Klingstrup hovedgård

| | | | | | | |

Klingstrup er formodentlig det Klinstrop, hvortil 1351 nævnes Nicolaus Petersson, og det Cleynæstærp, hvortil 1394 skrives Johannes Est, der førte slægten Ulfeldts våben. 1437 nævnes væbner Krabbe af Glinstrob og 1462 Lasse Boosen (bonde?) i Kleystorpe.

Uvist hvornår og hvorledes kom Klingstrup under Fyns bispestol og blev ved reformationen et kgl len, som til 1542 indehavdes af Niels Steen (+o.1542), der tidligere havde været Odensebispens køgemester og sen., indtil reformationen, hans lensmand på Klingstrup. Han efterfulgtes af Henrik Glob 1542-63. 1563 fik Peder Lykke til Skovsbo (+1563) Klingstrup i pant, og 1564 fornyedes det (Klingstrup gård samt 7 gårdsæder og en mølle) for 1000 lod sølv for hans enke, Lisbet Johansdatter Urne (+1584), som 1568 fik tilladelse til at forøge hovedgårdstaksten med bøndergods i Klingstrup by. Hun ægtede 2. gang den indvandrede livlandske adelsmand, lensmand på Island Johan Bockholt (+senest 1601), der 1577 af kronen fik Klingstrup med 4 gårdsæder, 2 gadehuse og en lille vandmølle i mageskifte for 4 bøndergårde og en øde jord på Sjælland. Efter hans død skrev flere af Lisbet Urnes børn af 1. ægteskab sig til Klingstrup, hvis hovedejer blev datteren Susanne Lykke (+senest 1630) g.m. Bendix Hartvigsen (+på Klingstrup 1603). Hun overdrog før sin død Klingstrup til datteren Lisbet Hartvigsdatter (+tidligst 1660) og sønnen Jørgen Hartvigsen til Kærsgård (+1666), som 1621 skiftede Klingstrup gård og gods mellem sig. Allerede samme år kom Klingstrup imidlertid til Claus Eilersen Brockenhuus til Søndergårde (+1646), som opførte en ny hovedbygning. Han synes i 1620erne af have haft sin søstersøn Mourids von Aschersleben (+1641) som medejer. 1637 solgte han Klingstrup, der foruden hovedgården bestod af møllen, 21 gårde, 2 huse og jus patronatus til Skårup kirke, til hr. Henning Walkendorff til Glorup (+1658), som 1640 fik låsebrev på den. Han opførte en ny ladegård og forøgede godset betydeligt. Han fulgtes af sønnen Henning Walkendorff (+1665) og denne af enken, Kirsten Kruse (+1703), som 1680 overlod Klingstrup (hovedgårdstakst 61 tdr. hartk.) til sønnen Jørgen Henning Walkendorff (+1724). Dennes 2. hustru Helle Trolle (+på Klingstrup 1741) måtte 1722 "i mandens svaghed" sælge Klingstrup (hovedgårdstakst 40, bøndergods 232 tdr. hartk.) til Erik Skeel (+1729)Erik Skeel (+1729)svogeren Erik Skeel til Arreskov (+1729), som 1725 skødede den til Jørgen Henning Walkendorffs sønner, kaptajn, sen. major Børge (+1747) og kaptajn, sen. oberstløjtnant Henning Christopher Walkendorff (+1740), af hvilke sidstnævnte formentlig blev eneejer. Han fulgtes af enken, Anna Margrethe von Halem (+1773), som if. testamente efterlod Klingstrup til søsteren Charlotte Marie von Halem (+1791). Hendes arvinger solgte 1791 (skøde 1792) Klingstrup for 19.000 louisdorer til vicelandsdommer på Fyn, sen. stiftamtmand i Ribe, etatsråd Hans Koefoed (+1822), som 1799 skødede Klingstrup tilligemed Vejstrupgård til hertug Fr. Chr. af Augustenborg (+1814), der efter at have frasolgt Åbyskov grund (nu Bøgeskovgård) 1801 (døde 1802) for 179.000 rdl. danske cour. lod de to gårde gå tilbage til Koefoed. Efter at have fraskilt en hovedgårdsparcel på 76 tdr. land (med hovedbygning) samt en del af skoven og overført dette tillige med største delen af bøndergodset samt Skårup kirke med tiende og jus patronatus til Vejstrupgård og således berøvet Klingstrup den egentlige herlighed samt nedbrudt dens hovedbygning solgte han 1803 (skøde 1807) Klingstrups hovedparcel (31 tdr. hartk. m. 6 tdr. hartk. bøndergods) til gårdens tidligere forpagter Rasmus Rasmussen (+1810). Dennes enke, Dorte Kirstine Hunderup bragte ved nyt ægteskab 1811 Klingstrup til Christen True (+1846), som opførte en ny hovedbygning og 1837 afhændede Klingstrup for 56.000 rdl. til brødrene Henrik LangkildeHenrik LangkildeHenrik Langkilde af Langkildegård (+1882) og Rasmus Langkilde af Kroghenlund (+1853) og deres søstersøn, sen. landstingsmand Peter Lauritz Mayntz (+1876). 1853 foretoges en ny deling af Klingstrup, hvorved den ene trediedel, parcellen Ny Klingstrup (72 ha) udskiltes og overdroges til Mayntz. Hovedparcellen (ca. 30 tdr. hartk.) blev Rasmus Langkildes enke af 2. ægteskab, Dorthea Helene f. Lollesgaard (+1884) 1860 eneejer af. 1877 solgte hun den til svigersønnen Hans Lauesen (+1915), som 1906 overdrog den til sin slægtning Henrik Langkilde Lauesen, der 1919 solgte Klingstrup for 175.000 kr til Margrethe baronesse Holck, som 1915 solgte den for 350.000 kr. til konsortiet N. Melgaard og S. Christensen. Dette solgte 1916 gården til P.H. Tvede, der 1922 solgte den til C.J. Nielsen, af hvem den 1927 købtes for 364.000 kr af  Ulf Schiøttz-Christensen.
Ny Klingstrup, hvortil var henlagt Klingstrups møller, ejedes efter Mayntz' død af enken, Marie Caroline, f. Hansen (+1887), efter hvis død den 1888 købtes for 100.000 kr af nevøen H. Clausen, der 1898 for 138.000 kr. solgte den til L. Hansen, som 1911 for 150.000 solgte den til P. Jacobæus. 1922 solgte han gården til E.S. Schwensen, som 1937 for 212.000 kr. solgte den til W. greve Schulin-Zeuthen. Fra 1946 var M. Larsen ejer. Godsarkiv i LAO.

Litteratur: Aage Fasmer Blomberg i DS1Herreg. Ny Saml. II. 1945. 185-90. J. Schurmann. Valckendorferne paa Klingstrup, deres Donationer og Stiftelser, Fynske Saml. IX. 1884. 1-160 samt tillæg 386-89. (Også som særtryk).

KlingstrupKlingstrupKlingstrup ca 1914Klingstrup ca 1914Hovedbygningen ligger syd for ladegården, hvortil den opr. var økonomifløj. Det er en 17 vinduesfag lang, hvidkalket teglhængt længe, i ét stokværk, opf. 1820 af Christen True. Af den gl. ladegård står endnu vest- og nordlængen, begge opf. af Henning Walkendorff; det sammenslyngede navnetræk med bogstaverne HV.KB.ABK (Henning W., Karen Brahe og Anne Barnekow) og Årstal 1643Årstal 1643årstal 1643 over indgangen til hestestalden i vestlængen hentyder hertil. I samme længes såkaldte "Brudagerport" ses fire nicher, hvoraf den ene if. overleveringen skal have været nedgangen til et fangehul, mens de tre andre har været benyttet til anbringelse af bønder i gabestokken. Såvel vest- som nordlængen har fået ny tagkonstruktion, men murene med svære kampestens indfatninger over portene er alle fra 1643. Den ældre hovedbygning, der lå øst for den nuværende og tæt syd for Vejstrup å, var vistnok opf. 1641 af grundmur og bindingsværk. Den blev nedbrudt i begyndelsen af 1800t., da Koefoed overtog den ovenfor omtalte udskilning; endnu findes spor af graven og murrester er fremdraget ved pløjning på stedet.


Ny KlingstrupNy KlingstrupNy KlingstrupNy KlingstrupNy KlingstrupNy KlingstrupNy KlingstrupNy KlingstrupNy KlingstrupNy KlingstrupNy Klingstrups hovedbygning, der ligger øst for Gl. Klingstrup, tæt ved vandmøllen på en skråning ned mod ådalen, er opf. ved den ny udskilning 1853. Stuehuset i vest, der et i ét stokværk mod haven, to mod gården, har gennemgående frontispice, lave og korte sidefløje, alt i enkel, sen klassicisme.

Kilde: Trap Danmark, Svendborg Amt (1957), Skårup sogn, s. 668ff