Skårup kirke

| | | | | | |

Skårup kirkeSkårup kirkeSkårup kirkeSkårup kirkeSkårup kirke (viet Johannes Døberen) for hvilken der 1319 udstedtes et pavebrev, der giver dem, der besøger eller yder hjælp til kirken, fritagelse for kirkebod, består af romansk skib, gotisk langhuskor og v.forlængelse, noget sen., men endnu sengotisk vesttårn og våbenhus i syd, udbygning mod nord fra 1754 og sakristi ved korets n. side fra 1862.

Af den romanske kirke, der var en frådstensbygning på sokkel af granitkvadre (Helms. Tufstenskirker. 110) er kun skibets langmure bevaret med en udvendig dekoration af rundbuer, der løber af på smalle lisener. Den rundbuede syddør er bevaret, mens norddøren, der indvendig ses tilmuret som niche, foroven er ødelagt af et sen. vindue. I sydmuren er bevaret et tilmuret rundbuevindue. I sengotisk tid, o. 1470 er det opr. kor fortrængt af et langhuskor, som fik 2 krydshvælv, mens der i skibet og den ved samme tid opførte v.forlængelse indsattes otteribbede hvælv. Korparti og v.forlængelsen er overvejende af kamp, idet dog den bag tårnet synlige gavl har tre fladbueblædinger udført i tegl. Noget sen., men endnu i sengotisk tid  opførtes våbenhuset mod syd og vesttårnet, ligeledes af kamp og tegl. Tårnrummet har fladt loft og benyttedes if. Jacob Madsen (ed. Idum 198) af præsten til opbevaring af hans øl. Tårnets kamtakgavle blev 1803 erstattet af et lavt pyramidespir, i hvis flagstang, som er fornyet 1881 står H[ans] K[oefoed] 1803. Den enkle udbygning mod nord af små mursten ("Skårupøre-kirken") er if. indvendig indskrifttavle bygget 1754 af H.C. Walkendorffs enke Anna Margrete v. Halem. Ved korets nordside, hvor der før stod et gravkapel fra 1708 af bindingsværk, er 1862 opført et sakristi. Bygningen er hovedrep. 1954-55 (arkt. Mindedal Rasmussen), ved hvilken lejlighed der iagttoges kalkmalerispor, som ikke bevaredes udover nogleViekorsViekors indvielseskors. I korets vinduer malede ruder med våben for Henning Walkendorff og Helle Trolle, muligvis fra deres +gravkapel. -

AlterpartiAlterpartiAltertavle fra ca 1470Altertavle fra ca 1470KorsfæstelsenKorsfæstelsenKristi korsgangKristi korsgangHudstrygningHudstrygningBespottelseBespottelseOpstandelseOpstandelseAltertavlen, der står på et nyt alterbord af frådsten, er et sengotisk snitværk o.1470 sikkert samtidigt med korudvidelsen (der aldrig har haft vindue i øst). Den viser i midtskabet korsfæstelsen og i fløjene Kristi korsgang, hudstrygning, bespottelse og opstandelse og er rest. 1929. Kalken består af fod fra 1588, givet af Johan Bockholt, og bæger fra 1694 med våben og initialer for Jørgen Henning Walkendorff og Helle Trolle, der 1693 også har skænket brødæsken. Jacob Madsen nævner 1589 en +monstrans. Messehagel med broderet krucifiks, sikkert fra den, der 1581 blev givet af Joh. Bockholt.

DøbefontDøbefontRomansk granitfont med nedadvendt rundbuefrise under fire mandshoveder (Mackeprang. D. 122.142) på ny fod fra 1954, da den gl. fod viste sig at være en påbegyndt, mislykket fontekumme af samme type, nu opstillet i tårnrummet. Sydtysk fad o. 1575 med bebudelsen, skænket 1694 af Anna Beate Walkendorff. Sengotisk korbuekrucifiks.

StolestaderStolestaderPrædikestolPrædikestolPrædikestolen er et billedskærerarbejde i senrenæssance fra anden fjerdel af 1600t., vistnok samtidig med dele af stoleværket. En ældre +prædikestol var 1589 anbragt tværs over koret (Jac. Madsen).

Orgel fra 1755 og kirkeskibOrgel fra 1755 og kirkeskibOrgel fra 1755 i rokoko med morsomme musikantbilleder. I skibet hænger en lysekrone fra 1701 og en skibsmodel fra1801. Klokker. 1) 1833, 2) 1837, begge af I.C. Gamst og H. Gamst; 3) 1856, Gamst og Lunds efterf. En +klokke må efter træsnit i R. Nyerup. Skildringer IV. XXX have været fra o. 1475 af støberen Johannes Henrici. - I det 1862 nedrevne +gravkapel fra 1708 var bl.a. bisat Jørgen Henning Walkendorff, +1724, og hans to hustruer, Elisabeth Margrethe Bille +1688 og Helle Trolle, +1741. Kisterne flyttedes o. 1800 til en gravhvælving under koret, der i forvejen rummede oberstløjtnant Henning Christoffer Walkendorff, +1740, og hustru Anna Margrethe v. Halem, +1773, m.fl. Begravelsen tilkastedes og lukkedes helt efter oprydning 1878, hvorfra en del kisteplader er bevaret.

Epitafium over sognepræst Knud Hansen Trochmann (+1732)Epitafium over sognepræst Knud Hansen Trochmann (+1732)Gravsten fra 1634Gravsten fra 1634Granitsten m. korsGranitsten m. korsEpitaf over sognepræst Knud Hansen Trochmann, +1732, og hustru.

Skårup kirkeladeSkårup kirkeladeKirkeladen i kirkegårdens sydøstlige hjørne er fra sengotisk tid af kamp, ombygget til hospital 1652 af Henning Walkendorff til Glorup. 1920 overflyttedes beboerne til alderdomshjemmet; bygningen er rest. 1955 og indrettet til ligkapel.

Amtsprovst og seminarieforstander P.A. Wedel (+1842)Amtsprovst og seminarieforstander P.A. Wedel (+1842)Professor J.C. SchurmannProfessor J.C. SchurmannIndremissionær Johan Nielsen (+1867)Indremissionær Johan Nielsen (+1867)Seminarielærer Mathias Holm (+1852)Seminarielærer Mathias Holm (+1852)Seminarielærer J.H. TrahnSeminarielærer J.H. TrahnSognepræst Hans Christian RørdamSognepræst Hans Christian RørdamPå kirkegården støbejernsmonument over amtsprovst, seminarieforstander P.A. Wedel, +1842; her endvidere begravet seminarieforstander, professor J.C. Schurmann, +1891, og den nordslesvigske skolemand H.M. Tofte, +1917.

Kilde: Trap Danmark, Svendborg Amt (1957), Skårup sogn, s. 667f. - læs mere her