 6. juli 1849 var det ham, der førte avantgarden ud af Fredericia fæstning til den store sejr over de belejrende tyskere.

På de Mezas kortskitse ser man tydeligt en række skanser mellem byen og Vasnæs (B). Den østligste skanse omtrent for enden af nuværende Gl. Vestergade, blev flyttet ud på det sted, hvor Grimmerhus nu ligger, af hensyn til byens befolkning, der ellers ville blive alt for udsat ved fjendtlig beskydning. Man ser i øvrigt også den kraftige forsvarsudbygning af brohovedet i Snoghøj

Vasnæs batteri blev igen taget i brug i 1864, hvor tyskerne nu havde overtaget. Som så ofte før i krigstider dannede Lillebælt en forsvarsgrænse mod fjenden, der stod på den jyske side