Balistarius og kastevåben på Ørkild

| | |

KastemaskineKastemaskine ØrkildØrkildMuseumsleder Johs. Olsen (Svendborg Avis 10.1. 1929) - Tom Hansen har været på fotosafari i Rottefældeskoven- Se her

Ved at læse en beretning om skyts i ældre tid af oberstløjtnant Otto Blom i Historisk Tidsskrift 1885, fandtes i en anmærkning nævnt en "Hans Hundrithemarc, Balistarius in Castello Ørkill", som i 1429 omtales i en vidisse den 13. juni dette år.

 

 

ØrkildØrkild KlokketårnKlokketårn Detalje fra Maciejowskis Bibel ca 1240Detalje fra Maciejowskis Bibel ca 1240Hvad var nu det for en mand, hvad var han, og hvad var en balistarius? Ved det latinske ord balistarius må man antage, at herved må forstås en mand, som har haft med skytset - i dette tilfælde på borgen Ørkild - at gøre; thi balista betyder på latin en af oldtidens kastemaskiner, og en balistarius må da være den, som har betjent, ledet eller på anden måde haft ansættelse ved skytset. En lignende betegnelse kendes om en mand i København, der 1466 kaldes "Balistarius in Castro Hafnienses", og 1463 omtales den samme som værkmester; det kan også tænkes, at man forhen regnede en stor armbrøst for en art kastemaskine en balista, og så kan en balistarius muligvis også være brugt om en armbrøstmager; men enten nu dette fremmede ord betegner den ene eller anden håndtering indenfor det ældre militærvæsen, så må i alt fald en ting være sikkert, nemlig at man ved tiden 1400 og derefter havde skyts på borgen Ørkild. Denne borg var jo dels fra naturens hånd, dels ad kunstig vej meget stærkt befæstet, i ordets sande betydning var det hele borganlæg ret betydeligt, måske et af de største af middelalderens anlæg af denne art her i landet. Derom vidner endnu den dag i dag de imponerende volde og grave, der står som tavse minder om befæstningskunsten i hine tider. Og selvfølgelig var borgen også forsvaret af og med datidens våben. Netop i de tider trængte de nye ildvåben så småt frem i horisonten, og til forsvarets betjening hørte selvfølgelig folk, der forstod at betjene og bruge de forhåndenværende våben, og til disse har altså hørt den oven for nævnte balistarius. Det var i dronning Margrethe og hendes efterfølgers tid, kong Erik af Pommerns dage, hvorom her er tale, da var Ørkild i de fynske bispers besiddelser, som len eller pant kan måske ikke siges.

HundermarkHundermarkI året 1400 nævnes som borger i Svendborg en Hans Hundermark. Ved eftersyn i Danmarks Adels Årbog finder vi familien Hundermark som værende en fynsk adelsslægt, der er uddød i det 17.århundrede. Højst rimeligt er det da, at balistarius Hans og borger Hans Hundermark er af denne gamle adelsslægt, idet "Hundrithemarc" vel nærmest må betragtes som en fejlskrivning af navnet Hundredmark, og i året 1435 træffer vi igen på navnet Hans Hundretmark; denne gang skriver denne mand sig "de Ørkil", han forekommer i et dokument, der er udstedt den 9. august i anledning af en forretning om en gård i Bagergade, Knud Nielsen, borger i Svendborg har pantsat til beskeden Svend Pæther Andersen, og Knud Nielsen erkender i dokumentet, at han skylder Andersen 70 lybske mark, hvorfor han sætter en brugeligt pant i gården, der lå mellem Per Andersens gård og bækken, dog med den betingelse, at Knuds hustru, Johanne, så længe hun levede, skulle besidde og bruge den østre gadebod osv.; dette dokument besegler Hans Hundermark tilligemed Claus Studz, Niels Kaltzes og Anders Olafs. Om nu de tre nævnte personer, som alle hedder Hans Hundermark, er en og samme eller fader og søn eller på anden måde i slægt med hinanden kan ikke oplyses, men meget synes at tale for, at den Hans Balistarius og ham, der skriver sig "de Ørkil", er samme mand.

 Kongens retterting 1538Kongens retterting 1538Nyt. I 1485  skødte Jacob Bast af (Nordskov?) og hans søster  Anne, gift med Hans Hundermark, "Abildgårds jord", vest for Vor Frue kirke til Helligkors Alteret i s. kirke. Efter reformationen, -  i 1538 forsøgte Claus Markvardsen Hundermark, Øksendrup og Anne, Algud Pedersens,  Stubberup* at erhverve Abildgårds jord. Hvilket dog ikke ser ud til at lykkes.

*) Algud Perssøn [Algudsen, til Stubberup]. Gift med fru Anne, nevnt 1537

Familien Hundermark førte som våbenmærke en til venstre hældende rød mur i et sølvfelt, det samme på hjelmen, og ganske mærkeligt er det, at en anden, men jyske familie førte en ganske lignende våben, kun med den forskel, at her står gavlen ikke på skrå, men lige; denne familie er allerede uddød i det 15.århundrede og hed ikke Hundermark. Af den fynske familie Hundermark kan yderligere nævnes, at 1506 var der en herredsfoged Markvard Hansen Hundermark i Gudme herred, som den 26. februar 1515 beseglede et mageskifte mellem Henning Walkendorff på Glorup og det gejstlige Collogquii gilde i Svendborg, idet Walkendorff afgiver en gård i Stågerup, i hvilken der boede en Morten Andersen, og i stedet for fik en anden gård i Øksendrup, som beboedes af Mickel Screder.

1530 var der en præst i Kølstrup ved navn Henrik Hundertmark, og 1561 træffes hr. Peder Markvardsen Hundermark som landsdommer i Fyn boende i Øksendrup; han var forlenet med Vinding herred og flere og skrev sig i 1568 til Broholm; han døde 1589, og endelig var der en Benedict Hundertmark i hertuginde Christine af Holstens følge i året 1592på Koldinghus; men han førte tallet "100" over en bevokset mark i sit våben, hvortil arkivar Thiset meget rigtigt bemærker, at dette var mindre kønt eller tiltalende, selvom det måske i og for sig var talende nok. I et bytingsvidne fra Svendborg 1503 nævnes en Claus Werkmester, måske eller rimeligvis har denne mand også været ansat på Ørkild ved skytset; thi i samme dokument nævnes nemlig også Hans Brictisøn, foged på Ørkild; umuligt er det da ikke, at Claus Werkmester har indtaget en lignende stilling som Hans Hundermark Balistarius har haft; thi hvad slags værkmester skulle han vel ellers have været i Svendborg.

BueskytterBueskytterEndnu skal kortelig meddeles, at en armbrøst var en meget gammel våbenform, i en miniature fra det 10. århundrede findes en sådan afbildet, ligesom der foreligger mange billeder af dette skydevåben senere; i året 1139 forbød et lateranconcilium i Rom brugen af armbrøster undtagen mod de vantro. Den unge kong Valdemar, søn af Valdemar II, blev ramt af et armbrøstskud i 1231 på Refsnæs, det medførte døden, da der skal være gået koldbrand i såret på foden eller benet. Endnu 1602 havde kong Christian IV, en armbrøstmager på Kronborg Slot, men efter denne tid svandt dette våben mere og mere ind, det kunne i længden ikke måle sig med de ny ildvåben, ligeså lidt som det gamle kasteskyts, hvad enten det nu var blider, valslynger, manger, bukke eller andre lignende redskaber; deres rækkevidde var ikke stort over et par hundrede alen, så kanoner og geværer tog luven fra dem. På Svendborg Museum findes en pilespids fra en armbrøst, fundet på Ørkilds tomt, og en lignende fra Dronningemaen, endvidere to stenkugler fra Ørkild; men om de er bestemt til kanoner eller kastevåben kan ikke afgøres, da stenkugler er brugt på begge måder i begyndelsen af kanonernes fremkomst.

BilagStørrelse
Gaas-og-Hundermark.pdf1.99 MB

Tom Hansen på Ørkild

Fogeder på Ørkild og Rygaard

"Hans Brigss fogit paa Biskop Karls wegne och Örkels mendt oc Twede mendt" og "Hans Sÿlow i Haldager, Welbiurdig qwinde fru Ane Her Johan Wrnes fogett tiil Rÿegaardt". Efter reformationen træffes som fæstere Hans Brixen (1563) i Tved og Anders Sylou (1537) i Heldager. (Stiftsgodset)