Juulskovstøtten

| | |

JuulskovJuulskov Professor Rasmus NyerupProfessor Rasmus NyerupI 1805 ville den lærde og utrættelige forsker Rasmus Nyerup til fods gennemvandre sin fødeø for at undersøge og tyde en del fortidsminder, som han allerede kendte ad litterær vej. Han steg i land i Nyborg, og hans første mål var Juulskovstøtten, et kors af gullandsk marmor, 5 alen højt og 2 alen bredt, med korsets arme forbundne ved en ring ligesom på Visbykorset. Den noget utydelige indskrift formentes at oplyse, at gården var indviet 1442. Ledsaget af præsten i nabobyen Vindinge ilede Rasmus Nyerup derhen: "Vi genskød," skriver han "over alle marker for så hastigt som muligt at nå målet. Vi kom og fandt - intet. Støtten var ikke mere til. Den var for nogle år siden kløvet itu, og stykkerne var bleven anvendte til at sætte i en stenbro og at opmure en dam med uden for porten". Det er aldrig senere lykkedes at genfinde levningerne af den mærkelige støtte. Fra Juulskov rejste professoren til Ollerup.

JuulskovkorsetJuulskovkorsetI Trap (1957) hedder det: Det såkaldte Juulskovkors, et hjulkors af gotlandsk kalksten, der blev kløvet og forsvandt i 1760'erne, var et gotlandsk mord- eller bratdødskors (*), som lensmanden på Gotland, Emmike Kaas (1576-84) lodføre hjem til sin fynske gård. Den blev på grund af sin i Danmark enestående karakter omtalt og afbildet i Ole Worms runeværk 1643. Indskriften lød: Epte gutz bord MCDXLII ta let, gengulf i leveda (giera krus??) oc hans søn Olaf. På korsarmene sås evangelisternes navne og på skaftet var der indristet en labyrint.

I Danske Slotte og Herregårde skriver Kai Uldall: Juulskovstøtten var et svært, godt 3 m højt kors af kalksten, hvis arme var forbundne ved en cirkel. På tværs i korsarmene ender var de fire evangelisters navne hugget, og på cirklen og den vandrette korsarm indenfor sås en inskription, som på gotlandsk meddelte, at en vis Gengulv og hans søn Oluf 1442 havde ladet det sted, hvor korset rejstes, "vie" efter katolsk skik. Korset stod på gårdspladsen på Juulskov, indtil generalkrigskommissær Lindegaard ca 1797 lod det fjerne. Materialet skal han have benyttet i stensætningen i en dam ved gårdspladsen, men senere eftersøgninger har endnu ikke bragt korsets rester for dagen.


(*) Mordkors, kors af træ eller sten, som efter middelalderlig skik rejstes på det sted, hvor drab havde fundet sted, eller hvor et menneske var kommet ulykkeligt af dage på anden måde. Skikken var udbredt i tyskland og har også været kendt i Danmark, hvor "mordkors" flere steder er kendte i traditionen, og hvor enkelte trækors af denne art endnu vedligeholdes, således i Ruds Vedby sogn ved Slagelse. Et særlig bekendt er Visbykorset, rejst på slagpladsen, hvor de i kampen mod Valdemar Atterdag faldne gullændere begravedes. (Salmonsens konversationsleksikon)