Fra Svendborg til Nyboder

| | | | |

Frank Bentler ombord på "M/S Helge"Frank Bentler ombord på "M/S Helge"Frank Bentler

Kgl. Lods Oluf Bendtsens barnebarn Hans Rasmussen der optræder i slutningen af historien og drager fra Svendborg til Københavns Nyboder har jeg den videre historie om.


  

NYBODER

Sct. Paulsgade, NyboderSct. Paulsgade, NyboderKøbenhavns Nye Boder. Det begyndte med Kristian den Tredje. I den foregående periode havde man ikke haft særligt trænet mandskab eller særlige havne for flåden. Skibene udrustedes rundt om i landet og mødtes hvor kongen havde behov for dem. Når togtet var endt skiltes flåden, og besætningen blev sendt hjem til den egn der havde udsendt dem.

Men kort før Kristian den Tredjes regeringstid var flåden begyndt at føre kanoner, som krævede større og stærkere skibe end man i almindelighed havde. Det gav stødet til at man anlagde en hovedhavn på Bremerholm og man indrettede dette til orlogsværft. For at skabe en god flåde behøvede man et pålideligt personel der var i stand til at bygge, reparere, udruste, bemande og navigere de skibe hvoraf flåden bestod. Kristian den Tredje skal her nævnes som den der først har øvet mandskab i fast tjeneste. Mandskabet var i begyndelsen ikke flere end at de kunne huses på Bremerholm hvor der må have været boliger til folkene.

Men der blev flere og flere folk ved flåden og man byggede nu nogle "Skipperboder" i kvarteret omkring Bremerholm. Det bliver i gaderne omkring Dybensgade, Laksestræde, Hummerstræde inde ved Gl. Strand og Nicolaj Kirke. Men der var efter kort tid kun plads til officerer af forskellig rang, deraf navnet Skipperboderne.

Hvordan de har set ud ved vi ikke da de alle er gået til grunde. Mange brændte i 1690 og resten ved en brand 100 år senere. Da Chr. den Fjerde kom til magten øgedes mandskabet, og han udskrev alene i år 1615 ikke mindre end 1500 søfolk fra landet til fast tjeneste ved flåden. Der var snart fuldt optaget både på Holmen og i Skipperboderne, og man måtte lægge folk i privat indkvartering rundt om i byen. Københavns borgere brød sig ikke om denne løsning, men måtte finde sig i den. Folkene var til besvær for deres værter. Det skadede arbejdet på Holmen at folkene ikke var samlet et sted, hvor man kunne finde dem når man havde brug for dem. Alle disse ulemper kunne afhjælpes hvis man havde dem samlet eet sted, også for det menige mandskab, og ideen om et ”Nye-boder” opstod helt naturligt.

København var på Chr. d.4's tid ved at sprænge rammerne der jo bestod af fæstningsværkerne og voldene. Uden for byens porte var der opstået forstæder og man tænkte såmænd også på at opføre kirker derude. Østerport stod dengang for enden af Østergade, og uden for porten, omtrent hvor Kgs. Nytorvs nordlige husrække nu ligger, var der flere gader med borgerhuse. Hvor denne forstad hørte op lå det åbne land og byens fælled og herefter skrånede landet ned mod havet.

Men denne mark og fælled måtte til borgernes store misfornøjelse afgives til byggegrund for de nye boliger til flådens personel. Den ny bebyggelse havde flere betegnelser inden det endelig blev almindeligt at kalde nyskabelsen for Nyboder.

I Januar 1636 forhandler kongen med forskellige mænd om opførelsen af 100 boliger der skal være færdige til Mikkelsdag, og inden vinteren skal resten være færdige. For hver bolig skulle bygmestrene have 200 Rigsdaler i specie. Kongen har selv ladet opføre nogle prøvehuse, som de skal rette sig efter. Så årene 1629-1630 må anses som værende årene hvor de første Nye boder blev anlagt. Hele området dækkede 18 tdr. land og husene, 20 dobbeltrækker, ville lagt i forlængelse af hinanden nå fra Østerport til Strandvejen i Hellerup.

Der var 600 huse og de var stort set alle ens. Gaden var 25 alen bred, og det var en stor modsætning til byens smalle stræder. De havde rødmalede vinduesskodder og døre. Husene var hvidkalkede. Hoveddøren var en simpel bræddedør, der bestod af 2 halvdøre, og man skal bukke sig for at komme ind og i hele lejligheden er der lavt til loftet. Man kan udenfor nå tagskægget med hånden. Der er først en lille forstue på 2.8 kvm. derefter et lille mørkt køkken, som er fælles for husets 2 lejligheder, og samtidig er gennemgang til husets gård. Hvert hus har som sagt 2 lejligheder, hvoraf den til gaden består af en stue med 2 fag vinduer og et kammer med et halvt fag vindue. Lejligheden til gården ligner gadelejligheden men har kun 1 fag vindue i den største stue. Så der har været småt med plads, men gå selv ind og se Nyboder, der er et museum derinde og et hus er åbent for publikum.

Elsdyrgaden i NyboderElsdyrgaden i NyboderMen de oprindelige huse var små og i 1755 kommer der yderligere 24 huse nu i 2 etager og i 1757 beslutter man at opføre yderligere 70 huse mellem Elefantgaden og Elsdyrgaden. Hvert hus kostede staten 680 rdl. og i 1785 kommer der flere til, prisen er nu 820 rdl. I 1795 kommer der endnu 13 huse og alle disse nye er større end de oprindelige.
Gaderne er nu brolagt og det hele fremtræder godt, men her bor også da Nyboder er på sit højeste inden pesten ca. 15.000 mennesker.

Men læs selv en bog eller to om det gamle Nyboder og få selv et indblik i hvordan disse vore forfædre, levede og arbejdede, henholdsvis på Holmen og i Nyboder. Der er meget mere at berette end jeg kan komme ind på her.
 
Men de som min fortælling her skal dreje sig om, er dem man kaldte "Holmens Faste Stok". Den "Faste Stok" var de der var tilknyttet Holmen, ikke som man umiddelbart skulle tro kun søfolk, de var jo i realiteten ikke særlig faste. De "faste" var håndværkerne, tømrere, malere, rebslagere, smede og sejlmagere.

Mange var født dernede i de små huse og deres forældre skrev kontrakt for dem på livstid med Holmen, således også for en af "vore", men derom senere. Men alt dette om Nyboder er ment som en "appetitvækker" for at I selv kan læse videre om emnet.

Nyboder blev jo opført fordi mandskabet på Holmen voksede. Der skulle bruges flere håndværkere end København kunne mønstre til at bygge skibe og opføre Nyboder. Til dette formål inviterede man håndværkere udenlands fra. Der var mange tyskere håndværkere allerede under Christian den Fjerde, og der kom stadig flere til København.

NYBODER 1786.

Nede fra Bøhmen - Mähren som det hed dengang kommer Herr Bretschneider og han var Zimmergeselle. (Tømmersvend.)

Han kunne vel dårligt være andet med det navn. Bret - Schneider. Navnet antyder, at han eller hans forfædre har skåret i brædder.  På tysk er en "Bretschneider" en håndværker der skærer disse "Schinkels" i træ som brugtes som tagsten, og stadig kan ses rundt om i Sydtyskland og Østrig. Tagene der ligner pandekagehusene i eventyrfortællingerne.
Den første vi hører om her, er en tømrersvend Christian Gottlieb Bretschneider. (# 108) Han gifter sig i Garnisons Tyske menighed den 10 september 1786 med Anne Margrethe Pranzh, (# 109) som med det efternavn åbenbart også er af tysk afstamning. Om de begge eller en af dem er født i Tyskland ved jeg ikke, men det skal undersøges. De kan naturligvis også være efterkommere af tidligere tyske indvandrere. Så måske går denne ane tilbage til Chr. d. 4’s tid hvor der søgtes mandskab til flåden?

De får i 1787 sønnen Anton Friedrich Bretschneider (# 54) Han er født i København, og var altså 14 år og tømmerdreng på Holmen ved "Slaget på Rheden" den 3 april 1801, da den engelske Admiral Horatio Nelson angreb København og blev mødt af flådens blokskibe udenfor København.

Ved Københavns bombardement i 1807 er han blevet 20 år, og har med sikkerhed været ansat på Holmen siden 1803. Nyboder får her nogle slemme fuldtræffere.
Flere mennesker blev dræbt og mange blev kvæstet. Flere af Nyboders huse bliver ramt, og håndværkerne fra disse huse bliver med deres familier midlertidigt installeret på flådeskibet "Norske Løve" i havnen, indtil Nyboder husene af de samme håndværkere bliver genopført.

Holmens KirkeHolmens KirkeHan gifter sig i flådens Kirke på Holmen den 1 juli 1814 med Christiane Hans - eller Jacobsdatter? (# 55). Han er 27 år og ungkarl, og bor på daværende tidspunkt i Borgergade no. 166, og er ansat som tømmermand ved Holmen, i den 3 divisions, 3 compagni og han har no. 68. Bruden er tjenestepige og bor inde i Pilestræde no. 108. Forlovere ved brylluppet er hans kollega Tømmermand Michael Rasmussen og for hende møder der en Rasmus Pedersen.

Een måned efter brylluppet i Holmens Kirke er bruden allerede gravid, de søger og får nu som ægtefolk og som berettiget dertil, deres eget hus i Elsdyrsgade 27, Nyboder.

Her fødes året efter, den 30 april 1815 en datter, og hun bliver døbt den 4 juni 1815 i Holmens Kirke: Ane Sophie Bretschneider (# 27)

I 1819 fødes deres næste barn, sønnen Jacob Ferdinand. i 1822 får de datteren Juliane Marie, og i 1823 sønnen Christian Frederik Bretschneider.

I året 1801 var der på Kristian den Syvendes fødselsdag indstiftet "Holmens Hæderstegn". Den bestod i en sølvmedalje på hvis sider man kunne læse ordene "Fortjent for god Tjeneste". Hæderstegnet skulle bæres i et silkebånd med striber af flagets farve og gav adgang til en årlig mindre pengegave. Ingen kunne få medaljen tildelt uden at en kommission havde gennemgået modtageres fortid og fundet ham værdig. Det vil sige, at han ikke havde fået korporlig straf eller haft andre laster, som skadede kongens tjeneste eller ham selv. Hæderstegnet var oprindeligt kun bestemt for Tømrere og Smede, men senere fik andre håndværkere den også. De var herefter Kongelige Skibsbyggere og Smede.

De lykkelige som blev anset værdige, fik medaljen overrakt på værftet og blev senere forestillet for Kongen i dennes palæ. Kun Elefantordenen og Dannebrogsordenen er ældre end denne.

Anton Friedrich Bretschneider modtog i 1828 "Holmens Hæderstegn",

Medaljen tildeltes for lang og tro tjeneste i mindst 25 år. Han var da Tømmermand af 2 Klasse, og må derfor have været ansat allerede i 1803 eller før. (kilde Rigsarkivet)

Han var en mand man regnede med både på Holmens Skibsværft og Nyboder. Han er derfor ikke helt tilfreds med tingenes tilstand da der et par år efter, i begyndelsen af 1830'erne dukker en ung fynbo fra Svendborgs opland op i Nyboder. Han er ungkarl, i begyndelsen af tyverne og malersvend.  Han bor ovre i Kokkegade som dengang også lå i Nyboder men i den anden ende og hans navn er: Hans Rasmussen. (# 26)

I Kokkegade (nu Fredericiagade) lå 6 Nyboder husrækker fra Elephantgaden, hvor familien Bretschneider nu boede i no. 17 efter at være flyttet een gade ind og over på den anden side af Adelgade op mod Rigensgade,

Hans Rasmussen var født i Svendborg den 8 april 1811, og blev vaccineret for kopper i 1815 af Chirurg Muerer i Svendborg. Det var noget man lige var begyndt på, dette med at vaccinere.
 
Hans kom i lære hos murermester Niels Andersen i Svendborg, og der var han, da han blev konfirmeret den 10 april 1825 i Skt. Nicolai Kirke nede i Gerritsgade i Svendborg. Han arbejder de følgende 5-6 år i Svendborg og tager derfra til København for at søge lykken.
Han får arbejde som maler på Holmen og flytter ind i den omtalte Kokkegade i Nyboder.

Her i kvarteret møder han Ane Sophie Bretschneider. Hun er 19-20 år ved mødet, men hendes far afviser ethvert af Hans's forsøg på at opnå hendes opmærksomhed.
 
Hans begynder at skrive kunstfærdigt udformede digte, med bl.a. malede blomsterkranse omkring. (Et af dem er skrevet i 1835 og bevaret indtil dato (1993)
Men lige lidt hjælper det, Hans gør ingen fremskridt, for den gamle Skibstømrer vogter over datterens dyd.
 
Indtil en kold og mørk februar aften i 1838, det er 3 år og mange digte senere. Da får Hans inviteret den nu 23 årige Ane Sophie Bretschneider med indenfor i varmen i sin ungkarle hybel i Kokkegade nede i Nyboder, og der bliver skruet ned for tællepråsen.
 
Der går et par måneder efter besøget denne aften, så må Ane Sophie meddele sin far at hun blevet er gravid. Kgl. Skibstømrer A. F. Bretschneider og hustru er ikke imponeret. Han går over i Kokkegade, og får endelig fat i nakken på denne unge poesiskrivende charlatan, Maler - Hans fra Fyn. Han meddeler ham derfor i den efterfølgende måned, efter pres fra både konen og datteren, at han omgående må bestille lysning i Holmens Kirke. Der er ikke noget Hans Rasmussen hellere vil. Han opsøger straks præsten ved flådens kirke og den kirkelige lysning går der endnu en måned med.

Til Skt. Hans, den 22 juni 1838 er der så bryllup i Holmens Kirke. Man går tur efter brylluppet hjemme på voldene ved Kastellet i den lyse aften. Det er dagen før Skt.. Hans og årets lyseste dag, og det er det også for Hans.
 
Familien Bretschneider bor stadig ved datterens bryllup i Elefantgaden no. 17 og Anton Friedrich er nu ansat ved 2 Divisions 2 Compagni. no. 34

Den 12 november, altså knap 5 måneder efter brylluppet får Hans Rasmussen og Ane Sophie en datter. Hun skal også døbes i den gamle Kirke på Holmen, og det bliver hun den 30 november 1838. Folk fra Nyboder og Holmen møder op. Det er Familien Bretschneiders første barnebarn.

Hans har stor respekt for sin svigerfar, og de vælger at navnet skal være: Sophie Frederikke Rasmussen (#13)

7 år senere. Ved folketællingen i 1845, bor familien Bretschneider stadig på den samme adresse. Anton Friedrich er nu 58 år gammel, hustruen Christiane er 58 år, og der bor også datteren Juliana Maria på 23 år samt sønnen Christian Friedrich, der er 21 år og Rebslager. (Rebslagerbanen lå hvor nu Grønningen ligger)

En ældre søn, Jacob Ferdinand Bretschneider, er flyttet hjemmefra på det tidspunkt, og bor ved samme folketælling i 1845 hos en konditor i St. Købmagergade 65 st. København.
(Jeg er i besiddelse af en Panteobligation på 150 rigsdaler som Jacob Ferdinand Bretschneider, har udstedt til sin lillesøster Juliana Maria Bretschneider d. 17 juni 1874. Han satte her alt hvad han ejede i pant til søsteren.)

De nygifte, Hans Rasmussen fra Svendborg og Ane Sophie med datteren Sophie Frederikke har forladt Nyboder. De har slået sig ned ude i Gentofte, hvor Hans er blevet malermester, og herude bor de ved denne folketælling i 1845. 

Anton Friedrich Bretschneider dør, 5 år senere, 63 år gammel. Han dør af Leversygdom d. 2 juni 1850 efter at have været ansat som Tømmermand ved Holmens skibsbyggeri og have boet hele sit liv i Nyboder. Han bliver begravet fra Holmens Kirke d. 7 juni 1850. Han var da Tømmermand ved 2 Divisions 1 Compagni, no. 165 og var en af dem man kaldte: "Holmens Faste Stok." Herudover var han Kgl. Skibsbygger med Holmens Hædersmedalje.

Christiane Jacobsdatter, enke efter Kgl. Skibsbygger Anton Friedrich Bretschneider, overlever manden og dør 11 år senere den 21 januar 1861, 74 år gammel. Hun dør af alderdom på adressen Enhjørningsgade no. 8, i det gamle Nyboder fra Chr. den Fjerdes tid, hvor hun altid havde boet. (nu Skt. Paulsgade hvor Nyboders Mindestuer ligger) Hun bliver begravet fra Holmens Kirke d. 27 januar 1861.