Broholm Hovedgård

| | | | | | | |

Ridder Johannes Absolonssons (Ulfeldt) segl 1360Ridder Johannes Absolonssons (Ulfeldt) segl 1360Beskrivelse fra Trap (1957), Svendborg amt, side 864ff.: 

Broholm nævnes første gang 1326 og tilhørte da hr. Absalon Jonsen (Ulfeldt), hvis søn hr. Johannes Absalonsen (Ulfeldt) (+tidligst 1378) 1345 pantsatte Broholm m. mølle og andet gods på Fyn til "søn" (stedsøn(?)) Jens Genwæther (+ml 1375 og 81), g.m. Christine Jensdatter (Neb), som 2. gang ægtede Hartvig Bryske til Skaftelev.

Til hende overdrog Jens Genwæther tidligst 1375 bl.a. Broholm til erstatning for, at han havde solgt hendes arvegods til Roskilde-bispen Niels Jacobsen (Ulfeldt). 1378 synes Broholm på ny at have været i hr. Johannes Absalonsens besiddelse. Dens ejerforhold i den nærmest følgende tid kendes ikke. Mellem 1391 og 1408 pantsatte Henneke Olufsen (Bjørn) til Lykkesholm til Hartvig Bryske for 60 mk. sølv i hvid mønt den rettighed, han havde på Broholm. 1429-61 skrives hr. Peder Nielsen (Ulfeldt) (+tidligst 1465) til Broholm. Da han døde barnløs, tilfaldt gden søsteren Maren Nielsdatter (Ulfeldt), g.m. væbner Anders Jepsen (Grubendal) til Langholm (+tidligst 1492), som 1473 på skiftet efter sin hustru måtte afstå Broholm til svigersønnen Johan Fikkesen (+tidligst 1502) på hans hustru Margrethe Andersdatter Grubendals (+tidligst 1505) vegne. Han fulgtes af sønnen Laurids Johansen Fikkesen (+tidligst 1515) og svigerdatteren (?) Eline Pallesdatter Ulfeldt, enke efter hans 1488 afdøde søn (?) Peder Fikkesen, 2. gang  g.m. Torben Nielsen Present til Vollerup (+senest 1512) og 3. gang m. Hans van Mehlen til Lundsgård (+tidligst 1539). Hendes søn af 1. ægteskab Axel Fikkesen, der skrives til Broholm 1546, døde barnløs o. 1556 og fulgtes af enken, Anne Markvardsdatter Tidemand, som 1557 af mandens halvbroder Palle van Mehlen til Lundsgård (+1576) indstævnedes til herredagsting for med urette at besidde Broholm og Axel Fikkesens øvrige gods. Hun ægtede 2. gang landsdommer Peder Markvardsen Hundermark til Øksendrup (+o. 1589), som 1568 skrives til Broholm, der imidlertid sen. er kommet til ovennævnte Palle van Mehlen el. hans søn Hans van Mehlen (+ 1609 som sidste mand af slægten i Danmark). Han fulgtes af enken, Emerentze Pedersdatter (Baden) (+1639), som ved nyt ægteskab 1611 bragte Broholm til landsdommer i Fyen Claus Eilersen Brockenhuus til Søndergårde (+1646), der 1641 solgte den til hr. Otte Skeel (+1644). Han fulgtes af sønnen, sen. etatsråd Jørgen Skeel (+1696) og denne af sønnerne, kommandørkaptajn Jørgen Skeel (+1704), Albret Skeel (+1709) og kaptajn, sen., major Mogens Skeel (+1729). Efter sidstnævntes død overgik Broholm til Broderen Anders Skeels (+1702) datter Elisabeth Skeel (+1760), som var 1. gang g.m. oberstløjtnant Niels Sehested til Tim og Karsholm (+1745) (om datteren Anna Beates giftermål m. Chr. Schousboe, sen. adlet under navnet Gyldenfeldt, se P.M. Stolpe. En Familiehistorie fra det 18. Aarh.s Midte, i HistT.6.rk.V. 1894-95. 1-44) og 2. gang 1747 m. Viceadmiral Caspar WesselViceadmiral Caspar Wesselviceadmiral Caspar von Wessel til Ravnstrup (+1768) sa.m. hvem hun ved testamente af 23/7 1749 (kgl konfir. 13/3 1750) oprettede Broholm til et stamhus for sine efterkommere af 1. ægteskab. Af disse overtog sønnen, oberstløjtnant Anders Sehested (+1799) 1768 stamhuset, efter at han m. 40.000 rdl. if. testamentets bestemmelse havde udløst sine medarvinger. Han fulgtes af enken, Marie Vibeke von Pultz (+1811), og denne af sønnesønnen Anders Sehested (+1819), under hvem stamhuset kom under administration. Hans enke, Edel Marie, f. Kjær (+1839) fik igen denne ophævet og bestyrede siden under vanskelige forhold stamhuset m. stor dygtighed. Hun fulgtes af sønnen, jægermester, sen. hofjægermester og Arkæolog og kammerherre N.F.B. SehestedArkæolog og kammerherre N.F.B. Sehestedkmh. Niels Fr. Bernhard Sehested (+1882), der indlagde sig stor fortjeneste som godsejer og oldgransker. Han fulgtes af enken, Charlotte Christine, f. Linde (+1894) og denne af sønnen, hofjægermester, kmh., sen. konsejlspræsident Hannibal Sehested (+1924). Da han døde barnløs, overgik stamhuset til brodersønnen, cand. jur. Jørgen Sehested, under hvem det 1930 overgik til fri ejendom. Stamhuset omfattede før afløsningen hovedgårdene Broholm og Tangegård. Det samlede hartk. var ca. 115 tdr., hvoraf fri jord 69, indtaget til skov 34 og bøndergods 12 tdr. Hertil i bankaktier 8000 kr. og i fideikommiskapotal ca 1.5 mill. kr. 1951 afgaves Tangegård og 22 ha af hovedgården til staten. Godsarkiv. LAO.

Litt: William Norvin i DS1Herreg. III. 1943. 253-65. A. Thiset. Broholm. 1909. C. Neergaard. Kammerherre N.F.B. Sehested og hans arkæologiske Virksomhed. SvendbAmt. 1933. 3-42.

BroholmBroholmBroholmBroholmBroholm - hovedhuset i øst fra parkenBroholm - hovedhuset i øst fra parkenBroholm - borggårdenBroholm - borggårdenBroholm - hovedhuset i øst med trappetårnBroholm - hovedhuset i øst med trappetårnBroholm - våben o. indgang i trappetårnBroholm - våben o. indgang i trappetårnBroholm - vestfløjenBroholm - vestfløjenBroholm fra sydvestBroholm fra sydvestBroholm 1819Broholm 1819Broholm 1856Broholm 1856Den trefløjede hovedbygning ligger på en holm i en lille sø. Det nuværende hovedhus, østfløjen var opr. fritliggende. Det er opf. af mursten i krydsskifte over en sokkel, beklædt m. granitkvadre. Bygningen har hvælvet kælder, derover to stokværk og et øvre halvstokværk. Vinduerne har kurvehanksvinduer. Indgangen til hovedbygningen findes i et rundt trappetårn m. etagespir. Denne bygning er if. jernankre i nordgavlen opf. 1642 af Otte Skeel. Næppe meget yngre er portfløjen mod nord, som må være opf. at Otte Skeels enke Ida Lunge. Den havde opr. mod graven to stokværk, mod gården kun ét. Over den hvælvede portgennemkørsel fandtes en kvist. Mod vest opførtes i midten af 1800t. den nuværende fløj til afløsning af et ældre bindingsværkshus m. høj kælder i ét stokværk. Ved arkt. G.T. Hetsch restaureredes gården 1839-40, og herunder ændredes bygningernes karakter væsentligt. Husene fik takkede gavle, i det sydøstlige hjørne af borggården opførtes et tårn til astronomiske observationer samt et lille trappetårn. Portfløjen mod nord blev omdannet, og ladegårdens portbygning, der var af samme type, blev nedrevet og bygget op på ny. Desuden blev alle vindebroer erstattet af murede broer. 1895 opførtes et firkantet tårn i borggårdens nordvestlige hjørne, og 1904-05 rejstes en biblioteksbygning på det sted, hvor der i middelalderen har stået en ældre anselig bygning. Denne bygnings grundplan blev fastslået ved udgravninger foretaget af Odense museum 1953.
1924-25 har arkitekt M. Clemmesen restaureret hovedfløjen og bl.a. genskabt de svungne gavle. Gården er stadig omgivet af dobbelte grave. I haven har Niels Fr. Bernhard Sehested ladet opføre en lille museumsbygning til sin arkæologiske samling.
1954-55 førtes portbygningen tilbage til sin opr. skikkelse under ledelse af Nationalmuseet.