Flægen

| | |

Flæglilje eller Gul IrisFlæglilje eller Gul IrisPeter Storm, Middelfart

Hvor Hybæk munder ud i Tybrind Vig vider et stor engområde sig ud. Kommer man fra Tybrind og standser op lige der, hvor grusvejen går vestud forbi Liljedal og Grevindeskoven mod stranden, har man en vidunderlig udsigt fra bakkens top ned mod Eskør Dæmning i bunden. Mod øst ser man ind over et frodigt område med tagrør i retning af Hybæk Mølle, der dog forbliver gemt i skoven.

Det store engområde er overordentligt smukt og indrammes fornemt af bakkeskråningerne på begge sider og endelig af det åbne Lillebælt. Det er et landskabeligt forløb, der fortjener sit eget navn.

Flægen kaldes den store eng. Hvad betyder det i grunden? Jeg er heldigvis den lykkelige ejer af mangebindsværket ”Ordbog over det danske sprog”. Som så ofte før, må man konstatere, at et stednavn kan være ganske ligetil beskrivende. Ordbogen siger, at flæg er i slægt med flak og flad. Det giver da mening tilsyneladende. Men det går slet ikke på selve terrænet, men overraskende nok på plantevæksten.

Flæg er en samlet betegnelse for  en række forskellige større vandplanter med flade sværdformede blade, især sværdlilje (iris eller flæglilje), kalmus, tagrør og dunhammer (flægkølle). Det er altså en eng bevokset med flæg. Måske er det engens sværdliljer, der har givet navn til den gamle skovrider- og lægebolig, der bærer det poetiske navn Liljedal.