Vejstrup Valgmenighed

| | |

Vejstrup Valgmenighed 1875-1925
Af Anders Nørgaard

Vejstrup valgmenighedskirkeVejstrup valgmenighedskirkeNår Vejstrup Valgmenighed 26. Maj holdt fest for sin 50-års beståen, var det ikke, fordi denne dato betyder noget i menighedens historie, men af den rent praktiske grund, at forsommeren er en skøn og belejlig tid at feste i. Hvilken dato, der med rette kan kaldes menighedens fødselsdag, er en omtvistelig sag. Det var i 1873 om efteråret, at det ved to møder, det første i friskolen på Vejstrup Mark, det andet på Vejstrup Højskole, blev endelig vedtaget at oprette lovformelig valgmenighed, bygge kirke og søge en præst. I foråret 1874 påbegyndtes kirken, der så nogenlunde var færdig ved nytårstid 1875. Først i oktober kom menighedens første præst, Rasmus Pedersen, og begyndte sin gerning, idet menigheden for det meste samledes på højskolen om søndagen; kun når der var dåb eller nogen ønskede at gå til alters, lånte man Vejstrup sognekirke. 5. Marts 1875 kom den folkekirkelige anerkendelse, og 21 marts blev kirken indviet af Fyns biskop, Engelstoft hed han, og pastor Pedersen indsat i embedet af provsten for Gudme-Vinding provsti, Bendix.

Imidlertid var det kristelige samfundsliv, som nu havde rejst en kirke og efter den nogle år gamle valgmenighedslov fået folkekirkelig anerkendelse, af meget ældre dato. Det gik helt tilbage til tyverne. Det var 1826, at en Lægprædikant Johan NielsenLægprædikant Johan Nielsenarbejdsmand og spillemand, Johan Nielsen, boende i Skårupøre, blev kristeligt vakt ved et møde i Galdbjerg, hvor Lægprædikant Peter Larsen SkræppenborgLægprædikant Peter Larsen SkræppenborgPeter Larsen Skræppenborg og Anders Larsen, Gamborg talte.

Johan Nielsen blev nu ophavsmand til en stærk vækkelse på egnen. Gårdejer Christen Hansen Rosager, VejstrupGårdejer Christen Hansen Rosager, Vejstrup1842 kom Christen Hansen, Rosagergård, med i den kristelige bevægelse, og han træder fra nu af helt i forgrunden. Han drog med sig sin store og ansete slægt og mange andre på egnen. I den sidste halvdel af fyrrerne skete der så en stor vækkelse blandt de unge. Den udgik fra Oure Mark og vandt udenfor Oure især indpas i Gudme, Galdbjerg og Hesselager. Dens hovedmænd var Anders Knudsen, senere gårdmand i Tommerup, og Peder Rasmussen, Grønnemosegård. Disse vækkelser var helt og holdent pietistiske og deres samfundsform de gudelige forsamlinger.
Men allerede først i halvtredserne kommer forbindelsen med Grundtvig i stand. Det er utvivlsomt Christen Hansen og hans tjenestekarl, senere friskolelærer Friskolelærer Rasmus Hansen (1825-1883), VejstrupFriskolelærer Rasmus Hansen (1825-1883), VejstrupRasmus Hansen, som har æren af at være formidlere i dette stykke. Så snart overgangen fra det pietistiske til det grundtvigske var fuldbyrdet, sygnede de gudelige forsamlinger hen, og man søgte nu en form for samfundsliv, svarende til den nye erkendelse. Denne søgen førte til valgmenighedens oprettelse, men af mange grunde kunne der naturligvis fra først af ikke være tale om at stile direkte mod dette mål. Den første frugt af udviklingen blev friskolen, den næste højskolen, der byggedes 1867. Da var det, Christen KoldChristen KoldKold sagde: "De bygger en højskole i Vejstrup, men de mener en kirke". Det var dog urimeligt at beskylde de folk, der byggede højskolen, for mangel på forståelse af det folkelige, men det er sikkert nok, at hovedårsagen til, at de byggede højskolen, var håbet om der at få et samlingssted, hvor de kunne dyrke deres kristelige samfundsliv.
Allerede inden den tid havde adskillige løst sognebånd, de første til pastor Brandt i Ollerup, andre senere til pastor Birkedal i Ryslinge. På den udmærkede sognepræst Baggesens tilskyndelse kom pastor Brandt fra 1864 til højskolens oprettelse en gang om måneden til Oure kirke, fra højskolens oprettelse og indtil valgmenigheden kom pastor Birkedal imellem. Men da samfundslivet under disse former ikke kunne blive til det, man ønskede, var det, at tanken om at danne valgmenighed blev til.

Når der ved lejlighed er blevet sagt og skrevet, at Vejstrup Valgmenighed var en slags aflægger fra Ryslinge, må dette betegnes som meget misvisende. Birkedal var en tid præst for en del af Vejstrupkredsen, Ryslinge lånte sin form, valgmenighedsformen, til Vejstrupfolkene, forøvrigt imod Christen Hansens ønske, men Vejstrup Valgmenighed har sine rødder i et kristeligt røre, der ligger langt forud for Birkedals virksomhed i Ryslinge og de forhold, der skabtes derved.

Kirken opførtes efter tegning af en arkitekt Hansen, hvis daværende bopæl der intet oplyses om, men som efter Christen Hansen senere kom til at bo i Svendborg. Hovedmanden ved opførelsen var en bygmester Anders Nielsen, fra Høve, særlig kyndig i at behandle kampesten, hvoraf selve kirken opførtes, medens tårnet måtte nøjes med røde mursten. Foruden bygmester Anders Nielsen var det lokale håndværkere, som havde arbejdet. Kampestenene blev hentet i Øster Åby, Brudagergård og Brudager Mark af folk fra Vejstrup, Skårup og Brudager sogne, medens Oure, Gudme og de andre sogne til den side skulle køre grus og tømmer. Alt til tårnet var fælleskørsel. Kirkeklokken fik man fra den nedlagte Frederiksborg kirke. Kirkegården blev straks anlagt, så Vejstrup Valgmenighed blev den første af de frie kredse, der fik egen kirkegård. Alterbilledet, som er malet af Dalsgaard, kom 1877. For et par år siden blev alterbilledet forsynet med en ny ramme af professor Bidstrup, Rønne. I fjor blev kirketårnet bygget højere og et nyt orgel sat ind.

Da det blev vedtaget at oprette valgmenighed havde man ingen præst, man særlig tænkte på. Er nogen menighed blevet til, ikke om en præst og hans evne til at rive folk med, men ene ud af trang til kristeligt fællesskab, så er det Vejstrup Valgmenighed. Valget faldt, som foran nævnt, på Rasmus Pedersen, der var en gårdmandssøn fra Holmdrup i Skårup sogn. Han var menighedens præst fra 1874 til 1902. Efter ham var L.J. Laursen præst for valgmenigheden 1902-09, derefter A.B. Døcker 1910-17, fra 1917 Anders Nørgaard.

Der var ca 60 familier med i valgmenigheden ved dens oprettelse, nu er der et sted imellem 300 og 400, spredt over godt en snes sogne.

Kun nogle ganske enkelte, som var med til at bygge kirken, lever endnu, det vil sige, at så godt som hele første slægtled er borte, andet slægtled tager det svært på, det er tredie slægtled, der nu må fylde kirken.

Anders Nørgaard's privatarkiv på Rigsarkivet

STAMKORT HENVISNINGER 
 
Reg. nr: 07017 (RA4 Rigsarkivet, Privatarkivsektionen)
 
"Nørgaard, Anders Pedersen, 1879-1943, præst, og hustru Helene Nørgaard, født Bohnfeldt, 1884-1971"
 
 


Yderdatering: 1913 - 1940
Indholdsresumé:  
Omfang: 11
Klausuler: 80 år, dispensation: donator/a.ch.
Bemærkninger:  Status: Ukendt 
Særnr.:  
 
INDHOLD
 
01 Korrespondance 1 1918-1940 A. I. Breve til Anders Nørgaard fra .............. 0 Jens Therkelsen Arnfred, højskoleforstander, 1919, 1921, 1924(2), 1925(5), 1926, 1927(5). Karen Helweg Arnfred, 1920, 1925. Aage Møller, højskoleforstander, 1918(5), 1919(2), 1920(10), 1921(14), 1924(7), 1925(10), 1926(9), 1927(3), 1928(5), 1939(2) 1940. Julie Møller, 1918, 1919, 1926(2), 1931. A.P. Dahl, sognepræst, 1927. A.II. Breve til Helene Nørgaard fra Karen Helweg Arnfred, 1927. Julie Møller, 1927(3), 1931. 06 Egne manuskripter 1 B. Foredrag og artikler ........................ 0 1. Kristendommen og vor tid. 2. Tilbageblik og fremsyn. 3. Ved friskolemødet i Vestbirk. 4. Vor gudstjeneste. 5. Et spørgsmål og et svar. 6. Nordens opgave. 7. En dansk kirkeskole. 8. Det opstandne livets ord. 9. Forord til Grundtvigs "Den kristelige børnelærdom". 10. Kirkelig frihed. 11. En ny reformation. 12. Dåb og nadver i menigheden. 13. Virkeligheden. 14. Manden fra Nazareth. 15. Ind til kilden. 16. Grundvigsk selvbesindelse. 17. Grundtvig og vor tid. 18. Det grundtvigske og vor tid. 19. Kun ved badet og ved bordet. 2 20. Danmark i angst og håb. ..................... 1 pk. 21. Kirkeskolen. 22. Angst og fred. 23. Folkelig grænsekamp (v. Studenterkredsens møde i Askov 1938). 24. Talsmanden. 25. Luther og Grundtvig. 26. Et åndeligt ord i live. 27. Vor fremtid. 28. Dansk kristendom. 29. Forventningen. 30. Hvad har Grundtvigs kirketanker at give vor tids danske kirke? 31. Og ordet blev kød. 32. Trænger vi til en kirkelig reformation- hvilken? 33. Vort kirkelige hjemmetyskeri. 34. To grundsyn. 35. To strømninger. 36. Immer det dages. 37. Om kristenfolkets frihed. 38. Reformationsforsøg. 39. Enhed og fasthed. 40. Protestantiske grundlinier. 41. Kirke og menighed. 42. Søren Kierkegaard. 43. Fra individualisme til fællesskab. 44. Vilkårene. 45. Orthodoxi. 46. Pietisme. 47. Rationalisme. 48. Protestantisk menighedsforståelse. 49. 1825. 50. Kirkelivets fornyelse. 51. En overgangstid. 52. En arv. 53. Sæd og høst. 54. Syn og virkelighed. 55. Kristelige grundtanker ud fra Grundtvigs salmer. 56. J.P. Mynster m.fl. 57. Prisen I-III. 58. Foredrag ved nationalt møde i Svendborg 1919. 59. Afstemningsfesten i Sønderborg 1931. 60. Foredrag i Hobro. 3 Forskellige foredrag på højskoler m.v. ........... 1 pk. C. Manuskripter. "Strømskifte" og "Dybere lag". Vejstrup valgmenigheds historie. Kirkehistorie. Grundtvigianismen ("Spredte noter"). Grundtvig og Danmark. 4 "Mørkningstanker" (1932). ................... 1 pk. "Protestantismens grundskade" (1936). Grundtvigianismen I. 5 Grundtvigianismen II-III. ................... 1 pk. 6 "Kun ved badet og ved bordet". .............. 1 pk. "Kirkemarken" (1929). "Mellem drøm og dag" (1930). 7 Udsyn over den kristne menigheds levnedsløb. 1 pk. 8-10 D. Prædikener. ................................. 3 pk. 14 Diverse 11 E. Diverse. .................................... 1 pk. Heri bl.a. avisudklip med anmeldelser m.m.