Skattertårnet

| | | |

Skattertårnet i Svendborg efter Resen 1677Skattertårnet i Svendborg efter Resen 1677Museumsleder Johs. Olsen (Svendborg Avis 22.5. 1926)

Skattertårnet, forsvundet tårn i Svendborg, har ligget ved Færgevej-Tuxensvej. Stednavneforskerne afviser en forbindelse til Skadegård = Scathægarth, som Johs. Olsen antog i 1926.

....Ved en korrespondance, som jeg har ført med overbibliotekar, dr. Sofus Larsen, har dr. Larsen fremsat den tanke, at tårnet oprindelig rimeligvis har været i kronens eje, og senere gik over i privat eje, og først har været anlagt som et befæstet toldsted, idet man har lignende eksempler ved befærdede handelsveje, således Bastruptårnet ved Bastrup Sø på færdselsvejen fra Slangerup By til Øresund. Meningen med sådanne befæstede toldsteder var ikke alene at opkræve told; men tillige tjente de til at holde færdselsveje og farvande sikrede for ufredsmænd. .

(NB: I Sankt Nicolai kirkeregnskab 1603 (LAO) hedder det. "Anno 1603 Kirken haffuer en haffue som Jep Glarmester ote, som kaldis Rasmus Orms haffue, liggendis Østen op thil Byes thaarn, schylder aarligen 2 (mark), hvilken haffue bleff indtagdt(?) for Jep Glarmesters och hans Hustrues begraffuelse som ligger i Kirken begraffuen".)

På professor Resens kort fra ca 1675 ses, at endnu så sent fandtes kun ganske få spredte huse fra hjørnet af Kors- og Skattergade til Færgevej, to på Skattergades nordre side og tre på den søndre, på samme kort når bebyggelsen af Kullinggade i spredt fægtning kun halvvejs fra Brogade til Skattergade. Hvor bebyggelsen hører op findes en åben plads, syd for hvilken Skattertårnet findes anbragt ud mod søen. Kortet angiver dette tårn på følgende måde: "Gammel mur af et taarn, som har varit brugt at legge Stycker paa".

Ved stykker forstås her kanoner, og da vi nu er ved kanoner kan som kuriosum meddeles, at i en gammel fortegnelse over inventaret på Nyborg Slot findes anført en kobberkanon, mærket Svendborg. Denne har dog næppe haft sin plads på Skattertårnet, den hidrører snarest fra et af de orlogsskibe, Svendborg måtte udruste under kong Christian III, og som efter endt brug blev afleveret til kronen.

Man mener, at tårnet har lidt end del under krigen 1658 mod Sverige. 1804 lod købmand Chr. Quist resterne fjerne og anlagde her en have, dermed var Skattertårnets saga ude. Quist flyttede grundstenene til Kyseborg. Der opgives for resten, at de skulle være anvendte til den nu ombyggede ejendom, som KFUM ejer; men det er umuligt, thi denne bygning ejede Quist allerede 1783, langt snarere har de været anvendt til grundsten for det gamle pakhus, der stod, hvor Svendborg Avis (havde til huse), og det er også for mange år siden mundtligt meddelt mig af en gammel Svendborgenser.

På alle senere kort findes intet om Skattertårnet. Ingen kunne angive dets plads mere, det var glemt igen, trods det at gamle dokumenter stadig ved jordsalg der i nabolaget omtaler, at det var ved Tårnpladsen, eller nævner Tornpladsen således f.eks. 1772 og frem til omkring 1820. Man har gættet snart på det ene sted, snart på det andet, alt var sporløst forsvundet, over jorden var intet at se.

Ved en tilfældig samtale med afdøde tømrermester Christopher Rasmussen, sagde han, at han fra sine barneår erindrede at have set rester af murværk på skrænten mellem malermester Askegaards villa på Tuxensvej og Gasværket, og ved nærmere eftersøgning viste det sig at være rigtigt, her findes ca 2 meter af en middelalderlig mur, antagelig kun kærnen af muren, muret i slagen kalk, lidt mursten opført på råt kløvede kampesten, og dette er uden tvivl de eneste rester fra tårn og gård; men hvad det har været kan ikke afgøres, højst sandsynligt er det resterne af en mur, som har værnet tårn og gård mod sundet.

At man efterhånden som Skattergade er vokset i udstrækning og nåede ned mod tårnet, har overført navnet på gaden, er meget naturligt.

Om selve tårnet opgives det, at det var rundt og i øvrigt af dimensioner omtrent som Gåsetårnet i Vordingborg. ...... Tårnet lå højt på en lille bakke, hvorfra det omgivende terræn kunne beherskes lige så vel som sundet, der netop her ud for har en rivende strøm, og ikke just har noget bredt sejlløb. I løbet kunne ikke ankres, og grunden på Tåsinge kunne lige så lidt den gang som nu besejles af andet end både. Middelalderens skydevåben såvel som de første kanoner kunne næppe række længere ind til denne grund.

Efter reformationen nedlagdes Svendborgs fæstningsværker og dermed også Skattertårnet, som efterhånden forfaldt. Hvilken mægtig forandring må det ikke have været for Svendborg, da vold og grave med dens tårne sløjfedes efterhånden. Borgen Ørkild var brændt, Skattertårnet forladt, ligesom munkene måtte opgive deres kloster. Der forekommer løse beretninger om, at under kong Erik af Pommern skal byens forsvar have været udvidet med en vold fra Kyseborg til Skattertårnet langs Valdemarsgade, ganske sikkert er det ikke; men i og for sig forklarligt nok; da der syd for den gamle byvold havde begyndt at danne sig en ny bydel.

Ganske enkelte datoer kan anføres, hvorved tårnet nævnes, nemlig den 23. juli 1528 ; thi da fik Jakob Rønnow brev på et stykke jord, der lå sydøst op til Skartertaarnet, på et tidspunkt, hvor tårnet endnu var i forsvarsstand, otte år senere var det forbi. I et skøde fra 1772, hvor det nævnes, at en overfor Taarnpladsen beliggende gård tilskødedes Hans Højte i Vindeby. Endelig skal blot endnu anføres, at 1475 skrives Skartredgade, ligesom man senere skrev Skarthegade og endnu flere mærkelige måder at stave navnet på kendes. Indtil man er havnet ved at stave Skattergade. Tilbage har vi kun disse få oplysninger om den gamle gård med sit forsvarstårn, hvis navn er bevaret i Skattergade. Egentlig burde Tuxensvej have været kaldt Tårnvej, da den dog går over det sted, hvor hin gamle lokalitet stod i flere hundrede år og værnede for Svendborg.