Den fynske bondegård

| | | |

Af H. Zangenberg

Det danske landbrugs historie (1925-33) bd IV, s.58ff.

Fynsk gård på FåborgegnenFynsk gård på Fåborgegnen(Se her brevveksling ml. Bernhard Olsen og Rasmussen Søkilde om sydfynsk byggeskik (1880))


På Fyn og de sydfynske øer er gårdenes bindingsværk ikke overhvidtet som på Sjælland, men træværket er omhyggeligt malet med sort (kønrøg) eller rødbrun farve (dodenkop) udrørt i kærnemælk. Dette kalder fynboen at "afstølpe" gården, og i denne skik, der ligesom understreger en rig anvendelse af fyldetømmer i fagene og fodtømmer under bindingsværket, adskiller den fynsk-østjyske gård sig fra den sjællandske, hvor det beskedne og mindre rige bindingsværk skjules bag hvidtekalken. Den fynske gårds tavl er enten helt hvidtede, eller også er overvæggen hvid og undervæggen gul. Nogle steder er tavlene enten rødkalkede, afstreget (fugede) med hvidt ligesom murværk, eller også er de gulkalkede med påmalede blå fuger. Denne fugemaling er sikkert et lån fra renæssancetidens fugemalede herregårdsbygninger.


De runde, såkaldte "trundbyggede" hjørner er endnu en ydre ejendommelighed for den nord- og vestfynske gård, og er sikkert opstået ved sammenbygning af oprindeligt fritliggende længer med lodrette gavle. Da disse har haft suler, har tilbygningen i hjørnerne lettest, af hensyn til tagkonstruktionen, ladet sig udføre ved at afrunde hjørnerne eller afskære dem med et eller flere skråtstillede fag, "smigfag". Herved blev stråtaget afrundet mellem de to sammenstødende tagflader og blev mindre udsat for ødelæggelse i stærk blæst eller storm.
Sulekonstruktionen består på Fyn af en række svære egestøtter, som når fra gulvet, hvor de oprindeligt var gravede i jorden, senere stillede på sten, og op til tagrygningen, hvor de enten ved en kløft har dannet leje for, eller har været tappet i den svære ås langs husets rygning. Foroven hviler spærene på åsen og forneden på ydervæggene, og på spærene er anbragte lægter, tidligere fastbundne til spærene med humleranker. Sulebygningerne, der nu er stærkt på retur, har tidligere været udbredt over hele Fyn og på flere af de sydfynske øer.
I nutiden findes kun sulebygninger på Fyn i området vest for linien Fåborg-Odense-Kerteminde. Sulekonstruktionens udvikling ses af den måde, hvorpå skråbåndsafstivningerne er anbragt i sulefagene. Sulelade fra Aborre i Gamtofte sogn, Odense amtSulelade fra Aborre i Gamtofte sogn, Odense amtI ældre tider har man forsigtigt anbragt skråbånd, der på én gang både støttede og forbandt sulen med bjælkerne og ydervæggenes stolper. Senere er man blevet dristigere, skråbåndene aftog efterhånden i nyttevirkning, og tilsidst forsvandt de helt og holdent af de fynske sulekonstruktioner.

På Fyn og sydfynske øer var der tidligere den rigeste vekslen mellem gårdtyperne. Den firlængede gård har været anvendt jævnsides med den trelængede, som især har tilhørt Sydfyn. Derimod er den trelængede gård på Ærø sikkert en nyere skik, fremkommet ved tilføjelser til de gamle, oprindeligt enlængede gårde, som har været almindeligt anvendt både på Ærø,Gård på LyøGård på Lyø Lyø og Strynø. Den enlængede Ærøgård har en vis lighed med den alsiske ved, at længerne er brede, så at beboelsen oftest ved længdeskillerum er delt i 2 stuer eller kamre i husets bredde. På Tåsinge har været gjort forsøg på at indføre den saksiske gård, og i begyndelsen af det 19. århundrede fandtes der 4 sådanne på øen, men de vandt aldrig indpas.
Ved udskiftningen indførtes i Sydfyn et par gårdtyper, som endnu kan findes enkelte steder. Jerntvedgård i Ulbølle (1906)Jerntvedgård i Ulbølle (1906)På Rødkilde gods indførtes således en vinkelbygning, der bestod af en beboelseslænge, 21.4 meter lang og 6,3-6,9 meter bred, og en høj udhuslænge ca 20.4 meter lang og 10 meter bred. Begge længer var sammenbyggede.
Kort o. nordlige del af Kirkeby sogn 1816Kort o. nordlige del af Kirkeby sogn 1816Rekonstrueret tegning af fynsk gård fra udskiftningstiden omkr. 1800Rekonstrueret tegning af fynsk gård fra udskiftningstiden omkr. 1800Endvidere blev der på Baroniet Lehn, hvor der i forvejen fandtes adskillige trelængede gamle gårde, bygget en række nye trelængede gårde, hvori beboelsen var anbragt i en sidefløj, medens stalde, loer og lader var anbragt i midterfløjen, og laderummene fortsattes i den anden sidefløj.
Som husmandssted eller bolssted har den trelængede form været den mest foretrukne, og indretningen af et sådant ses på vedføjede grundplanGrundplan o. trelænget boelssted i Nørre Nærå, Odense amtGrundplan o. trelænget boelssted i Nørre Nærå, Odense amt. Desuden findes firlængede boelssteder, men de synes snarest opstået ved tilføjelse af en fjerde længe til et oprindeligt trelænget sted.
Indretningen af en fynsk, sulebygget gård ses på Grundplan o.  gård fra Lundager i Gamtofte sogn, Odense amtGrundplan o. gård fra Lundager i Gamtofte sogn, Odense amtgrundplanen af gården fra Lundager, bygget i det 18. århundrede. Der er to indgange til stuehuset, både til bryggerset og til en forstue. "Fremmerset" mellem køkkenet, den egentlige dagligstue og storstue. Bagerovn, bryggerkedel og kølle er anbragt ved skorstenen i bryggerset, og herfra er der indgang til pigekammeret og en gang med spisekammer bag køkkenet. Enkelte steder kan bagerovnen være anbragt som på Sjælland med bagerovnsskur. Foran bagerovnen er anbragt en "esse" og herpå er køllegrisen bygget. Iøvrigt er hele skorstenen indrettet som kølle, idet man kan lukke for skorstenen med en kølleport, og på indmurede jernstænger i skorstenen over bryggerloftet anbringe risflettede flager, hvorpå malten tørres og røges. Køkkenet var tidligere dagligstue, og her fandtes en alkove, samt bord og bænke ligesom i den sjællandske stue. I denne dagligstue fandtes almindeligt et åbent ildsted til stuens opvarmning, og på essen tilberedtes også maden. Undertiden udskiltes et køkken fra stuen for således at undgå ildstedvarme i dagligstuen i sommertiden. Kammeret eller lillestuen gik i ældre tid fra ydervæg til ydervæg og var forrådskammer ligesom på sjælland, men kunne også være indrettet som sengekammer, der er særegent for den fynske firelængede gård. I de lukkede alkover, der undertiden var smukt udskårne, og hvorimellem en "skænk" - et lille vægskab - var anbragt, sov tidligere den fynske bonde, og ved velsete gæsters besøg blev sengekammeret brugt som gæstestue, hvor husbondfolket uforstyrret kunne opholde sig med gæsterne, medens tjenestefolkene holdt til i dagligstuen. Storstuen og overstuen var på Fyn indrettet som den sjællandske øverstestue. Den fynske dagligstue og sengekammeret er nutildags aldeles omdannet, og kun få steder kan der endnu findes rester af den gamle alkoveindretning. I Udhusrummene er der, fraset sulerne, ingen væsentlig forskel på den sjællandske og fynske gård, kun benævnelserne er anderledes, idet "gulv" træder i stedet for lade, og "heste- og kolade" eller "kohus" i stedet for heste- og kostald. Endvidere findes ofte et lille fritliggende udhus, Risflettet tørvekove fra Assensbølle i Vissenbjerg sognRisflettet tørvekove fra Assensbølle i Vissenbjerg sognen "kove" på toften ved et af udhusene. Det er indrettet til brændselsrum, somme steder også til svinehus med vedliggende sti indhegnet af kampestensgærder. I trelængede gårde kan ofte beboelse og stald findes i samme længe, men fraset nogle lokale forskelligheder, er rummene omtrent de samme som i den firelængede gård; dog synes sengekammer og dagligstue ofte at være slået sammen til et rum og storstuen undertiden at være indskudt mellem bryggers og dagligstue. Beboelsen i enlængede gårde følger ligeledes lokale skikke, her er dog sengekammeret helt udeladt, og sengene indbygget i dagligstuen.