Tange Å Mølle og Tørreri Del 2

| | | | | |

2. Tørreriet

Blomst af cikorie: Fig. 8: Blomst af cikorie (Cichorium intybus). Foto:Danmarks JordbrugsForskning.Blomst af cikorie: Fig. 8: Blomst af cikorie (Cichorium intybus). Foto:Danmarks JordbrugsForskning.Vildformen af cikorieVildformen af cikorieMøllen blev ikke genopført umiddelbart efter branden i 1912.
Opgaven med opførelse af et tørreri på brandtomten blev i varetaget af landbrugskandidat frk. Helga Sehested (niece til Broholms daværende ejer Hannibal Sehested og kusine til den senere ejer Jørgen Sehested), der boede på og drev Bjergeskovgård midtvejs mellem Boelsmose og Lundeborg.


Frk. Sehested, der var forpagter af såvel Bjergeskovgård som Tangegård, Broholm avlsgård, Rygård og Gudme præstegård, var en meget energisk og fremsynet dame, som gerne eksperimenterede med nye afgrøder og driftformer.
Helga Sehested havde i årenes løb adskillige landvæsenselever på Broholm, bl.a. baronesse Margrethe Holck, som efter elevtiden overtog Gl. Klingstrup gods i nabosognet Skårup.
Efter elevtiden på Broholm fortsatte Sehested og Holck et nært samarbejde.
Margrethe Holck købte Gl. Klingstrup gods i 1910, men solgte der allerede i 1915, altså 3 år inden tørreriet blev bygget. Der foreligger ikke oplysninger om, hvilke indflydelse salget har haft på tørreriets opførelse og fremtidige drift.
I skrivelse af 30. juli 1913 overdrager kammerherre H. Sehested til et selskab p.t. bestående af frk. Helga Sehested, Bjergeskovgård og baronesse M. Holck (ejerinde af Klingstrup) brugen af Tange Mølle for oprettelse og drift af et kartoffeltørreri. Brugsretten varer i 50 år.
Selskabet har ret til opførelse af to dæmninger for at holde vandet i mølledammen, samt at.
opføre bygninger o.l. på stedet.
For brugsretten svarer selskabet intet vederlag til stamhuset Broholm.
I skrivelsens § 6 står: ”For det tilfælde, at frk. Helga Sehested skulle dø eller af anden grund ophøre med forpagtningen af Broholm Hovedgård inden den i hendes kontrakt fastsatte tid, forpligter jeg kammerherre Sehested mig til at pålægge efterfølgende forpagtere af Broholm Hovedgård - dog ikke ud over 1. maj 1936 – at indtræde i de rettigheder og forpligtelser, som Frk. Sehested, som forpagter af Broholm, har overfor heromhandlende tørreri, således som disse ere fastsatte i kontrakt mellem baronesse Holck og frk. Sehested”.
I juli 1913 blev der indgået en kontrakt mellem baronesse Margrethe Holck, Gl. Klingstrup og frk. Helga Sehested, Bjergeskovgård, der i forening ejer kartoffeltørreriet ”Tange Mølle”. Af kontrakten fremgår det, at baronesse Holck skulle dyrke 25 tdr. land og frk. Sehested 50 tdr. land med kartofler af sorten ”Richters Imperator” eller en anden sort med mindst 18 % stivelse og at levere til tørreriet mindst 100 tønder kartofler og højest 200 tønder pr. tegnet tønde land. De tørrede kartoffel-snitter skulle tages hjem til eget forbrug – i alt i en periode af mindst 22 år fra begyndelsen af tørreriets drift. Levering til tørreriet foregår på den måde, at Gl. Klingstrup leverer en uge og Broholm avlsgård de efterfølgende 2 uger.
Af kontrakten fremgår, at enhver af de to ejere (Holck og Sehested) har ret til efter 10 års forløb at sælge sin andel af tørreriet.
Helga Sehested skriver den 31. oktober 1913 i en redegørelse ang. tørreriet, at kartofler tørret til snitter giver samme indtægt som en sukkerroeafgrøde, men at kartoflerne bliver indenfor egen bedrift, hvis det er fordelagtigt for landmanden. Prisen er således uafhængig af markedsprisen.
bondetobakbondetobakFundamentet af Tørreriets sydvestmurFundamentet af Tørreriets sydvestmurFoderværdien af kartoffelsnitter er lig med foderværdien af majs og korn. Snitterne kan opbevares i årevis uden næringstab, hvorimod rå kartofler taber betydeligt i næringsværdi ud over 3-4 måneders opbevaring.
Heste, svin og kvæg æder gerne snitterne og trives godt dermed.
At tørreriet fungerer godt og i enhver henseende opfylder de stillede fordringer fremgår af en af statskonsulent i faste anlæg C. Feilberg afholdt prøve på tørreriet.Helga Sehested var en foregangskvinde. Måske har hun set/hørt noget om tørring af kartofler under sit studieophold i Tyskland, hvor hun undersøgte eksperimenter med frø, kartofler og andre afgrøder. På den baggrund har hun sandsynligvis været en foregangsmand(kvinde) - pioner - her i landet.
Danske kartoffelspecialister (2005) kender ikke noget til anvendelse af tørrede kartofler som foder for dyr, hverken i forsøg eller i praksis
Svendborg Bank åbnede en kredit på 12.000 kr. til H. Sehested og M. Holck til drift af tørreriet.

2.1. Opførelse af et kartoffeltørreri

Tørreriets facadeTørreriets facadeKortudsnit fra 1887Kortudsnit fra 1887Følgende korrespondance giver et indtryk af, hvorledes tørreriet blev bygget, og hvad det skulle anvendes til:
Den 17. december 1917 sender arkitekt Th. Krag til Frk. Sehested en skitse over transmissionsbulk for træk til hestegang.
Hestegangen blev placeret nordvest for fabriksbygningen.
Den 22. januar 1918 blev der udfærdiget en kontrakt mellem Frk. Sehested og maskinfabrikken TUXHAM, Valby, København om levering og opsætning af sugeanlæg til tørreriet. ”Værket, der for fyring med Anthracitkul, Kokes eller Cinders, har en gasudviklingsevne på 25/30 H.K., er forsynet med Tuxhams særligt patenterede Arrangement for hurtig Opfyring … Gasværket bestaar af Generator med dertil hørende nødvendig ildfast Materiale for Udforing samt Blæser og øvrigt Armatur …. Gasværket leveres malet fra Fabrikken”.
Den 7. marts 1918 sender arkitekt Th. Kragh bl.a. et overslag over hestestalden. Endvidere mener arkitekten ikke, at der kan være noget i vejen for at lægge et lergulv i laden. Endvidere gør arkitekten opmærksom på, at det vil være en fordel at sænke vejen for at undgå et skrånende gulv i laden.
Maskinfabrikken Tuxham skriver i brev af 27. august 1918, at man forgæves har søgt tilbud på en kraftmaskinekobling, der vil gøre det muligt at trække med lokomobil på hovedakslen.
Ifølge brev af 25. september 1918 fra Helga Sehested til dhr. Ingenieurer Becher & Feilberg fremgår det, at tørreriet kan tørre 22 000 kg kartofler pr. døgn og lave dem til ”de meget nydelige Snitter”.
Der er intet, der tyder på, at tørreriet har været drevet ved hjælp af vandkraft fra et vandhjul. Men det kan ikke udelukkes, at der har været en turbine, der har drevet hele eller dele af tørreriet. Alt tyder dog på, at maskinerne i fabrikken (fortrinsvis) har været drevet ved hjælp af den hestegang, der var placeret på den vestlige side af tørreribygningerne.
Tørreriet blev altså oprettet til følgende formål:

1. Tørring af kartofler til foderformål.
2. Tørring af cikorierødder og produktion af kaffeerstatning.
3. Tørring af tobak efter ophør med tørring af kartofler og cikorierødder.

Kartoflerne blev dyrket på Broholms og Gl. Klingstrups jorder.
Tobak og cikorie blev dyrket på Bjergeskovgård og Tangegård.
Cikorie dyrkes mest i Mellemeuropa. I Danmark begyndte dyrkningen først i det 19. århundrede. Cikorie dyrkes bedst på lerjorder, men optagningen er meget besværlig på grund af de lange, dybtgående rødder.
I Tørreriet blev rødderne vasket og forbehandlet, hvorefter de blev brændt til kaffeerstatning på Bjergeskovgård. Det brændte og formalede kaffeerstatning, som også indeholdt brændt byg, blev hældt i poser. Frk. Sehested havde sit eget varemærke. Kaffeerstatningen fra Bjergeskovgård hed ’Kawana’, hvilket også stod på poserne.
Dyrkning af cikorie til produktion af kaffeerstatning blev først kendt i Tyskland i sidste halvdel af det 18. århundrede, og den fik en ret betydelig udbredelse under Napoleonskrigenes fastlandsspærring, og dyrkningen har holdt sig og er blevet ret almindelig i Europa. Her i landet var anvendelse af cikorie almindelig længe før dyrkningen forsøgtes, idet tørrede rødder indførtes fra Tyskland. Dyrkningen fik dog aldrig nogen stor udbredelse i Danmark. I 1880 blev der dyrket 20 ha, i 1888 blev der dyrket 300 ha, og i første halvdel af 1900-tallet blev der dyrket mellem 360 og 1000 ha årligt.
Udbyttet var over en årrække i gennemsnit ca. 250 hkg pr. ha.
Cikorierødderne blev på fabrikken vasket, tørret og snittet. De tørrede snitter blev ristet og formalet og blandet med tilsvarende mængder sukkerroer eller med ristet og malet korn eller bælgsæd.

Der var isæt især to firmaer, der konkurrerede på markedet for kaffeerstatning. Det var ”Danmarks” og ”Richs”.
”Danmarks” slogan var: ’Det er Danmarks der duer’, mens sloganet for ”Richs” var: ’Det er Richs der driks’. I folkemunde blev det ofte til: ’Det er Danmarks der duer, men det er Richs’en vi bruger’. Eller: ’Det er Richs der driks, men det er Danmarks der duer’.

Under Anden verdenskrig, hvor man ikke kunne importere tobak, begyndte frk. Sehested i 1941at dyrke tobak på Bjergeskovgårds og Tangegårds jorder. Der blev bygget en lade til tørring af tobak på Tangegård, og laden ved tørreriet blev også brugt til tørring af tobak.

Tobak (Nicotiana) er hjemmehørende i Amerika. I Danmark blev dyrkning af tobak så vidt vides påbegyndt i 1680’erne.
Det danske klima egner sig ikke til tobaksdyrkning. Derfor har dyrkningen aldrig haft nogen stor udbredelse. Under såvel første som anden verdenskrig, hvor import af tobak var umuligt, var der en vis interesse for dyrkning af tobak. I årene 1914-1918 nåede arealet et enkelt år op på 600-700 ha.
Tobakken blev plukket i eftersommeren. Straks efter plukningen blev det hængt til tørring. Der var kun ringe opvarmning og ventilation i tørreladerne. I fugtige og kolde eftersomre og efterår var det derfor vanskeligt at få tobakken tilstrækkelig tør. Den hængte og mugnede, og muggent tobak smagte ikke godt..

I tørreriets lade var der imidlertid opstillet små ovne til opvarmning. Disse bestod af ca. 50 cm lange jernrør med en diameter på ca. 20 cm. Karen Østergård, der boede i møllerboligen sammen med manden Jens og 4 børn, havde til opgave at fyre med små stykker brænde i disse rør, som imidlertid producerede mere røg end varme.
Allerede inden Anden Verdenskrig var tørreriet ophørt med at tørre kartofler og kaffeerstatning og da der efter krigen igen kunne importeres tobak ophørte al produktion i Tørreriet.
Af forsikringspolicen (Ravnholtkassen) for 1924 fremgår det, at lokomobilet har plads på Tange Mølle, men benyttes også på Broholm, Tangegård og Bjergeskovgård. Forsikringssummen var på 5000,10 kr. og præmiesummen 5,00 kr. pr. år.

2. 2. Bygningerne

I dag (2005) er der kun én bygning tilbage af tørreriet. Det er laden, som nu bruges til jagthytte for det jagtselskab, der har lejet jagten i området.
På figur 14 er bygningernes placering skitseret på grundlag af opmålinger af de gamle fundamenter, som stadig i vinter- og forårstiden kan ses i terrænet.

Fundamenterne til lade og tørreri er støbt i beton. På soklerne ses tydelige aftegninger af de brædder, der har været brugt ved støbningen.
Fundamentet under møllerboligen var kampesten, som den nederste bindingsværksbjælke var lagt oven på.
Murene i lade og tørreri var helstens rødt tegl, forstærket med 1½ stens piller og gesims, som tydeligt ses på fotoet af laden.
Taget på laden er cementsten, mens det på tørreribygningen var tagpap.
Fundamentet under møllerboligen var kampesten, som den nederste bindingsværksbjælke var lagt oven på. Bygningen var bindingsværk med stråtag.

Kartoffeltørreriet havde en kort levetid. Det startede først i 1918, selvom man planlagde det allerede i 1913.
Allerede inden 1940 var tørreriet ophørt med at fungere.
Hvornår man ophørte med at tørre kartofler og cikorie i tørreriet vides ikke med sikkerhed. Og man ved heller ikke, hvorfor produktionen ophørte. Men forskellige kilder antyder, at der kan have været forskellige omstændigheder, der har haft betydning.
Kartoffeltørreriet havde en kort levetid. Det startede først i 1918, selvom man planlagde det allerede i 1913.
Årsagerne til produktionens ophør kan være mange, og man kan endnu kun gisne derom. Ældre mennesker på egnen kan huske, at deres forældre talte om, at frk. Sehested var kørt fast med tørreriet og at det havde kostet hende ’en formue’.
Følgende kan have haft indflydelse:

Helga Sehested var meget skuffet over, at hun ikke arvede Broholm efter sin farbror Hannibal Sehested (der forøvrigt var landets sidste konseilspræsident), der døde i 1924. I stedet blev det hendes fætter Jørgen Sehested, der arvede godset.
Bl.a.opsagde Jørgen Sehested Helgas Sehesteds forpagtningskontrakt på Broholm hovedgård i 1927.
Der kan have været vanskeligheder med at fremskaffe kul, koks m.v. til fyring i tørreriet.
Opbevaring af de tørrede kartofler kan have voldt problemer.
Tørreriet lå meget afsides. Transport til og fra har været vanskelig.
Baronesse Holck, som Helga Sehested samarbejdede med om tørreriet, solgte allerede i 1915 Gl. Klingstrup gods - altså 3 år inden tørreriet blev bygget. Og hvilken indflydelse det har haft på tørreriets drift, vides ikke.
På landsarkivet i Odense ligger der endnu ikke tilgængelige arkivalier om Helga Sehesteds aktiviteter. Eftertiden kan måske give svar på nogle tekniske detaljer om tørreriet, dets drift, økonomi og ophør.
Andre må tage sig af denne opgave.

2. 4. Møllerboligen

MøllerboligenMøllerboligenHvornår møllerboligen er opført vides ikke med sikkerhed. Men på kortudsnittene fra såvel 1809 som 1887 ses det, at boligen samme placering som indtil branden i 1957. Og resterne af fundamentet kan stadig ses i terrænet.
Møllerboligen var et stråtækket bindingsværkshus. I den nordøstlige ende af huset var boligen. Den sydvestlige ende af huset var indrettet som vaskehus og stald.
Mølleren havde ret til to heste og to køer. Stalden var sandsynligvis indrettet dertil. Hestene brugtes til at trække hesteomgangen og køerne har sandsynligvis leveret mælk og kød og nogle indtægter til møllerfamilien.
Møllerboligen brændte i foråret 1957. Den havde således overlevet ombygningerne af møllen i 1851 og 1867 samt branden på Tange Å Mølle i 1912.
Der var hverken indlagt elektricitet eller vand i møllerboligen. Opvarmningen skete med kakkelovne og madlavningen foregik på et komfur, der opvarmedes med brænde, tørv, kul, koks el.l. Også gruekedelen i vaskehuset skulle opvarmes på samme måde.
Indtil branden på møllerboligen i 1957 boede der en familie med tre børn. Branden opstod en tidlig morgen, efter at manden i huset var taget på arbejde. Fruen og børnene nåede at redde sig ud af huset; men kun iført deres nattøj. Alle ejendele brændte. Der var på egnen stor medfølelse med familien, hvilket resulterede i, at manufakturhandleren i Hesselager sponsorerede nyt tøj til hele familien.
Efter branden gik der på egnen mange rygter om brandårsagen. Rygterne ville vide, at branden var påsat – en pyromanbrand. Især to personer var under mistanke. Men trods mange undersøgelser og afhøringer fandt politiet aldrig ud af brandårsagen.
Den brandlidte familie blev indlogeret i et til formålet opført skur på tørreriets grund indtil de fandt husly i en nabokommune.

2.5. Tørreriets forfald

TørrerietTørrerietLadenLadenTørreribygningen, som ikke blev vedligeholdt, efter at produktionen ophørte omkring 1930, stod efterhånden og forfaldt. Maskinerne i tørreribygningen blev fjernet omkring 1950 og bygningen blev efterfølgende revet ned. Dog med undtagelse af laden.

Efter branden på møllerboligen og nedrivning af tørreribygningen var der således kun laden tilbage. I den sydvestlige ende af laden blev der indrettet en jagthytte efter dannelse af ”Jagtselskabet Broholm af 1968”.
I 1950’erne var der en stor produktion af frugt på Broholm.
Den nuværende frugtplantage vest for Kørnerskoven eksisterede også i 1950’erne. Endvidere var der frugtplantage i såvel Forreste som Bageste Tangeløkke.
I 1956 blev der opført et frugtlager ved Stenmurevej. Nogle år forinden blev der opført to parallelt liggende frugtlagerbygninger i den østlige del af Bageste Tangeløkke.
De plukkede frugter blev opbevaret i kasser i disse lagerbygninger. Endvidere blev laden ved tørreriet taget i brug til opbevaring af tomme frugtkasser.

2.6. Tørreriet, Tange å, mølledammen og engen

Tange Å mølles bagsluseTange Å mølles bagsluseTange åTange åSom det ses i bunden af slusen, kunne vandstanden reguleres ved hjælp et stigbord.
I baggrunden til venstre ses tørreribygningen.
Tegning af Frode Lund 1943.
Tange å har sit udspring ved Broholm, hvor den forsyner voldgravene med vand. Overskydende vand blev tidligere anvendt til at drive vandmøllen ved Broholm.
Åen løber fra Broholm nordøst og nord på og på en strækning på omkring 500 m løber den igennem en eng, der tidligere blev brugt til afgræsning. Engen er i dag tilgroet med bjørneklo, brændenælder, høje græsser og anden høj vegetation.
Ved Tørreriet blev åen oprindelig opstemmet og ledt ind i mølledammen, der sandsynligvis er etableret i forbindelse med bygning af Tange å mølle i 1400-tallet. Det opgravede materiale fra mølledammen er bl.a. anvendt til bygning af en dæmning på mølledammens nordøstside. På nordøstsiden af denne dæmning blev Tange Å mølle – og efter branden i 1912 - også tørreriet bygget.
I det nordvestlige hjørne af mølledammen findes bagslusen, hvormed vandstanden i mølledammen kunne reguleres. Vandet løb fra mølledammen og ned ad et 2-3 m højt vandfald. Desværre er såvel bagsluse som vandfald delvist ødelagt i forbindelse med uddybning af Tange Å i slutningen af 1960-erne. Åen blev dengang uddybet og ledt uden om mølledammen.

Sydvest for mølledammen og tørreriet ligger den 4-5 ha stor eng, der tidligere blev brugt til afgræsning. På engen var der oprindelig et system af afvandingskanaler, der ledte vandet bort fra engen og hen til Tange å, således at engen var så godt afvandet, at der kunne gå kreaturer eller tages høslæt i sommerperioden. I vintertiden var engen ofte helt oversvømmet.
Det antages, at det stigbord, der oprindelig var ved bagslusen, blev anvendt til hævning af vandstanden i åen og mølledammen om vinteren. Derved kunne engen sættes under vand om vinteren eller i perioder om sommeren. Dette system med i perioder at sætte engen under vand kaldes engvanding. Systemet kendes andre steder fra - især fra engarealer langs de vestjyske åer. Formålet med engvandingen var, at der aflejres næringsstoffer fra vandet i de perioder, engen står under vand.

2.7. Vandforsyningen

Møllerboligens vandforsyningMøllerboligens vandforsyningOmrådet omkring tørrerietOmrådet omkring tørrerietKilden blev gravet fri i 2005. 
Der var ingen brønd med vandpumpe. Alt vand til husholdningen og dyrene blev hentet ved en kilde i en skrænt ved åen omkring hundrede meter nordøst for boligen. Der kom rent og godt vand fra kilden hele året. Der var placeret et drænrør i kilden for at samle vandet i en tynd stråle, så det kunne opsamles i en spand. Røret sad omkring en halv meter over jorden. Der blev sat en spand under røret. Når spanden var fuld, eller når spanden i møllerboligen var tom, gik man hen og hentede den fyldte spand og satte den tomme under kilden. Det var hele året rent og klart vand, der kom fra kilden.

Kilden lå i et sving i en skråning på østsiden af Tange å. Fra boligen skulle man gå omkring 50 m nordpå over en bro over åen. Herefter skulle man gå ad en sti til højre og over endnu en lille bro, der førte over til kilden.
På kortet nedenfor (fig.21) er kilden markeret.
Tørreriets vandforsyning skete gennem en trækiste, der førte vand fra mølledammen og ind i det sydøstlige hjørne af fabriksbygningen. Herfra blev det ført gennem et indendørs kanalsystem rundt i fabriksbygningen. Vandet blev brugt til vask, rengøring og køling.

Referencer:

· Broholms godsarkiver. Landsarkivet Odense.
· Christensen, N 1985.: De fynske kornmøller og deres møllere ca. 1660-1800. Landbohistorisk Selskab.
· Hahnemann S., 2005: Kulturhistoriske strejftog langs de østfynske åer.
Langs Stokkebækken og Tange å. Nyborg Museum.
· Mary Albjerg, Anna Grethe Amkær, Kaj ’Julle’, Helge Veber Knudsen, Egon Matthiesen, Aage Mortensen og Peder Østergaard har bidraget med værdifulde oplysninger.
· Madsen-Mygdag, Th., 1919. Landbrugets ordbog. Nordisk forlag.
· Westermann,T., 1940. Den ny Landmandsbog. Egmont H. Petersens forlag.
· Lund, F. 1973: Fynske vandmøller - 455 motiver. Eget forlag
· www.Kvinfo.dk: Helga Sehested (se appendiks).
· West,C.,Mentz,A. & Helms,J.N.A. 1907: Hesselvig Enggård. Det Danske Hedeselskab.
· Trap Danmark, 1957, Svendborg Amt.
· Rep. Dipl. Regni Danici mediæv. ser. sec. nr. 3251. 14/5 1473:

Appendiks

Helga Sehested (1877 - 1958) 1877-1958, landmand.

10.5.1877 på Gramgård, Gram sg., †27.5.1958 i Oure sg.
Forældre: jægermester Einar S. (1849-1908) og Bertha Mathilde Fenger (1854-1919).
Bofælle 1911-45: Elisabeth von Holstein, *18.10.1886 i Tvilum sg., †19.4.1945 i Oure sg., d. af godsejer Niels Henning Ernst von H. og Emilie Nicoline Christine Dyrlund.
HS nedstammede fra gamle adels- og embedsmandsslægter med stolte agrare, kulturelle og politiske traditioner. Det er karakteristisk for miljøet, at hendes farbroder blev statsminister og hendes morbroder præst for kongehuset, men også, at køn ikke behøvede at forhindre en karriere. Hendes to fastre ?Thyra S. og ?•Hilda S. markerede sig som henholdsvis forfatter og komponist, mosteren •Augusta Fenger var en af periodens pædagogiske pionerer. Det meste af sin barndom tilbragte HS på slægtsgården Broholm på Østfyn, som hendes fader havde i forpagtning 1882-94. Hun voksede op som enebarn, en ældre søster døde som spæd, tæt knyttet til sin fader, som hun fulgte overalt i det daglige arbejde på det store gods. Dette frie liv sluttede, da hun som 13-årig blev sendt til Kbh. for at få en mere passende undervisning. Her kom hun i huset hos sin morbroder ?H.M. Fenger, en førende skikkelse i det kbh.ske kirkeliv, og blev indskrevet i Laura Engelhardts Skole sammen med sine kusiner. Hun faldt dog aldrig rigtigt til i hovedstadens højborgerlige livsstil og besluttede sig som 24-årig til at tage en regulær landbrugsuddannelse.

Hermed gav HS sig i kast med et virkeligt pionerprojekt. Der var i begyndelsen af 1900-tallet under 5% kvindelige landmænd, de allerfleste enker, der videreførte bedriften efter mandens død. Kun én kvinde havde taget eksamen som agronom på Landbohøjskolen, Sofie Lauritzen i 1891, og hun havde forladt erhvervet efter få år. HS fik imidlertid fuld opbakning fra sin indflydelsesrige familie, da den først havde vænnet sig til hendes ukonventionelle erhvervsvalg. Særlig værdifuld var støtten fra moderen Bertha S., der var kvindesagligt aktiv, bl.a. som leder af husholdningsafdelingen i Kvindernes Udstilling 1895, og fra farbroderen ?Hannibal S., der i 1894 som den ældste søn havde arvet Broholm. 1901-04 var HS landbrugselev på den østfynske proprietærgård Rygård, der blev drevet af enkefru Augusta Teisen, som hørte til den broholmske omgangskreds, og som ydede en væsentlig kvindepolitisk indsats ved at antage kvindelige elever. Årene på Rygård bestyrkede HS i hendes fremtidsplaner, og her blev spiren lagt til det netværk af kvindelige landmænd, hun senere selv blev centrum i. 1904 fortsatte hun sin uddannelse på Landbohøjskolen, hvorfra hun tog eksamen som agronom i 1906.
HS havde allerede før sin eksamen fået et stipendium fra Landbrugsministeriet til en studierejse til Tyskland, hvor hun ville undersøge eksperimenter med frø, kartofler og andre nye afgrøder. Efter hjemkomsten overtog hun driften af to gårde under Broholm, den 150 tdr. land store Tangegård, som hun forpagtede, og den mindre Bjergeskovgård, som hun fik i livsfæste. Hun flyttede ind på Bjergeskovgård i 1906, og her blev hun boende til sin død, fra 1908 sammen med sin moder, der var blevet enke, og fra 1911 tillige med Elisabeth von Holstein. Holstein ansattes oprindeligt som regnskabsfører og blev HSs bofælle til 1945. Med stor energi kastede HS sig over moderniseringen af de traditionelt drevne og noget forsømte gårde, skaffede lys og luft i staldene, anlagde nye møddinger for at få optimal udnyttelse af gødningen og indførte en række nye salgsafgrøder og foderplanter. Hun satte en ære i, at hendes gårde var først med såning og høst og gik selv forrest i arbejdet. “Jeg har vist siden 2. April hver Morgen været oppe fra Kl. 4 1/2 og staaet paa Tangegaard Kl. 5 1/2, ingen Middagssøvn, men i Seng Kl. 9 1/2 Aften. Jeg elsker det jo ikke saa meget, men jeg synes, Alting faar bedst Fart, naar jeg selv er Allevegne og saa er det jo bare morsomt i saa travl en Tid,” skrev hun til farbroderen i 1907. Resultatet af hendes anstrengelser viste sig hurtigt i en stejlt stigende produktivitet, og hendes dygtighed var så eklatant, at Hannibal S. i 1911 overlod hende forpagtningen af Broholm hovedgård på 500 tdr. land.

Da HS havde konsolideret sig fagligt, gik hun ind i den offentlige debat om kvindernes rolle i landbruget. Hun havde fra starten haft kvindelige elever, herunder Margrethe Holck, der efter elevtiden købte Gammel Klingstrup i nabosognet, og som HS fortsatte et tæt samarbejde med, bl.a. ved opførelse af Tange Mølle Kartoffeltørreri i 1913. I 1920 var hun medstifter af Foreningen for kvindelige Landbrugere, som hun var formand for indtil 1953. Her agiterede hun især for, at kvinder skulle have en faglig uddannelse, da de ellers risikerede at blive marginaliserede i fremtidens mekaniserede landbrug. Ved Hannibal S.s død i 1924 arvede hendes fætter Jørgen S., der var jurist og i gang med en lovende diplomatisk karriere, Broholm. HS havde gerne fortsat sit arbejde med at gøre slægtsgodset til et mønsterlandbrug, men fætteren opsagde hendes forpagtning af hovedgården i 1927. Skuffelsen over at blive afbrudt i, hvad hun betragtede som sit livsværk, blev ikke mindre af, at Jørgen S. udviklede nazistiske sympatier og blev dømt for landsforræderi efter Besættelsen. Hun fortsatte imidlertid sin renovative linie på sine oprindelige brug og var aktiv landbruger til sin død som 81-årig.
HS havde ikke held med at sikre kvinder en bedre placering i moderne dansk landbrug, men hun placerede sig selv som en kompetent og progressiv landmand, og hun fik stor betydning for kvindesagen, der brugte hende som eksempel på, at kvinder kunne gøre sig gældende overalt, også i tunge mandefag.

Foto i KB.
Ernest Fr. Hansen (red.): Min Mor, 1948. Kendte danske Kvinder, 1934. Tidsskrift for Landøkonomi, 1921.
Privatarkiv i RA. Broholm Godsarkiv i LAO.
Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.