Den sjællandske præst L.M. Wedel's beskrivelse af sydfynske egne (1802)

| | | |

Pastor L.M. WedelPastor L.M. WedelL. M. Wedel's Indenlandske Rejse igjennem de betydeligste og skjønneste Egne af de danske Provindser Med hensyn tildeels paa oeconom og statistiske Gjenstande I Aarene 1799-1804
Odense, 1806. Første hefte Kiøbenhavn, 1803.

Vi passerede Sprogøe, som er bekiendt nok af Ordsproget, naar man vil ønske Ondt over nogen; thi at komme der om Vinteren med Iisbaade, og samles undertiden en to Snese Rejsende, og leve der nogle Dage, er sandelig en stor Ulykke nok, kun den Forsøgte veed da hvad det betyder at komme der. Men nu er der dog opbygget et anseeligt Vertshuus, med alle Beqvemmeligheder for saadanne Rejsende med Iisbaade, og Naturligviis maae Beværtningen være kostbart, da alting maae sendes derhen fra Fyen eller Sjælland, dog betaler man gierne i saadan Begivenhed, naar man kan faae nogenlunde Pleje efter Stedets Lejlighed. Man møder endeel Seilere smaae og store, seer adskillige Øer, og Langeland; har en herlig Prospect, naar man nærmer sig mod Fyen, af de mange Herregaarde, Kirker, Byer, Skove, Bugter, Bierge og andre naturens Afvexlinger, saa det er kun de Syge, Ligegyldige eller meget Fornemme der holde sig indsluttede i Kahytten, og ej glæder Øjet ved det meget Seeværdige. De Søesyge kan undskyldes, de have nok at tage vare paa, de kunde ej heller altid være paa Dækket, om de end vilde, af meer end een Aarsag; de Følesløse finde maaskee andre Fornøjelser som dem ere kiærere og værdigere. De Fornemme have vel seet meget af saadan Naturens Pragt i andre Lande, og kan ej føle den Beundring som andre mindre Kyndige. Maaskee der kan være andre Aarsager? Skibsbroen ved Nyborg stod fuld af Mennesker; hver Dag som oftest komme eller bortgaae Færgesmakker, og dog er der altid Tilskuere nok. Lissenbrødrene ere saare tienstagtige, og de stimles om en Rejsende for at bære Kuffert, Kappe, Hynde, Paraply, Stok o.s.v., naar man kun vil finde sig i denne mangfoldige Tienstvillighed.


Nyborg torv og rådhus 1863Nyborg torv og rådhus 1863Nyborg bliver nu meget smuk, da Ilsvaaden for et par Aar siden nedstyrtede saa mange Huse. Her ere to anseelige Vertshuse med alle muelige Beqvemmeligheder, byggede i en skiøn Smag og herlige Indretninger, saa der ere kun faa Gestgiversteder i Danmark som kan sættes i Ligning med dem. Beværtningen er god, Betalingen er billig i Forhold til Pleje og Opvartning. Byens øvrige nye Bygninger ere særdeles smukke, ligesom de Kiøbenhavnske, med brækkede Hiørner, store Vinduer, Grundmur, 2 til 3 Etager. Gaderne blive bredere, jævne og regelmæssige. Løgter ere anbragte paa fornødne Steder, der iagttages al muelig Forsigtighed med Bygningerne, og naar det hele kommer i Stand, vil der ingen af de mindre danske Kiøbstæder i Smukhed, Orden og Pynt, kunne overtreffe Nyeborg. Af det som endnu staaer tilbage, Sporet af Ildebranden, ere der mange kiønne Gaarde og Huse, selv de jævne og lige Gader, et stort, anseeligt Torv og Raadstue, som nu oppudses og siires med endeel Forbedringer, saa denne store Bygning bliver en sand Prydelse for det smukke Torv.


Til Nyborg Bye haves omtrent 1100 Tønder Land Jord, hvoraf noget er Skov, som deels er indfredet, deels er til Græsgang, deels bruges til Kornsæd, dette tilhører hele Byen, og hvori kan græsses halvfierde hundrede Høveder. Derforuden haves 400 Tdr. Land, som dyrkes af Ejerne og tilhører forskiellige Indvaanere. Skovene ere gode, og de indhegnede i skiøn ung Opvext. Af Overskov kan aarlig til Indvaanerne sælges for 6=700 Rdlr., men Tørvemoser haves ikke. Baade Ejendoms- og Lejejorderne betales meget dyrt. Fiskeriet ved Byen bestaaer af en stor Mængde Høst- og Vaarsild, desforuden jævnligen Torsk, Aal, Hvillinger, Makrel, Flyndre o.a.dl.


Nyborg skibsbro 1806Nyborg skibsbro 1806Førend Ildebranden (1797) bestode Gaarde og Huse af to hundrede otte og halsfemsindstyve Brandforsikrings=Nummere, men siden formedelst Gadernes Udvidelse nu ikkun 215 Ditto Nummere, hvorimod mange Gaarde ere blevne rummeligere og større, og henimod hundrede Gaard og Huse opbygte med 2 Etager, og adskilligt deriblandt af Grundmuur, som have kostet omtrent 250,000 Rigsdaler. Her ere mange og skiønne Verksteder og drivtige Professionister, dog ønskede jeg Byen en af de mange Kobbersmede, som Flensborg har, thi her er slet ingen. Agerdyrkningen er i Flor og ypperlig Drivt med allehaande Korn, Kartofler, Klever o.s.v. Færgeløbet til Byen bestaaer af 5 Smakker; Taxten derfor er den samme som i Korsøer, hvilket jeg ej vil anføre, da saadant findes i Rejsecalendere; men nu for Tiden betales desuden Convoipenge, som ophøre, naar Krigsurolighederne ere forbi. Fæstningen er nu nylig sat i meget god Stand, og en nye Skandse anlagt ved Slips-Havn.

Offentlige Hauger ere der vel ikke, men en liden, nydelig Skov tæt ved Byen og Voldene give en skiøn og behagelig Promenade, hvorfra er en fiærn Udsigt over Beltet og Naboe-Egnene. Foruden Handelen og Professionister bestaae Borgernes Næringsveje i Brændeviinsbrænderie, Søefart og Fiskerie. Apotheket er smukt, og Ejeren en Mand af  mange Kundskaber, endog udenfor hans Fag. Organisten har forfærdiget et Slags Sprøiter, store og smaae, som istedet for de almindelige Pomperedskaber, omdrejes ved 2de Jernaxler, hvortil kun halv Mandskab behøves, de have megen Force, saa at en Tønde Vand udpompes i mindre end en Minut. Her er og Skibsbyggerie, dog ej i det Store, da Eegetømmer er saa vanskeligt at faae. Her er skiønne Heste, Kiør og Sviin, men Faar taales ikke, formedelst Skovene. Byen har fortreffeligt Vand, som i alle Gader ledes giennem Render fra den inden for Voldene værende saakaldte slotsgrav, hvoraf en stor Vandmølle ogsaa drives; desforuden er der en hollandsk Vindmølle paa Volden. Færskvands-Fiske kunde let haves, da dertil er god Lejlighed, men Gravene omkring Voldene afbenyttes af Commendanten. For 2 Aar siden ere udenfor Landporten, paa en Byen tilhørende Plads, hvor forhen vare Møddingsteder, opbygte endeel gode Huse, hvor en Snes Familier ere boesiddende.


Diligencen kører 1830 ind i Postgården - NyborgDiligencen kører 1830 ind i Postgården - NyborgNyborg er meget fornøjelig, formedelst den Mængde Rejsende og Søefarende, saa man paa Promenaderne daglig seer Fremmede, der undertiden ligesom paa hiin Side maae ligge over for Uveir eller vente paa Børtsmakkerne. Skibsbroen er smuk og lang, men den hæver og anseelige Passagepenge af alle Rejsende.  Kirken er anseellig stor med højt Spiir, og kan sees meget langt borte. Tiden er just ikke kiedsom her, da man har saa mange Afvexlinger at fæste Opmærksomheden paa. Og i Gjæstgivergaardene er der altid selskab endog af Byens Folk, men fornemmelig Reisende, hvilke moere sig ved Diskurs, Kort, Billard o.s. Jeg traf der en meget prægtig klædt mand, og troede i Førstningen, at han maatte være en fornem Herre. Men endskjøndt han var alt for stolt til at sige, at han var eller havde været Domestik, saa nedlod han sig dog til at efterfølge den Stands Sæder i mange Tilfælde. Han var af de Skabninger, som Naturen frembringer hastig, og derfor umager sig ej med at tillægge Hierne. Han havde valgt en Levemaade, der ikke kræver megen Forstand, at leve nemlig af sin Pension, saa Lykken ved endog at skiænke ham en Arvepart, havde giort alle nyttige Beskiæftigelser overflødige for ham. Han kunde indtage, thi han var munter, og fortalte Løjer, især var hans Tale krydret med forskiellige Anecdoter om Riden, Kiørsel, Veddeløb o.s.v., saa at naar han snakkede om Heste, talede han som et Menneske, men naar han talede om Mennesker, snakkede han som et Hest; der skal ellers en smule Lavaterskhed (?) til at opdage en Dosmer, der er skiult under Munterhed.


Strax udenfor Nyborg er den smukke, brede landevej, der gaaer til Odense, besadt paa begge sider med Castanietræer og andre deslige, her mødte jeg en stor Flok Lam; jeg indlod mig i Samtale med Driverne, og erfarede, at de vare opkiøbte i Fyen endog nede ved Assens kanten for at drives til Kiøbenhavn og der slagtes. Men hvor er det mueligt, at denne lange Reise og Driven kan stoppe Omkostningerne? Vel er Prisen paa et Lam hos Bonden i Fyen saare ringe, men den lange Transport, Færgepengene, Drivernes Løn, Slagtersvennenes Fortæring, og Uhæld paa en Deel af Lammene, alt dette maae ogsaa lægges til Indkiøbsprisen; endda bør Slagteren i Kiøbenhavn jo dog have nogen Fordeel, thi det er hans Næringsvej og Levebrød. Det er en stor Daarlighed af den fynske Bonde, at sælge sine Lam i Juni eller Juli Maaneder, thi beholdt han dem til sidst i Septbr. lunde han selv beholde Ulden, og Kroppen koste betydeligere: Ja men paa den Tid spise Stadens Indvaanere ingen Lammekiød! - Vel, saa slagter Bonden selv sine voxne og fede Lam til Huusholdning, og sparer derved paa Qvæg og Sviin til Indslagtning! Ja got nok, - men Bonden er paa denne Aarets Tid kommen i Vane med at hæve den rene Skilling for sine Laam; jeg er derfor maaskee lige saa stor en Daare, som vil raade til nye Skikke, der ere hævdede ved Fordomme og en indbildt Nødvendighed: altsaa om denne Sag Punktum.


Jeg bøjede fra Landevejen om paa venstre Haand, og havde der Nyborg i en herlig Prospect, forbi Holkenhavn, en prægtig Herregaard med grundmurede store Huse og Taarn, som tilligemed Haven er omgivet med Grave; og der uden om igien Buskase og Skove; den ligger gandske nær Beltet, og har gode, veldyrkede Jorder.


Windinge, en stor Bye, der adskilles fra nær hosliggende Bye Rosilde ved en Aae og en stor Broe. Huse og Gaarde vare skikkelige i Stand. Jorderne endeel sandede, hvorfor Kornet ogsaa stod noget lavt og tyndt, men Græsgangene paa begge Sider synes at være meget gode, thi Qvæg og Heste viste sig fyldige og i kiøn Stand. Indbyggerne ere høje og rødmossede, bære pene Klæder, Strømper og Træskoe, da Dannelsen paa deres Dragt har et bedre Snit end den sjællandske Bondes, men deres Sprog er noget uforstaaeligt, jo længere man kommer ind i Landet; jeg har optegnet adskillige Ord, som mine Venner der i Egnen siden have udtydet mig, saasom Hærer (Skuldre), Talram (høitalende), Skuringsgrø (Høstgilde), Halhøjling (Halvkarl), Studering (Trætte o.a. fl., desuden er Udtalen syngende, afknappet og noget lespende, saa en Fremmed har Vanskelighed ved at forstaae alle Ordene. Jeg spurgte nogle unge Karle om Vej, de smilede, sagde noget, men jeg blev ej fuldkommen kyndig om Meeningen. En Vandringsmand kom til os, efter Anseelse en Bissekræmmer, han forstod baade mig og de andre, endskiøndt han selv med sit halvtydske behandlede det danske Sprog som visse Folk fordum behandlede gamle Kroner; han sagde mig, hvorledes jeg skulde kiøre for at undgaae Feiltagelsen af Vejen, thi mange Veje, som Fynboen kalder Gyder, findes overalt, saa det er saare let at forfeile den rigtige. Disse Gyder ere afgrøftede paa begge Sider, forsynede med Giærder, gode, brede, jævne Veje: Gud veed hvorfor de giøre dem saa brede, og hvor de faae al den Mængde Giærdsel fra, som behøves til saadanne Indhegninger. Gaderne i Byen ere jævne og gode, og gandske det modsatte af de sjællandske hullede Gadebroer, og dybe, usle, ufremkommelige Bieveje, dog det være kun sagt om nogle Egne i Sjælland; thi andre fortiene ikke at lastes, skiønt de overtreffe ikke de Fynske i det Heele taget.


Sulkendrup Bye og Mølle ligger i en Dal, ved en stor stridig Aae, paa hvis Brinker ere endeel Buskaser, og ellers gode Jorder, hvor Leer er blandet med Sand og Muld, saa at Kornet tegnede sig særdeles godt. Revsvindinge og Willumstrup, tvende kiønne Landsbyer, hvor der findes endeel Hækker af Torn og Hessel, nogle Steengjærder, dejlige Engstykker, frugtbare Agre, megen Agerdyrknings Flid, saavidt som samme kunde være anvendelig paa Jorder, der ikke endnu vare udskiftede.

Fynsk humlegård anlagt ca 1850Fynsk humlegård anlagt ca 1850Haverne viste ogsaa Ejernes Omsorg, endog med Humle, endskiøndt denne Egn ikke afgiver sig saa meget med denne Dyrkning, som de Byer, der ligge henne ved det lille Belt. Man veed af tilforladelige Beregninger, at Fyens Land har i Aaret 1796 produceret 700 Skippund Humle og derover.

Gaardene i disse Byer vare meget godt og net byggede, Gavlene og Hiørnerne paa Husene vare brækkede, som vist nok beskytter den mere for Storm end vore høje, brede gavle. Qvæg og Heste vare vel ikke store, men ved triveligt Huld. At der endnu findes mange Tiørne, Stubbe og Buskaser inde midt i Agrene, saavel som mange store og mindre Steen, og Enge, der havde suur Vandflade, maae alt tilregnes det endnu der herskende Fællesskab; ellers var det skiønt Korn, men blandet dog med endeel Udkrud.

Det Hegn der var opsat, deels levende deels Jorddiger og Grøvter var saare vel giort og ordentlig vedligeholdt saavelsom Riisgierder, hvor der gaves fornøden Underskov. man øjnede i kortere og længere Franstand betydelige Skovstrækninger, dog var Synskredsen paa endeel Steder noget indskrænket, fordi Egnene ikke have Banker eller Dale, men for det meste er jævnsides Jord; dog er der Affald nok til Vand, naar behørige Grøvter bleve trukne, hvor det saa meget gjordes nødvendigt.

Bøndernes Plove og øvrige Dyrknings-Redskaber vare simple, men efter Sandsynlighed beqvemme at behandle; deres Jordart er ogsaa muldet, sandet og saare let imod vore lerede Agre. Her i Nærheden ligger Aas Mølle i en dyb Dal; igiennem mange Bugter, Huulveje og Ungskov, der danner hængende Buer over den Rejsende, kommer man til dette Sted, som synes at være sikker for alle Stormvinde, men i Snefog, naar Huulvejen er tilfyget, see de ventelig i nogle Dage intet Menneske.


Hellerup, en gammel Herregaard af 2 Etager med Graver omkring, en stor Eegeskov, mange Asketræer. Vejen gaaer midt igiennem Gaarden, der var belagt med megen gammel Halm, for at kiøres og nedtrædes til Giødning. Kirken ligger ved Gaarden og siires nu med Reparation. Markerne til Gaarden syntes mig ikke at have noget fortrinligt, men et ypperligt Hollænderie af trivelige Køer græssede paa de feede Enge, hvis Yvre vidnede om deres anseelige Melkning. Her vare endeel Steengiærder, som maae være forsvarligen satte i sin Tid, da man saae de vare gamle og graa af Moos. Ledstolper af hugne Steen stode ved Indkiørselen, og nogle laae paa Jorden færdige, bestemte andensteds at bruges. Atter her igien mange Gyder, brede og gode Veje; men en Fremmed nødes til heel ofte at spørge om; hvor man skal kiøre, thi ellers kommer han undertiden til at holde ved en Kornmark, naar Gyden slipper, og nødsages at vende tilbage, eller og han seer sig i en anden Bye end den hvortil hans Bestemmelse sigtede, og maae høre de trøstelige Ord af en nye Vejviser: Vend tilbage min Ven, og faer med den fiærmer Gyde istedenfor den nærme.


Søllinge, en stor Bye, af omtrent 30 Gaarde og Huse, som ere vel byggede og ret kiønne, her ere gode jævnsides Jorder, temmelig godt Qvæg og raske fyldige Heste. Haverne vidne om Flid, og Vejene der i Egnen ere særdeles gode, men de mangefoldige Gyder optoge her atter mere Jordsmon end de vel burde. Ildebrændsel haves til al Fornødenhed af billig Priis, og især ypperlig Tørv, saa haard at den maae hugges med Øxen, naar den anvendes paa Skorstenen.

Bøndernes Sprog og Klædedragt er ikke saa besynderlig for en Fremmed, som paa andre fynske Egne. Præstegaardens Have udmærker sig fornemmelig ved saare høje og tætte Hækker. Degneboligen er meget smuk, ordentlig og pyntet, Haven viser en udmærket Vindskibelighed saavel i det nødvendige som nyttige. Skolen er Grundmuret, større end de sædvanlige Frid. 4des, meget beqvem indrettet, og ret pyntelig i det Heele, er bygget 1793 af L.C.H. Sehested, og har mange Skolebørn. Læreren derved er min Ungdoms Ven; hans ædle Beskedenhed ville fornærmes, om jeg her nedskrev den Roes han fortiener.


Fraugdegaard haver gode Græsgange, og Afgrøden paa Agrene viste Jordens baade indvortes og tillige retskafne Behandling. Jeg besøgte den respectable Ejer fornemmelig for at see hans skiønne Bibliotek, og konstige Dreierbænk; som selv noget kyndig i Drejning, maatte jeg beundre iblandt meget andet, en Rok af, Taxustræe med Elfenbeens Ringe, som dog endnu ikke var gandske færdig. Jeg har og arbejdet tilforn i det Fiine, men Magen til saadan en Spinderok kunde jeg ikke giøre, thi Deeleness Proportion, Symmetrie og Politur vare fortreffelige; men Værktøjet var og meget smukt, og i stor Mangfoldighed. Her ved gaarden vare særdeles skiønne Muursteen, man sagde mig; de fabriqveredes der paa Godset ved Hesberg, og kostede Hundrede, 7,6,5 og 4 Mk. efter deres Beskaffenhed og Bonitet.


Fraugde, en stor Bye, velbyggede og vel dyrkede baade Gaarde og Marker. Havernes Giærde bugnede af Humle paa de jævne staaende Stænger. Kirken er stor, af lutter hugne Kampesteen, taget belagt med Blye, lys og smuk indvendig med Orgel, og endeel nydelige Epitafier, deriblant et Gravminde over Dr. Thomas Kingo; ellers er denne Kirke saare gammel fra 1304, men formodentlig istandsat og prydet, som den nu er af de forrige Fraugdegaards Ejere og især af bemelte Kingo, der ejede Gaard og Godset. Her saae jeg paa Gaden mange Bøndervogne, velbeslagne og lette med kiønne Heste for, som alle trak i Stavtøj @:, flettede Halm- eller Sivpuder om Halsen, hvilket næsten overalt i heele Landet er brugeligt, og sielden seer man Læderseeler eller Hampeseeler, hvor Hesten trækker for Bringen, der er saa almindeligt i Sjælland. Bønderne her giøre ingen Hoverie; Fraugdegaard har selv besørget med egne Heste Bygsæden 108 Tønder.


Her i denne Bye og Omegnen dyrkes fortrinligst Byg, Havre, noget Rug og noget Boghvede. De fleste Bøndergaarde staae for 5, 6=7 Tdr. hartkorn, avle 8 = 9 Fold Byg, 6 = 7 Fold Rug. En god Bondehest koster her 40 Rd., en Koe 20 Rd. Her legges Vind paa Klever, baade rødt og hvidt. Jorden brækkes og giødes til Byg, dernæst Rug, Havre og Udlæg i 3 Aar, hver Bonde holder 6 = 7 Køer, sælger 1 Fierding og undertiden meer af hver Koe. En Avlskarl faaer her 36 Rd. i Løn, en Dreng 12 en Pige 10 Rd., desuden har enhver et Faar paa Græs og Foder. En Daglejer faaer 8 skl. om Vinteren, 16 skl. om Sommeren foruden Øl og Mad. De røge meget Tobak, drikke i Høsten gammelt Øl og meget Brændeviin, og Folkene vil leve godt. Gaardene ere for det meeste alle udskiftede, men ikke alle udflyttede, der ere endog smaae Parceller til Huse paa 1 Td. Hartkorn. Qvæg og Heste tøjres i Reeb af Haar, Hamp eller Bast. Tørvemoser gives enkelte Steder. Underskov haves til Fornødenhed, Brænde kan faaes til Kiøbs for 3 = 4 Rd. Favnen, men de Bønder som giøre Hoverie, faae Udvisning, endog Huusmænd og Inderster.
Her i denne Egn har jeg været 4 Gange, skiønt paa forskiellige Steder; hvorfor jeg desto bedre kan udvikle adskillige forekommende Seeværdigheder, især den østre og søndre Kant af Fyen, og denne Tour følger jeg og nu med min Beskrivelse, da jeg siden vil tale om de øvrige Egne af Landet og Odense, paa Tilbagerejsen fra Holsteen igiennem Fyen.


Rønninge Søegaard ligger nydelig ved en Søe, er grundmuret, 2 Etager med Spiir, Markerne ere godt dyrkede, jeg formoder der gives Mergel paa Brinken ned imod den Aae der udløber fra Søen, thi Jordarten fyntes at vidne derom, men med en Tiørnekiep som jeg havde hos mig, kunde jeg ej komme dybt nok for at give min Formodning Vished.


Frørup, en smuk Bye med teglhængt Præstegaard; her i Egnen ere endeel Buskaser, slangeformige Bække, Banker, gode muldleerede Jorder, mange løse, større og mindre Steen paa Marken, Korn og Klever stod prægtig, her ere endel Offerhøje @ 3 eller 4 store Steen, hvorovenpaa hviler en flad Steen, hvis Størrelse synes at giøre det ubegribeligt for Nutidens Mennesker, hvorledes Forfædrene have kundet faae den opslæbet paa de andre, desuden ere her endeel Begravelses=Høje fra de hedenske Tider omsatte med Steen. Hos en Bonde saae jeg en meget stor gammel Piil; dog de 3 Poppelpile paa Søllinge Kirkegaard ere endnu større, en af dem var 5 3/4 Alen i Omkreds, de vare nylig stævnede; der foregives at de skal være plantede for 117 Aar siden af Skolemesteren, da Skolen endnu var i Kirketaarnet. Her ved Frørup er en berømt Kilde, der besøges St. Hans Aften. I Nærheden er den gamle Herregaard Ørbeklunde, Grundmuur, omgivet med Graver, og ziiret med et højt Taarn.


Ringe, en smuk velbygt Bye, har et godt Vertshuus og en flink Vert. Kirken er kiøn, belagt med Blye, har Orgel, og endeel kostbare Begravelser. Her er et velindrettet Hospital for 6 gamle Mennesker. Præstegaarden er teglhængt, men behøver Reparation. Uden for Byen er Glue Søe, som skal være meget dyb og fiskeriig. Overtroen fortæller, at der skal have været en Gaard, hvis Ejere spottede Præsten først i forrige Sekulum, og paa den Tid, veed man nok at Præsterne kunde meer end Fader vor, han lyste Forbandelse over Gaarden, den sank paa Stedet, og efterlod sig en bundløs Dybde, og en Søe, hvor ingen tør komme efter Solens Nedgang. Paa dens Brinker voxer fortreffeligt Græs, og i det lave saae jeg Mannagræs, som ogsaa gives flere Steder i Omegnene.


Jeg giorde en Promenade igiennem Ringegade imedens Hestene bedede, og mødte en Mand i en brun Frakke, lille sort Paryk, og knortret Kjep i Haanden, formodentlig en Rejsende, han gav sig i Tale med mig, gjorde mangfoldige Spørgsmaale, og viste en slags Nysgjerrighed, der enten havde sin Grund i Enfoldighed, eller manglende Levemaade. Han vilde f. Ex. endelig vide hvem jeg var: En rejsende Naturkyndig, svarede jeg. Vi gik just forbi nogle Folk som saugede Brænde, Naturkyndig gientog han, hvem er da Opfinderen af Saugen - jeg maatte tilstaae min Uvidenhed. En Kat sprang over Giærdet; hvorlænge kan en kat leve? hvorlænge er hun drægtig? spurgte han atter, men bange for at røbe endnu større Vankundighed i min angivne Titel, blev jeg ham Svaret skyldig, skyndte mig til min Vogn og reisde bort uden at kunde erholde Underretning om hvem denne Mand var. Men paa Vejen pønsede jeg paa disse Spørgsmaal forelagde dem siden for nogle af mine Venner, og siden gandske slog dem af Tankerne, da de, som jeg spurgde derom vare ligesaa ukyndige som jeg selv. Nu ved min Hiemkomst har jeg derom raadført mig med mine Bøger, og tiener den brune Mand til behagelig Giensvar, om han tilfældigviis skulle læse disse Blade, som vil sige ham hvem jeg er, at Grækerne anføre Talus som Opfinder af Saugen, en Søstersøn af Dalatus, som engang fandt et Kiæbebeen af en Slange, hvori endnu sadde Tænderne, og dermed hændelsesviis overskar en stykke Træe, og derved bragtes paa det Indfald at danne et saugeblad af Jern. Men Saugmøllerne ere meget yngre fra det 4 Aarhundrede. I Sverrig skal dog den første større Saugmølle være anlagt 1653, og altsaa heel sildig.
En Kat kan leve 16 = 18 Aar, er drægtig 55 = 56 Dage. Altsaa er her mit Svar, men hvem den Spørgende var? den brune Mand, derom ønsker jeg fra ham selv Oplysning, og vil med Taknemmelighed modtage Underretning derom med Posten.
Vejen gik over nogle banker, i Nærheden stod en Telegraf, dog mindre end den store ved Windinge, begge forskiellige i Dannelse fra vore Søe= Telegrafer i Wordingborg og Tryggevelde=Amter, thi disse her i Fyen vare byggede omtrent som Nederdeelen af en Vindmølle, dog foretraf jeg paa andre Egne nogle smaae Telegrafer.


Jeg lagde Mærke til nogle smaae spidse Skilderhuse til Skiul for Vagterne ved Qvæget; de vare dannede af langhalm, som Hætten paa en Biekube og kunde omdrejes efter Vinden, af Størrelse at et menneske kunde sidde i Lye derunder for Regn og Uveir, saaledes stode der et næsten i hver Løkke, hvor Qvæget græssede, og under nogle fremtittede Hovedet af et Fruentimmer, med Blomster malet Soelhætte, som overalt er brugeligt der i Egnen; ingen Pige eller Kone gaaer ud, uden at have det pyntede laqverede Skiærm for Øjnene, derfor ere de og ikke saa soelbrændte som vore Landsbyeqvinder; men Skiønhed og Yndighed tilvejebringes dog ikke ved en smuk Soelhætte.
Her omkring ere mange Herregaarde, og Kirkerne ligge tæt ved hinanden; da Jordarterne ere gode, saa er Indbyggernes Antal ogsaa stort; her ere skiønne Skove, Buskaser, Bække; endeel Pile, Grøvter, Diger, Riisgierder, Hækker og Klever, saavelsom Korn og Qvæg, hvis gode Forfatning og Anseelse fryder den Rejsendes Øje, da Vindskibelighed fremviser sit Stempel ved enhver Gienstand, og man fristes til det Ønske: Gid du boede der.


Qverndrup, en stor smuk Landsbye, med skiønne Gaarde, Kirken er anseelig stor og høj, ligger desuden paa en Banke, Taarnet, som er noget usædvanligt, staaer i Øster, indvendig er Kirken nylig prydet med Maling og en herlig Altertavle. Her er en stor, lys, nye, velindrettet Skole, en af de smukkeste jeg har seet. En bager boer her i Byen, som har en nydelig Have, Hækkerne og Lysthusene ere som Muure saa tætte, og dog alt af Ligustrum, Lind o.a. dl.

En god Giæstgivergaard og et Hospital pryder Byen, foruden Præstegaarden, der især udmærker sig ved et smukt Stuehuus og en dejlig have, hvori ere anbragte mange Perspektiver ved blot natur og Hækkernes Anlæg; men især et er fortreffeligt; thi naar man i Stuen sidder ved Spisebordet, og en liden Luge aabnes, har man Udsigt igiennem 2 Lysthuse over Parken, Agrene, Vejen til de fiernere Skove, et gandske fortreffeligt overraskende Perspektiv. Fra Qvistværelset er en skiøn Udsigt; der opholder Præsten sig for det meste iblandt sine Bøger i forskiellige Sprog og Videnskaber, for at moere sig og adsprede sine Gienvordigheder. Han har en stor Samling af Kobberstykker, og da jeg just selv ogsaa har en betydelig Deel af danske Digtere og lærde Mænds Kobbere hængende i min Stue, saa havde jeg her megen Moroe ved at see adskillige Stykker som jeg ikke besidder. Præstegaardens Avling er forpagtet bort, som ligeledes er Tilfældet paa endeel andre Steder i Fyen; jeg har yttret mine Tanker om dette Skridt i mine oeconomiske Afhandlinger; men her og flere steder kan der være gyldige Grunde til at billige Bortforpagtningen.


Præstens tvende Døttre, 10 og 11 Aar, havde større Kundskab i Sprog, Kultur og Videnskaber, end man skulle kunne formode hos saadanne to smaae moderløse Piger. Men deres Fader og Faster danne dem selv, og have megen Ære af deres Opdragelse. Forsynet hvile over dem fremdeles og giøre dem lykkelige paa Livets bane!


Uden for Præstegaardens Port, er en stor Dam med en Øe i Midten, hvorpaa er plantet et skyggefuldt Træe, omringet med Græsbænke og Blomsterhækker, ved Siden ligger en Jolle med Fiskerredskab, Garn o.a. dl. Sognet er stort, Indbyggerne tildeels formuende; de have Guds Velsignelse af Korn, Klever, Smør, Ost og andre Nødvendigheder.


I et Brev fra Præsten der paa Stedet hedder det: "Qverndrup Folk ere i Almindelighed meget stræbsomme og flittige, og jeg kan med Sandhed erklære, at der gives maaske kun faa Egne i landet, hvor der hersker mindre Raahed i Sæder, mere Ambition og Kultur blandt Bønderne end just her. I de 13 Aar jeg har været Præst her, har jeg ikke hørt noget usømmeligt af nogen, eller seet en eneste Mand Beskiænket ved Bryllup eller Gildeslaug. Bønderne udmærke sig ved Høflighed og Kierlighed i al deres Omgang mod deres foresatte, ved Medlidenhed imod de trængende og Velvillighed imod sørgende Brødre. De Gamle have ikke megen Kundskab, saare faa kan skrive eller læse Skrivt, men de læse godt i Bog, som man siger. De unge derimod skrive og regne særdeles godt, ja finde endog fornøjelse i allehaande nyttig Lekture. Endeel af dem holde stedse Aviser og smaae periodiske Skrivter; og udkommer der et nyttigt Skrivt, som ikke er for kostbart, ere de strax villige til at kiøbe det, ja undertiden kan her i Sognet afsættes til Almuen 200 Exempl. af et eller andet lidet Skrivt."


Egeskov, en gammel Herregaard med Spiir paa, hvis Vaaningshuus har 3 Etager. Man fortæller den har saa mange Vinduer, som Dage i Aaret, saa mange Dørre som Uger, og Skorstene som Maaneder; Gaarden er bekiendt af sit skiønne Fiskerie, Skove, Vildt, marker og Have. Tæt derved ligger en anseelig Landsbye af samme navn, hvor der holdes et aarligt marked, hvorhen de fleste Fynboer sammenstimle for at kiøbe, sælge og hilse paa hinanden, saa det er bleven et Ordsprog: Ja sees vi ikke før, saa samles vi paa Egeskovs Marked. Menneskernes mangfoldighed ved denne Samling kan neppe troes, uden af den som selv har seet det. Paa Marken ligger der mangfoldige Steen, vel ere der opsatte en hoben Steengiærder, men der ere Materialer endnu nok tilbage. Jordens Dyrkning og Afgrøde har intet fortrinligt hos sig, men Fælledskabet hindrer og binder Hænderne paa Indvaanerne. Vejene vare ikke gode. Megen Buskase burde opryddes, men dette og meere raades der ved Bod paa ved Udskiftningen naar den foretages. Piil findes der mange af, men Skade, at det ikke er af den bedre art, der lønner rigeligere Umagen at plante og opelske.

Stenstrup by 1816Stenstrup by 1816Steenstrup svarer til sit Navn, thi Markerne have mange Steen, og endda giør man sig Umage at tilvejebringe flere ved Flid og Omkostninger, jeg meener Muursteen som brændes i Præstens Ejendoms Gaard, i en dertil indrettet Teglovn, som er opsat af Kamp, med en Port midt paa til Indkiørsel; der brændes 32000 af Gangen, gode, store gule Steen, ogsaa nogle røde, saavelsom Tagsteen; Værket drives ved Tørv allene, hvoraf haves Overflødighed i en nærliggende Mose, og Leeret ligeledes strax ved i en Banke; der brændes i 12-13 Dage. I Steden for Æltningen med Heste eller Stude; bruges der en Maskine, omtrent som Skruen i en Caffemølle, der udjevner og søndergnider Leeret, og omtrækkes af en Hest. Til hver Ovnfuld Steen forbruges omtrent 200 læs Tørv. Det koster meget at lønne de mange nødvendige Arbejdere, men Fordelen er dog klækkelig. Indretningen med Ovn, Lade, Former, Strygeplads o.s.v. er simpel, men særdeles god. Værket ligger ved Vejen paa højre Haand, og er værd at besee for den, som har nogen Kundskab om Teglovne i Almindelighed, da man overbevises om, at et simpelt Landsby-Anlæg kan levere gode, maaske bedre Muursteen end større, bekostelige og konstlede Værker, der holde Inspectører, Mestere, Bogholdere, Casserer o.s.v.


Præstegaarden i Steenstrup udmærker sig især ved en herlig Kornlade, 11 Fag med Lude ved begge Sider og 22 Alen høj, bygt efter egen Indretning, saa den rummer ligesaa meget som ellers 30 Fag sædvanlig Bygning. Her er god Humle, mange Kartofler, og Præstens Korn paa Marken lovede den bedste Afgrøde, thi Jordens hele Behandling viste, at han var Landmand baade praktisk og theoretisk.

I Nærheden ligger Leutved, en gammel Herregaard hvis Bygninger ere tildeels Bindingsværk. Paa Marken stod Kornet og Græsset gandske godt. En Hestestald er der, som er meget smuk ja næsten for smuk til Heste.

Krogenfeld (Kroghenlund), en nye prægtig Bygning af 3 Etager, beliggende lige under Skoven, staaer under Arbeide og har Anseelse til at blive meget smuk; kun Skade, Beliggenheden er ikke godt valgt, da den mangler Udsigt. Den har raa Jorder, som tildeels ere Siide og ikke af den bedste Art; mange Grøvter vare begyndte paa til Vandledning og Vejes Anlæg. Endeel andre Herregaarde og Egne her i Nærheden anmærker jeg paa Tilbagevejen gennem Fyen.

Svinninge, en stor Bye; Kirken er høj med Spiir paa, som kan sees langt borte, da den er henimod 80 Alen i Højden, og ligger desuden paa en Banke. Uden for Kirkemuuren laae en meget stor Vandsnekke cochlea archimed. Gadepladsen er rund og meget breed. Gaardene ere vel byggede, dog kun med klinede Vægge. Præstens Have er smuk og nydelig, med Buegange og Lysthuse af Ligustrum, hvorfra haves en fiærn Udsigt over Marker, Skove og Stranden. Jorderne der til Byen ere gode, ikke sandede af Betydenhed, men Muld og leer; Afgrøden stod meget paa Agrene.

Tæt derved ligger
Glorup, en stor Herregaard, som i sin Tid har været meget ziirlig og prægtig paa Bygningerne, men nu behøve Reparation; en skyggefuld Allee er anlagt til Gaarden, saaledes at begge Kirkerne i Svinning og Langaae ere i Perspektiv fra hvilken Side man kommer. Godset og Bønderne til Glorup er i ypperlig Stand og ferme Agerdyrkere. Gaarden og Haven er anlagt paa et Morads og derfor seer man i Kanalerne, Graverne, ja selv i Hækkerne saa mange Siv at fremvoxe; Haven er betydelig stor, den har mange og overmaade brede Alleer, Buegange, Kaskader, Damme, Broer, Lysthuuse, adskillige Vexter, Urter, Træer, Blomster og Kiøkkensager; nogle Gange føre lige ind i Skoven der bestaaer af de rankeste og skiønneste Træer, andre støde til den betydelige Dyrehave, alle ere de lukkede med giennemsigtige Porte af grønmalede Messingtraadsgitter. Der er meget seeværdigt i denne anseelige Have, Postementer, Billeder, Vandspring, Urner, Bassin, rislende Bække, Forhøjninger, Sneglegange o.s.v. En herlig Udsigt paa nogle Steder til Beltet, ja til Korsøer over saa mange mellemkommende Naturens Gjenstande. En Eremit sidder i en Hytte under en Banke, jeg forskrækkedes, da dette Billede rejste sig og bukkede, men det skeer ved et Bræt, der ligger skiult i Døren ved Indgangen, naar man træder derpaa, bevæges Eremiten der er udklædt med al behørig Dragt, langt Skæg, har en Bog i Haanden, og i det heele indgyder Ærefrygt formedelst Alder og skumle Boelig, som udvendig er belagt med Moos og Bark. Naar man gaaer op fra den rislende Kilde, der ligger i en Cirkel af meget ranke Træer, igiennem en Labyrinth af mange Buskværker, støder man paa en Forhøjning af Naturen, der ved Konsten endnu er giort højere, derpaa er opreist en Colonne af prægtig vattret Kalksteen til Erindring om den Moltkiske Families Sammenkomst i Fyen, med en lang latinsk Indskription, og adskillige Sindbilleder udhugne i de af marmor paahængte Medaillons; deriblandt staaer 2 Hænder, som modtage hverandres venskabelige Tryk. Hele Støtten er giort med Smag, og kan sees i en viid Frastand.

Paa en anden Forhøjning staaer en prægtig, kostbar Pavillon, og desuden af hvid italiensk Marmor: Andromeda i Menneske Størrelse, bunden til en Klippe med et Havdyr ved Siden, som søger at opsluge hende, da Perseus just kommer hændelsesviis til for at redde hende. Det er et sandt konststykke af Bildhuggere; thi enhver Muskel, Aare og Afrunding paa Legemet er abildet, men endnu mere, man seer hos dette livløse Marmor Affekterne selv udtrykte i hendes Forfatning: Smerte, Frygt, Desperation og Haab. Men den vidtløftigste Beskrivelse er ikke fyldestgiørende nok, uden saa er, at man selv er Øjenvidne til dette herlige Bildhuggerie. Derfra haves atter en skiøn Udsigt, og selv igiennem Irgangens Træer skimter man Vandspringet, der spiller med 18 bueformige Straaler.
Glorup er ellers bekiendt af sine anseelige Skove, skiønne Fiskerie, Dyrehave, mange Jordforbedringer, Plantninger, Steengierder og andre Indhegninger, der alt er i god Stand, og forbedres endnu mere hvert Aar. Der er fortreffeligt Vand, som ledes ved Render fra en nærliggende Kilde. I Næærheden er en anden Herregaard Anhof, som ligger under Glorup, har ogsaa gode Jorder og megen Skov.


Gudbjerg, en Landsbye, ligger i en Dal omringet af Banker, hvorover der er slem tildeels steil Vej. Jordarten er leeret og steenrig; man seer ikke megen Skov i Omkredsen, men Udsigten oven paa Bankerne er ret behagelig, derimod er Jordarten skarp og har kun ringe Græs og Korn. Dog bliver det vel anderledes naar Udskiftning engang foretages, og ved Fællesskabets Ophævelse kan endog disse Banker og andre ufrugtbare Steder blive opdyrkede til sand Fordeel for Besidderen deraf. Kirken har intet udmærkende, ved Taarnet ude paa Kirkegaarden ligger en simpel hvid Steen uden alle Sirater, hvorunder er begraven en formuende og anseelig Adelsmand, Ridder, Geheimeraad og Ejer af betydelige Godser, men paa hans Gravsten staaer intet andet end: Her under hviler Fr. Chr. Scheel, fød. d. 25. Nov. 1735 død d. 11 April 1798. Et jern Gitterværk omringer Graven, giort særdeles vel og smukt, dog simpel af Jesper smed i Lakkendrup; bedre og nettere i Arbejdet skulle kun faa Smede giøre det i Staden selv.


Gudbjerg Præstegaard er en af de meget smukke og ordentlige, som jeg har seet baade ude og indvendig; trofast bygget, godt og magelig indrettet, pyntelig i Værelserne, jævn Steenbroe i Gaarden, og sørget for alle Beqvemmeligheder af den forrige Præst, som ligeledes har siiret Haven med nydelige Buegange, Hækker, Træer, Plantninger, Blomster o.s.v. Han har bygget et smukt Huus til Enkesæde for Kaldet, med tillagt Jord. I Nærheden ligger Herregaarden Mullerup, hvis Jorder give god Afgrøde, men med Umage og omhyggelig Behandling; derimod haves betydelige Skove og gode Enge, saavelsom og en herlig have.

I Brudager og Gudme sogne er jorden meer skarp, og Afgrøden staar ikke saa godt som i de forbenævnte Egne; dog voxer der skiønt Græs nede ved Søen, hvori haves adskillige Sorter Fiske. I Nærheden af Herregaarden Broholm, en anseelig Bygning, omgivet med Grave; Vaaningshuset har Taarn og Spiir. Korn og Klever stod godt paa Marken, og Skove øjnedes i en viid Omkreds.

Klingstrup Herregaard, hvis Bygninger have intet Fortrinligen, men der er en smuk Have, godt Fiskerie, skjønne Skove, ellers er Egnen kiøn i Henseende til Udsigt, men Jordarterne skarpe, her er en dyb Aae og en Broe, hvorover Passagen falder.

Scaarup Bye kommer man til efter mange Ombøjninger af Veje, Dale, Bække og ubehagelige Kiørseler frem og tilbage. Situationen er afvexlende og skiøn ud over Beltet og Øerne, endeel Skove, seer man endnu, og overtydes ved Sandsynligheden at meget meer fordum deraf har været her i Egnen, hvorfor Byen egentlig forhen er kaldet Skovrup. Kirken er ikke smuk, behøver Reparation, og Præstegaarden er gammel, men har dog endeel godt Tømmer; den nuværende Præst vil vist nok istandsætte Alting behørigen. Præstegaardens Marker ere betydelige, kan blive saare indbringende ved tilbørlig Agerdyrknings Flid, da Beliggenheden viser, at unyttigt Vand kan afledes. Der ere forskiellige Jordarter, men ingen gandske slette; der er en Banke af Naturen, som fortiente at forhøjes endnu meer ved Konst, derfra blev da en særdeles herlig Udsigt, og et nydeligt Vaaningssted for den trætte Vandringsmand, især om Vandet beplantedes i en Runddel med en Snees Aske, Espe eller Lærketræer.


Bønderne i denne Bye og Sogn ere flittige Agerdyrkere, da de alle ere udskiftede, men de giøre kun efter hvad de have seet at lykkes for andre. Deres øvrige Kundskaber strække sig ikke videre end til nogen Christendom efter Pontoppidan. I heele Sognet er der kun et Par af Bønderne som kan skrive, slet ingen kan regne uden blot i Hovedet; derfor har Præsten oprettet en Søndagsskole, hvori alle kan lære at skrive rigtigt og tillige regne, hvortil allerede har meldet sig omtrent en Snees Stykker, formodentlig flere komme siden. Men alle de Unge paalægges at lære at skrive i den ordentlige Skole. Saare faa ere drikfældige, saaledes at de blive beskiænkede, og dog ere der i Skaarup Sogn en halv Snees Kroer, som jeg har læst et Sted paa Prænt, jeg tror i Minerva.

Der omkring i Egnen og Sognet findes gode Professionister, men i Særdeleshed en fortreffelig Uhrmager, navnlig Fisker, der tillige er Orgelbygger og Instrumentmager, hans Arbejde søges meget; men exam. Giordemoder mangle, som dog ere saa nødvendige. Her ere anlagde store og brede Veje, plantede paa Siderne med Piil, og især b1andt disse udmærker sig den Vej herfra til Holmdrup, en vel bygget Bondebye, der i en Snees Aar har været udskiftet„og viser følgelig Frugterne heraf paa de vel dyrkede Agre og Enge. I en Omkreds her forefindes store Skove og dejlige Underskov; men en slem Kiørsel igennem adskillige Omveje, indtil man endelig opnaar den store Landevej, der løber fra Beltet til Svendborg.

Biørnemose, en Herregaard, ligger romantisk skiøn ved Stranden med Udsigt til Svendborg; de mange Øer, Skibene som forbisegle, og er selv omcirklet af Skove, har betydelig Fiskerie og Jagt.

Tveed, en liden Landsbye med skiønne Gaarde og Huse, hvoriblandt endeel ere pyntelige baade paa Bygning, Vinduer, Stakitter og hosliggende Haver. Kirken er liden og smuk med Orgel og dejlig Altertavle. Her stod jeg paa min Vens Grav, forhen Præst her: Th. Ross Højer og Hustrue Ingeb. Plum, Fred hvile over deres Aske!! Paa Præstegaardens Bygninger og Mark er af nuværende Præst anvendt megen Flid og Bekostning, især en Anseelig stor Kornlade, en Qvægstald indrettet paa holsteensk, og beqvem Hestestald, som iblandt andre indeholdt nogle vakre, store Plage.

Der er indrettet en Baggaard til Sviin, Vedkast o.s.v., som indhegnes med en Kanal, der desuden tiener til Vanding for Kreaturerne, Megen Steenrydning var foretaget i Marken, og endeel Steengiærder opførte, dobbelte Grøvter til Vands Afledning; saa jeg behøver ikke at sige hvor godt og ypperligt Afgrøder tegnede sig paa hans Agre og Enge; thi det Heele viiser, at han er en Landmand der bruger Overlæg til det meest nyttige i Jordforbedring. Bøndernes Jorder vidne ogsaa om Vinskibelighed baade med Rydning og Vands Afgravning; de indeholdt ikke meget Sand, men meest Leer, Muld og paa sine Steder Mergel, især hvor Jorden tilforn har været suur, men nu ved Udtørring bleven pløjbar. Paa denne Vej indtil Svendborg seer man endeel gyselige dybe Dale, Banker og Klinter, som fremrage heel stejle, hvorfra Leerklumper nedrulle i Hobetal; derimellem staae Buskase og grønne Græspletter, som er et behageligt overraskende Syn, og seer man til den anden Side, haves næsten den samme Prospekt som paa Biørnemose ud over Stranden og de nærmeste Egne og Skove.

Skitse over Svendborg by ca 1820Skitse over Svendborg by ca 1820 Svendborg ligger i en Dybde, som de fleste Søestæder. Situationen oven for paa Bankerne er skiøn og malerisk, men naar man kommer ned i Byen er der ikke meget Seeværdigt, især for Fodgiængere, da Gaderne ere ujævne, krumme og mange Steder steile, formedelst deres Beliggenhed paa Brinker og Afhældninger. De fleste Huuse ere gamle og agtværdige, fordi Ildsvaade saa længe har sparet dem, dog ere der nogle nye og smukke Gaarde udspækkede med Glas, der glimrer og gnistrer mod Solen. Torvet er stort, og der omkring ere nogle kiønne Boeliger. Kirkerne kunde blive gandske skikkelige af Anseelse, naar de noget blive udspækkede og afpudsede. Handelen er betydelig, især med Fedevahre, hvoraf udføres mange Ladninger; thi de fleste Bønder i Omegnene sælge deres Produkter til de bedste Priser, saasom Seiladsen er god, og Skibene kan lade og losse her ved Broen, der just ikke er stor, men stærk og godt Anlagt; Havnen er skiøn og sikker. En Snees Kiøbmænd omtrent leve her, hvoraf nogle selv eje Skibe paa 20 og 30 Læster ja derover, foruden egentlige Skippere, der og selv eje Fartøjer eller seile for andre. Her er et anseeligt Skibsbyggerværf, som har stort Forraad af Tømmer liggende paa Pladsen, der indeholder desuden de andre Fornødenheder til Skibsbyggerie.


En anden Plads har Oplag af norsk Tømmer og andre Kiøbmandsvahre som kan taale Luften, foruden andre mindre Pladser tilhørende Ejere af de Huse, som ligger omkring ved Stranden, og beboes tildeels af Fiskere og Søefolk. Paa Skibsbroen ere der idelig mange Mennesker og megen Virksomhed, og i Gaderne selv seer man mange Professionister og Botiker, hvor alle vise Flid og Vinskibelighed. Færgegaarden ligger neden for Byen, hvor der er en stærk Passage giennem Taasinge over Sundet og siden igiennem Wemmenæs med Qvæg og Heste til Langeland; alle Taasinger have fri Overfart med Færgebaaden til og fra Svendborg hver Løverdag, til andre Tider maa de betale den bestemte Færgefragt.


I Svendborg ere 2 Sogne som begge tilhobe indeholde næsten 300 Huse og Gaarde, og i alt et par tusinde Indbyggere, unge og gamle iberegnede. Byen er meget gammel, fra Kong Svend Orathes Tid, hvorfra dens Navn hidledes.
Svendborg har endeel Agerjord, som dog er for det meste optaget og opdyrket Skov, der er beliggende paa Banker og Hældninger, følgelig noget vanskelig at pløje, men giver skiøn Afgrøde, da man har Giødning nok at hielpe den med. Der kan græsses got en 5 til 600 Høveder paa Byens Marker, Hver Huus og Gaard har ellers sine visse Agre i Marken, som ej maae afhændes fra Stederne. Her var stort og skiøndt Qvæg, men Sviin taales ikke løse.

Udenfor Byen løber en stor Bæk, der driver tvende Vandmøller, og derfra indledes ogsaa Vandet ved render til Posterne og Brøndene. Ørkild SlotsbankeØrkild SlotsbankeLigeledes uden for sees Rudera af et fordums Slot, og efter al Sandsynlighed har der i Oldtiden været nogle Volde og Befæstninger omkring til Byen, da ventelig dette Slot, der kaldes Ørkel, har været Fæstning. Her har ogsaa været Munkeklostere i gamle Dage, hvoraf nu intet mere er tilbage end Klosterkirken, hvori der blot holdes Faste og Liigprædikener; derved er et lidet Hospital og en dansk Skole. Saa smuk som Svendborg er at see til uden fra, saa ønskede jeg dog ikke at boe inde i Byen, uden at jeg var enten Handlende eller Søemand, thi som Videnskabdyrker er atmosphæren mig for tung i denne lave Beliggenhed; heller da, om galt skulle være, tog jeg Boepæl paa Breininge Taarn; jeg ynder gierne et Sted, der har høj Beliggenhed, med Udsigt og frisk Luft, derfor bliver jeg og, til manges Forundring, boende i mit lille Everdrup, hvor saa mange af mine Formænd ere fraflyttede. Vel sandt, Vinteren er koldere paa høje Steder men Kulden kan tæmmes ved Kakkelovnen, og man nyder derimod saa mange andre Fordele af Naturens Behageligheder; naar den lavt Boesiddende undertiden plages af Taage, mefitiske(?) Dunster, sure Vandstader, uhyre Sneedriver og andet deslige. Ja stormen raser med større Heftighed paa Bankerne end i Dalene! Men selv der, er Vinden ikke saa ubehagelig eller ødelæggende, som naar den indeklemt mellem Biergene, svøber sig om de forekommende Gienstande, og henriver dem med Heftighed.

St. Jørgens Præstegaard er liden men smuk og beqvem bygget; paa Qvisten er der Altan, hvorfra haves en skiøn Udsigt, især da Præsten tillige har meget gode Kikkerter, over Stranden til alle omliggende Egne. Præstegaarden har 7 smaae særdeles frugtbare Vænger, hvoraf nogle ere bortforpagtede for 170 Rdlr. Aarlig, den har tillige Kongetienden af Sognet. I Præstegaarden giøres meget godt og særdeles smukt hiemmegiort Tøj, der i Finhed og indvortes Godhed ikke eftergives Krambodens Tøj. Haven er seeværdig, ikke formedelst Urter, Blomster og Frugttræer, thi dette er tildeels ikke plejet tilbørligen, men formedelst Kilder, Vandspring, Kaskader, Bassin og meget skiøn Udsigt fra nogle Forhøjninger; der ere smukke, naturlige, grønne Lysthuse, Buegange af tykke, ranke Elle og Asketræer; Haven ligger paa en Brink, og Kildevældet bryder nogle Steder ud, hvor det ikke burde. Søen ligger strax neden for, hvor Skibene passere daglig forbi. Her omkring ere endeel Strandhuse, der leve af Fiskerie, og fange Mængde af Torsk, Aal, Makrel, Flyndre, Giedder o.a.dl. Vandet i Stranden voxer og aftager hver 6te Time, naar Uveir ikke hindrer, dog er det ikke saa meget eller saa stærkt, som ved Elben og Ejderen, da her ere ingen Grunde men Dybde nogle Favne fra Strandbreden.

 St. Jørgens Kirke er liden og simpel, der hører egentlig ingen Meenighed dertil uden alene Hospitalet, som er bygt i 2 Længder af Grundmuur til Fattige og Gamle baade i og uden for Bondestanden, hver Lem har Huusværelse, Brændsel, Have og 20 Rd. Aarlig. Dette Hospital er egentlig bygt først Anne 1372 for Spedalske Syge, men nu i sildigere Tider udvidet, tilbygget og forbedret af Hvidkilde Ejere, som bevise megen Godhed imod Lemmerne; deres Haver ligge ud imod Stranden og ere vel dyrkede med adskillige Kiøkkenurter. En bred Port er der igiennem den længste Hospitalsbygning, som Indgang til Kirkegaarden, men tillige saa lav at kun meget smaae Vogne kan kiøre derigennem. Nogle fornemme Hospitalinder boe ogsaa der, som jeg slutter af Gardiner og Skalusier i Vinduerne.

 Seerup er Annex til forrige (St. Jørgens), den ligger ret kiøn ved en Søe der er halvrund; Byen har en Snees Gaarde og nogle Huse, hvoraf endeel ere velbyggede. Et stort Gadekiær, gode Haver og veldyrkede Marker; fra St. Jørgens og hertil er en slem, bugtet steenet, sumpig Vej, derimod den Vej fra Svendborg til Hvidkilde og saavidt Baroniet strækker sig, er saa bred og saavel anlagt, indhegnet paa begge Sider med tætte Hækker, at den overtreffer den Vej fra Kiøbenhavn til Damhuset, thi her ere saa mange Naturens Afvexlinger og Behageligheder, som fryder Øjet, og kiørslen selv saa jævn paa den idelig vel vedligeholdte Vej under Buen af høje, ranke Træer, at ingen Færdsel kan være ønskeligere for den Rejsende.

Paa begge Sider af denne Vej ligger Teglværk, Fabriqver af Bomuldstøj og Strømper, samt Blegepladser, jeg besaa det alt og fandt Indretningen fortreffelig, saavidt jeg kunne bedømme; thi meget overgik mine Indsigter, men Orden, reenlighed og prægtig Bygning var der i alle Verkstederne; Maskinerne smukke, og Folkene høflige og velvillige at vise hvad man ønskede og spurgte om. Teglværket forstod jeg mig dog noget paa, Anlægget var stort, Steenene gode og velbrændte, Indretningen næsten som paa de fleste andre større Værker af det Slags.

Mange nydelige Huse og prægtige Bøndergaarde ved Siderne af Vejen, og alt dette er frembragt af Hvidkildes virksomme og patriotiske Ejere. Jeg kalder Bøndergaardene prægtige, saaledes ere de overalt paa Godset og Baroniet, 3 Længder, alle af Eegetømmer, selv Skillerumme, med brændte Steen i Tavlerne, udfugede, store Vinduer, malede Porte, Dørre, Gaule og Stakitter, nogle Gaarde vare for længst færdige beliggende i deres Enemærker, nogle stode endnu under Arbeide, skiønnere Gaarde har jeg ikke seet i det egentlige Danmark, de ere 40:50 Fag alle Længderne i beregnede, og Stakitter eller Steengiærder i Steden for den 4 Længde.


Seerup Kirke er liden og smuk udvendig, ingen Sirater indvendig, Kirkegaarden er beplantet med 48 høje Grantræer, Jeg hørde Prædiken, og anmærkede at de fleste Folk vare tilvoxne, høje, raske og godt klædte, Kirken var gandske proppet fuld, de stode med Ærbødighed og Andagt, ved Udgangen talte jeg i Hast 170 Personer, men der vare vist flere, thi nogle smuttede mellem de andre, som jeg ikke bestemt kunde tælle. Deres Vogne og Heste uden for Kirkemuren vidnede om den der herskende Velstand og gode Kornegn.

Hvidkilde 1844Hvidkilde 1844Hvidkilde, en Herregaard, Borgegaarden bestaar af 3 grundmurede Fløje, 2 Etager med blaat Tag, Landevejen til Faaborg løber saa tæt der forbi at alle Rejsende kan ses, der ere mange, store og smaae Værelser, kiønne og pyntcde, især en stor Sahl 28 Alen lang og 13 breed, gevælbte Kiældere og mange andre Beqvemmeligheder. Et Stakit lukker Borgegaarden, derimellem løber Landevejen, tæt derhos er en stor Søe, som bag til er bevoxet med stor Skov i en Runddeel; i Søen selv ere adskillige Holme, et par deraf med Træer, Buskase og et lidet Huus; for ved Søen mod Vejen er en Lysthave, engelske Anlæg, Irgange, Sejlsbaade, Fiskerredskab, Hvilebænke, Lysthuuse, fremmede Plantninger, Rørsiv, Joller, Flydebroe o.s.v.; desuden en liden nydelig Vandmølle, hvis Bæk styrter sig i Søen.

Siden passerer man forbi tætte Hækker, høje Steendiger, Buegange, Alleer, adskillige nye Situationer, herlige Kornmarker, forbi Dyrehaven, hvor der er Træer af forskiellige Sorter, forbi dejlige jævne Enge og Moser ind i Frugthaven, bag ved Hovedbygningen, som er omhegnet af ranke, store Elle, Ask og Eegetræer; Haven har alt hvad man vente af en herskabelig Gartner, desuden adskillige fremmede Træer og Planter, saavelsom Pomeranzer, Laurbær og Myrtetræer. I Drivhuset og Ferskenkasserne sagde man mig vel Navne paa adskilligt, men jeg erindrer det ikke.

Ladegaarden ligger for sig selv, ligeledes Staldene, som alt er i god stand, hver Deel til sin Bestemmelse; megen betydelig Skov er der til Gaarden, Markerne indhegnede med Steen, Moser udtørrede, unyttig Buskase opryddet og Agerdyrkningen i en herlig Stand. Gaarden har 8 Hovedløkker hver omtrent af 69 Tdr. Land, hvoraf 3 Aarlig bruges og 5 hvile, drives først til Byg, siden Rug og derefter Havre; 5 Skovløkker, hver af 26 Tdr. Land bruges i 2 Aar til Boghvede og Rug. Enkelt Korntiende oppebæres i Natura af 949 Tdr. Hartkorri, som alt er udskiftet af Fælledskab; der avles Aarlig 3:400 Læs Kleverhøe og Enghøe omtrent det halve. Der græsses med Køer, Ungnød og Heste over 300 Høveder; der fødes Sviin paa Skoven med Olden over 200. Hoverigiørende Bønder ere 64. Her er en fortreffelig humlehave og anden Kiøkkenhave, en anseelig god Tørvemose, Fiskerie i Søen, Aaen og nærliggende Strand.

En anden gammel Herregaard som drives under Hvidkilde ligger strax derved, naar mari igiennem en Allee ved Møllen bøjer om paa højre Haand, og kaldes Nielstrup; Lade og Staldbygninger ere Gruundmuur, Borgegaarden er afbrudt, kun et højt tykt stykke Muur staaer tilbage, hvori ere addskillige større og mindre Huller, disse Rudera og Egnen derhos i Nærheden have ærværdigt Udseende. Man Fortæller at her i Oldtiden skal have været et Kloster og Reliqvier, hvortil de Overtroiske giorde jævnlige Valfarter; enndeel Legende veed Almuen desuden at fortælle om dette Sted, der ikke ere værd at benævne eller igientage.

Wester Skjerninge, en stor Bye, mange godt byggede Huse og Gaarde, Kirken og Vester Skerninge præstegårdVester Skerninge præstegårdPræstegaarden have godt Udseende, jeg var for kort hos Præsten, og kunde ikke besee hans Marker og øvrige Indretninger som Rygtet dog har fortalt saa meget fordelagtigt om, da han baade er theor. og prakt. Landmand; saa meget ved jeg, at han har bortforpagtet sin Avling, med Forbeholdenhed af 8 Køer og 2 Heste, da han som Provst har mange Embedsforretninger.

Her er en skiøn Situation og Udsigt til Kirkerne i Allerup og Egense, som ligge højt, her er et Giestegiverhuus, som har uden for Døren Kongens Navn i Ciffre paa en Tavle, til Tegn paa at det er en priviligeret Kroe; saadan Skildt sees ogsaa flere Steder i Omegnen paa Kroehusene. I Nærheden ligger Bejerholm et smukt teglhængt Sted, med skiønne Marker og Have. Man rejser forbi adskillige Gaarde, der tilhøre Rødkilde, og ere byggede paa en egen besynderlig Maade, nemlig 2 Huuslængder i en Vinkel, hvoraf det ene Huus, der er Lade og Stald er meget breed, høj og lang, det andet derimod et almindeligt Vaaningshuus. De ere byggede godt af Eegetømmer og brændte Muursten, og man sige, der er megen Sparsomhed og Beqvemmelighed ved saadanne Bøndergaardes Bygninger, da de andre Kanter af Gaardsrummet er indhegnet med Plankeværk eller Kampesteen. Afgrøden paa Agre og Enge var just ikke med det Bedste. Landevejen meget god og jævn, tildeels beplantet paa Siderne med Hækker, ellers høje Grøvter, Diger eller Steengierder, thi der er megen Færsel ideligen.

Rødkilde før 1854Rødkilde før 1854Rødkilde, en Herregaard, af Bindingsværk, baade Stue og Ladehusene, men Tavlerne ere smaae, Stolperne sidde tæt tilsammen, saa Bygningerne dog er meget trofast, og man skulle udvendig fra ikke formode at der fandtes saa smukke Værelser indvendig. Gibsningen, Malningen, Betrækket, Panelet, Dørrene, Møblerne, ere alt efter den nyeste og bedste Smag, nylig prydet og ziiret med alt det Fornødne for et fornemt Herskab, og dog er Ejeren deraf med al denne Prydelse, for klog, om jeg saa tør sige, at han bærer sit blotte Navn uden at vil have nogen Karakter, som dog var saare let for ham at erholde efter hans Vilkaar, Fortieneste og patriotiske Virksomhed.

Huus, Marker, Qvæg, Heste, Stald og Møddinger, vise at han er en god Landmand, men hans Anlæg i Haven og Lunden ved Aaen viser end meere, at han har Smag og Kundskab i det Skiønne, og kan lempe sig efter Naturen, hvor Konst og Arbeide har giort gandske betydelige Fremskridt. Jeg mener det Morads langs med Aaen, som jeg i forrige Tider Kiendte for et Uføre, det er nu opfyldt, beplantet med Træer, forskiønnet med adskillige Irgange og Alleer paa kryds og tvers, hvorimellem ere dejlige, jævne Engstykker, endeel Vandfald og Kilder, men især en stor Kilde under nogle store Elletræer, hvori Vandet sees kaagende, sprudlende og idelig opkastende det hvide sand, der drives omkring i Virvler, og giør en meget forunderlig Bevægelse.

Der og flere Steder ere Hvilebænke, naturlige Lysthuse og mange fortreffelige Promenader under Linde, Granner, Aske og Egetræer, over smaae og større pyntede Broer, og langs med Steengierder ud imod Landevejen. Kun Skade, at alt dette Skiønne ligger saa lavt, at ingen synderlig Udsigt kan haves; dog derfor er tildeels nu raadet Bod; der er bygt et højt Lysthuus af Tømmer og Brædder ud ved Aaen paa en forhøjet opfyldt Plads, hvis Konstruktion er giort med megen Smag, og vil koste endeel Penge inden dette Lysthuus gandske bliver færdigt, thi endnu stod det under Arbejde. I Haven er ogsaa et Lysthuus med Altan oven paa, som er en kostbar smagfuld Bygning. Paa denne Højde kan man her med de gode Tubi(?) som haves, see temmelig langt bort især mod Sønden. Haven behøver jeg ikke sige videre om, end den er sørget for med samme Opmærksomhed, der viser sig i alt det øvrige, her er Vandspring, Alleer. Træer, Planter, Urter, Blomster og Kanaler, der ledes ind fra den nær tilgrændsende Aae, som slynger sig omkring i mange Krumninger, hvor der fiskes nogle Ørreder og andre Fiske, dog ej i Overflødighed. Her er en prægtig Stivelsefabrik, som har stor Afsætning, men en Vederstyggelig Lugt i Værkstederne og Damp af den præparerede Hvede hindrede mig fra at besee Indretningen og Anstalterne.

Højere oppe ved samme Aae ligger en Kornmølle, med store Hiul og endeel konstige Indretninger til Perle, Grubbe og Sigteværk; Husene ere byggede overmaade nette og gode, man sagde mig det var en Ejendoms Mølle. Neden for i dammen saae jeg en Mængde Steen, alle sorte, brune eller blakkede af en Slags Slim, der hængte paa dem.

 Wester Aaby, en stor Bye, der har over 60 Gaarde og Huse, desforuden en anseelig Gaard der kaldes Piile, og har været beboet af adelige Familier, Kirken er en Tverbygning som et Kors, har intet udmærkende. Præstegaarden er for det meste istandsat af nærværende Præst, der har smukke Værelser og beqvemme stærke Udhuse.

Der er store holstenske Køer, og en engelsk Tyr, et svært fælt Beest, alle tøjrede i Klever til Knæene, ligeledes var Faarene af en usædvanlig Størrelse, Heste og Sviin fedes, saa alting trives vel og er stort der paa Stedet. Til Præstegaarden er Skov, Underskov, Tørv, Indhegninger med Steengiærder, og meget skjønt Korn, især Hvede. Der er et stort pyntet Duehuus i Gaarden, men Duerne er skadelige for Straataget, dog det samme kan siges om Grenene af Lindetræerne for Vinduerne; men naar Præsten ynder begge Deele, hvad kommer det da mig ved? Bør jeg da raade til deres Afskaffelse? Nej, skulle de Ting bortfiærnes, som jeg ej ynder, fordi jeg mangler fornøden Kundskab om deres Brug og Anvendelse, saa fik jeg vist Fejde med den halve fynske Verden, der ere Elskere af f. Ex. Musik, Kortspil, Lotteri o.s.v., saaledes gaar det i flere Henseender. Vi maa ikke bedømme andres Yndlingsfornøjelser i Sammenligning med vore egne. Et Lysthus havde Præsten bygt i Marken paa en Banke, der er ottekantet, hvorfra haves Udsigt til alle Naboegne, til Stranden og mange Øer, ja til Kysterne af Holsteen og Jylland. Megen Flid var der anvendt paa Marken, hvis Afgrøde stod fortreffelig, der var saaet 9 Tdr. Hvede, 2 Tdr. Rug, 20 Tdr. Byg, 8 Tdr. Havre, 2 Tdr. Erter, og kunne overskues alt her fra Lysthuset, hvis Inskription lyder saaledes: Mariahøj, 1797, Fryd Dig ved Livet. Et smukt Enkesæde havde Præsten opbygt. En nye, særdeles prægtig og stor Skole er bygt af Kammerherre Holst, med Sidebygning til Stald og Lade og de beqvemmeste Indretninger for Ungdommens Undervisning: Skolelæreren lønnes og skikkelig. Et gammelt Hospital, af lutter runde Marksten 5 Qvarter tyk i Muren staar midt paa Gaden.

[Præsten i V. Åby må have været Hans Jørgen Amtnentorp, der var præst i V. Åby &a 1784 – 1818.]

 Aastrup, Annex til forrige, en lang Bye med smal Gade, høje Gierder om Haverne; hvori mange Træer, Humle og Frugter; Gaardene se godt ud i Bygning, Kirken er stor, Markjordene muldede og frugtbringende.

 Strandhuse, ligger ved Sundet imellem Fyen, Drejøe og Ærøe, her seer man Nakkebølle, en Herregaard, der ligger nydelig ved Stranden omcirklet af Skove, og har saa mange Seeværdigheder af Bygninger, Grave, Promenader, Dyrehave, Fiskerie, Kornmarker og Enge. Her i Strandhuse boe nogle Fiskere, Søefolk og Færgeskippere, der sætte Reisende over til Naboeøerne, hvorom man dog maae akkordere, Thi der haves ingen bestemt Taxt. Her byggedes et lident Skib, og Tømmer laae paa Pladsen til flere smaae Fartøjer og Joller. Her staaer en stor Mangfoldighed af Favneved, nogle hundrede lange Stokker Brænde, som nedkiøres af hoverigivende Bønder, for herfra at udskibes, og mange Snese Vogne vare i denne Hensigt her forsamlede for at'aflæsse.

En Skibsbroe er der, som faaer Broepenge af Reisende; til at hæve disse, har Vedkommende sat en gammelagtig Mand der, han passer paa som en Smed at kræve disse Broepenge; og man fristes til at smile naar man betragter hans Eqvipage, Gebærder og særegne Talemaade: Tænk engang; en lille stumpet Figur, med et stort rødt Hoved, iført en grøn Kasket, en meget kort Frakke af Marmorfarve, lyseblaae Hoser, flettede Pampusser. Gebærderne vare underlige med Bukning og Udskrabning ved hvert Ord, Gniden med Hænderne, og Næsesnydning i den stumpede Frakkeflip. Hans tale bestod af mange Komplimenter: saasom ved hvert andet Ord: deres Ord i Æren – verbaliter at tale, har den Ære at recommandere mig o.s.v. Han fortalte at han var en afsat Skolemester, men anledningen dertil bliver for lang at fortælle og udvikle. Hans Embede iagttog han nu med den yderste Nidkierhed, Gud veed hvordan han har passet sit forrige. Herfra sejlede jeg til Ærøe, men da jeg agter at beskrive alle Øerne under et, vedbliver jeg Rejsetouren videre igjennem Fyen.

[Den afsatte skoleholder, der opkrævede bropenge i Strandhuse, kan være Mads Rasmussen Gynger, der fratrådte sin tjeneste i 1799 og bosatte sig i det nuværende Fjellebroen. Han var søn af gmd. Rasmus Gynger i Gjærup, blev skoleholder i V. Aby 1765. Her skulle han have tilsyn med kirken og kirkegården, med ungdommen o.s.v. Han omkom den 5. okt. 1804, da han på vej til Trolleborg for vild om aftenen og kom ud i en mose på Aby mark. Til arv og deling mellem sine 4 børn efterlod han 24 Rdl.]

Igjennem en slem stenet Gyde, hvor utallige Brændevogne gjorde en Skye af Støv tilbage til Vester Aaby, hvor Præsten kiørte med mig i sin Kariol, for at vise mig Naboegnene. Fordybede i samtale om forrige akademiske Tider, da vi havde mangen en moersom Time med hverandre, forfejlede vi Vejen, kom ind i en stor Skov og endelig til en lang Række af opstablede Favnebrænde. Her aabnedes først vore Øjne, at vi vare vildfarne, vi traskede omkring giennem Buskaser, Dale og Bækker for at finde en Gienvej, men Taage just paa den Tid, foraarsagede at vi ej kunde orientere os, og vidste hverken hvor Øster eller Vester var, altsaa maatte vi et got Stykke af samme Vej igjen tilbage, og endeligen traf en indgravet, nylig anlagt Allee, som førde os til Hammermøllen.

Ilde gik det, og vel var det, thi ved denne Fejlkiørsel kom jeg i Bekiendtskab med en Virtuos i sit Slags, Søren Mathiesen i Hammermøllen. Han er Smed og fabriqverer Leer, Skiereknive, Øxer og andet Værktøj net og godt, han har stor Afsætning paa alt sit Arbeide, da dets indvortes Bonitet trækker mange Liebhavere til Fabrikken. I Førstningen var han noget tilbageholdende og siær, men ved længere Samtale blev han høflig og meget velvillig til at vise mig alle sine Anstalter. Hele Værket drives ved Vand formedelst en forbiløbende Aae, som han har vidst at henlede til sin Hensigt og Fordeel; saaledes gaae begge Bælgene ved et Vandhjul, ligeledes de større og mindre Hammere, Slibesteene, Poler-Skiven o.s.v. I et Øjeblik kan han, staaende ved Essen, ved at trække paa en Snor, sætte i Gang og atter standse hvilket Vandhjul han vil, og naar ingen af Maskinerne bruges, gaar Vandet en anden Vej bag omkring. Jeg saae polerede Sager, Rageknive, Saxe, og smaae Hammere, som havde en fiin og smuk Glands; hans Fiilebænk, Fiilhuggerie, konstige Kran, og andet Værktøj, fortiener at besees af Sagkyndige...........

Han har desuden en Bondegaard i Nærheden, hvor Konen er og bestyrer Agerbruget. Siden har han skrevet mig et langt Brev til; jeg maatte beundre ham som Smed, men endnu mere hans smukke Skrivt og gode Stiil fortiener Beundring, dog maae jeg sige han har læst endeel, har en Hoben gode Bøger og Landkort, saavelsom nogle Tegninger i det mekaniske Fag. Et kort Udtog af hans Brev nedskrives i følgende Linier. "Min Fader var Bondesmed i Grønnerup, jeg har staaet i Lære som Klejnsmed i Faaborg, rejste siden til Holstein og Hamburg, hvor jeg øvede mig meere i den Tegning, som jeg forhen havde lært, kom tilbage og fæstede et Huus paa Trolleborg Gods, anskaffede mig mange Redskaber, havde god Søgning og Afsætning paa mine Arbejder, byggede endelig den nuværende Fabrik ved Silkens Aae, med Grev Reventlows Tilladelse og Understøttelse, hvoraf jeg betaler aarlig 80 Rdlr. i Leje. At her giøres mange Ting, som ellers maa forskrives Udensrigs fra, kan ses af hosfølgende Avertissementer i Aviserne den 18de Maj 1790 og 19 Dec. 1795, som viser, at den danske Nation ogsaa har Hoved og Hierne, ligesaavel som Fremmede. I Iversens Avis d. 11. Febr. 1796 bekiendtgiorte jeg min nye opfundne Hakkelsemaskine, der trækkes af en lille Hest eller Stud, og skiærer 6 Skpr. fiin Hakkelse i en Minut. Ved Forsøg har været skaaret i 6 Timer fuldkommen Hakkelse nok til 66 Hestes Foring i 13 Dage. Desuden kunde den skiære fire Slags Hakkelse. Tings Vidne herom haves fuldkommen. Udlovedes 100 Rdlr. for den, som inden et halvt Aar derefter, kunde gjørre en i alle Henseender ligesaa fuldkommen Maskine."
Manden er henimod 60 Aar, og seer ikke ud til andet end en simpel Landsbye Smed, men naar man kommer i hans Værksted og i hans Vaaningsstue, erfarer man Konstneren og Geniet.


Grønderup skole (opf. 1785) en af de reventlowske skolerGrønderup skole (opf. 1785) en af de reventlowske skolerGrønerup Skole er smuk, prægtig, vidtløftig opbygget af den for Skolevæsenet saa nidkiære Brahetrolleborg Ejer, hvor alle skiønne Indretninger haves til at lære Ungdommen, baade i og udenfor Bondestanden, det nødvendige hver især efter deres Bestemmelse. Her vare 52 Lærlinger, hvoraf nogle undervistes i Fransk, Tydsk, Tegning, Musik o.s.v. Her var et lille udvalgt Skolebibliotek. En kiøn Have, Bomskole, Biestader o.s.v.; alting var ordentligt, reenligt og behageligt at beskue.


BrahetrolleborgBrahetrolleborgBrahetrolleborg Herregaard har tilforn været et Kloster, og allerede bekiendt i det 12 Seculum. I de sildigere Tider er den meget istandsat af den Reventlowske Familie. Ved en forbieløbende stor Aae er en anseelig smuk Mølle med konstige Indretninger, desuden ligge der mange større og mindre Bygninger, hvoriblandt Hørfabriken som nu ikke afbenyttes. Bøndergaardene paa Godset ere udflyttede og godt opbyggede, man øjner mange betydelige Jordforbedringer, Plantninger og Rydning baade hos Bønderne, som især paa Herregaardens Marker, og alting viser Vinskibelighed, skiønt Jordarten er just ikke meget frugtbar, men megen Skov, skiønne Enge og Vildt baade i Dyrehaven og udenfor, saavelsom Overflødighed af Underskov seer man allevegne paa Omegnen.


Trolleborg Kirke er den fjerde Fløj af Herregaarden, med Taarn og Spiir, og meget pyntelig baade ud= og indvendig, har et skiønt Orgel og adskillige kostbare Epitafia. Kirkegaarden er afdeelt i gange med Hækker af Ligustrum og Jasminer, hvor imellem hvile Bøndernes Liig af Sognet. Det er en nydelig Iver, at Levende kan finde behagelige, skyggefulde Promenader blandt de Døde. Herskabets Gravsted er indhegnet med Stakitter under nogle høje Træer, men ingen Liigsteen, ingen Gravminde af marmor, blot en Ramme, der laae plat paa Jorden med Glas for, hvorunder stod en kort Inskription. Hele Kirkegaarden omringes med en Rad af de rankeste, skyggefulde Træer, et majestætisk Syn, der opvække Følelse for den Tænkende, der veed, at vi alle skal blive til Støv - men veed ikke hvor vore Been omsider skal hvile. Enhver Rejsende bør beskue dette Seeværdige, og betragte alt det Siirlige og Skiønne baade i Kirken selv og uden for, da Landevejen løber saa tæt forbi, at man kan tælle Minuterne paa Kirkens Uhrskive.


Professor Johan Frederik Oest (+1815), forstander f. Bernstorfsminde Seminarium - det første i provsinsenProfessor Johan Frederik Oest (+1815), forstander f. Bernstorfsminde Seminarium - det første i provsinsen  Bernstorffsminde Seminarium (opr. 1794)Bernstorffsminde Seminarium (opr. 1794)Bernstorfs Minde, saaledes kaldes det ved Trolleborg anlagde Skoleholder Seminarium, tæt ved landevejen. Hovedbygningen er 2 Etager med Kielder under, og mange smaa Qvistluger paa Taget, deri ere mangfoldige større og mindre Værelser, hver efter sin Bestemmelse; Læsestuerne ere med Borde, Bænke og 1 sort Tavle paa Væggen; deri ere skiønne store Kakkelovne af Christiansfeldts Fajance. Sovesalen er uden Varme stor og luftig; hver har sin Seng, hvori Underdynen er stoppet med Hakkelse og den Øverste med Haar, foruden et grovt Teppe;   

 Mindesten professor Oest Korinth kirkegårdMindesten professor Oest Korinth kirkegårddisse Senge ere egentlig for Pensionisterne udenfor Bondestanden, hvoraf her ere endeel fra Kiøbenhavn, Norge, Lolland, Jylland, Holsteen og Fyen. Spisestuen er saaledes indrettet, at Maden rækkes fra Kiøkkenet igiennem en lille Luge. Kiøkkenet selv har endeel Beqvemmeligheder, og desuden en nye Opfindelse med Komfyrer og Ovne, for at spare Ildebrændsel. De andre tvende Fløje have en Korsbygning til Siden, hvori ere Værksteder, Materialkamre og Værelser for Eleverne af Bondestanden, der dannes til Skoleholdere. Der ere og anlagte Plantninger, haver, Vænger og en særskilt Bygning til Sygestue; det har kostet store Summer, men Skade, at Beliggenheden er ikke valgt godt, thi de høje Bygninger ere udsatte for alle Vinde, den store skovstrækning sønden for Gaarden tager megen Soel og Hede bort de varme Dage om Aaret, men bidrager ogsaa til desto meer Kulde om Vinteren. Paa den Slette hvor Gaarden ligger er ingen behagelig udsigt, da Omegnen dog har saa mange andre herlige Situationer.


Siden 1795 den 1 Juli, da Seminariets Virksomhed begyndte, have allerede været optagne 24 Elever fra forskellige Egne, hvoraf endeel ved anstilte Prøvelser have gjort de heldigste Fremskridt i de Kundskaber der udfordres til duelige Skolelærere. Pensions Anstalten, som nu er udvidet til større Virkekreds, har nu henimod 40 unge Drenge baade af Borger og Adelstanden, enhver betaler Aarlig 120 Rd., hvoraf det halve forskudsviis, og da lærer hans Sprog, Musik, Haandarbejde o.s.v., har Kost, Kammer, Seng, varme, Skrivermaterialer, Vask, Reparation paa Lintøj o.s.v., og er desforuden under Opsyn til at iagttage Orden og Reenlighed. Der sørges ogsaa for Gymnastiske Øvelser, hvorved de unges Kræfter og Behændighed i Legemet udvikles og formeres; og hvo der har Lyst, gives fornøden Anvisning i at snedkre, dreje, fiile, indbinde Bøger o.s.v.. Af Sprog læres der Dansk, Tydsk, Fransk, Latin, Engelsk, ligeledes det brugbare af Tegning, Mathematik, Regning og Skiønskriverie.


Flid, Orden og Sædelighed, erfarede jeg overalt, baade blant Seminaristerne og Pensionisterne, saa jeg med Føje ønskede, at alle disse tilsyneladende skiønne Anstalter maatte danne duelige og retskafne Borgere for Staten, og at deres Kundskaber maatte blive grundige, dybe og vedholdende, saa de i modnere Alder kunde bygge med Sikkerhed paa den grundvold som her lægges.

(Afsnit udeladt foreløbigt)
Da Nyborg Amt strækker sig til denne Egn, hvor Salling herred (?), saa vil jeg her i en Samling tilføje de Anmærkninger jeg deels har erfaret deels faaet opskrevne om adskillige Deele i dette Amt. De fleste Bøndergaarde staae for 5 til 7 Tdr. hartkorn; nogle faa dyrke Hvede, ellers almindelig Rug, Byg, havre, og hvor Jorden ikke er for sandet og let, da tillige Kløver og Erter. Jorden brækkes enten til Byg eller Rug, bærer 3 Halme og hviler i 3 Aar. Stude tillægges sielden, derimod holder en Bonde 5 til 8 Kiør, hvoraf han sælger ligesaa mange Fierdinger Smør, foruden det der forbruges i Huset. En god Koe koster 20=25 Rdlr., Bondehest 40=50 Rdlr. De fleste Gaarde ere udskiftede, nogle udflyttede; de paa sandige Jorder dyrke meest Rug og Boghvede. Folkeløn er for en Karl 24 til 32 Rdlr., en Pige 10 til 16 Rdlr., Daglejere paa egen Kost 24=28 skl.; nogle Egne give endnu mere, Bonden betaler vel ikke saa meget i Penge, men saa giver han Folkene tillige Klæder o.s.v. Røgtobak bruges for en Deel, ved Søestederne derimod Skraatobak og Konerne det kiære Kaffe; Brændeviin bruges meget, men saare faa ere beskiænkede. Betlere ere der allevegne en Deel af, især ved Kroerne og Færgestederne, som omringe de Rejsende. Af Indhegninger haves alle Slags, Steengjerder, levende Hegn, Jorddiger, Grøvter, Riis og Tiørnegjærder, og det er meget godt giort. Staldforing bruges ikke uden i det mindre hos enkelte smaa Familier, de fleste tøjre Qvæg og Heste, nogle lade dem løse i Løkker, især hvor Kløver ikke haves. Deres Plove, Vogne og Kiøretøj ere lette og nette, deres Heste raske og ved god huld, men Faarene ere paa nogle Steder kun smaa og striduldede. Ildebrændsel haves ingen Mangel paa. Der ere mange vittige og kyndige Professionister blandt Bondestanden. Hjemmegjort Tøj af alle Slags forarbeides særdeles smukt og til billige Priser. Deres Klædedragt er kiøn og Træskoene især pene. Tjenestefolkene ere vanskelige; jeg hidsætter hvad Minerva har sagt i Maj 1800: "Tienestefolkene i nogle Egne af Fyen besidde Selvraadighed og Uvillighed, de vrage Maden, især ere Huusmænds Børn de slemmeste. Erter og i Særdeleshed Grød er deres kiæreste Føde, Flesk er paa mange Steder deres eeneste og kiæreste Suul. Der ere mange Kroer; Vi have ret gode Love imod Kroehold og Drukkenskab, men naar disse nu ikke adlydes og overholdes, hvad da ? og dette er just Tilfældet."


Nyborg Amt er det frugtbareste i hele Fyen, har de største Skove og betydeligste Fiskerie, Jordarten er og for det meste God og mindst sandet; Humle og Bier findes der ikke saa meget af, som paa andre Egne. Hoveriet er bestemt, og man hører sielden misfornøjede Bønder; de ere ikke for nogen Stridighed, men er velvillige, dog - der kan findes brodne kar i alle Lande. 

Thorseng, en Øe, 2 Miil lang og 1/6 bred, er bekjendt i Historien af den tappre Admiral Niels Juul, som fik den af Kongen, og hans Afkom ejer endnu Øen og beboer Waldemars Slot. Da jeg sejlede hertil fra Ærøe kunde jeg tildeels med blotte øjne tælle 16 større og mindre Øer der i Nabolaget, hvoraf 4 har deres egne Kirker, andre have Gaarde, et Par ere, som meget smaae, ubeboede; iblandt de større er Lyøe mærkværdig, fordi Kong Waldemar 2 der blev fangen 23 Junii 1223, ført paa et Skib til Swerin, og efter tvende Aars Fængsel endelig løsladt for 45000 Mark Sølv og 1000 Alen flamsk Skarlagen, som for en stor Deel bleve indsamlede ved Undersaatternes frivillige Gaver, dog et Par Provindser undtages, som ikke vilde give noget til Kongens Løse-Penge. Her paa Lyøe boede den fordums store Konstner Pastor R. Holm, som til Tidsfordriv paa denne eenlige Øe arbejdede skjønt og fortreffeligt i Rav, Perlemor, Elfenben, Skildpadde, Jern og Messing, hvoraf endeel endnu er tilovers hos Familien.
Thorsengs Land er ikke bjergagtigt, men for det meste fladt, undtagen ved Bregninge Kirke der ligger meget højt. Her er got Kornland og skjønne enge, betydelige Skove af Bøg og Egetræer, saavelsom endeel mindre Buskasse af Elle, Ask, Hessel o.s.v. Her ere 3 Kirkesogne og 17 Landsbyer foruden enkelte Gaarde. Indbyggerne ere flittige, gode Søefolk og give sig meget af med Skibsbyggerie. Landet er næsten ovalt, kun en stor bugt gjør Stranden ind ved Wemmenæs, hvor der en lang Skovstrækning.

Fra Windebye Færgegaard rejste jeg omkring paa begge Sider af Landet. Vejene vare godt vedligeholdte, Gaarde og Husene ret gode og Kornet loved den ønskeligste Afgrøde, forbi Veltepose Mølle og nogle eenlige Steder til en Bondebye Troense, hvor alle husene ligge ved Stranden og ere for det meste beklædte med tjærede eller malede Brædder, de have smukke Haver indhegnet med Plankeværk og Stakitter. Indbyggerne ere Søefolk eller egentlig Skibsbyggere, saa der nedenfor Strandbrinken sees endeel større og mindre Fartøjer i Arbejde, og desaarsag boe her ogsaa endeel af de dertil fornødne Professionister. Her ligge ogsaa endeel skibe for Anker, da her er en Havn for dem i stormende Vejr. Om Troense ellers driver nogen Handel veed jeg ikke, men Folkemængden er stor og Vaaningerne ere mange, hvorfor ogsaa her nyelig er opført et smukt Skolehuus af Grundmuur, indrettet med alle Beqvemmeligheder; man sagde mig at der i Troense ere 100 huse og omtrent 600 Mennesker; de eye ongefæhr en Snees Skibe fra 3 til 10:100 Tønder, og der bygges aarlig en 6-10 Skibe, som sælges igjen til andre. Skibsbyggerne her ere saa berømte og duelige, at de forskrives herfra til Sælland, Fyen og Holsteen, for at arbeide i dette Fag, saa denne lille bye med Tiden maaske kan blive en anden Marstal. Den gode Havn som er her lige overfor ved Kidholm er egentlig en Indviig af Stranden paa Thuree, hvor der ere endeel Gaarde, og en Kirke, Annex til Svendborg,ogsaa der er stor Skov og gode Jorder og hele Thurøe er næsten gjennemskaaret af bemeldte Strandens Indbugt.


Hr. Pastor Krarup der paa Landet har venskabeligst tilsendt mig følgende Oplysninger: ”Hele Thorseng er udskiftet og nogle byer allerede for en 17-18 Aar siden. En heel Bondegaard har 6 Tønder Hartkorn og 30-50 Tønder Land. Nogle Huse har 5, andre 3, men de fleste kun 1 ½ Tønde Land Udsæd. Hvede dyrkes her saavelsom andre Kornsorter. Nogle pløje med 2 Heste, ellers sædvanlig 4, og de fyenske Plove ere her i Brug, men Plovstude veed man ikke af at sige. Her fanges megen Strandfisk: Torsk, Aal, Flyndre, Hornfisk, Makreler, og undertiden Sild i saadan Mængde, at en Snees sælges for ½ sk. Og er endda ikke altid afsættelige. Ferskvands-Fiskeriet er ubetydeligt, thi først nu har Herskabet begyndt at besætte nogle Damme med Karper, Karudser o.s.v.

Bønderne inddele deres Jorder i 5 til 6 Dele, der de første Aar tage Havre, gjøde til Byg, derefter Rug, Ærter, Byg eller Havre med Klever, som slaaes eller afgræsses i to Aar. Bønderne svare en vis Afgivt for Konge, og Kirketiende til Godsejeren, som bestemmes i Fæstebreve; Præstetienden hæves af Gaardmændenes Jorder in Natura, men af Huusmændenes i Penge; Jordarten er Muld og god Leer, men i Bregninge Sogn for det meste sandagtig; her er meget stort Vildt, samt Harer og Agerhøns. Og i strænge Vintere ere der aabne Stæder paa Stranden, hvor der gives et Slags Kildevæld, undertiden bedækkede med Svaner, Vildænder og Gjæs, hvorefter hver Mand gaar ud paa Jagt og fanger mange. Uagtet her er saa megen Skov, Underskov og Tørvemoser, er dog Ildebrændsel dyrt, men Mangel just ikke. Af Steengjerder findes endeel, ellers er det sædvanlige Hegn dobbelte Grøfter med Riisgjerde ovenpaa.

Det var Synd at beskylde Bønderne for herskende Laster – braadne Kar i alle Lande er ogsaa her Tilfældet – og da de fleste Bønder ere velhavende, saa holde de mange Tjenestefolk, hvoraf største Parten ere Fyenboer. En Karl faar i Løn 30-40 ja undertiden 50 Rd., en Pige 10-18 Rd.; de fleste Bønder gjorde alt Gaardsarbejde paa Øen, og ere nemme til Haandværk. Endeel afgive sig med at kjøbe Heste i de andre Provindser og sælge dem efter Udføringen til Holsteen. Af 180 Gaarde gjøre kun 54 Hoverie efter bestemt Forening, alle de øvrige betale med Penge, men forskjellige; thi de yngste Fæster give 6 Rd. Pr. Tønde Harrtkorn i Hoveriepenge.”

 Waldemars Slot er opbygt af Christian den 4de, efter den Tids Smag meget smukt og trofast, siden ere Bygningen og Værelserne forskjønnede og udpyntede især af de Juellers Familie; den gamle fordums prægtige Have er vedligeholdt med idelig nye Forbedringer, og som nyelig i Slotshaven bekostet et prægtigt engelsk Anlæg af endeel gode Træer. Slottet har en smuk Situation ud til Stranden, men Udsigten er ikke vid eller afvexlende. Jeg besøgte en ærværdig Mand, som forhen havde været Inspectør ved Slottet, han henbragte sin Tid i en smuk Bopæl nedenfor Slottet tæt ved Stranden, med adskillige Moerende, deriblandt saa jeg en sjælden og betydelig Samling af ældre og nyere Landkort.
Hovedgaardstaxten er 56 Tønder Hartkorn, Skovskyld 13 Tønder og Mølleskyld 6 Tønder. Her er nu indført en nye Agerdyrkningsmaade paa engelsk med Rødder, Kaal, Bønner o. desl. Slottets Ladegaards Jorder drives da med Brakfrugter: Kartofler, Turnips, Rødkaal, Gulerødder, andre Kaalsorter o.s.v., derefter Byg med Klever som fremvoxer i 2 Aar, siden Rug eller Hvede, derefter Ærter eller Vikker og endelig Havre med Klever. Da Hoveriet er bestemt, saa maae Ejeren leje en Hoben Folk til deres Dyrkningsmaade og bruger engelske Plove, Drillmaskine, skotske harver, og flere andre Avlingsredskaber,som alle ere lige dannede med dem paa Bekkeskou i Sælland.

 Bregninge Præstegaard er godt bygget, og forbedres mere ved Udpyntning af nuværende Præst; man gaaer op ad en sandig Banke til kirken, paa hvis Taarn er indrettet af Thorsengs Herskab et Observatorium med Vinduer til alle Sider; her finder man endeel astronomiske Redskaber og deriblandt en meget god Tubus af 5 Alens Længde, som ved Hjul og Tridser kan stilles hvorledes man ønsker; Kirkesangeren, som er en sagkyndig Mand i dette Fag, anviser enhver Rejsende, jeg kunde igjennem Kikkerten see ind i Fyen, Sælland, Holsteen og Lolland, der er et indrettet Karte over de fjernere Stæder, og man viste mig saaledes baade Slagelse Kirkespiir og andre høje Taarne. Det Hele har kostet meget, men er værd at see, kun at man ikke maae gaae for hurtigt op og ned af de mange Trapper, thi ellers vil man finde nogle Dage derefter i Knæe og Seener, at man har klavret op paa Bregninge Kirketaarn.


Man anpriser Thorseng Slots Agerbrug til Efterfølgelse flere Steder, og paastaaer at intet af al Slags Dyrkning betaler sig bedre – vel mueligt! – men jeg seer paa Bekkeskou hvad det koster, hvor mange Folk der udfordres, og Afgrøder af den følgende Sæd; var der altsaa ikke et saa stort og betydeligt Antal Huusmænd og andre Daglejere paa Thorseng, vilde den virksomme, indsigtsfulde og liberale Ejer aldrig kunne have opstillet det ædle Mønster paa raffineret energisk Cultur efter den største Maalestok. Det beundres med Rette og det vilde uden Tvivl blive efterfulgt af Mange kraftig tænkende Jordbrugere, saafremt de kunde erholde de fornødne og øvede Hænder til alle Tider; [Udførligt herom har Stiftsamtmand Helfried skrevet i sine Bemærkninger om Parcellering, Kjøbenhavn 1805] men samme er næsten en Umulighed i de fleste Egne, især nu for Tiden, og den Selvejer, som begynde paa denne virkelig gode Dyrkningsmaade, uden bestemt at kunde vide hvor han kan faae Daglejer, han bedaarer sig selv. - Jeg kan af Erfaring sige og sande, at jeg har maattet lade mange nyttig og fortrinlige Sædearters Dyrkning blive blot ved et lille Forsøg – thi Daglejer har ikke været at tilvejebringe paa de Tider man meest behøve dem, endog for en overdreven høj Betaling.

Wemmenæs Færgegaard er stor og godt indrettet baade ude og indvendig. Haven har skjønne Træer og Jordfrugter, der er en kjedsommelig Vej især fra næste Bondebye hertil, fordi Steenbro og atter Sand byder Vognene at kjøre saa lempeligen, og desuden den store Indbugt af Stranden foraarsage at Vejen gaaer i en Halvcirkel og Færgegaarden kan sees længe før man kom der.
Paa Thorseng har fordum været 2de gamle Slotte, hvoraf man endnu seer Rudera og især Spor af Voldene; disse har været meget bekendte i Historien allerede i det 13 og 14 Seculum; og overalt er Landet saa skjønt at nok adelige og fyrstelige Personer kunde faae Lyst at boe der.