Kgl. Lods Oluf Bendtsen i Fjællebroen (1756 - 1820)

| | | | | |

Lodsens Hus i Fjællebroen, nedrevet 1914Lodsens Hus i Fjællebroen, nedrevet 1914Frank Bentler ombord på "M/S Helge"Frank Bentler ombord på "M/S Helge"Frank Bentler  ( e-mail: frank(@)bentler.dk)
                                                                                      

HAUGE 1756.

Inde i bunden af Odense Fjord, i Lumby Sogn, ligger landsbyerne Hauge og Stige.

De lå dengang direkte til stranden, men på grund af den lave vanddybde her i bunden af fjorden var sejladsen hertil nu besværlig. Bådene var større og stak dybere end tidligere tiders både. En tid var åen søvej og landsbyen Biskorup var landingsplads indtil omkring 1572.
 
Derefter blev handelen på Odense i væsentlig grad drevet over Kerteminde og Munkebo ved Kertinge Fjord. Samtidig benyttede skibene Odense Fjord op til Skibhusene, (Hauge og Stige) i Odenses nordlige udkant hvorfra varerne kørtes til Odense.

Disse besejlingsforhold var dog meget utilfredsstillende og helt tilbage fra 1717 havde man arbejdet med planen om gravning af en kanal fra Odense og ud til fjorden. Den blev udført i årene 1797-1804 for en samlet udgift af 170.000 Rigsdaler. Kanalen blev 8.2 km. lang, 2,75 meter dyb og gik ude fra landsbyen Stige og ind til Odense.

Herude i landsbyerne Stige og Hauge boede søfolk og havde altid gjort det. Børnene af disse søfolk plaskede hjemmevant til søs på fjorden allerede fra en tidlig alder, og man lærte at sejle. Skibe fra mange steder kom og gik på fjorden, som de havde gjort så længe nogen kunne huske, det var et søfartsmiljø.

Lumby kirke fra nordLumby kirke fra nordDen 4 søndag i advent, 19 december 1756, var der barnedåb i kirken helliget Skt. Katharina, i Lumby Sogn. Den var oprindelig en romansk kampestensbygning af hvilken nu kun koret står tilbage, men klokken der ringede til gudstjeneste denne søndag inden jul i året 1756 var støbt så tidligt som i 1491.

Provsten Andreas Barfod, holdt drengen over den gamle døbefont der var af træ. Drengens forældre, Sømand Bendt Olesen (# 212) og hans hustru Margrete Jørgensdatter (# 213) havde valgt at barnet skulle hedde: Oluf Bendtsen (# 106)

Oluf efter sin farfar, som skiftevis anvendte fornavnet Ole eller Oluf hvilket var meget almindeligt på denne tid og som drengen også selv senere skulle gøre det, og Bendtsen efter sin far Bendt, det var jo Bendts søn.

Efter Gudstjenesten gik man hjem for at fejre begivenheden, der var kun 5 dage til jul. Skibe var der ikke mange af på fjorden nu på denne årstid. Sejladsen var indstillet, og de fleste skibe lagt op for vinteren.
 
Snebyger stod ind østfra ude fra fjorden, og det var mørke dage. Først til foråret kunne Bendt Olesen igen komme til søs og måske få en langfartshyre, men indtil da måtte han blive i land, holde barnedåb, jul og nytår. Vente på forår og klargørings tid når skibene atter blev rigget til.


STIGE 1760.

Den 5 søndag efter Trinitatis, hvilken var den 6 juli 1760, var der igen barnedåb i den samme kirke i Lumby Sogn.

Provsten Andreas Barfod, holdt denne gang en nyfødt pige fra landsbyen Stige over døbefonten. Forældrene var, Skibsmand Marcus Christiansen (# 214) og hans hustru Margrethe Hansdatter (# 215).
Til datteren havde de valgt navnet: Anna Maria Marcusdatter (# 107) - også hendes far Marcus var sømand.

Det var nær ved at være den sidste dåb provsten forrettede. Året efter døde han, og man satte en ligsten over ham og hans hustru Karen Christensdatter Morland der allerede var død i 1752 under tårnbuen i kirken.

Men disse 2 børn voksede op i dette søfartsmiljø og blandt søfolk, og der var kun een ting drengen Ole Bendtsen ville, og det var at komme til søs ligesom sin og Anna Marias far.

Oluf og Anna Maria kendte hinanden lige fra de var børn. Landsbyerne Stige og Hauge ligger ikke langt fra hinanden og da de blev voksne giftede de sig. Oluf var kommet hjem fra langfart og havde nu lagt op for vinteren som man gjorde på den tid, og hans far havde gjort før ham, hvis de da ikke var væk på længere rejser under sydligere himmelstrøg.

Den 1 december 1786 blev de viet i den hjemlige kirke hvori de også begge var døbt. Det blev et stort bryllup, der var mange gæster fra begge landsbyer, de fleste var søfolk fra Hauge og Stige, der var kommet hjem og gensynsglæden var stor. Mange havde ikke set hinanden i nogle år, mens de havde været borte til fjerne steder. Handlen på Kina og Østen var godt i gang og det var skibe der skulle bruge mange søfolk og hyren var god.

Oluf, der havde sejlet fra barnsben, var blevet Styrmand, og han var kun 30 år da han nu med denne stilling og en god indtægt, kunne gifte sig med Anna Maria.

Den 25 maj 1788 døber de deres første barn i den gamle Lumby Sognekirke. Hun får navnet: Anne Margrethe Olufsdatter (# 53).

Oluf sejlede nu som styrmand i flere år, men med flere børn der var kommet til efter Anne Margrethes fødsel, og de mange krige mellem England, Frankrig og Spanien hvor også Danmark var involveret, var det ikke ufarligt at sejle på langfart.  Nu beder hans kone Anna Maria ham finde en hyre i mere hjemlige farvande.

FjællebroenFjællebroenOmtrent 7000 danske og norske søfolk var i engelsk fangenskab under krigen mod England. Fangerne blev stuvet sammen på udrangerede krigsskibe under de mest frygtelige forhold. De flytter fra Hauge ved Odense Fjord ned til Strandhuse, Fjællebroen, Fjællebroen, 12 kilometer vest for Svendborg, i Ulbølle Sogn på Sydfyn. Hernede ved Svendborg Sund og i det Sydfynske øhav er sejlskibstrafikken stor.

Den engelske flåde ligger i 1808 ved Nyborg, og Napoleon har sendt franske og spanske tropper til Danmark. De spanske tropper ligger i Svendborg og på Langeland. Pigerne falder på stribe for de flotte franske og spanske soldater. Anne Margrethe er 20 år gammel og bor i Svendborg. Hendes far, Styrmanden Oluf Bendtsen, havde aflagt prøve for myndighederne ved søindrulleringen, og med hans erfaring som sømand var han blevet udnævnt til Kongelig Lods. Dette er han til sin død den 15 juni 1820, 64 år gammel.

Datteren Anne Margrethe var efter sin konfirmation kommet i huset som tjenestepige i Svendborg. Hun kom meget nede på Svendborg Havn hvorfra faderen jo nu sejlede ud, og i Svendborg by lå også de flotte sydlandske soldater og med dem måske Anne Margrethe.

Ulbølle kirkeUlbølle kirkeAnne Margrethe bliver gravid og føder hjemme hos forældrene i Strandhuse, Fjællebroen en søn, den 8 april 1811. Hun er 23 år men ugift, da hun møder hos Præsten i Ulbølle Sogn for at få drengen døbt, her opgiver hun faderen som: Skræddersvend Rasmus Hansen fra Svendborg. Præsten ser op på hende og spørger om denne barnefader "Rasmus Hansen" er tilstede, hvilket hun med nedslået blik må tilstå at han ikke er. Præsten trækker på skulderen og indfører så i kirkebogen: Udlagt som barnefader, Skræddersvend Rasmus Hansen.

Der var bare ikke nogen Skræddersvend Rasmus Hansen i Svendborg. Ja, der var slet ikke nogen på hele Fyn der var Skræddersvend og hed Rasmus Hansen. Hun løj simpelthen overfor Præsten for at klare den kedelige situation, (kilde: Landsarkivet for Fyn) så enten har hun ikke vidst hvem der var faderen, måske en sydlandsk sømand eller en soldat, eller hun har forsøgt at skjule den rette.

Men drengen blev døbt i kirken oppe på bakken i Ulbølle, i dens døbefont af granit med de 4 menneskehoveder og 2 løvekroppe med fælles hoved fik barnet navnet:
Hans Rasmussen (# 26) og han boede ude hos mormor og morfar, Lodsen i Strandhuse, Fjællebroen, og lige ned til Svendborg Sund.

Da han var 4 år gammel i 1815, tog hans bedsteforældre ham med ind til Svendborg hos Chirurg Muerer og fik ham vaccineret for kopper. Det var netop kommet frem på dette tidspunkt, dette med at lade børnene vaccinere for kopper. 14 år gammel kom Hans i lære hos Murermester Niels Andersen inde Svendborg.
 
Skt Nicolai Kirke i SvendborgSkt Nicolai Kirke i SvendborgDen 10 april 1825, det var mens han boede hos sin læremester, blev han konfirmeret i Skt. Nicolai Kirke i Gerritsgade i Svendborg. Den smukkeste og interessanteste af byens kirker. Den ældste del af kirken, det vestlige fag af koret samt skibet, er fra omkring år 1250.

Hans mor ved vi herefter ikke meget om. Hun optræder som dåbsvidne ved en af sine brødres børns dåb i Ulbølle Sogn en dag i 1818 og da bor hun i Svendborg. Hun bliver endelig viet, året efter sønnen Hans konfirmation da er hun blevet 38 år gammel, til en tjenestekarl Hans Pedersen på 32 år. De var begge, bruden og brudgommen, ankommet til Nyborg fra landsbyen Urup i Rynkeby Sogn på Fyn i begyndelsen af 1826 og bliver gift i Nyborg den 25 juni 1826.

Inden der er gået et år efter vielsen forlader de igen Nyborg. De opgiver ved afrejsen blot at skulle rejse til Svendborg Amt, men angiver ikke nogen by, og ses ikke at være kommet til Svendborg Amt som angivet. Hvor de er rejst hen, samt hvor og hvornår hun er død vides ikke på nuværende tidspunkt.

Lodsens Hus i Fjællebroen, nedrevet 1914Lodsens Hus i Fjællebroen, nedrevet 1914 Lodsens Hus i Fjællebroen, nedrevet 1914Lodsens Hus i Fjællebroen, nedrevet 1914 Indgang til Lodsens nu tomme grund o.f. Gæstgivergården i FjællebroenIndgang til Lodsens nu tomme grund o.f. Gæstgivergården i Fjællebroen Udsigt over Fjællebroen som Lodsen må have set den .Udsigt over Fjællebroen som Lodsen må have set den .Men nede ved Svendborg, i Lodshuset i Strandhuse, Fjællebroen, bor hendes mor enken Anna Maria Marcusdatter stadig. Hun tager sig af Hans der nu er i lære og de andre børnebørn og hun skal opleve mange ting endnu. Hun oplever blandt andet da Hans som ung mand tager af sted til København, at han bliver gift og får børn der.

Hun dør i sit gamle hjem i Strandhuse, Fjællebroen den 18 marts 1850. Hun blev 90 år gammel, og overlevede således sin mand, Styrmand og Kgl. Lods Oluf Bendtsen, med 30 år. Hendes barnebarn Hans Rasmussen, bliver udlært som håndværker i Svendborg, og en dag drager også han af sted. Han vil til København som andre unge og hvor tager han hen.?

Han kom fra en søfartsby hvor hans bedsteforældre var søfolk og måske også hans far. Han havde set skibe sejle hele sit liv, og nu sejler han selv af sted fra Svendborg til København for at søge arbejde.

Han rejser ad søvejen til København, til Flådens leje på Holmen. Her får han arbejde som maler og bopæl i flådens boliger i Kokkegade som lå i den gamle men nu nedrevne del af Nyboder. Han er 23 år gammel. Han kan tegne, male og digte romantiske vers, hvoraf vi har eet bevaret. Året er 1834 og Hans Rasmussen fra Svendborg er kommet til København med fodfæste i Nyboder.

Læs fortsættelsen http://www.fynhistorie.dk/node/27914