Hovedgårdene Søbo og Holm i Sunds herred

| | | |

Hvidkilde 1843Hvidkilde 1843  Nørregaard, Holmegaard og Ullemose 1806Nørregaard, Holmegaard og Ullemose 1806I 1743 skriver sognepræsten i Egense Palle Saabye om sognets herregårde: " I dette Sogn ere 2de Herregaarde Hvidkilde og Lindschou , Begge tilhörende Höÿædle og Velbr. Hr Johan Lehn til Hvidkilde; ligger adskilt fra hinanden paa 3 stæder, alt Norden for Hvidkilde Söe, Væsterligst ligger Vaanings Huuset bestaaende af 3 Længder Grundmuuret 2 Etager Höÿe med Gebröchen Tag og Glasserede Tagsteene, begge flöÿene bleve 1741 opbÿgt af nÿe, den Mitterste Lengde er vel gammel , blev dog Aaret efter saa egaliseret med det nÿe, at det vel kand holdes for nÿt.

Et lidet stökke derfra mod Öster ligger Staldgaarden bestaaende af adskillige Længder Bindingsværk tægte deels med steene deels med straae; Alle bÿgte af Velbr. Hl: Lehn. Et temelig stökke endnu Österligere er Hollænderiet og Ladegaarden iligemaade Bindingsværk, deels med Steene dels Straaetag, hvilket og meestendeel er bÿgt for faae Aar siden.

Lindschou, som ligger ½ Miil Sÿd sÿdvæst fra Hvidkilde, saa nær ved Stranden, at mand giennem Vinduerne kand see Alle Forbiegaaende Fartöÿe saa godt som i deres störrelse, er iligemaade opbÿgt af Velbr. Hl: Johan Lehn af Bindingsværk. Stuehuuset 1 Etage Höÿt Tægt med Tegl, det övrige med Straae.

Foruden disse 2de Herregaarde sees endnu Rudera af den 3die Sÿdvæst fra Hvidkilde paa dend anden siide af Söen; dends Naun har været Boels-Gaard og kaldes endnu den Lÿkke, hvori samme Gaard har ligget, efter dens Naun, Boels=Gaards Lÿkken".

Søbo voldsted ca 1820Søbo voldsted ca 1820Formentlig omkring 1820 besøgte en "antikvar", muligvis maleren Niels Ringe, Hvidkilde, hvor han i den forbindelse lavede et rids over voldstedet syd for Hvidkilde Sø: "Nedenstående er beliggende i Hvidkilde Sølykke syden for søen ved hvilken side kjøre Veyen har gået i gamle dage. - Denne vold er høj og stejl og bevokset overalt med krat og flere store træer er huggede derpå er nu kun et af disse tilbage; efter fiskernes sigende har her været flere volde og grave udenom som dannede den stor (firkant) på hvis indvendige plads den fordums gård skal have stået; dens navn var Boelsgaard og skal have været beboet af en mand ved navn Rønninge hvor af en stor kilde i skoven dog ikke saa nær derved skal være kaldet Rønninge kilde samt en der forhenværende mølle Rønninge Mølle".

Søbo voldsted er i nyere tid indgående undersøgt af Vilh. Lorenzen : En gruppe Voldsteder i Ollerup og Egense Sogne.(1957. Søbo omtales i de skriftlige kilder første gang i 1423 , og som hovedgård var den nedlagt senest 1658 . En overlevering fortæller at bygningerne blev ødelagt under Svenskekrigen 1657-60.

TidemandTidemand  TidemandTidemand  Tidemand -adelens sigiller v. A. ThisetTidemand -adelens sigiller v. A. ThisetI et dokument, dateret 20.5. 1497 omtales et Søbo. Ifølge Svendborg Amts Bebyggelsesnavne (1958) var dette Søbo beliggende i Egense sogn. Søbo i Jordløse sogn var på det tidspunkt beboet af Reventlow, og derfor udelukker stednavneforskerne den mulighed. I 1497 hed ejeren af Søbo i Egense: "Per thianad aff søbo". Ingen har tilsyneladende forsøgt en tolkning af navnet, men eftersom dokumentet kun er overleveret i en afskrift, tror jeg ud fra hvad vi iøvrigt ved, at der godt kunne være sket en fejllæsning, og at der rettelig skulle stå f.eks."Per Thimad" = Peder Tidemand. Redaktionen på DAA 1945 er da også af den opfattelse, at Tidemand "ættens hovedbesiddelser var de forlængst forsvundne hovedgaarde i Sunds Herred, Holmen i Øster Skerninge Sogn og Søbo i Egense Sogn (ikke af forveksle med Søbo i Jordløse Sogn).."

 

 

Holmen i Øster Skerninge - Traps redaktionHolmen i Øster Skerninge - Traps redaktion  Holmen i Øster Skerninge - Traps redaktion (2)Holmen i Øster Skerninge - Traps redaktion (2)

 

 

 

 



Tidemand DAA 1945Tidemand DAA 1945  Tidemand DAA 1945 (2)Tidemand DAA 1945 (2)  Tidemand DAA 1945 (3)Tidemand DAA 1945 (3)31.1. 1489 Anders Tidemand (RA henfører AT til Holm)31.1. 1489 Anders Tidemand (RA henfører AT til Holm)  Coat of arms - TidemandCoat of arms - TidemandPå Rigsarkivet opbevares i Anders Tidemands, til Holm, privatarkiv et dokument, dateret 1489. Ifølge Atlas over Fyns kyst (1996) nævnes 1470 en væbnergård i Øster Skerninge. Man henviser øjensynligt her til "Urkundenbuch der Stadt Lübech 11, p. 695, hvor der omtales en "Lass Frijss to Schering". På samme tid kendes en anden storbonde i Øster Skerninge Lasse Juul (1454-1470) . I Egense sogn lå endnu en anden hovedgård, Skovsbogård . I 1470 omtales en "Bertill af Skovsbo" og 25.6. 1497 omtales en af Friis-slægten "Hans Friis til Skovsbo".  I 1497 var Peder Tidemand sammen med Erik Hardenberg, og borgmester Hans Andersen i Svendborg nærværende på Hvidkilde hos Markvard Rønnow for at besegle et dokument. Og året efter den 23.10. 1498 optræder en Pædher Tymand i Holmsgard (af våben) på Sallinge herredsting. Ifølge DAA døde Peder Tidemand 1529. I 1496 var Jacob Tidemand på skifte efter Erik Jensen på retterting i Svendborg og 1500 og 1501 indkaldte kongen ham til en åstedsforretning i Heldager, Tved sogn .



Johan Brockenhuus og Gese Tidemand i Stenløse kirkeJohan Brockenhuus og Gese Tidemand i Stenløse kirke  Kalkmalerier 1525 Stenløse kirkeKalkmalerier 1525 Stenløse kirkeMagister P. Lucoppidan - TidemandMagister P. Lucoppidan - TidemandPeder, Anders og Jacob Tidemand var ifølge DAA brødre og søn af Markvard Tidemand (1443-1462) og Kirsten Ulf eller Gadendorp. Peder Tidemand var gift med Mette Ottesdatter (Hvide), datter af Otte Poulsen til Rødkilde . Datteren Kirsten blev gift med Eggert Henriksen Sandberg, der tidligere havde været i ægteskab med Thale Brockenhuus . En anden datter Gese Tidemand var gift med Johan Brockenhuus til Vollerslev.

Anders Tidemand, der i 1488 var lensmand på Ålborghus og 1495 på Tranekær , var gift med en datter af Anders Jensen Passow (Kirsten Andersdatter Passow). Deres søn Markvard Tidemand skrev sig 1516 til Holm , og siden altid ifølge Adkomstregistreringen "til Søbo og Holm". Fra 1519 nævnes han som lensmand på Holbæk, hvor han også ligger begravet. På hans gravsten, der nu opbevares på Holbæk Museum står: "Her ligger begraffuenn Erligh och velbiurdighe mandt Marquor thidemannd thill Søboe och Høffuidsmandt paa Holbeck och hanns Husfrue Karen Bøllis thill Hellerup, huiss Siell Gud werre naadigh och barmhierttigh och bleff hannd begraffuen Sancti Voldborigh Afftenn Anno 1550".

 

Domsbrev 1539 på Niels Tagesens gård i SvendborgDomsbrev 1539 på Niels Tagesens gård i SvendborgMarkvard Tidemand arvede efter sine forældre kronpantet, Fuglebjærg og Haldager på hvilket han også 1527 fik livsbrev. 1532 var han en af høvedsmændene på toget til Norge mod kong Christian II, og 1535 var han skibshøvedsmand under Peder Skram. 1535-36 var han lensmand på Tranekær, men efter Grevefejdens ophør kom han tilbage til sit gamle len Holbæk. Da admiral Peder Skram den 16. juni 1535 - 5 dage efter slaget ved Øksnebjerg - tog ni lybske krigsskibe i Svendborgsund, var Markvard Tidemand høvedsmand på flåden og indsattes straks som lensmand på Tranekær .  Af dom fra 1539 fremgår at Markvard Tidemand, da Svendborg "var indtagen" i 1535 og plyndringen af byen fandt sted, har købt en gård i byen for Niels Tagesen og hans hustru. Oprindeligt blev gården skænket til Skt. Anne alteret i Vor Frue kirke af Knud Jensen og hustru. [Påtegnet domsbrevet: "1539 - En Comissarie Dom om en gaard i Svenborg, som laa tilforn til St. Anne Altere, at Niels Taggesen, Som hafve lagt Pænge ud for dend, Hand og hans Hustrue oc Arvinger, maatte saa længe besidde dend, indtil de udlagde Pænge vorde opløben i aarlig huusleye, oc siden gifve aarligen x (10?) Mark til husleye."]

I 1545 var Markvard Tidemand talsmand for lodsejerne i Egense sogn mod Hans Norby til Lindskov, se nærmere her

Ved skiftet efter ham ordnedes det således, at hans søster Margrethe "skulde beholde Bygningen paa Søbo Hovedgaard med Møllen samt alt .....". Margrethe Tidemand var før 1515 gift med Just Urne, der var forlenet med Harridslevgård, men forlod landet, efterladende hustru og børn. Han døde før 1550 i Køln.

 

 

Dom 1559Dom 1559 Dom 1559 (2)Dom 1559 (2) Dom 1559 (3)Dom 1559 (3)Margrethe Tidemand optræder i 1558 og 1559 i forbindelse med en dom ved kongens retterting, hvorefter Eiler Rønnow havde tiltalt en af hendes "tjenere" Jens Poulsen i Kogtved for ulovlig afpløjning af en jord og ulovlig skovhugst. Dommen er gengivet i KOLDERUP-ROSENVINGE: Udvalg af Gamle Danske Domme afsagte paa Kongens Retterting og paa Landsting (1842-48), hvori man henviser til Søbo i Jordløse og Margrethe Reventlow. Af sammenhængen er der dog ikke tvivl om, at sagen omhandler en sag mellem de to hovedgårde i Egense sogn Hvidkilde og Søbo.

I en mønstringsrulle over den fynske adel i 1562 er "Frw Margrete Jost Vhrnis till Söbow" ansat for 1 glavind.

Jørgen Tidemand var lensmand på Københavns Slot, hvor han døde 1519. Han var gift med Karen Bild til Hellerup, en datter af Bild Pedersen til Hellerup og Vormark.

 



Rigshofmester Christoffer Valkendorff til GlorupRigshofmester Christoffer Valkendorff til Glorup

  Gavebrev 1598 SøboGavebrev 1598 Søbo  Gavebrev 1598 Søbo (2)Gavebrev 1598 Søbo (2)I slutningen af 1500-tallet ejedes Søbo hovedgård, ifølge Trap (1957), "m sine enemærker, skov, mark og fiskevand" af rigshofmester Christoffer Valkendorff til Glorup, som 1598 gav sin brodersøns søn Henning Valkendorff gavebrev og skøde på den og Søbo Mølle. (Christoffer Valkendorffs farmor Anne Andersdatter Passow var søster til Markvard og Margrethe Tidemands mor). Dog skulle Christoffer Valkendorffs svoger Ditlev v. Qualen, der havde den som lån på livstid, beholde den til sin død. I biskop Jacob Madsens visitatsbog hedder det 1589: "Søbo, Ditleff vand Qualen, vgift, Enchemand, haffde Christoffer Valkendorphs Søster Frue Rigborig, var i Feste vdj 18 Aar, leffuit ichon sammen i 22 Vgger". Ditlev v. Qualen ægtede 1592 en datterdatter af Johan Bjørnsen Bjørn til Nielstrup, Sofie Lunge, ejerinde af den ene halvpart af Nielstrup . På denne gård boede ægteparret.

En tid skal også Eiler Rønnows datter Mette Eilersdatter Rønnow (1533-1601), enke efter Jacob Viffert, have boet på "Boelsgård" "sønden for" Hvidkilde sø. (Provst Christian Johan Bredsdorffs topografiske optegnelser om Sørup og St. Jørgens sogn (1841)). Hun skrev sig i 1590 til Hvidkilde, og der var ifølge provst Bredsdorff "et dødeligt had" mellem Eilers Rønnows døtre, "hvorom traditionen endnu til (hans) tid" var bevaret.  De nærmere omstændigheder kendes iøvrigt ikke. Men da Mette Rønnow døde den 20. marts 1601 opholdt hun sig ifølge Eiler Brockenhuus' optegnelser på Niels Bilds gård Lindholm - en aflæggergård fra Ravnholt i Herrested sogn.

Søbo var ifølge en jordebog fra ca 1572 beboet af 2 bønder, Michel Hansen og Anders Jensen, ganske tilsvarende på Holmegård i Øster Skerninge, hvor bønderne på samme tid formodes at have været, Per Matzen og Jens Hiort. Ifølge Øster Skerninge Sogns historie (2001) havde Gese Tidemands sønnedatter, Ingeborg Olufsdatter Brockenhuus sammen med sin ægtefælle Thomas Galskyt en aktie i Holmegården. Hendes far Oluf Brockenhuus til Sebberkloster ved Limfjorden, arvede Rødkilde i 1595. Den adelige jomfru, Marine Hansdatter fra Kjærsgård i Jylland, der angiveligt skal have opholdt sig i Øster Skerninge 1569, sættes også i forbindelse med Holmegård.

Søbo ejedes 1631 af Henrik Gyldenstjerne, der samme år mageskiftede den og en del af Hvidkilde til Jørgen Skeel, hvis søn Christen Skeel før 1641 afstod den nævnte del af Hvidkilde til Falk Gøye. "Ved denne lejlighed er formentlig Søbo fulgt med". Ifølge Atlas over Fyns kyst (1996) inddroges Søbos jorder 1632 under Hvidkilde. Kongen overdrog ifølge Øster Skerninge Sogns historie ligeledes Holmegård 1633 til Hvidkilde.
 


Arven efter Anne Andersdatter Passow

Jÿrgen Hanss i Haldagger en wpreÿsning for ett wretferdigt winde hand nogen tiid siiden haffuer wundett emellom F: Brochenhus oc Jomffrue Anne Marssuinzdotther om nogen Jordtt oc eÿendom - Ko: Ma: haffuer umdraget [eftergivet] hans faldtzmoll. [bødestraf]

Tegnelser o.a. Lande 1548-51, folio 46b, møder vi 1549 en bonde i Heldager, Tved sogn, ved navn Jørgen Hansen, som har været med til at vidne i en sag om jord og ejendom mellem Frands Brockenhuus og Anne Marsvin - en datter af Jørgen Marsvin og Anne Andersdatter Passow, der tidligere havde været gift med Axel Walckendorff