Væver og digter Lars Clausen

| | | | |

Porthus og væverhus ved WedellsborgPorthus og væverhus ved WedellsborgAf Peter Storm, Middelfart

Man modtages standmæssigt af portbygningen Adlerhus opført 1689, når man ankommer til grevskabet Wedellsborg ad Tybrindvej. Umiddelbart forinden står en mindesten på højre hånd. Her lå i ældre tid lige uden for herlighederne et simpelt bindingsværkshus, hvor man vævede fint til den grevelige husholdning.

Da man i 1868 manglede en væver gik stillingen til den 27-årige ungkarl Lars Clausen. Han havde gjort krigen med og havde været med i forsvaret af Dybbøl skanse i 1864. Han var født i Sø Søby i Baag herred, hvor hans far og farfar havde ernæret sig som vævere. Han var dygtig og havde lært damaskvævning hos en væver i Hårby. Tre år senere giftede han sig med den 23-årige Ane Cathrine, der var datter af en væver i Sønder Åby. De fik fire børn. Familien flyttede i 1885 til et hus i Emtekær, hvor han døde i 1893.

Når man den lange dag sidder ved væven, kan man få tid til at tænke. Når man så tilmed væver ret så komplicerede damaskduge med livagtige motiver, så er der måske heller ikke så langt til digtekunsten. Det er netop som digter, at Lars Clausen er gået over i historien. Han skrev gode digte på fynsk dialekt og fik flere af dem udgivet i den lokale avis. Når man skriver i dialekt, så bliver læsekredsen begrænset – og det endnu mere med tiden.

Heldigvis har man udgivet nogle samlinger af hans digte og hjulpet mere nutidige læsere med ordforklaringer. Jeg er selv meget glad for: Lars Clausen ”Viser og Vers”. Med indledning af Erik Spur. Nyt Bogforlag i Odense 1944. Væver Clausen var en ret så social bevidst mand, hvilket kan læses i digtet ”Rig og Fattig”.

”Man synger Fattigdommens Pris,
det lyder kjønt, naturligvis!
Men prøv den selv et Aar, min Ven!
Saa kan vi tales ved igjen!”

Se Lars Clausen på "originalsproget" her