Takstræet ved Juulskov

|

Juulskov ved indkørselenJuulskov ved indkørselen Ved H. Unkerskov.

Der er fortalt en deel om dette træ. Der har engang været en ejer af gaarden, som for at faa penge havde solgt sig til Hr. Belsebub, naar en tid var gaaet, skulde han afsted. (Der siges, at det var Bagger, det troer jeg ikke, thi han var en meget god og troende herre, men derimod en anden, som de kaldte den gale general.)

 

 

JuulskovJuulskov Juulskov fra havenJuulskov fra havenHan skulde altsaa afsted, saa siger han til tjeneren: »Gaa ud paa trappen og see, om du seer noget. Tjeneren kommer ind og fortæller: «Jeg seer en graa sky paa den klare himmel.» »Godt, siger herren, »tag de bedste heste og hent de 3 nærmeste præster, den røde fra Skalkendrup maa du endelig have med (præsten var rødhaaret), saa Nyborgpræsten og Vindingepræsten. Imidlertid kom saa hr. Fanden og forlangte sin ret, at tage herremanden med sig, herremanden holdt ham op med snak, indtil præsterne kom.

De 2 første, Nyborg og Vindinge, kunde intet udrette, de havde for store synder, som Fanden lod dem høre, og derved tabte de magten over ham. »Jeg er kun bange for den røde,» sagde Fanden. Han kom, han havde ogsaa gjort synd, han havde i sine studenterdage stjaalet et brød. Præsten svarer: »Det var ingen synd, det var nød, jeg var sulten, havde ikke penge at købe for.» Saa læser præsten for Fanden af sin bog, den første slaaer Fanden fra ham, præsten tør ikke tage den op, thi bøjer han sig, saa sætter Fanden ham foden paa nakken, og saa er hans magt forbi. Præsten har flere bøger, saa den gamle med hestefoden maa give sig.

Men først har der været slagsmaal med herremanden, vel nok før præsterne kom, saameget er vist: der findes den dag i dag et værelse paa gaarden, som bruges til apotek nu. Paa væggen i bemeldte værelse findes et aftryk af en blodig haand, som ikke lader sig udslette, hverken ved vask eller kalkning.

Takstræet ved Juulskov (1867)Altsaa herremanden og hestefoden indgaar ved hjælp af præsten paa forlig, at saa længe der fandtes et grønt træ i haven, skulde herremanden have fred.

Herremanden plantede et takstræ, som altid skulde fredes, aldrig beskadiges eller ryddes op, thi dersom det skete, var der en forbandelse ved.

Noget er der om det, som jeg nu vil fortælle. Noget af gaarden brændte 1862. Der blev bygget en fløj til hovedbygningen, jævnsides med takstræet. Der skulde graves en rende, i denne rende var en rod fra træet, som var i vejen. Der blev spurgt daværende eierinde (den gamle Madam Egelykke). Hun forbød paa det strængeste at hugge roden over, men manden, som grov renden, huggede alligevel roden over.

Det skulde han ikke have gjort, hans haand hovnede op, hele armen, 8 dage efter var han lig, manden hed Knud Pedersen, boede i Kildemose tæt ved gaarden, han har endnu levende børn, som jeg kjender godt.

Efter hvad jeg hørte, vilde den nuværende ejer, en grev Ahlefeldt, Langeland, have fjernet takstræet, men opgav det, hvorfor vides ikke.
Opt. 1933.