En gammel kirkejord på Lamdrup Mark i Vindinge sogn

| | | | |

Vindinge kirkeVindinge kirke

 Biskop Jacob Madsens visitatsbogBiskop Jacob Madsens visitatsbogVindinge kirke med altertavle (c 1500) fra Claus Bergs værkstedVindinge kirke med altertavle (c 1500) fra Claus Bergs værkstedVindinge byVindinge by"Windinge Kircke kaldes S: Mathiæ Apli og Ev: Kirche i et gamelt Tingsvidne af Dato 1302, som er indført i den gamel Prouste Bog. -- Mag: Jacob Madsen i sin visitats bog, tegner at den skal være Dediceret St: Nicolai Anno 1181. Er den Skiøneste Kirke i Winding Herred Næst Nyborg, dog maae et af begge forstaaes, en særdeles Altere eller Capellet, Thi samme Bisp befoel Anno 1589, 3 Altere i Kirken at nedbrydes , er en Skiøn kors Kirke, dog troer ieg snarere at det har været St: Mathis' Kirche, Saa som en gamel Alter tafle findes i Kirken med ald St: Mathæi, Død og Martyrio paa, der til med ligger strax der ved den skiøn Velde Kilde med meget got Vand som kaldes Endnu St: Madsis Kilde, og menes at have nogen sær besøgelse af Siuge der hos Fordum tiid ..."
 
Thomas Bircherod: Fyens Beskrivelse. Thott 1419. KB 

Hofman, Langebek m. fl. skriver i 1760, at der over døren ved Vindinge kirke var opsat en tavle med inskription: "Hir ward St. Matthæus vor dem Altar dot gestocken" - "Til samme alter skal i de katolske tider være givet nogle agre til præsten, for han hver søndag efter messen skal bede og synge for fred og timeligt vejrligt. Præsten nyder derfor endnu (1760!) af et lidet sted i Lamdrup by, foruden den sædvanlige tiende, 12 skpr byg i landgilde årlig. Der har og været et alter, dediceret St. Nicolas 1181, kansler Johan Friis havde jus patronatus til samme, men 1554 givet det gods, som lå dertil til Nyborg Latinskole. Biskop Jacob Madsen lod dette alter 1589 nedbryde" (Hofman. 1760).

Vindinge kirke "kaldes nu Windinge Kirke, men i de ældgamle tiider skal den have hedt St Matthæi Evangelistes Kirke. Thi der findes udi herreds Provsten Hl: Winthers Giemmer en gammel haandskreven, saa kaldet Provste=Bog /: hvor af han haver haft den Godhed at lade mig dette Commucere:/ som efter Øvrighedens Befaling er indrettet omtrent Ao 1572 som en Protocol over Geistlighedens Leve_Bröd i Vindinge Herred, Hvilken vidner, at der i Windinge Kirke skal være en gammel Missal=Bog, hvorudi efterfølgende er antegnet paa det sidste blad:

Anno 1502* Videnskab paa de Agre, forslette og Enge som ligger paa Lamdrup Marker, hvilke gode Mænd haver givet til St. Matthæi Evangelistæ Kirke i Windinge, Gud til Lov, Priis og Ære, deslige. Af hvilke agre aarl skal gives Sogne Præsten hver Søndag efter Messen for Fred, Naade og timelig vejrlig som hand skal bede og Siunge om, og fornævnte Sognepræst maa unde og leje lade efterskrevne Agre, Enge og Forslette, hvilke dennem med Hannem selver heldst lyster, uden hver mands modsigelse.
 
Denne her ommeldte gamle Missal=Bog er ey meere til i Windinge Kirke. Det kand være troeligt at den udi i Krigens Tiid Ao 1659 /: hvis den da endnu haver været der:/ er bortkommen. Thi jeg finder udi en Skreven Bog indrettet af den da værende Sogne Præst Sal: Mag: Hans Friis til et Index mortuorum etc at han klager over, at hans Kirkebog tillige med alle hans andre bøger bleve hannem den Tiid frarøvede af de Svenske, som stode ved Nyborg, hands Præstegaard afbrudt.

Hvad de mentionerede Agre, Forslette og Enge er angl: da kand ieg ey give anden Underretning derom, end at der er i Lamdrup Bye et lidet Stæd, hørende nu tillige med Herligheden til Ørbecklunde, af hvilket svares aarligen til Præsten i Windinge pro Officio Tienden og 12 skpr Byg i Landgilde. Mueligt det haver sin Oprindelse af dette gamle Legato.

Et andet Manuscript uden Nafn, vidne at Mag: Jacob Madsen Biskop i Fyen skal have tegnet i sin Visitatz bog, at Windinge Kirke skal være dediceret St Nicolai Ao 1181.

Der har været et Alter, dediceret St. Nicolao, her af har mueligt Mag: Jacob Madsen præsumeret, at Kirken skulle være St. Nicolao dediceret, hvilket dog formeenes at være uden Grund. Canceller Johan Friis hafde Jus Patronatus til samme Alter, men Ao 1554 har Legeret det Gods som laae dertil /: hvor iblant Damsgaard i Sulkendrup Windinge Sogn :/ til Nyborg Skole /: hvilken og endnu nyder Aarlig Landgilden af bemte Damsgaard :/ samme Biskop Jacob Madsen befoel Ao 1589 trende Altere i Kirken at nedbrydes. Autor anonymus til bemte Manuscript Criticerer saaledes: Jeg troer snarere, at Kirken har været St Matthiæ Kirke, saa som en gammel Altertavle findes  i Kirken med al St. Matthia døde og Martyrium paa, der til med ligger strax der ved en skiøn vandekilde, med meget got vand, som kaldes endnu Hr. Madses Kilde, og meenes at være ...... sær Besøgelse af syge dehos i fordum Tiid. Denne benæfnte St. Mathiæ Alter=Tafle staaer endnu indmuret i Kirken over Vaabenhuusdøren, Og under andre figurer derpaa læses Skrift: Hir ward St Matthæus vor dem altar dot gestoken. Det øvrige er nu formedelst Ælde bleven ulæseligt.

(Copie af Beskrivelse over Kirkerne og Herregaardene i Fyen og Langeland, af Sognepræsterne til Thurahs Brug forfattet 1755. Det kgl. Bibliotek)

Romansk gravsten i kirkegårdsdiget ved Vindinge kirkeRomansk gravsten i kirkegårdsdiget ved Vindinge kirkeI et kirkeregnskab for Vindinge-Bjerge m.fl herreder 1552-56 stødte jeg under Vindinge sogn således på den kirkejord som blev skænket til St. Mathæus alter i Vindinge kirke : "Item Kirckenn haffuer iord ÿ Lamedrup marck, giffr 1 örte byg... Jep Smed haffr (dyrker jorden)". - I Vindinge herreds jordebog fra ca 1570 var jeg så heldig, at kirkejorden kunne lade sig identificere, og ikke nok med det, heri findes også en afskrift af det gavebrev, der sikrede jorden til Vindinge kirke. Kvæghold var også dengang af stor betydning for lokaløkonomien. De skænkede agre omfattede da også nogle forslæt (til høslæt) og nogle enge.

 

 

 



Gavebrev på kirkejord 1302Gavebrev på kirkejord 1302

Kalkmaleri i Vindinge kirkeKalkmaleri i Vindinge kirkeGavebrevet er dateret helt tilbage til 1302, giverne af jorden var nogle "gode mænd", der havde skænket jorden til Sankt Mathæus kirke i Vindinge "Gud til lov og ære". Ifølge gavebrevet forpligter præsten sig så til gengæld til hver søndag efter den katolske messe at "sværge og bede" "for freds nåde og timelig "werligh" 

"Anno 1302 Widerskab paa the agre, forslette och Enge som ligger paa Lamdruppe marck huilcke gode mendt haffuer giffuit tiill Sct Mathæi ...te Kiercke ÿ Windinge gud till loff och ære evindelig?, aff huilcke agre aarligen skall giffuis Sognepresthen tiill forne Windinge kiercke 1 örte biugh for Handt skall siuerge och bede huer Söndag epther messen for fredz Naade och timeligh werligh och maa forne Sogne prest wnde och Leye lade epther(skrevne) agre Enge och forslette huilcke derom? medt hand  ... helst lösther wden huer mandtz modsigelse."

Om de formentlig samme kirkejorder (?) hedder det længere fremme i jordebogen, og som antyder at Vindinges sognepræst i 1570, Hans Jørgensen har haft en ældre jordebog over Vindinge kirkes jorder som forlæg, som altså siden er gået tabt.

Vindinge kirkeVindinge kirke"Item findes paa thez förste blat ÿ samme bogh .. thisse eptherfölgende: Item haffuer Windinge Sogneprest ij agre i Lille Wongh paa Lamdrup marck, ligger bode hos huer andre .. v (5) skpr Landt Tuke (Thyge?) Kallesen  gaff tiil Windinge prestegordt Anno mcccij (1302) thisse thuende stöcker bruger en mandt ÿ Lamddrup ... och er komen fraa prestegorden"

Ole Worm skriver i 1623 at Sct Mathæii kapel med hans alter fandtes på nordsiden af Vindinge kirke. Nyere forskning er så kommet frem til, at Vindinge kirkes nordre korsarm er det oprindelige St. Mathæus kapel. På Kogsbølle mark ligger endvidere en kilde som sættes i forbindelse med St. Mathæus, og hvortil syge i stort tal valfartede for at blive helbredt.

Korbuekrusifix fra Claus Bergs værksted i Odense -ca 1520Korbuekrusifix fra Claus Bergs værksted i Odense -ca 1520I forbindelse med kilden opstod Sct Madses Marked, som 1550 blev flyttet til Nyborg.

 

Se gavebrev i Svendborg 1337 til Sankt Knuds gilde 

Fra Snøde på Langeland kendes et adeligt testamente, dateret til 16. eller 17. februar 1339, hvori de gejstlige institutioner i Svendborg som gråbrødrene og Hospitalet (Formentlig Sankt Jørgensgård) også betænkes. Testamentet er udfærdiget af Jacobus Bassæs hustru, Magareta. I testamentet betænkes først og fremmest Snøde kirke. Året efter den 29. september 1340 skøder hendes ægtefælle Jacop Basse sognepræst i Snøwith, hr. Niels, alt det gods i Lille Snøwith, som hans afdøde hustru Margrete ifølge sit testamente havde givet til Snøwith præstebord. Og endelig i 1341, den 15. april bekræfter Peder Lauritzen m.fl. under ed, at Fru Margrete, Jacop Baszes hustru, at hun i sit testamente gav alt sit gods i Lilde Snødwith til Snødwith præstebord.

Ifølge Erik Ulsig ved vi i virkeligheden ikke, hvem denne Jacob Basse og hans hustru, Margrethe er. Pastor Lütken mener dog, at hun må være af langelandsk herkomst.

Snøde kirkeSnøde kirkeI Herrens Navn, Amen. Jeg Margareta, Jakob Bassæs Hustru, skjøndt svag paa Legemet, dog sund paa sindet, vil, mens jeg kan af det Gods, Gud her i Tiden har betroet mig, sørge for min sjæls Frelse.

Først skænker jeg til den hellige Andreas' Kirke i Snøwith, hvor jeg vælger min Grav, alt mit Gods i Lilæsnøwith til samme Præsts Bord med saadant Vilkaar, at samme Præst til Lise for min Sjæl og for min Mands og mine Forældres hver Uge og hvert Aar skal holde fire Messer, nemlig den første af den Helligaand, den anden af det hellige Kors, den Tredie af Vor Frue, den fjerde for alle Sjæle.

Item til Vor Frues Lysning der det Gods, som G. Smith paaboer. Item Stugnes Kirke til Vor Frues Lys og Til Præstens Bord det Gods, som P. Friis paaboer. Item samme Kirke til Præstens Bord 12 Øre Land i Westremark, en Oxe i Hold tilligemed 1 Øre Korn med saadant Vilkaar, at han hver Uge skal holde en Messe for min sjæl. Item til dens Bygning en rød Hest samt 2 andre. Item Degnen der et Høved paa 3 Aar og Jens degn ligesaa meget.

Item Simundebølæ, Foslæth og Fuglbølæ Kirker hver en Ko i Hold. Item de andre Kirker paa dette Land hver et Pund Korn. Item hver Præst en Ørtug. Item hver degn ½ Ørtug. Item til St. Sørens Lys i Stunenas 1 Høved.

Sankt Jørgensgård og Brydegård ved SvendborgSankt Jørgensgård og Brydegård ved Svendborg  Kirkeklokke 1424 ell 1427 Sankt JørgensKirkeklokke 1424 ell 1427 Sankt Jørgens Udgravninger efter klosteret i SvendborgUdgravninger efter klosteret i Svendborg Klosterkirken - i 1634 kaldet Albani kirke i SvendborgKlosterkirken - i 1634 kaldet Albani kirke i SvendborgItem Brødrene i Swineburg og Nystæthe et Par Skarlakens Klæder med adskillige Slags Skind. Item Hospitalet i Swineburg 2 Øre Korn. Item Prædikebrødrene i Othense i Pund Korn. Item Hunseby Kirke til Præstens Bord det Gods, som er kjøbt af P. Kætilssøn.

 

 

Item min høitelskede Mand alt det Gods, som jeg har i Bokælund, og ham beder jeg ogsaa for den Kjærlighed, som vi have havt imellem os, at han vil tage Tjenere, som iboer det af mig bortskænkede Gods i sit forsyn og Beskærmelse efter evne i den Tid, han er tilstede, og efter ham skal ingen uden Sognepræsten, som skal hæve de retmæssige Indkomster, tilligemed Kirkeværgerne, have nogen Magt til at sætte Tjenerne i og af i nævnte Gods.

Item N.Buzæ 2 Hors. Item P. Rus ligesaa. Item Fru Cristine en Kaabe med adskillig Slags Skind, item 1 strikæt (hovedklædning) tilligemed et Par "ærmespennelsæ". Item Jomfru Margarete en Kaabe med adskillig (Slags Skind), et Par "yrist?" Klæder og en Seng med alt Tilbehør. Item Fru Margareta Tykis en rød ærmekapæ. Item Peder Rus' Hustrue 1 strykæt?. Item Thorsten 1 Spænde med Stene. Item Jens Bassæ ligesaa. Item Brødrene Erik, Cristiærn og Niels, hver af dem en Fole. Item N. Buzæs Hustrue 1 strykæt. Item Man en Fole. Item Grymel 1 Ko med et Pund Korn. Item hver af mine Tjenere et Høved. Item Nytholm 1 Hors samt 1 Pund Korn. Item Krac ligesaa. Item Gunnild 1 Ko tilligemed en grøn Kaabe. Item Margarete Andreases 1 Kaabe. Item Olav Bonde en Ko samt et Pund Korn. Item Jo Jutæ en Ørtug Byg samt et Høved. Item Tyge Stoc 2 Ungnød. Item de Fattige 2 Pund Korn.

Jeg forbyder udtrykkeligen ved Jhesu Christi Blods Udgydelse, at nogen af mine slægtninge eller andre, hvo det er, vover at gjøre Hinder paa fornævnte. Til Fuldbyrdelse af dette Testamente udvælger jeg skellige Mænd nemlig Jacob Bassæ, Her N. Præst og Niels Buzæ og beder dem fare saa dermed, som de for den høieste Gud ville forsvare. (Efter P. Lütkens håndskrevne oversættelse fra Latin, så visse fejllæsninger i afskrift må formodes)

 * mit bud på årstal er 1302 men døm selv ud fra dokumentet

BilagStørrelse
kirkejorder.pdf113.74 kB
Fyns_Historie_1250_1400_v_provst_Rohmann_1823.pdf8.18 MB