Sankt Knuds alter i Svendborg Vor Frue kirke

| | |

Svendborg Vor FrueSvendborg Vor FrueLars Bisgaard sandsynliggjorde i 1996 (Gildernes religiøse rolle i det middelalderlige Svendborg), at Svendborgs byhistoriker Bro Jørgensen tog fejl, når han i sin købstadshistorie antager at St. Knuds-gildet i Svendborg gik ind kort tid efter 1450. En antagelse som Helle Reinholdt ifølge Bisgaard siden overtog i "Middelalderbyen Svendborg", 1992. Bisgaard henviser til alterlisten 1537. (RA. Regnskaber ældre end 1559. 10A, pk 26 (gl. pk. 49) Regnskab over stiftsgodset på Fyn, læg 4). Det nævnte regnskab viser nemlig klart, "at der (1537) fandtes et Knudsalter i Vor Frue kirke, som oppebar årlige indtægter fra skænket eller på anden måde erhvervet jordegods". Bisgaard spørger derfor: "Hvorfor skulle gildet være gået ind, hvis dets alter bestod?"

 

Af nævnte alterliste fremgår, at "efterskrevne ligger til Sankt Knuds alter: Item har Hans Skriver en ejendom skylder 6 mark, item 1 hus som Hr. Jep Skytte ibor skylder 6 mark."

Ved læsningen af teksten er der åbenlyse problemer. Det er således måske ikke umiddelbart indlysende, at der står Hans Skriver, i anden sammenhæng har jeg tolket det som Hans Reffs ejendom, men af dokument fra 1532 fremgår dels at Hans Reff på det tidspunkt var død og dels at hans gård lå til St. Gertruds alteret i Svendborg Nicolai kirke.

Så min konklusion er, at der må være tale om Svendborgs borgmester før og under borgerkrigen 1534-36 , Hans Skriver, hvilket ifølge samme alterliste passer fortrinligt med at han også står opført med en jordskyld til Kalentealteret i Svendborg Nicolai kirke på 4 mark.  Det underbygges yderligere af et dokument fra 6. maj 1529, hvor Svendborgs borgmester Hans Schriffuere fik kongelig stadfæstelse på et brev af oldermand og kalentebrødre, hvorefter de under ham et Kalentegildet tilhørende "Hus og Gaard", hvoraf han årligt skal give til Kalentealteret 4 mark.

Da kong Christian III definitivt efter en belejring af København kunne udråbe sig selv som sejrherre i borgerkrigen 1534-36, kom det til et opgør med taberne i konflikten, borgere og bønder, men især landets katolske biskopper blev berørt. De blev alle i sommeren 1536, da kongen gennemførte reformationen, arresteret, og sønnen fra Hvidkilde, den sidste katolske biskop i Roskilde stift, Joachim Rønnow, overlevede ikke sit fængselsophold. Efter forbløffende kort tid viste kongen dog nåde, og mange af de, der ikke var blevet et hovede kortere, blev genindsat i deres gamle poster, som vi har set det ske i Svendborg med borgmester Hans Skriver, rådmændene Claus og Peder Bang samt Peder Mogensen m.fl.

I Nyborg var Søren Riber "rømt af riget", hvorfor hans gård i byen som "forbrudt gods" tilfaldt kronen. Om denne gård handler et dokument indført i Registre o.a. Landet 1546-52 (RA), folio 339b,340a, hvor kongen overdrager brugsretten til lensmanden på Nyborg slot Frands Brockenhuus, efter at denne havde indløst et pantebrev i gården.

TiselholtTiselholtFor Hans Skrivers vedkommende skete noget tilsvarende for af Tegnelser o.a. Lande, nr. 1 (1535), folio 67a, fremgår at Jacob Brockenhuus "til Thitzelholt af Vaben" i "et Breff .. att Ko. Mt. haffr vndt och tilladt att epth thij hans sedegord er affbrend och nederbrodt for K. Mt. skyld, att hand maa beholle thend gord liggends vdj Wixtrup i Gudme Herit som hand nu er indflyt vdj, och hörde Hans Schriffr till och er nu forfalle tiill Kronen for forbrot godz, och thend met all syn rette tilliggelsse nyde bruge och beholle ....". Den her omtalte ejendom sættes normalt i forbindelse med den nuværende Vejstrupgård. [NB: Helt så enkelt er det spørgsmål nu ikke!]

Spørgsmålet er så, om borgmester Hans Skrivers "forbrudte ejendom" i Vejstrup er identisk med den ejendom han står opført med 1537 som hørende til Knudsalteret i Vor Frue kirke i Svendborg?

Bemærkelsesværdigt er det i hvert fald, at Hans Skrivers ejendom ikke medtages i 1541 i "Fundatsbrev paa Præsterenten til Vor Frue Kirkes Tjenere", hvorimod vi 1540 får den oplysning at Jep Skytte er skråpræst for Svendborg Sankt Knuds gilde. Skråpræst dvs., hvis bestilling iblandt andet var at oplæse skråens (gildets vedtægter) hver gang gildebrødrene samledes. Og 1541 hedder det videre: "Oc effther Her Jep Skyttis Død, skal tilleggis Capellanen den rente, som nu ligger aff rette til Sancti Canuti alter i samme vor Frue kirke."I 1572 får vi oplyst om kapellanens løn ved Vor Frue kirke: "Item S.Canuti Vicari som Her Jep Skytte haffde i sin tiid, er v eller vi Mk".

I 1550 får Marine, Hans Schrifvers, - kongelig stadfæstelse på et beseglet pergamentsbrev, udgivet af bystyret  i Svendborg på en gård i Svendborg, "som Hans Schrifver selv ibor", hvoraf der årligt skulle "gives til skyld" 2 mark til Kompagniet dvs. Købmandsgildet eller St. Anne Lauget og "2 Mk. til det Vikarie, som ligger til S. Knuds Alter i Vor Frue Kirke". At dømme efter den årlige afgift på 4 mark kunne man få den tanke, at der er tale om den gård til Kalentegildet, som Hans Skriver fik i 1529?

........

Et Knuds gilde i Svendborg omtales i Thomas Brodersen Bircherods materiale: NKS 402 folio .Copier af endeel Breve, Fyens Stift angaaende, efter Originalerne samlede af Th. B. Bircherod. 1731. Heraf fremgår, at  "Original pergam. blandt Svinborg byes breve".

Et St Knuds Gilde i Svendborg skal ifølge provst Rohmann (1823) være stiftet af Erik Ejegod (1095 - 1103), og omtales ligeledes ifølge Rohmann første gang i 1330. Rohmann henviser henholdsvis til G.L Baden "Om de danske Kjøbstæders Oprindelse i Nye Minerva (1807) og "Gl. Samlinger til den danske Historie 1ste B".

Svendborg Vor Frue kirke "er den ældste, og uden Tvivl bygt af det gamle Slot, da Kirken ligger paa en Bakke ved Stranden. De ældste Breve, som kan forefindes, vidner om denne Kirke: Den har havt sex Altere, nemlig: Hellig Kors, vor Frue, St. Peders, St. Knuds, St. Hans og St. Anne. Der findes endnu en Messehagel rigelig broderet med mange Rader af Catholske Helgens Billeder. 1337 gav velbyrdig Tycho Vindsen og Frue Acheleje noget for Sielemesse til St. Knuds Altere. 1417 blev og givet endeel Gods til dette Alter og St. Knuds Gilde." (Odense Adresse Contoirs Efterretninger 20. september 1776).

Om St. Knudsgildet skriver Joachim Begtrup (1823): "1337 gav Tyge Windsen og Frue alle Wængejorderne til St. Knuds Alter og Gildelaug, for at der skulde holdes Sjelemesser over Giverne. 1417 er givet til samme Alter og Gildelaug et Stykke Jord, som laae i Holmedrup og Ruskebølle, fra sidste er ved Udskiftningen skeet Udlæg derfor med Jord, som grændser til Svendborg Vænger, og som siden har været overladt Præsten til Leie. Fra Holmedrup derimod nyder Kirken som Vederlag for denne Jord 6 Skpr. Byg, som efter en Landstingsdom hviler paa Bjørnemosegaard." Provst C.J. Bredsdorff anfører noget jord i Rødskebølle - Eskemoseagre og Brogager, hvoraf Niels Bast årligt skulle give i skyld 4 skpr byg til Vor Frue kirke. Agrene i Rødskebølle omtales i Alterlisten 1537 og i et tingsvidne 1546, men nævnes ikke i forbindelse med St. Knudsalter.  Jordene blev ifølge Bredsdorff ved udskiftningen i 1773 "lagt i det yderste hjørne af sognet henimod Svendborg."I 1560 erhverver Eiler Rønnow 1 jordegen gård og 4 fæstegårde i Rødskebølle fra Kronen.  Den jordegne bonde hed Rasmus Baste. I 1674 omtales en Rødskebøllegård, som i en periode var beboet af fuldmægtigen på Hvidkilde. 


Voldstedet Fløjtrup i Mynderup Hestehave, Hundstrup sognVoldstedet Fløjtrup i Mynderup Hestehave, Hundstrup sognDet gods som i 1417 blev skænket til Knudsalteret i Svendborg Vor Frue formentlig af Bernike Skinkel til Ivernæs (Wedellsborg) lå i Mynderup, Hundstrup sogn. Karin Jørgensen har meget logisk rejst spørgsmålet om det kunne sættes i forbindelse med voldstedet Fløjtrup i Mynderup Hestehave? [Knud Prange: "Der står rimelig tydeligt Bernichinum, dvs. Bernike/Bernike, og der er givetvis tale om Hr. Bernike Skinkel til Iversnæs, død 1418 og begravet i St. Hans kirke i Odense. Repertoriets kilde - Pontoppidan Annales eccles. - har fejllæst dokumentets meget flotte B og opfattet det som et V." Og hos Vedel Simonsen om Rugaards len ( side 133) hedder det: "1417 siges han (Berneke Skinkel) at have pantsat gods i Hundstrup og Mynderup i Sallingherred til bispen i Odense og kaldes i denne anledning famosus vir Dn. Vernekinus Skynkel (Pont. 2, p.520) og 1424 beskyldes han i S.R.D.7, p. 281 og 288 for at have taget virksom del i de plyndringer eller kaperier, som fandt sted i den holstenske fejde, som dog allerede begyndte 1410."

Nyt: Bircherod: "..famosum duum Vernichinum Skynkel militem........ in Hunstrup et Møndrup provinciæ Sallingherret ..."

Om samme emne skriver museumsleder Johs. Olsen i 1919: "Den 14. august 1417 fornyer biskop Johannes III Ovesen af Odense til fred og frelse for alle brødre og søstre i St. Knudsgildet i Svendborg et vikarie med daglig messetjeneste i byens Vor Frue kirke i dyb ærbødighed for blandt den hellige martyr kong Knud. Et andet sted findes omtalt, at samme bisp var i Svendborg den 20. juni ved udstedelsen af et kongebrev på et i Svendborg afholdt retterting dette år."

I pastor Crones bispekrønike hedder det samstemmende: den 14. august 1417 stiftede biskop Johan et Vikari ved Frue kirke i Svendborg. Samme biskop havde 2. juni 1408 udstedt et genbrev om en evig messe i Odense domkirke for dronning Margrete og hendes forfædre til gengæld for, at hun har skænket Kærstrup på Tåsinge til bispebordet i Odense. 

Bernike Skinkels datter Cecilie blev gift med Peter Hogenskild til Dallund, Langesø og Margård og deres datter igen Cecilie, blev gift med Iven Bryske til Dallund. Hr. Iven Bryske forseglede 1446 Lollands vilkår, var 1452 lensmand på Næsbyhoved og 1453 landsdommer i Fyn, 1451 ridder, 1465 rigsråd, levede endnu 1469, men vistnok død kort efter, da der 1470 nævnes en anden landsdommer. (Finn Holbek).

En broder til Iven Bryske, Claus Bryske skrev sig til Margaard, Flintholm (Salling h.) og Løgismose (Baag h.), beseglede 1468 den fynske adels vidnesbyrd om Kong Christierns regering, købte 1470 forskellige parter i Kragerup af sin "svoger" Christiern Rud, hvilke han alt tidligere sammen med sin broder havde i pant af fru Abel, Ulf Limbeks, og af Eskild Gøye og Jens Poulsen Grib (Jernskjæg), men solgte dem vist atter; var 1471 lensmand på Næsbyhoved, mødte 1475 på skifte efter sin hustrus moder, efter hvem han arvede Løgismose, anpart i Kjeldkjær (Tørrild h.), hvilken han dog synes at have solgt til Eiler Bryske m. m., 1476 rigsråd, skulde 1486 sammen med dronningen varetage regeringen i Fyn under kongens fraværelse i Norge, forseglede hyldingen 1487, solgte 1493 den hans børn efter deres morfader tilfaldne fjerdepart i Torbernfeld, boede 1500 i Faaborg og førte da arvetrætte med sin svoger Jørgen Daa, levede endnu 1506; g.m. Grete Engelbrechtsdatter (Bydelsbak) til Løgismose, død 1490, begge begr. i Graabrødre Kirke i Odense. (Finn Holbek)