Striden om de sydfynske havne

| | | | | | |
Fynske tegnelser 1588-96 (RA)

25. marts 1589 udgik kgl. åbent brev med gentagelse af forbudet fra 1470, 1480, 1518 og 1560 mod at bruge ulovlige havne på Fyn. Måske var den kongelige forordning denne gang især møntet på adelen, som måske før 1589 i praksis havde været "undtaget" fra forbudet.? Først fra 1590 begynder der i hvert fald at dukke sager om ulovlige havne op som også involverer den adelige handel. ("I 1598 klagede herredsfogeden i Lunde Herred over, at Morten Skinkel drev systematisk forprang ved en ulovlig havn ved Klintebjerg. Flere adelsmænd på egnen var heller ikke helt uskyldige, og det forlyder, at udenlandske opkøbere opkøbte og solgte, som det passede dem gennem 1590'erne.  På åens vestside konstateredes der også stor handel, og de adelige gårde solgte i stor stil fra noget, der lignede købmandsbutikker. I 1596 blev forholdet undersøgt, men intet skete i praksis. Sagen mod Morten Skinkel fortsatte, og havde endnu i 1608 ikke fundet en konklusion" Den digitale Byport .)

 Brev 5.4. 1543Brev 5.4. 1543 Brev 5.4. 1543Brev 5.4. 1543Nakkebølle  udsigt mod Nakkebølle FjordNakkebølle udsigt mod Nakkebølle FjordI 1543 klagede Susanne Bølle til Nakkebølle gods til kong Christian III over, at nogle borgere fra Svendborg havde opbragt et fartøj, lastet med 1½ læst havre, som hun havde ladet nogle ærøboer udskibe fra en havn ved hendes gård Nakkebølle.

Hun gjorde gældende, at hun og hendes forfædre havde haft fri udskibning her fra arilds tid. Borgerne på deres side har sandsynligvis henholdt sig til, at der var tale om et åbenbart brud på byens gamle privilegier, der forbød alle og enhver, også adelige, brugen af ulovlige havne. Noget lignende har sikkert foresvævet lensmanden Mikkel Brockenhuus på Nyborg slot. Da han nemlig den 23. marts i en venlig skrivelse til borgmester Hans Skriver opfordrede denne til at udlevere det beslaglagte, skete det med den tilføjelse: "om det ikke er imod eders bys privilegier, at de derved forkrænkes". Kunne borgmesteren ikke gå med hertil, foreslog han, at Susanne Bølle fik udleveret "på borg" (borgen = forsikring). Hun ville da stå kongen til rette, når han kom til Fyn. Rimeligvis har svendborgerne holdt på deres, og Susanne Bølle har formodentlig derfor henvendt sig til kongen, som den 5. april kort og godt gav magistraten besked om at tilbagelevere skibet og havren. De kunne så fremføre deres påstand for ham, når han kom til Odense.

(Bro Jørgensen: Svendborg Købstads historie, bd. I, s. 86 og 107)

Sankt Jørgensgård ved SvendborgSankt Jørgensgård ved SvendborgI 1590 gentog episoden sig, da Svendborgs borgmester Peder Stær og byfoged Søren Rasmussen i flok og følge med en række borgere konfiskerede "en skude" lastet med brænde, som Jens Christensen fra Ærøskøbing havde "liggende" ved Hvidkildes "skovmål og grund". Ejeren til Hvidkilde på den tid Karen Rønnow blev så opbragt herover, at hun indstævnede borgmester og byfoged for Fynbo Landsting med krav om at få dem dømt for hærværk (=egl.: det forhold, at flere væbnede mænd overfaldt en mand i hans hus, tilføjede ham ell. hans husstand overlast ell. bortførte, beskadigede hans ejendom). Landsdommeren Morten Brok (1564-91) var i syv sind, eftersom han øjensynligt var i tvivl om, hvorvidt kongens "forbudsbrev" fra året før mod "ulovlige havne" også gjaldt for skibe, der var ankret op ved en "grund", tilhørende adelen. Han sendte derfor "sorteper" videre til kongen. Ifølge pastor Crone i Herrested, så forsøgte adelen gentagne gange at få Morten Broks domme underkendt ved Kongens Retterting, "men det lykkedes dem ei". Måske belært af erfaring ville han derfor ikke dømme i denne sag, men kongen eller kancelliet beordrede ham til at indstævne sagen og fælde dom.

 Forpagter Lacoppidan af Lehnskov den 21 juli 1862:
 
LehnskovLehnskov Lindskov 1425Lindskov 1425Det ..Veispor fra Gaarden [Lehnskov] igjennem Mølleskoven er den eneste Vei som fører til Stranden, hvor man henter Veigrus, udskiber Kornet ved en der anbragt Bro og fører til det mig ved Contract hjemlede Aalefiskeri; den har vistnok fra Arildstid været afbenyttet af Lehnskov Beboere og fl. uden nogen Indsigelse.

Så måske har der været udskibning ved Lehnskov helt tilbage til middelalderen. Vi kan i hvert fald konstatere at Steen Basse i 1425 har pant i Lindskov, som godset dengang hed. http://fynhistorie.dk/node/14074 og http://fynhistorie.dk/node/2362 .Steen Basse ejede bl.a Lykkesholm i Ellested . Vedel Simonsen: Bidrag til den fynske Kongeborg Rugaards, dens Lens og . side 6 (1843): 1425 bekiender Peer Dieghn, Steen Basses Svend (som var Byefoged i Nyborg), at det var med bemældte Steen Basses Penge, at han havde pantet noget Gods i Wirlef=rude (Rue Bye ved Vigerslef), og kiendes derfor ingen Rettighed at have til bemældte Gods (Voss. Reg.). Denne Steen Basse til Tybierggaard i Siælland havde, som sagt, en Søn ved Navn Jess Basse, der 1422 og 1425 skrev sig af Ugerslef ..sogn http://fynhistorie.dk/node/16068

Brev fra Jochim Burow  fra Lübech, 1. maj 1516 til lensmand i Nykøbing F. Oluf Holgersen UlfstandBrev fra Jochim Burow fra Lübech, 1. maj 1516 til lensmand i Nykøbing F. Oluf Holgersen UlfstandGrethe Ilsøe skriver om Steen Basse (Dansk herremandshandel med hansekøbmændene (1966): " Indledning præsenteres stort set i kronologisk rækkefølge det stof, der faktisk dokumenterer eller sandsynliggør, at medlemmer af danske adelsslægter har drevet egenhandel med hanseatiske købmænd.

Hr. Steen, sidste ætling af slægten Basse, er den første person, undersøgelsen støder på. Hans virke er navnlig knyttet til Fyn, hvor han dels købte sig adskilligt gods og dels havde embede som lensmand på Nyborg Slot. Også en anden - og i den sammenhæng nok så interessant omstændighed - bandt ham til Nyborg. 1421 blev han tillige med sin hustru annammet af denne by, så at han "lige ved andre borgere måtte håndtere til lands og vands," desuden fik han bevilget en gård og to boder sammesteds. Rimeligvis var motivet hertil, at Steen Basse har ønsket at drive handel ud over sin gårds og bords behov. En antydning af at han har "håndteret" med udenlandske købmænd, får man gennem et gældsbrev 1439, hvori de to lybske købmænd Vicke Meydink og Hans Hagemester erklærer, at de er ham et større beløb skyldige. Virkelig bevis herfor findes i et brev, dateret en uges tid senere. Den samme Hans Hagemester erklærer nemlig højtideligt heri, at han er at betragte som Steen Basses "knecht", samt at det er med dennes varer og til dennes bedste, at han købslår". 

Brev 1.7. 1590Brev 1.7. 1590

Morthen Broch fich breff att skulle indsteffne thend sag paa nÿ igien Emellem Frw Karren Rönnow och Borgemester och Raadtmendt vdj Suinborg och endelig dömme ther wdj

Christian 4

Wor gunst thilforn, Widt effter att wij forfare Huorledis att Oss Elsk.. Frw Karren Rönnow affgangne Jens Bildis Effterleffuerske thill Huidtkeldt skall haffue thill Fönboe Landtzting thilfuldt Sandemends (?) att skulle Suerge om Herwerck offuer Peder Star, Borgemester wdj wor Kiöbstedt Suinborg, Söffrenn Rasmussen, Bÿfoget, medt theris medtfölger samstedtz for Att the medt Huer Andre, haffde werritt vdj flock och fölge, och borttagitt enn skude medt nogen Wedt (brænde),som en borger vdi Erskiöbing (Ærøskøbing), wedt naffn Jens Christensen, haffde liggendis for forne fru Karren Rönnows skousmaall och grundt.

Och att forne Peder Star Borgemester paa sine og sines medtfölgere theris wegne, vdj Rette lagde, att wor Kiere Her Faders, Salig och Hoglofflig Ehukommelsses Breff, formeldendis, Att Jnthet wedt Her aff Rigett nogenstedtz skulle, vdföris

Saa och itt wor Egne forbudtz Breffue, vdganget Att Jngenn vlofflig Haffner skulle sögis, Enthen Att vdskibe och vdföre, eller och opskibe nogenn deell, for Huilcke Breffue skÿldt, Du icke haffuer wildt Endeligenn dömme, vdi samme sag, Medenn Jnsatt thenn for Oss och wor Elsk.. Danmarks Rigis raadt, Att ther om samme sag skulle Udelis (Kalker: Udelt = "ikke plaget med rettergang"?) Effterdj forbete wort breff  icke vdtruickeligen (udtrykkelig) skall formelde som thu meener? Huorledis medt the Haffner (havne) skall  forholdis,  som ligge for Adelens Egne grunde.

Tha effterdj wij wdaff samme thin Dom icke kunde forfare, dig som en Christelig Dommer, at were thill ga(e)n?iget wore Vndersaatte, som medt nogen theris sager for dig Hender vdi rette att indkomme, och aff dig (?) Att Udelis wdj? medt dom och ret Endelig Att skillis, Meden thenn.. vdj theris Venighedt och thretter att forhale och Oppeholde, Saa ehr midtlerthidt, paa Hin Anden saa bliffue forbittret, Saa th(end)? En part neppeligen Aldrig, eller och icke letteligen kunde Egienn forligis, fordragis och komme thill Enighed.

Thi bede wij dig, wille och Alffuorligen befalle, Att du medt thet Allerförste Jndsteffner forne Sag for theg Egienn vdi Rette, Och thenne vden Aldt widtlöfftig forhaling, En Endelig dom Emellom dömer och Affsiger, Effter som En Christelig Dommer egner och bör, och som du wille Andtsu..? och were bekiendt. Ther medt skeer wor wilge och befalling. Thi ... ther Jngen forsömmelsse forre. Koldinghus 1 Julÿ Aar 1590