Af Gerritsgades saga

| | | | | | |

Gerritsgade i SvendborgGerritsgade i SvendborgAf museumsleder Johs. Olsen [Svendborg Avis 13.9. 1928] 

Jeg erindrer en gang for mange år siden, det var i slutningen af 1880erne, at jeg traf en gammel mand i Odense, der fortalte mig om sine ungdomsår, og han betragtede det som en oplevelse, at han under treårskrigen 1848-50 også havde været i Svendborg, mens han var indkaldt.

Han syntes, at der ved Svendborg var såre skønt, for ham stod dette korte ophold i mindets glans; men føjede han til, det mærkeligste, jeg så, var dog de morsomme gadenavne; Kyseborg, Kattesundet, Gåsestræde og Gerritsgade. Sådanne havde han aldrig set, hverken før eller senere.

Det sjældne gadenavn
Resen 1677 SvendborgResen 1677 Svendborg[Svendborg Amts bebyggelsesnavne (1958), s. 10: Gerritsgade.. Forleddet er rimeligvis det fra tysk lånte mandsnavn Gerhard, der fra 13. årh. foreligger i den middelnedertyske form Gerit ..]

Og på en måde havde den gamle ret, i alt fald for Gerritsgades vedkommende; thi dette gadenavn kendes i hele Norden kun fra Svendborg. Mange mennesker har gennem årene spurgt om navnets oprindelse og betydning; men helt sikker er den opfattelse, som her følger, ikke, thi når et stednavn som dette kun forekommer i et isoleret tilfælde, vil det ofte være vanskeligt at fastslå dets oprindelse.

Nogle har fremsat den mening, at det måske kunne være fremkommet, fordi man (fra) gaden kom ud til St. Jørgensgård, det gamle spedalskheds hospital. Man støtter sig til, at St. Jørgen er den samme helgen som St. Georg og tænker sig da, at gaden oprindelig kunne være kaldt Georgsgade, herom turde dog herske nogen tvivl; thi så langt tilbage som man ved, kaldtes St. Georg her i landet St. Jørgen og følgelig hospitalerne for de spedalske St. Jørgensgårde, da han nu var deres særlige helgen. Ganske vist kaldtes i lange tider disse hospitaler oftest "hospitale" eller "domus leprosorum" (bolig for de spedalske), men efterhånden blev navnet St. Jørgensgård det almindelige; derfor synes denne forklaring ikke at være tilfredsstillende.

Andre har fremsat den tanke, at navnet skulle hidrøre fra St. Gertrudsalteret i St. Nicolai kirkes nordlige sideskib eller muligvis fra det i Svendborg 1532 omtalte St. Gertrudsgilde, og endelig antages, at der også her i byen kan have været et St. Gertrudshus.

I Danmark såvel som i Tyskland var hun værnehelgen for de små kapeller uden for byporten, og hendes navn bar da gæstehjem og kirkegårde for fremmede og de af samfundet udstødte. Hun holdt hånden over alle dem, der måtte færdes på rejser, og var ret en helgeninde for de urolige købmænd, siger dr. Ellen Jørgensen i sin afhandling til doktorgraden [Historisk Tidsskrift: Bind 8. række, 2 - - 1909 - 1910]; men ikke desto mindre synes denne forklaring heller ikke at passe på Gerritsgades navn.

Derimod forekommer den tredje opfattelse betydelig mere at nærme sig til det virkelige forhold, og den skulle forstås således, at gadens navn er afledt af det gamle mandsnavn Gert, også skrevet Gerhard, og at muligt Gjerrits er genitivformen herfor. Gert er af tysk oprindelse et personnavn, der betyder spyd - hård. I oldnordisk forekommer et lignende navn, nemlig Gerd, et kvindenavn, der kommer af at gærde /hegne), og som i nyere dansk er blevet til Gerda, og i olddansk kendes de to lignende personnavne Ger og Gere, begge betyder spyd, herfra anses landsbynavnene Gierslev, Gjerlev og Gjersbøl at stamme, som mandsnavn skal her blot mindes om den holstenske greve Gert, der også var godt kendt på disse egne, almindelig kendt som "den kullede greve".

Gerritsgade hører til Svendborgs ældste gader
Den Schjærske ejendom på hjørnet af Korsgade og GerritsgadeDen Schjærske ejendom på hjørnet af Korsgade og Gerritsgadethi den dannede vejen ud til de syd og vest for byen værende landsogne, og har gjort det fra byens barndom af som den dag i dag. Hvor Kyseborg og Gåsestræde støder til Gerritsgade stod i middelalderen byens vold, og her må gaden have brudt denne; byens bebyggelse nåede indtil 1536 kun hertil; at dette er rigtigt fremgår af, at da blikkenslagermester Rostgaards ejendom for få år siden ombyggedes, viste det sig, at den stod over selve den gamle efter reformationen fyldte voldgrav; de i fylden fundne sager var alle fra ca 1550 og frem efter, først nede på og under gravens bund optoges potteskår fra middelalderen, og disse sidste er trods deres ringe værdi dog de bedste tidsmålere i slige tilfælde.

Grav og vold bøjede skråt over Gerritsgade hen mod nr. 32, hvis grund skæres af vold og grav, der derpå fortsætter hen mod købmand Krøyers Have i Gåsestræde. I haven ses endnu tydelig de sparsomme rester af byens gamle forsvarsværk.

 

Et fredet stykke af den gamle byvold ved KyseborgstrædeEt fredet stykke af den gamle byvold ved KyseborgstrædeDa ejendommene nr. 29 og 29A for nogle år siden ombyggedes, fandtes i grunden nærmest Kyseborg svære kampestensfundamenter i noget forstyrret orden, der tydede på, at her rimeligvis har stået et af middelalderens voldtårne, og at man her traf dets fundamenter; i samme grund fandtes desuden flere gamle middelalderlige hestesko samt en meget primitiv lysestage eller rettere en lyseholder af jern, der skriver sig fra tiden 12-1300 og har været anvendt til at stikke i en bjælke eller en trævæg; ligeledes blev der fundet en smykkekæde af bronze fra ca 1600 i baghuset, hvor den gamle voldgrav har været.

I de hidtil udgravede grunde langs Gerritsgade har det vist sig, at der de fleste steder er ret dyb fyld, især i grundene lige over for kirken. Det synes da at se ud til, at kirken står på en ø blandt de den omgivne fyldlag, eller måske en halvø fra i vest, i tidernes løb er da fyldt op rundt om den, hvorved højdeforholdene har ændret sig betydeligt. Vores ældste plan af Svendborg, professor Resens, fra ca 1675 viser, at man på dette tidspunkt så småt har begyndt huse på hjørnerne af både Gåsestræde og Kyseborg, det var da ca 150 år efter reformationen, og efter at byens vold og grav var sløjfet; men udenfor disse to hjørner ses på Resens tid endnu ingen bygninger at have været opførte.

Svendborg købstad ca 1820Svendborg købstad ca 1820 Gerritsgade set fra Landbogården med "Doktorgården" og Wandalls Hotel næstefter (th)Gerritsgade set fra Landbogården med "Doktorgården" og Wandalls Hotel næstefter (th)Efter reformationen er byen nok så småt begyndt at kravle ud over voldterrænet; men den nye, svære overlast, som overgik Svendborg under svenskekrigen, har ganske sikkert lammet dens vækst, og derefter varede det længe før der igen kom så meget liv og fart i byen, at væksten udefter kunne fortsættes, og et bevis herfor har man i det forhold, at da konsumptionstolden eller accisen indførtes i årene 1673-74 anbragte man acciseboden lige over for Wandalls Hotel, hvor nr. 52 står.

Havde der længere ud været flere bygninger, havde man ganske sikkert bygget acciseboden længere ud ad Vestergade til, det er utænkeligt andet. I året 1690 klager Tåsingebeboerne til birketinget over, at vejen fra Gerritsgade uden om Svendborg til færgestedet, som altid havde været fri, men nu af toldforvalter Peder Stær var blevet spærret, hvilken spærring man uden videre egenmægtig hade fjernet, og man anmoder om, at vejen fremdeles må forblive fri. Her kan kun være tale om Langestræde, den senere Valdemarsgade, som på det tidspunkt lå ganske uden for accisetoldens grænse, hvilket til dels senere blev forandret, og tillige, at vejen ikke må have været bebygget, ellers var også den blevet inddraget under toldgrænsen.

 

Den krogede alfare vej
   Svendborg købstad 1925Svendborg købstad 1925Gerritsgade har formet sig høj grad uregelmæssigt og kroget med ikke så lidt fald mod Møllergade, og som den alfare vej, den er den dag i dag, har den været det fra byens allerførste tider, i nyere tid har man søgt at rette den ud, hvor man kunne, fordi færdselen kræver det. Man er rykket ind på kirkegården, har fjernet en gammel ejendom på hjørnet af Kors og Gerritsgade for år siden, og alt som de gamle bygninger er ombyggede, er fortovene udvidede; thi forholdet har i gamle dage været således, at enhver byggede som man lystede; man ranede af den i forvejen ikke særlig brede gade; herfor bekymrede byernes magistrater sig ikke i gamle dage, et forhold, som ofte senere er blevet en ret kostbar sag for kommunerne, når de atter måtte afkøbe de retmæssige ejere smalle strimler af deres facader for at skabe plads nok til færdselen.

 

 

 

Den Barfoedske købmandsgård i SvendborgDen Barfoedske købmandsgård i Svendborg Gerritsgade 27Gerritsgade 27Ved flere lejligheder har det vist sig, at adskillige for længst ombyggede huse i denne såvel som i andre gader endda tidligere endnu end i mands minde har raget omtrent ud til selve kørebanen; de ældre svendborgensere vil sikkert som eksempler herpå kunne erindre hjørnet af Kattesundet, den gamle Barfoedske gårds karnap, og det gamle bageri i nr. 50.

Af gårdens gamle bygninger er snart ingen mere tilbage, de har måttet vige forny, de frønnede lave gamle bindingsværkshuse, hvor tagdryppet generede fodgængerne, og de toppede sten på fortovene jog dem ud på kørebanen, er borte, endnu står dog nr. 27 med sit øverste stokværk som en rest af en af bygningerne fra den gamle købmandsgård, hvis facade nåede fra Kyseborg til nr. 23 indbefattet, og som over porten havde verset indskåret i en bjælke, der fremdeles kan ses her:

Saa staa i Herrens Navn, til du er
træt af Alder, Velsignelse og Fred udi
Din Gemme bo, gid Gudsfrygt blive
det, hvortil de Hjerter falder, som un-
der dette Tag faar Bolig, Skjul og Roe.

Gerritsgade 27Gerritsgade 27 Gerritsgade 27Gerritsgade 27Denne del af bygningen er fra ca 1600. Denne store gård havde langt fra en ensartet facade, fordi dens bygninger var opførte til højst forskellig tid, porten var morsom, thi i den fandtes en ganske lav lille jernbeslået dør, der nu findes i museet, og gårdens endnu stående restfacade nr. 23 må nu finde sig i at afgive en strimmel af underste stokværk til fortovet. Hjørnet af Kattesundet nr. 14 i Gerritsgade havde før ombygningen to afviserstene stående på fortovet - det var der plads til den gang. Hvor har dog tiden ændret sig!
Flere af de gamle forsvundne huse overfor kirken har oprindelig haft gavlene mod gaden på gammel nordtysk facon, man kan næsten sige hanseatisk.

Gadens tale
Siden slutningen af 19.århundrede har forandres meget i Gerritsgade, men trods alt er gadens gamle form der fremdeles; som et vidnesbyrd om byens ælde dens krogede og uregelmæssige form til os, mindende om, at vor by har en høj alder, et forhold, som genfindes i så at sige alle gamle byer, og tillige mindende os om vore forfædres tarvelige fornødenheder, liv og færden i retning af færdselsveje.

Fra ca 1674 til 1851 stod acciseboden, hvor den nu engang var anbragt, medens bebyggelsen så småt vovede sig længere ud, og efterhånden nåede om ad Vestergade og ud ad Lundevejen, dette havde til følge, at da agent  L.L. Baagøe grundlagde sin forretning, kom den til at ligge udenfor porten, hvad der selvfølgelig generede ham, da han i flere år måtte finde sig i at betale accise af de varer, han solgte inde i Svendborg; men få år før konsumptionen hævedes, lykkedes det ham dog ved forhandling med generaltoldkammeret at slippe for afgiften.

I den gamle accisebod
vågede toldbetjentene med argusøjne over eventuelt smugleri gennem Gerritsport; men man havde da heldigvis andre veje at smugle ad, og dette snyderi blomstrede. Man drillede hinanden og fandt på de utroligste kunster for at snyde sig fra accisen. Et enkelt morsomt tilfælde kan nævnes, fordi det foregik netop her. Inde i boden sad en aften hen mod skumringen en toldbetjent, der kiggede ud af vinduet for at påse, at intet ulovligt foregik over grænsen; så kom der en dreng spadserende med begge hænder dybt begravet i bukselommerne, han fløjtede i vilden sky, derved var intet mærkeligt, han bar jo ingen toldpligtige varer på sig; men et langt stykke bag ham kom en stor dejlig ost trillende, og det kunne tolderen ikke se; thi gennem osten, der jo holdt sig til jorden, var stukket en pind, fra hvis ender to snore endte i drengens hænder i lommerne, og ostens ejer slap for at betale. Sådanne og lignende historier kendes der mange af.

I 1830 var Gerritsgade ganske anderledes at se til end nu, ingen belysning af nogen art om aftenen kendtes, ingen store flotte belyste butiksruder, en sølle brolægning bestående af sten fra så store som et vognhjul til bitte små, alt afløb fra ejendommene flød gennem portene ud på gaden; om vinteren frøs dette til store ujævne flader af is, en uhyre forskel på forholdene den gang og nu. Formodentlig tænker kun få på dette, og selv om færdselen aldrig kan sammenlignes med vor tids, hverken i henseende til kørsel eller fodgængere, kom dog, om ikke hver dag, så til torve og markeder mange til byen for at handle; da fyldtes gaden for en stund, man standsede ved købmandsgårdene, hvor man kørte ind, drev om i gaderne for at handle eller søgte de daværende købmænds skænkestuer eller gadens værtshuse, der senere prangede med titulaturen ølhaller, hvor kolde bajere til 10 øre på varme sommerdage forsvandt under vesten.

Gerritsgade 23Gerritsgade 23På sådanne dage flyttede ofte de handlende deres sager ud på fortovet; det gjorde blandt andre snedkeren, som boede i Gerritsgade nr 23; på markedsdage var her en større udstilling på fortovet af trætøj og slige varer.

Forhen spærrede høje stentrapper, kælder halse og andre forhindringer i gader som mange andre steder; i nattens og aftenens mørke timer, var det faldgruber, som lurede på fodgængerne og truede dem på liv og lemmer.

 

Igennem gaden foregik i den katolske tid processioner til og fra kirke på dennes festdage, og i nyere tid, i det mindst fra 1821 og indtil St. Nicolaigade åbnedes for færdselen, var det skik og brug, at alle ligtog fra begge kirker skulle passere Gerritsgade til kirkegården; det var nu dengang kirkevejen.

P. Ribers Gård i SvendborgP. Ribers Gård i SvendborgDen gamle hjørnegård, den nuværende Foldagers Gård, hed, før den ca 1880 byggedes om, P. Ribers Gård; thi her boede købmand P. Riber, og den gamle gård havde også lidt historie at fortælle; den var opført i slutningen af det 16. århundrede. Her skal således have været indrettet et lille kapel for de Svendborgensere, som forblev i den katolske tro til deres død; her kunne de dyrke den, og forhen kunne det ses på det gamle butiksinventar, som skal have haft spor af udskæring fra den tid.

På museet opbevares et stykke gericht, antagelig resten af en hylde, hvori ses sabelhug, som skal stamme fra svenskernes ophold her i årene 1658-60; stykket er fra tiden omkring 1600, så det passer godt nok.
Inde i gården nr. 32 har Svendborg Avis i mange år haft sine lokaler, før det tilflyttede sin nuværende bygning.

Ja mægtig er den forandring, som gaden har oplevet blot i de sidste 50 år; men som færdselen fra Svendborgs første tider har bølget gennem Gerritsgade til vore dage, vil vi håbe, den fremtidig må vedblive og dermed bidrage til vor ældgamle bys liv og trivsel, også i de kommende tider, til gavn og glæde for Svendborg og dens indbyggere.