Færgevæsenet Vindeby-Svendborg

| | | | | | | |

Svendborg FærgebroMuseumsleder Johs. Olsen (Svendborg Avis 17. juli 1926)     

Første gang, der foreligger noget bestemt om færgefart mellem Svendborg og Tåsinge, er i dronning Christines regnskaber, som fra 1505 og de påfølgende år udviser, at hun adskillige gange har udbetalt mindre beløb til færgemændene ved Vindeby og Vemmenæs til transport af hendes vogne eller bude, der rejste i hendes ærinde fra og til hendes gård Tranekær på Langeland; hun er måske selv kommet denne vej?

Men officielt hører man første gang tale om færgevæsen eller færger 1521, da kong Christian II i sine privilegier for Sjællands, Lollands og Falsters og Møns byer bestemte, at færgemænd, prammænd og vognmænd skulle være i lav, at færge- og prammænd skulle være svorne og takst sættes for dem, medens vognmænd skulle beskikkes.

Nyborg Skibsbro 1806Nyborg Skibsbro 1806Om ældre middelalderlige færgelav kendes intet, om der i det hele taget var sådanne, vides heller ikke. Den 20. marts 1555 udstedte kong Christian III et kongebrev til de danske købstæder, hvori det forbødes at befordre andre end kongen, dronningen eller hertug Frederik, samt de med kongens pasbord forsynede personer, endda kun med kongens egenhændige underskrift, med vogne eller færger, og 1557 fik magistraten i Svendborg en lignende befaling fra kongen, fordi der rejste så mange udlændinge rundt i riget, uden at man anede hvem de var, eller kendte deres ærinde; derfor pålagdes det øvrigheden ikke at lade sådanne komme over færgestederne, og det havde man at overholde under strafansvar, og hvis sådanne ankom til en by, straks at meddele det til kongen. Den 17. oktober 1560 fik byen ordre til at sende alle færger og skuder til Nyborg for at overføre kongen og hans følge med heste og gods over Store Bælt; det samme gentog sig i juni måned 1584, og den 18.maj 1588, da rigsråderne og adelen ventedes til hovedstaden i anledning af kong Frederik II's bisættelse.

Færgemænd fritoges i de tider for al borgerlig skat og tynge, men var forpligtet til at overføre kongen, hoffet, de kongelige bude samt hele det kongelige træn. Oprindelig har lensmændene fået befaling til at sørge for færgefarten, og senere pålagdes det byernes øvrighed, og endte som nævnt med at blive et privilegium og der fastsattes bestemmelser om, hvor langt fra selve færgestederne at færgningen var eneret; i reglen ansattes dette til at gælde ca 1mil på hver side af et færgested, og der var strengt forbud mod at gå færgemændene i næringen, dog med undtagelse af de, der færdedes i eget fartøj til eget brug indenfor de fastsatte grænser.

Færgemændenes nyere lavsartikler skriver sig fra årene 1646, 52 og 16. april 1684 udstedte af henholdsvis kongerne Christian IV og Frederik III samt Christian V.

Kongelig fart mellem Vindeby og Svendborg
Kong Christian IVKong Christian IVKong Christian IV har flere gange passeret mellem Vindeby og Svendborg, således den 3. april 1600, da han aflagde sin lensmand Erik Rosenkrantz besøg på den gamle borg Kærstrup , og senere boede han her i årene 1628-29, medens han opholdt sig ved Svendborg for at samle tropper til en påtænkt landgang i Nordtyskland, som imidlertid ikke blev til noget; i den tid tog han af og ti over til gården i følge med Ellen Marsvins indbydelse, som imidlertid var blevet ejer af gården. Under Svenskekrigen passerede den svenske arme 1658 natten mellem den 5.og 6. februar med kong Karl X Gustav over til Tåsinge, den 7. oktober indkom til Svendborg efter et overfald fra Rudkøbing en svensk ritmester og en kvartermester fra færgegården i Vindeby endda i deres bare skjorter, den 8. februar 1659 førte den svenske oberst Puttkammer en ekspedition over færgestedet til Langeland; med ham fulgte oberst Planting. Puttkammer såredes samme dag og kom døende tilbage, og dagen derefter kom de slagne svenske tropper samme vej til Svendborg.

 

 

Dronning Sophie AmalieDronning Sophie Amalie Kong Frederik VIKong Frederik VII eftersommeren 1672 rejste kong Frederik III's enke Sophie Amalie, over Tåsinge til Holsten, anfører lærer Høgstrøm om "Taasinge paa Niels Juels Tid", at den 5. september dette år mødte Laurits Thomsen, borger af Svendborg, på Tåsinge Birketing, og efterlyste et natskrin, som hendes majestæt havde mistet på rejsen, og anmodede om at aflevere samme til tolder Johannes Pedersen Struck i Svendborg, når det fandtes.

Den 24. september 1807 om eftermiddagen kom med færgebåden hele det kongelige taffel med 8 heste og hele personalet over til Svendborg, vor alt indkvarteredes, og det følgende år den 26.oktober færgedes kong Frederik VI fra Tåsinge over til Svendborg og returnerede den 28. november samme vej til Tranekær. I krigsårene 1807-14 var her en livlig færdsel både af danske, spanske og franske tropper i massevis. De kongelige lensmænd på Kærstrup, adskillige fynske bisper og ikke at forglemme Tåsinges ejere med deres slægt og hele øens befolkning er overførte her i århundreder, og i de senere år er hertil kommet en stadig stigende turiststrøm; tænker man blot på alle dem, som gamle Fritz Juel har slæbt frem og tilbage er det et enormt tal.

Det er mærkeligt, at pastor Begtrup så at sige næsten ikke omtaler dette færgevæsen; han anfører kun, at der på Svendborgsiden fandtes en færgemand med to medhjælpere, som ikke var i noget lav, og at færgemanden anno 1817 var indrulleret blandt de i Svendborg by den gang i sørullen opførte 136 mand. Derimod meddeler L.M. Wedel i sin Indenlandske Rejse 1804, at Færgegården ligger nedenfor byen, hvor der er stærk passage gennem Tåsinge til sundet og siden gennem Vemmenæs med kvæg og heste til Langeland.

Vindeby KroVindeby Kro1711 overtog postvæsenet den agende post i Danmark; men først 1794 kom der for alvor orden i sagerne. De mindre steders overfart henlagdes 1807 under dette væsen og kom fra 1876 under amtsrådene. Såvel på Fynssiden som ved Vindeby og Vemmenæs byggedes færgegårde; de tilhørte Tåsinges ejere. Man havde i lange tider kun en større og en mindre færgebåd mellem Svendborg og Vindeby, medens heste og kreaturer samt vogne færgedes over i et større fartøj, der havde station i Vindeby, og skulle det hidkaldes fra Svendborgsiden, blæstes der i en stor konkylie. På samme måde er Fritz Juel masser af gange hidkaldt til ekstrature.

 

Takst regulativ Rudkøbing - Vemmenæs 1811Takst regulativ Rudkøbing - Vemmenæs 1811  Takst regulativ Vindeby Svendborg 1821Takst regulativ Vindeby Svendborg 1821Takst regulativ Ristinge Langeland 1818Takst regulativ Ristinge Langeland 1818Takst regulativ Bøjden 1818Takst regulativ Bøjden 1818På et bræt ved begge færgesteder var opslået den af generalpostamtet reglementerede betaling for overfarten også kaldet "Børtfarten", dette mærkelige ord "børt" skal være opstået af det gamle navn på et fartøj "Bøjerten", en betegnelse for et fartøj af jagtform men dog mindre skarptbygget end en jagt. Det vides, at benævnelsen "Børtfart" anvendtes på kong Christian IV's tid for færgefart; det har holdt sig meget længe, især i postvæsenets takster.

Den ældste kendte, reglementerede betaling for at blive færget over til eller fra Vindeby, udgjorde om sommeren to skilling pro persona, om vinteren 3 skilling, for en båd alene 20 skilling om sommeren; men ved vintertid steg betalingen til det dobbelte, nemlig 40 skilling. Færgegårdene bortfæstedes af Tåsinges ejere ved auktion; den årlige afgift var 30 rigsdaler. Men Tåsinges ejer, birkedommeren samt herskabets folk færgedes dog gratis over, Tåsinges øvrige beboere for halv takst til daglig, om lørdage også gratis af hensyn til torvet i Svendborg, der fra arilds tid var deres rette akseltorv.
Da en ny færge i 1660 skulle bygges, fik færgemanden anvist en eg á 8 læs á 12 skilling til dette brug fra skovene på Tåsinge.

Fritz Juel på Horsens FjordFritz Juel på Horsens FjordImidlertid steg trafikken og i året 1873 kom dampfærgen Fritz Juel, hvortil Svendborg by bidrog 12,000 kr. De ny færgetakster ansattes den 27. januar samme år, og det var et stort fremskridt, idet man nu slap for besværligheden med at spænde heste fra og for; man kunne køre lige om bord. Årene gik og færdselen øgedes, først byggedes en ventesal på hver side, så øgedes turenes antal til det dobbelte, der anskaffedes en motorhjælpefærge, for resten et slemt rysteapparat, og til sidst to motorbåde; men endda blev det ikke nok. Senere kom færgen "Taasinge", og vil (skriver Olsen) uden tvivl forbedre forholdene for overfarten; men trods alt skal den gamle Fritz Juel hjælpe til og tage sig et "slag frem" og et "slag bak" adskillige gange endnu.

Fritz Juel var ikke Danmarks første dampfærge, men egnen her har altid fulgt godt med tiden.

Svendborg FærgestedSvendborg FærgestedI året 1851 oprettedes et brevsamlingssted i Vindeby, der 1870 ophøjedes til postekspedition; men to år senere flyttedes dette til Troense, og Vindeby sank atter ned til kun at være brevsamlingssted, og 1900 nedlades det helt og holdent som sådant. Afdøde translatør H. Jørgensen omtaler i et lille skrift om Svendborg fra slutningen af 1870'erne, at man på postkontoret i Vindeby kunne hyre sig en Holstenskvogn, hvis man ønskede sig en køretur omkring på Tåsinge på a 2 mil, da kostede en sådan vogn 5 kr. Der går en gammel krønike om, at Fritz Juel var Danmarks første dampfærge; det passer ikke; thi færgen Lille Belt sattes i fart året før Fritz Juel begyndte at pløje bølgerne mellem Fyn og Tåsinge; men selv om den nu ikke er nummer et her i landet, så var den ikke langt derfra, og det vidner om, at man her på egnen har fulgt godt med tiden. Først 1875 afløstes færgesmakkerne til Ærø af et dampskib, hvorimod Rudkøbing allerede 1860 fik dampskibsforbindelse med Svendborg til stor lettelse for de rejsende; thi i gamle dage var man de fleste steder afhængig af vejr og vind. Det er dog kun et par menneskealdre siden, i hvilke de danske færgeforhold har udviklet sig så stærkt, som tilfældet er. Den eneste hindring for færgen Fritz Juels daglige fart, har en sjælden gang været isen; men det er kun yderst få gange passeret; en gang i 1890'erne havde vi en lang og hård vinter, alt var lagt til; men Fritz Juel holdt en rende åben samtidig med, at folk spadserede ved siden af den.

http://www.fynhistorie.dk/node/13426

http://www.fynhistorie.dk/node/14715

http://www.fynhistorie.dk/node/14752

http://www.fynhistorie.dk/node/1957

http://www.fynhistorie.dk/node/15385

http://www.fynhistorie.dk/node/5359
 

 

 Svendborgsund broenSvendborgsund broen Svendborgsund broenSvendborgsund broen

BilagStørrelse
Fæstebreve_på_færgesteder_1683-1835.pdf8.95 MB
Fæstebreve_på_færgesteder_1683-1835_2.pdf9.01 MB
Fæstebreve_på_færgesteder_1683-1835_3.pdf8.32 MB
Fæstebreve_på_færgesteder_1683-1835_4.pdf6.43 MB
Regnskabsbog_for_Vemmenæs_færgested_1737.pdf9.15 MB
Regnskabsbog_for_Vemmenæs_færgested_1737_2.pdf9.65 MB
Takster_og_reglementer_ca_1820.pdf5.12 MB
Takster_og_reglementer_ca_1820_2.pdf6.77 MB
Takster_og_reglementer_ca_1820_3.pdf4.59 MB
Færgesteder_1833_1847.pdf6.94 MB
Færgesteder_1833_1847_2.pdf9.01 MB
Dokumenter_vedr._færgeriet.pdf6.73 MB
Dokumenter_vedr._færgeriet_2.pdf7.77 MB
Færgegårde_Svendborg_Vemmenæs.pdf3.86 MB

Svendborg Færgested

Der eksisterer retsakter 1732-79 for Svendborg Færgested i Stamhuset Tåsinges arkiv på LAO.  Se her