Proprietær- og præstegårdene

| | | | |

Af H. Zangenberg
Uddrag fra Det danske landbrugs historie.(1925-33) bd. iv, s. 22ff

Inden for det danske landbrug har vi endnu en række større gårde, som ikke kan sidestilles med herregårdene, men som dog både med hensyn til bygningerne og selve landbruget er af adskilligt større format end den almindelige bondegård. Der tænkes hermed særligt på de selvejergårde, der går under navnet proprietærgårde, og på vore præstegårde.

LangkildegårdLangkildegårdLangkildegårdLangkildegårdLangkildegårdLangkildegårdProprietærgården har undertiden fået ry som mindre herregård, og noget rigtigt kan der måske være i denne opfattelse, men dens udvikling fra den oprindelige selvejer-bondegård til storgård kan bygningshistorisk set ikke sammenlignes med herregårdens. Lundegård i Lunde by og sognLundegård i Lunde by og sognAmalienlundAmalienlundAmalienlundAmalienlundDens indretning og udseende har i høj grad været afhængig af ejerens økonomiske stilling og hans smag, og der kan hverken i indretning eller byggemåde påvises nogen regelmæssig eller ensartet udvikling gennem tiderne. Enkelte steder har proprietærgårdenes grundplaner endnu i det 19. årh. haft en vis lighed med den, der har forekommet i den pågældende egns bondegårde, hvorved de har røbet deres oprindelige slægtskab med disse. Andre steder har de ved deres udseende allerede tidligt adskilt sig fra bondegården som f.eks. på Fyn, hvor de i den sidste halvdel af det 17. århundrede omtales som små herregårde, muret med røde mursten og prydet med karnapper. Pilegård eller Leiholm i Vester Åby sognPilegård eller Leiholm i Vester Åby sognI hele deres indretning og bygningsydre er de således en blanding af storgård og bondegård og rummer egenskaber fra begge disse gårdtyper, hvorfor de har mindre interesse som særtype betragtet, især da deres udviklingshistorie og tildels også deres byggemåde i det store og hele er den samme som bondegårdens. Det samme kan måske også siges om vore præstegårde. Dog har disse for det meste en endnu større lighed med bondegårdene. I såvel udhuslænger som i beboelseslængerne går ofte de fleste af bondegårdens rum igen. Skerningegård - Vester SkerningeSkerningegård - Vester SkerningeBejerholm, Ollerup sognBejerholm, Ollerup sognHovedbygningen til Ullemose (opf. 1854) fra gårdsidenHovedbygningen til Ullemose (opf. 1854) fra gårdsidenBeboelseslængen kan undertiden være af en ret anselig størrelse, fordi den tillige kan indeholde bolig for præstens medhjælper i embedet eller hans gårdbestyrer. Men det er kun undtagelsesvis, at præstegården, som f.eks. i Glud ved Horsens, har været en fuldstændig efterligning af herregården med dennes tvedeling, her i to trefløjede gårde, hvoraf den ene indeholder stuehusbygningerne og den anden, der nu er nedbrændt, indeholdt ladegården. En vis bestræbelse kan der også være i nogle egne for at dele den firkantede gårdsplads i to, en pynteligere og beplantet del ved stuelængen, og en mere almindelig bondegårdsplads med mødding ved avlsbygningerne, men denne deling tilhører for det meste senere tider og er ikke oprindelig.


Bregninge præstegård på TåsingeBregninge præstegård på TåsingeSåvel i byggemåde som i konstruktion følger præstegårdene ofte den pågældende egns bondegårds-skik, men der synes navnlig med hensyn til enkelthederne i deres tømmerværk at kunne spores en vis påvirkning fra købstadhuset, ligesom også beboelsesbygningen ofte er udstyret med flere rum, som er ukendte i den gamle bondegårds grundplan. Dette sidste har dog ikke altid været tilfældet, hvad der f.eks ses af, at en præstegård ovenfor Gudhjem på Bornholm, som er blevet nedrevet i vor tid, var en enlænget bygning, opført i tidsrummet 1692-1732, hvori beboelsen udgjorde fire fag. Resten var indrettet til udhusrum. Skt. Jørgens præstegård v. SvendborgSkt. Jørgens præstegård v. SvendborgSamme træk med beboelse og udhusrum i samme længe genfindes i Voldum præstegård i Randers amt og i Verninge præstegård (opmåling 1897)Verninge præstegård (opmåling 1897)grundplanen af Verninge præstegård i Odense amt, hvoraf det fremgår, at beboelsen ofte har været alt andet end herskabelig, og i virkeligheden har den mange steder i ældre tider ikke været synderligt større eller anderledes indrettet end bondegårdens beboelse. Således havde f.eks. Brandstrup præstegård i Vindum sogn (Viborg amt) omkring midten af det 19. århundrede et stuehus, hvori beboelsen bestod af bryggers med skorsten og bagerovn, køkken med skorsten og bagved liggende folkestue med alkove til pigerne. Dagligstue, forstue og storstue med et par vedliggende mindre gæstestuer. En kvist eller et korshus var tilbygget i senere tid og indeholdt et sovekammer og præstens studerekammer, men oprindeligt har disse rum manglet, og præsten har kun haft de omtalte to stuer.
Langå præstegårdLangå præstegårdNørre Broby præstegårdNørre Broby præstegårdLignende beskedne boligforhold synes at have eksisteret i præstegården i Vester Hæsinge, hvor en skifteprotokol fra 1696 nævner både stuerne og disse udstyr. I øverstestuen fandtes en jernkakkelovn med udgravet (udskåret) træfod, en billedskåret seng og kiste, en himmelseng, et udtrækket egebord (udtræksbord), en bænk og 7 stole med og uden læder. I mellemstuen var bord og bænke, i børnenes kammer stod blandt andet et udgravet skrin med fod under, og dagligstuen - meddeler skifteprotokollen - er både sovekammer og studerekammer; men præsten har dog sit eget arbejdsbord med bogskab under, et andet grønt egeskab har han i fællig med sin kone. I den jernbundne kiste har konen forvaret sit eget linned og børnenes tøj. Den udgravede egetræs seng er for præsten og hans kone, slagbænken for de mindre børn.
Ringe præstegård før 1895 -Ringe præstegård før 1895 -Avnslev præstegårdAvnslev præstegårdMange af vore præstegårde blev i tidens løb omdannede, og selv om der derved blev indrettet anseligere og rummeligere boliger, beholdt de fleste præstegårde dog ofte adskillige lighedspunkter med omegnens bondegårde. Imidlertid har indførelse af grundmur sikkert bidraget stærkt til ændringer af både grundplanerne og udseendet af præstegårdenes stuehuse, men dette skete ret sent. Især må to præster nævnes for deres interesse for teglbrænderiet og som foregangsmænd for indførelse af grundmur.
Frørup præstegårdFrørup præstegårdOmkring 1670 begyndte præsten i Bevtoft (Haderslev amt) Jørgen Boysen som en af de første i disse sønderjyske egne at brænde mursten. Eksemplet efterfulgtes af bønderne, og 80-90 år senere fandtes der teglovne i så godt som hver by af de vestre herreder i Haderslev amt, og bygningernes ydervægge, der før havde været bindingsværk, var da blevet opført af grundmur. I 1757 lod præsten Niels Hurtigkarl i Grønbæk (Viborg amt) sit stuehus opføre af brændte sten, som han selv havde ladet forme og brænde ved en mands hjælp, og stenene havde han givet sin egen form og størrelse. Dette eksempel synes dog ikke at have haft nogen betydning for denne egns byggeskik, da der ikke her, som i de ovenfor omtalte sønderjyske egne var følelig mangel på skovtræ til fornyelse af tømmeret i bindingsvæggene.
Ved de af præsterne foretagne ændringer og udvidelser, nybygninger og haveanlæg gennem tiderne er der tilført vore præstegårde en egen kultur, som endnu i vor tid spores i enhver gammel præstegård, og som hæver denne gård over bondegården.
Skellerup præstegårdSkellerup præstegårdVissenbjerg præstegårdVissenbjerg præstegårdOprindeligt har der dog næppe været nogen større forskel på disse gårde, og selv om præstegården i tidens løb, navnlig i slutningen af det 18. århundrede og den derefter følgende tid, er blevet hævet over bondegården, ved delvis efterligning og indførelse af købstadens bygnings- og boligkultur, så er dens bygningshistoriske udvikling dog i det væsentlige den samme som den, der er kendt fra vore bondegårde.

Vester Skerninge præstegårdVester Skerninge præstegård

Øster Skerninge Præstegård: Øster Skerninge Præstegård ca 1896. Bygningen kan dateres tilbage til sommeren 1765, efter at den oprindelige præstegård var nedbrændt den 29. april samme år. "Billedet viser formentlig præstegårdens oprindelige udseende, og var da 17 fag langt. I midten af 1920-30 årene blev der bygget 2 fag til mod syd. Senere er der kommet flere vinduer i vestsiden."I 1971 overgik præstegården til privat beboelse, og tilbage af den oprindeligt firlængede gård er kun stuehuset.Øster Skerninge Præstegård: Øster Skerninge Præstegård ca 1896. Bygningen kan dateres tilbage til sommeren 1765, efter at den oprindelige præstegård var nedbrændt den 29. april samme år. "Billedet viser formentlig præstegårdens oprindelige udseende, og var da 17 fag langt. I midten af 1920-30 årene blev der bygget 2 fag til mod syd. Senere er der kommet flere vinduer i vestsiden."I 1971 overgik præstegården til privat beboelse, og tilbage af den oprindeligt firlængede gård er kun stuehuset.Øster Skerninge PræstegårdØster Skerninge PræstegårdStenstrup PræstegårdStenstrup PræstegårdAktivitetsgården 4HAktivitetsgården 4HKirkeby gl. Præstegård -  1644-1795 annekspræstegårdKirkeby gl. Præstegård - 1644-1795 annekspræstegårdØster Skerninge gl. præstegårdØster Skerninge gl. præstegårdRyslinge præstegårdRyslinge præstegårdOllerup præstegård: Harald Balslev: Uddrag fra Fra fynske Præstegaarde (1944): "Sydfyn og Bredsdorff'erne" Aksel Dencker Jensen: Jomfru Ottilie ChristensenHans Nørgaard: Ollerup præstegårdOllerup præstegård: Harald Balslev: Uddrag fra Fra fynske Præstegaarde (1944): "Sydfyn og Bredsdorff'erne" Aksel Dencker Jensen: Jomfru Ottilie ChristensenHans Nørgaard: Ollerup præstegårdVester Skerninge præstegård (fra havesiden)Vester Skerninge præstegård (fra havesiden)Den største og talrigeste del af vore landbrugsbygninger, landsbyernes bondegårde og huse eller enkelte egnes enligt liggende gårde, har med hensyn til deres byggemåde været underkastet ganske andre forhold end de, der har været gældende for de foran omtalte bygninger.
De forskellige egnes særlige landbrugs- og naturforhold har haft en meget væsentlig indflydelse såvel på bygningernes indretning som på deres udseende og konstruktion, og da adgangen til at forskaffe sig byggemateriale på grund af naturforholdene har været meget uensartet landet over, har følgen været, at bygningerne i nogle egne har fået et ret stateligt og tiltalende ydre, medens andre egnes bygninger kan synes yderst tarvelige og beskedne. Indretningen af bygningerne har været betinget dels af de krav, som landbrugets størrelse og drift har stillet til mængden af rummene og disse brug, og dels af den særlige skik, som har været herskende der på egnen, bestemt bl.a. af det daglige liv, således som det levedes både inden- og udenfor den gamle bondegårds eller husmandshusets vægge.