Mine oplevelser på Billesbøllegård 1963 - 2001

| | | |

Mine oplevelser 1963-1966

1963

Det blev en vinter med både kulde og en del sne,selve snekastningspligten var overtaget af kommunen ;men vi havde jo vores egen at flytte med.Vi prøvede med grønhøsteren på Godtfreds vej, og med løs fygesne kunne den blæse det langt væk; men den sad jo bag traktoren og var sneen mere end 1m høj kørte vi fast .Ellers gik vinteren med møder og med det sædvanlige arbejde med at få tærsket,lavet brænde og ryddet op.Vores karl rejste og i nogle måneder klarede vi os med forskellig hjælp,Valdemar,s hjalp i roerne . Morbror Aage som tidligere boede i Findinge, havde efter at Kirstine var død, solgt sin ejendom og boede nu i Odense havde nogen fridage og hjalp også i roerne.En søndag var vi sammen en tur på Rømø,en heldagstur i fint vejr som vi husker med glæde . Vi skulle det år have afstemning om nye jordlove og bølgerne gik højt,VU var sammen med Venstre og Landboforeningerne med i en stor N E J kampagne det var for rødt,og blev stemt ned. VU havde lige ved den tid en udflugt til Svendborg og den aften, inden vi kørte hjem, satte vi små røde klistermærker med nej på alle de biler der stod på parkeringspladsen,så vi gjorde hvad vi kunne. At så en del af forslagene senere er sneget sig ind af bagdøren er en anden sag. Som bestyrelsesmedlem i venstre skulle jeg være med til at køre for de ældre til valg og jeg kørte bl.a for Laurine fra Frydenlund ,hun var over 100 år, men var klar over at det var vigtig at stemme! Loftet på svinestien der altid var lidt farlig at færdes fik vi lavet med gamle loftbræder fra foderstoffen i brugsen,det vil sige det var mureren der havde dem.FAF flyttede fra brugsen til nye haller og siloer i Grønnemose . Den første ensilagesilo der var lavet af cementsten skiftede vi ud med en Colstrup silo 4m trykimpreneret træ .Arealet med roer blev udvidet og dermed brug for mere siloplads.Ved efterårets maskindemostration ved Tybring så jeg og smeden på roeoptager med læsseellevator.Det var en enrækket Fiona fra Bogense og vi købte den og den virkede godt,den kunne køre i 2 gear og læssede bagud i vognen og der var et par tons på en halv snes minutter.Ulempen var da vi senere fik en JF aflæsservogn, skulle spænde traktoren om for hvert læs; men lettelsen var stor.Grønhøsteren blev også brugt til ensilering af græs,og der blev også hentet græs til staldfoder. En af mine kammerater i VU Arne Henriksen havde fået en god stilling som salgsleder efter SekretærJørgensen .Der var i de år en del export af avlsdyr til bl.a.Arabien og Arne havde været med til opkøbene og jeg husker at han ved høstfesten fortalte mig at han måtte følge med en sending og at han glædede sig-han var rejsevant,havde været i USA .Om tirsdagen mens jeg malkede, kom mor og fortalte at Arne var styrtet ned i Frankrig efter en mellemlanding,Den store Herkules havde ikke kunnet komme over et bjerg.Sådan en ulykke er ikke nem at takle,alle kammerater var med til begravelsen i Gelsted,det var ikke til at fatte at sådan noget kunne ske.Det firma der fløj måtte derefter ikke mere komme i Danmark. Hen i efteråret fik vi en karl igen selv om mere mekanik lettede og var hurtigere så er det jo ikke alt der kan gøres med en traktor,der var stadig håndarbejde,de traditioner der var med at have urtehave og frugt kartofler og alt det der sådan set ikke var penge i tog tid;men holdt lidt af de gamle traditioner i live . Vi så ligesom lidt mere til familien efter vi havde fået bil,det var let lige at smutte et par timer og det blev da til besøg bl.a.ved Frode og Lena som nu boede i Avnslev efter at han havde fået arbejde ved DSB i Nyborg. Ved Aksel og Thea var vi til Poul Henning,s Konfirmation.Der var adskellige fødselsdage.Krista, Viggo,s kone fylgte 60 og der kom vores nye præst-Balslev.---Jeg husker helt den aften-der var virkelig travlt.Marie som kørte med ,ville hjem lige efter spisning så det klarede jeg-på vejen der gik en soldat--det var synd syntes jeg--han ville sikkert gerne hjem----til ---Harndrup-så igen til resten af festen i Fjelsted og så mor hjem,--og så mig videre til Nr.Aaby hvor VU holdt noget der lige var blevet moderne,nemlig midnatsbal !

1964

Der var stadig noget at forbedre både i mark og stald,i marken blev kornarealet skåret lidt ned og græsarealet og roearealet udvidet og det tradionelle sædskifte blev i nogen grad forladt .Vi købte halm og lejede græs omme ved skoven-Mestermarken-.Den mark købte vi efterhånden 4 td.l for 16000 kr. Vi lagde marken om med havre det første år og så varig græs til kvier Prisen pr. td.l. som vi gav var den samme som der blev givet dem der måtte afgive jord til den nye motorvej der lige var startet bygningen af ved Gribsvad.Hele dette arbejde med motorvej betød en ændring af vores bæk.De fjernede en del moser der havde afløb herforbi og det betød at bækken i tørperioder løb tør, noget den ellers aldrig gjorde . I stalden var der også nye ting der var brug for,med flere køer ,også flere kalve, Vi kunne købe færdige bure af træ for 100 kr pr stk.Jeg fandt så ud af sømme nogen sammen selv.Tømren savede brædder ud og jeg lavede 8 fritstående bure for en to-tre hundrede .Vores karl Svend Aage som vi havde haft det meste af et år rejste pludselig-han fik arbejde sammen med sin far der arbejdede på motorvejen hvor lønnen var meget højere.Vi havde derefter ikke fast medhjælp og brugte derfor mere maskinstation,Arenkilde fra Kielshøj ved Gelsted og Tage og Grethe som hjælp til roer og i høst.Valdemar hjalp også og jeg pløjede for både for ham og ved Godtfred .som så hjalp med halmkørsel .I høst var Valdemar uheldig at falde af vognen og brækkede begge håndled ,det var hans hest der pludselig gik frem .jeg tilbød at tage deres 2 td.l roer op, og Villy hjalp til gengæld med her . Mit arbejde i de forskellige foreninger var næsten ved at tage overhånd,--det var da meget sjov og det betød også at have lidt indflydelse ,Jeg blev formand for Fjelsted Forsamlingshus og der var mange ting der trængte.Aktinærene fik nye beviser,der var ikke hold i hvor mange der stadig var i live. Gulvet i salen var slidt og køkkenet og varmen.Det betød nogle lidt stormfulde generalforsamlinger; men endte dog med at vi fik lånt nogle penge og fik lavet nogle forbedringer,både centralvarme og nye møbler.I bestyrelsen havde vi det godt,jeg var den absolut yngste og forstod heldigvis at lytte til dem med den store erfaring så vi fik tingene kringlet nogenlunde på plads. I mejeriet var jeg også lige ved at blive valgt som formand ; men heldigvis forbød vedtægterne at en mand uden køer kunne væreformand og jeg var jo kun mor,s bestyrer,så jeg slap.Dette forhold tog kontrolforenigen ikke så nøje og der kom jeg med til en hel del forhandlinger om sammenlægninger, først med Fjelsted foreningen,så med Skovsgårde og sidst som Kontrolforeningen Fyn.Der var møder i Aasum og Ringe og mange forskellige forslag blev ført til torvs.Regnskabet som hidtil havde været håndskrevet blev overført til hulkort og gerberering til centrale laboratorier.Det betød at mange kontrolassistenter blev afskediget da der også var nedgang af besætninger.Jægersminde mejeri havde da der var flest over 100 leverandører; men selv om koantallet ikke faldt så var der en del af de mindste der ophørte; indtjeningen i andre erhverv var bedre end i de mindre landbrug,så de blev enten sammenlagt eller kun brugt til bolig . Den sommer var vi på mange gode bilture sammen med bl.a skrædderen og hans mor .Det var jo begrænset hvor meget mor havde været omkring tidligere og det var også en stor oplevelse for hende da vores post,Gitz tilbød en tur til København,han hentede nye biler hjem og hans kone var med til at køre den nye hjem,og så fik mor lejlighed til at besøge sin søster Dagmar.Det var den eneste gang hun så hovedstaden. Politisk skete der også meget,der blev diskuteret EF -(de 6) ved alle lejligheder,det var de helt store muligheder for bedre tider,varig fred i Europa og hvad der ellers kunne sættes i udsigt.Nato var til debat og FN, der var meget til dedat ved møderne I VU kørte vi kursus om vintren .Politisk kørekort-med bevis for beståelse, og om somren landsstævnet i Silkeborg.Jeg kørte for nogle kammerater og på hjemvejen sprang en køleslange i Vejle om morgenen--og så blev det med Falck hjem!

1965

For at få arbejdslettelser og større produkuktion var det stadig nødvendig at finde ud af hvor det var mest nødvendig at sætte ind med maskiner, enten i marken eller i staldene .Jeg havde set udmugningsanlæg et par steder bl.a. i den nye stald på Dalum Landbrugsskole hvor jeg var til elevmøde hver sommer.Det anlæg de havde var med flydende gødning -det der senere kom til at hedde Gylle.Et såden anlæg ville Jerseykonsulent Christiansen anbefale ;men det ville koste med riste og beholder 60,000 kr. Ude ved en kammerat--Mathiesen i Voldby så jeg et anlæg fra Nagbøl ,det var mere rimeligt i pris ca.7000 +murerarbejde .Jeg aftalte med dem at vi sammen med murer Viksø var klar til at få det instaleret i April. Vi gravede kanal ude i laden og jeg murede selv og Valdemar hjalp,og da vi blev færdig udvidede vi stalden ud i laden så der nu blev plads til 38 køer.Det var et anlæg med to motorer og var hvad der kaldtes halvautomatisk, et par luger i grebningen og så bare lige skubbe hen i,det var en stor lettelse og betød langt renere stald, da der nu blev nu renset ud flere gange daglig . Da laden dermed blev mindre var det slut med tærskeværk.Vi fik for første gang mejetærsket-Olsen fra Assenbølle Maskinstation hvor vi også købte halm og fik ballepresset ,noget der også var en nyhed med disse små hardtpressede baller.På det tidspunkt var det en mejetærsker med sække og jeg stod på og bandt for de godt 100 sække på et pår timer,det var ikke det værste;men maskinen var meget hurtig til at ændre fart og retning så det gav nogle stødte steder mod rækværket.Det var også lidt vanskeligt at få sække læsset af samlet,så da vi var færdig så det ud som om de var kastet ned med faldskærm.FAF hentede kornet og det blev byttet med svinefoder og vi beholdt kun det som hønsene skulde have.Både selvbinderen og tærskeværket blev skildt ad og solgt til gammelt jern.Selvbinderen som vi havde sammen gav 10 kr og de blev sat i en præmieobligation så samarbejdet kunne fortsætte,det gav 0 udbytte. Når der sådan skulle kasseres maskiner,det gjaldt også hakkelsmaskinen ,som vi havde brugt i mange år, var det ligesom vemodigt ar ødelægge ting som sikkert kunne virke i mange år endnu,-----M E N det var jo udviklingen og det var jo faktisk startet med traktorens indtog. Vi havde mange fordele med at have bil,det var ikke alene de gode ture om søndagen; mender var fester i familien og hos kammerater som var nemt at nå hurtigt.Gerda i jylland blev gift og mange af mine kammerater ,så der var tit brug for hurtig transport .Bilens vedligehold fandt jeg hurtig ud af at en Opel var let til rust, jeg så andres biler hvor de var gennemtæret på få år og var klar over at noget skulle gøres . Fra plove og andre maskiner brugte vi altid spildolie,det var gratis og så lang tid det var fedtet--intet rust.Dette billige middel reddede min bil i de næste mange år,hjulene af, op på siden og sprøjt 10 l sort olie på,og stå ude og dryppe af,og den klarede et år igen uden rust .Gitz vores post som tit kom og fik middagsmad gjorde os mange tjennester. bl. a. var han flink med ting i banken osv .Han fortalte tit om fjernsyn og alt det som vi gik glip af ved ikke at have det;men mor som havde set det en enkelt gang ude ved Aage syntes ikke det var noget særligt; men Gitz sendte alligevel Svera i Harndrup en aften ud med et Alvaius og det første vi så var Dr Liberkind med en dyrefilm og det gik sådan at jeg købte det.2000 kr. Mor blev glad rigtig glad for det,hun var jo tit ene om aftenen med alle de forskellige foreninger jeg var rodet ind i og det gik hurtig med at få dette nye ind i dagligdagen,det med at læse bøger gled helt ud,og biografture var så at sige helt ude. Det skete også tit at Godtfred og hans mor kom og så med og vi havde en hyggelig aften ved skærmen .Fjernsynet eller TV som det hed,havde mange virkninger. Foreningslivet med foredrag sygnede hen,folk fik meget mere af nyheder hjemme nu end radioen kunne give ,og blev mere hjemmemennesker--Vi skal være hjemme i aften for der er noget godt i fjerneren.!!! Eironside,Flygtningen,Preston & Søn osv.

1966

I det år var der lidt pause i udvidelserne i bedriften;men det var ikke ensbetydende med at alt stod stille.Mestermarken som vi først havde lejet og senere købt ,trængte til et og andet.Sælgeren skrev under på at marken var fri for flyvehavre;men det var også det eneste ukrudt der ikke var ,så efterhøst,der havde været havre,blev der harvet og samlet kvik og brændt af og jorden blev jævnet. Der havde været gravet tørv under krigen og det hul fik vi fyldt op med vejjord,vejmanden Laurits,hjalp med at læsse fra Fjellerupvejen. Drænsledningerne havde det heller ikke for godt og jeg var i Brugsen for at hente rør, jeg regnede bare med at skulle bruge en halvsnes stykker;men Sørensen havde ikke nogen hjemme og tilbød straks at hente i Assenbølle ,så jeg sagde at så måtte jeg nok hellere få 50.Da jeg så efter flere dages gravearbejde var færdig og vandet løb som det skulde var der kun 2 rør tilbage.Først på sommeren kom Gitz med en plæneklipper med motor,det var en brugt Ginge som han solgte for nogen han kendte.Den kostede 500 kr, og vi købte den .Maskinen var med fremtræk og var let at køre med;men da det var en cylindermaskine var den meget sårbar over for sten i muldskud ,så det var ikke så sjældent at den skulde en tur ind i huggehuset og under kærlig behandling med værktøj;men det var trods alt nemmere end at håndskubbe. Haven blev lidt efter lidt lavet om så den var nemmere at passe,ikke så mange bede og græsplænen i et stykke og var dermed lettere at holde og med de nye ukrudtsmidler blev plænen ren for mælkebøtter og andet ukrudt.På gårdsplads og omkring laden blev der sprøjtet med et nyt middel der hed CMU,det tog alt om det så var store træer hvis vi ikke passede på. I marken var det først kun kornmarkerne der blev sprøjtet ;men nu var der også ukrudtsmidler der passede til roer.Vi fik roerne sået med specialmaskine--- --enkorns,og samtidig båndsprøjtet. Det var dyrere end at så selv ,men lettelsen ved udtyndingen var betydelig. Urtehaven som var omgivet af et klippehegn af mirabelle blev fjernet i forbindelse med at Billesbøllevej blev istandsat og asfalteret og derefter havde vi kun lidt kål og andre småting i roemarken.Vores telefonledning blev lagt i jordkabel, og det var en rart, for flere gange var luftledningerne blevet ramt af lyn,og en gang var det nær gået galt midt om natten .Lynet fulgte ledningen ind over min seng og rev ledningen af og tændte ild i gardinet;men selv om hele huset lugtede af røg,tændte det heldigvis ikke. De første planer der var om motorvej var der tegnet lige her hen over; men det var kun en skitse og heldigvis kom den 1½ km mere mod syd; men det gav lidt betænkelighed en tid,selv om vi ikke viste noget konkret. Mine aktiviteter i foreningslivet fortsatte og var altid igang med nye ting.I VU holdt vi hver sommer havemøde i et privat hjem og der blev vi unge modtaget med en meget stor gæstfrihed og det er mange gode minder vi har derfra.Nogen stedet.bl,a. Aalsbogård,Gelstedgård og hos Eriksen i Vedtofte var fester med taler og musik og dans,hele bestyrelsen brugte flere aftner til at gøre laden klar og næste formiddag til at rydde op.I de andre foreninger blev der ikke holdt fester; men forsamlingshuset holdt andespil,det første var ikke lige sagen; men senere blev det en givtig ting, jeg var ikke den store spiller,næsten aldrig andet end snaps og ål. Jeg kom altid i sidste øjeblik--jeg skulde jo være færdig i stalden--og en aften--der var fuldt hus fik jeg en plads i gangen og samtidig med at han begyndte at råbe op--bare 5 tal-havde jeg vundet mine ål.De andre i gangen morede sig og sagde at nu kunne jeg godt køre hjem,og jeg fik heller ikke mere den aften.Både i Kontrolforeningen og i Venstrevælgerforeningen blev bestyrelsesmøderne holdt på skift hos de forskellige og vi havde dem naturlivis også her.Det var nogle hyggelige aftner hvor alt blev drøftet,der var altid nogen der havde oplevet noget helt usansynligt og hvor flere gange det blev fortalt hvor bedre lød det .Selve foreningens anliggender blev nærmest styret af formand og kasserer ; men alle skrev da under i produkollen.

Mine oplevelser 1967-1970

1967

Hele vores elforsygning blev ændret det år fra jøvnstrøm til vekselstrøm.Hele området fra Fjelsted Elværk skulle have ca 20 transformere, og vi var et af de sidste steder der kom med. Det hele begyndte med at området blev forsynet med jævnstrøm fra dels en omformer og en ensretter,og da så ensretteren gik i stykker og Harndrup en tid var næsten uden strøm kom der gang i udviklingen.Der var modstand mod vekselstrøm,De vittige sagde at nu ville det blive så dyrt at vi ville få en jævn strøm af veksler!!! Udviklingen af oliefyr,køleskabe og andre ting kunne kun fås til vekselstrøm og et skift var helt nødvendig .Det blev Trap i Middelfart der lavede vore instalationer om--Anton havde ikke tid .Det betød at alle kabler, ledninger og motorer skulle skiftes ud.Arbejdet tog 3 uger og kostede ca. 16.000Kr. Mor fik derefter både køleskab og hjemmefryser,og fik det dermed lettere med vores mad .Efter høst var jeg med malkemaskinmontør Christensen ude at se på rørmalkeanlæg og det endte med at vi købte et anlæg fra Bjerringbro FF.Vi havde 2 montører boende 3 dage og så var det kørende .Det var en lettelse i stalden; men betød samtidig at mor ikke mere kunne afløse,det var med sit vaskesystem for indviklet; dog malkede hun en gang--og det gik godt--nemlig den dag jeg var til Aksel og Thea,s sølvbryllup, hvor hun ikke ville med .Af ting der ikke kom bedriften ved skete der mange ting. Jeg overholdt aldersgrænsen i VU--35 år og holdt som formand, betyrelsen blev så glade for min beslutning at de gav mig en fin gave!! Jeg blev afløst af Jørgen Larsen,som en tid var bidragstegner for venstre og hvor jeg et par dage var med som lokaltkendt.Godtfreds far, Rasmus Jørgen som havde ligget i sengen i mange år lå en tid på sygehus i Middelfart og jeg tilbød at køre når de ville besøge ham.Der var besøgstid om aftenen og mor smurte min aftensmad og den tog jeg med og spiste medens de --Godtdred og hans mor besøgte deres far,.de havde altid været gode naboer og derfor der en lejlighed for at gøre gengæld. Efter en tid døde han og jeg var med at bære ham til graven i Fjelsted .Det var ikke den eneste vi mistede i bekendtskabskredsen det år .Min farmor døde i høj alder i høst ogSigne på Aalund og enkelte andre heromkring som vi kendte .Valdemar sagde en dag----Erling er blevet syg ,han var gift og boede i Odense og jeg så han ikke så ofte som før-- jeg tror ikke han overlever ,Jeg blev vist bleg og sagde: går det mon ikke? Nej-sagde han..Vi sendte lidt ud til ham og en dag han var hjemme,rakte han hånden ud og jeg tænkte at vi lige standser når vi kommer tilbage.Det var 1 maj og da vi kom lidt efter var han der ikke.Jeg fortrød bitterlig at jeg ikke lige standsede for 8 dage senere på min 36 års fødselsdag ringede+ de fra Odense og bad mor hente Valdemar til telefonen..Erling var død,Det var ikke rart med sadan en besked;men jeg tror mor var god til at takle en sådan sitiation, hun var jo født et sted hvor døden var en naturlig ting og hun blev henne ved Erlings mor en tid Det var alt for tidlig bare 37.Vi var med i Odense at hente ham til begravelsen i Fjelsted,og kørte for hans søskende og ved den langsomme kørsel opdagede jeg at mine bremser havde hængt og kun håndbremsen virkede!!Jeg sagde ikke noget, men sad hele tiden med hånden på bremsen, vi kørte lige efter rustvognen og holdt extra afstand.Det var fredag før pinse,men Verner mekanikker lavede nye bremser om lørdagen og jeg var forsvarlig kørende i pinsen .Der skete hele tiden ting der ændrede sig i nabolaget og det var ikke lige rart alt sammen.Der var mange af dem jeg havde kendt som ikke var mere og det var ligesom de nye der kom til var mere stressede .Det med at tjene penge havde altid været nødvendig ;men for nogle var det tilsygneladende det eneste mål for tilværelsen og det kunne godt undre en tidligere højskoleelev som mig..Jeg var hver sommer til elevmøde både i Rødding og på Dalum og fulgte med i hvad de mente om vores samfundsforhold.I november var der altid et Røddingmøde i Odense og der fik vi lige opfrisket det sidste om højskolens virke på nuværende tidspunkt .Der blev lokalt hold møder om et nyt skattesystem MOMS det skulle afløse alle andre afgifter og være på 10%.Jeg var i Ejby og blev sat ind i reglerne og jeg fik umiddelbart den opfattelse at det kun bare gav 10% mere inflation + regnskab for flere .

1968

Også det år skete der nye ting og fremskridt; men først om det mest underholdende.De fleste somre deltog jeg i diverse udflugter.FAF i Svendborg,med landboforeningen i Filsø og i Korinth ved forstander Rosenstand og Slagteriet i Nyborg og andre besøg på virksomheder bl.a. Lego og lige i dette år landsskuet i Herning,det var et jubilæumsskue og jeg fulgtes med Chr.Thorø .Vi havde en god dag; men skuet var ikke nemt at overskue,det var meget større en det jeg hvert år var til i Odense . I Herning havde vi været en gang før,nemlig til udstillingen (Gården) som blev holdt et efterår.Også herhjemme omkring var der markvandringer nogle sommeraftner hvor vi så veldrevne landbrug bl.a, Vesterballe-Vestervang-Søndergårde -Kærsgård-Hønnerup Hovgård og mange andre steder.Ved disse besøg,der var meget lærerige fik vi vist om alt nyt med sprøjtegift-gødning og sorter af korn og roer o.s.v.og der kunne enkelte aftner være op mod 100 deltagere.En af vores største indtægtskilder,nemlig mælken , skete der meget omkring også herhjemme.Selve mejeriet (Jægersminde) som havde kørt vist i 80 år havde havde i de seneste år solgt mælken til et privat firma i Marslev (Boel) ; men så med ret kort varsel stoppede det og så skulle noget nyt sættes i stedet.Det blev en sammenslutning af flere mejerier i mejeriet Vestfyn i Gelsted .Det var en samlecentral under et nyt forentagende der hed FAOK som de første på fyn der fik tankbiler..Alt dette gjorde at vi også herhjemme hele tiden lavede om .Det med at køle mælk var først bare lige spandene i et kar koldt vand der blev skiftet, så det lidt bedre ,en spandekøler der rørte rundt og vandet løb uden på spanden.Kort tid efter at mejeriet var solg og vi var godt igang med at vænne os til tankbilen--det var ikke helt uden problemer--Fedtprøver og jeg ved ikke hvad;men det næste var en mælkebeholder 300 liter af rustfrit stål og så en ny mælkekøler igen,en pladekøler,den var meget effiktiv, men havde et stort vandforbrug ,det problem løste vi ved at vandet returnerede til brønden ,systemet var jo lukket så vandet var rent; men desværre blev det op til 16 grader varmt om sommeren,mælken hodt dog 1 kl..Om efteråret fik vi mulighed for at levere dyrlægekontroleret mælk til København.Der skulde et træk over hver nat i 5 år .Det betød at vi fik mælken afhentet ved midnat,ellers havde det i rigtig mange år været endog meget tidlig (6-½ 7.For at få stalden godkendt skulle der laves lidt om,både i malkerum og i stalden .De bundne kalve skulle ud, så de kom i svinestien og vi solgte de sidste grise ,muren skulle males i 1½ meters højde for at kunne vaskes og malkerummet have fliser.Viksø ---- -Mureren havde meget travlt ,vi var jo ikke de eneste ,Men det blev ordtnet så vi kom med fra anden uge .vi havde et problem med den første vandprøve der var 1 koli bakterie pr. mil.vand så brønden skulde renses og klores og så var det problem løst.Samtidig skulde vi have køletank,vi fik en svensk Hvedholm og fik dermed mælken kølet helt ned til en 6-7 grader, Afskaffelsen af mælkejunger var en lettelse,at vaske en 6-8 junger tog langt mere tid end at vaske en glat ståltank. Det var ikke lige rare beslutninger der skulle tages med de forandringer.,der var mange bestyrer,mejerister og andre der var i arbejde i forbindelse med det lokale mejeri der skulde finde andet arbejde.Vi havde et problem i forbindelse med rør- -malkeanlæget der fik for mig et overraskende forløb.Det var sådan når kontrolasistenten vejede mælk var det i hans specielle spand;mendet var ikke mere mulig med det nye anlæg. Der var så opfundet et aparat-milkrometer som mælken løb igennem og målte mængden og der kunne udtages prøven--så langt--så godt..Dette milkrometer skulle selvfølgelig være pinlig rent og der kom problemet--.Vi havde haft kontrol og der blev taget reduktaseprøve samme dag og det blev 3 Klasse.Det var første gang i historisk tid og tilfældig kom en fra malkefirmaet ind og mente at skylden var milkrometeret der ikke var rent.En måneds tid efter var der møde i kontrolforeningen omkring deres fremtid . Ved mødet der var i Aasum var der også en del kontrolassistenter og de fik at vide hvad betydning renlighed havde og mit tilfælde blev refereret, men heldigvis ikke med navn,det ville være synd for vores kontrol Frederiksen som var en meget ærekær og pligtopfyldende person;men problemet blev løst .

1969

Efter at besætningen var udvidet var markplanen,der altid havde haft et fast sædskifte ændret. Der havde altid været engen med varig græs og det var sådan at når køerne skiftevis var i den indhegning var der mere mælk,så det gav os en ide om at de andre marker der var lidt for lave til roer også kunne ligge med græs.Det blev derefter sådan at vi skiftede med byg med ita græs og roer,dog sådan at der var roer flere år i træk samme sted på et mindre areal.Det gik udmærket roerne var lettere at holde på den høje jord og græs groede bedst hvor der kunne vandes.Samtidig var græsmarken lige på den anden side af vejen så køerne ikke skulde kobles sammen mere for at skulde trække dem ud til en fjern græsmark .Køerne var tidligere aldrig ude om natten selv om det var fint sommervejr det var de nu og det var en fryd at se dem nyde det en fin sommeraften,de var så glade for det at næste år, når de havde våret ude den første uges tid og det var fint vejr satte de i med at brøle lige efter aftenmalkningen,de mente at nu var det tid.for nattegn !! Nattegn-det kaldte jeg det altid om sommeren når der ikke blev lukket for hønsene om aftenen,så kunne de gå ud så snart det blev lyst.Det blev der desværre sat en stopper for en morgen havde ræven været der og bidt 12 høns .Jeg hentede en spade og fik dem væk og så var det slut med deres nattegn i al fremtid .I min dagbog kan jeg se at også den sommer kørte vi ture næsten hver søndag når vejret var til det , vi havde det lille bord med og kaffe et kønt sted og havde dermed haft en god dag der ikke havde kostet andet end benzinen og jeg fik mine køreegenskaber holdt vedlige.Det var ture til det meste af Fyn og Jylland fra Haderslev-Billund-Hærvejen og Gudenåens udspring,Familien og naboer var med sådan lidt på skift,det var sjældent mor og mig kørte alene,dem der ikke selv havde bil fik dermed også en god dag .Da vi holdt op med at have svin blev stierne brugt til kalve og kvier;men det fik vi mulighed for at få lidt bedre med kalvebure og bindsler til de lidt større.. På Dybmoselund stoppede de med at have kører og ville lave om til svin og så byttede vi inventar .De brædder som afløste de murede stier var ikke så gamle uden de kunne tages ned og deres kobindsler kunne smeden nemt ændre så vi kunne bruge dem.Jeg huggede hele gulvet op og Vigsø lagde nyt og der blev plads til 18 kvier og en halvsnes kalvebure. Kontrolfor- eningen udviklede sig på sin måde--lidt baglæns,Jeg var ude med årsberetninger og jeg tror det var 12 besætninger mindre end året før; men koantallet var det samme ca,900 .Besætningerne var blevet større ved resten.Vores var jo også større efterhånden og det betød at med det mindre kornareal skulde vi hvert år ud at købe betydelige mængder halm.Et år var det frøgræs- halm fra Hæggebøllegård; men det meste var byghalm fra Fjellerup Lindegård..Godtfred og Tage hjalp og Skrædderen som vi så tilgengæld hente til også; det var tit ret hårdt arbejde, varmt på loftet og tunge baller selv om transportøren lettede meget.Humøret var som regel godt og der blev sagt sagt mange vitser-og sort humor .En særlig stor og tung balle der var vanskelig at få op på et højt læs var en -Hugo-Børge og hele tiden med halmkørsel var---Halmtræf.---.Det ord med træf var nyt og vist mest brugt i andre sammenhænge. Når vi har med dyr at gøre er der aldrig en dag som en anden og der er tit problemer der skal ordtnes her og nu,således også hos skrædderen ,Det skete med mellemrum at hana store røde kvier ikke havde let ved at kælve og så var jeg lige oppe og hjælpe.Således var det også en dag i høst.Vi var sent færdig-10-11 om aftnen og lige efter ringede han om jeg ikke lige--Efter en times tid opgav vi og ringede efter dyrlæge og da han var færdig var der en til--så det blev først sengetid ve 3 tiden.,Op igen kl 5 og hurtig i stalden så vi kunne køre halm igen kl.8.Så sidst på eftermiddagen ringede han igen--nå kun en sagde jeg--så ved jeg ikke rigtig---men jeg kommer.Det var næsten utrolig hvad man kan byde sig selv i den alder. selvfølgelig kunne det mærkes bagefter og det var nødvendig at få ordentlig udsovet når der kom en regnvejrsdag . Det med regnvejr i høst har tit været til meget besvær og når det endelig var tørt blev det tit lange dage:men det var jo store værdier der var på spil så alle forstod travlheden .

1970

Næsten hver vinter var der altid perioder med sne og et af de steder hvor det altid føg ind var svinestiloftet.Der var gammelt tegltag hvor understrygningen efterhånden var faldet væk og der var gennemtræk.Ved uheldige vinde kunne der komme mere sne ind der næsten var uden for,og efter at der var lavet om til kvier og kalve var det næsten værre når tøbrudet kom og vandet løb gennem loftet.Derfor blev det besluttet at få nyt tag .Werner tømrer sagde at ham og mig snilt kunne klare det og hen på somren gik vi igang med nye lægter og asbestplader; det var inden der var nogen der vidste de var farlige så vi savede hjørner af og fik det hele tilpasset ene to.Indimellem havde vi problemer med besætningen,og enkelte gange var det svært at finde ud af sammen med dyrlæge Eriksen , hvad der ver galt og hvad der kunne gøres Kalve der døde nogle få dage gamle blev undersøgt for koli og et par år fik alle nyfødte kalve indsprøjtning og så var det problem løst .Mere vanskeligt var det med nogle lidt større kalve, de blev syge når de var en 2-3 md og stod ikke til at rede de blev mere og mere afkræftede og dyrlægen kunne ikke gøre noget.Der blev sendt kalve til undersøgelse på Landbohøjskolen og de viste ikke at de fejlede noget.Prøv dyrlæge Bang Olsen i Indslev sagde Eriksen,han undersøger selv.Jeg var henne med den næste døde og han fandt at de havde løbeorm-sandsyn ligvis smittet af en ko,det var ikke almindeligt for kalve derimod kunne får få det .Han ringede samme aften og sagde at vi bare kunne hente piller i Ejby og allerede efter et par dage var det tydelig at de overlevende fik det bedre,Det var naturligvis ærgeligt at det ikke var den første vi var derude med,for der døde en 7 --8 stykker Skift af foderplan gav også problemer med mellemrum,det var ikke alene overgang til græs om foråret--det var i reglen en fordel; men andre forhold gav også problemer.Christiansen-Jerseykonsulenten lavede foderplaner og jeg fulgte dem så godt det nu kunne lade sig gøre.Han havde bl. a. fundet på en mineralblanding M hed den,FAF lavede den og der skulde 1 kg til hver ko daglig.Det var dyrere end almindelig C blanding men ydelsen steg så det var i orden--;men efter nogle år fik vi flere og flere tilfælde af Ketose eller (Husmandssyge) og det holdt op da vi standsede med M blandingen og den gled også ud af FAFs sortimang ,så det var måske ikke os alene der mente at den var for hård ved køerne!! Det med ydelsens størrelse og økonomien ved at have køer har alle dage været en balancegang,Skulle der satses på at sælge avlsdyr skulle der være så høj en ydelse som over hovedet mulig,med det overforbrug af kraftfoder som det krævede,og med den mere dyrlæge- hjælp som det også let medførte.--Mere mælkefeber og andre skavanker .Der var naturligvis en præstige at have en høj ydelse,det krævede en god pasning og evne til at finde de rigtige avlstyre og i det hele taget interesere sig for alt hvad der hele tiden kom af nyt vedrørende køer I høst det år blev der som de andre år hentet halm flere steder fra .Tage som havde Frydenlund i forpagtning fik vi al halmen fra .Både Tage og Grethe hjalp til--også med roerne deres børn Linda og senere også Bjarne var også altid med når der skulle køres traktor både ved Godtfred og Valdemar pløjede jeg lidt--Det var ikke mod egentlig betaling-det var nærmest bytte--Det var det som fru Beiskær omme ved skoven sagde.byttehandel,så er der ikke noget spild og begge parter er tilfredse.Hun var en klog kone der sagde mange ting som var værd at tænke over bl.a.:sagde hun Jeg har aldrig været god til at regne;men altid været god til at regne den ud. I dagbogen kan jeg se at ud over de sædvanlige udflugter til kønne steder--Dyrskuet-Elevmøder og bestyrelsesmøder,jeg havde stadig kontrolforeningen,så var der en del sygebesøg .Valdemar vores nærmeste nabo havde fået en kohale i øjet og lå en tid i Odense,han mistede synet på det ene øje og derefter solgte sine dyr og lejede jorden ud.Aage min morbror som for nogle år solgte ejendommen i Findinge og nu arbejdede ved Roulund fik en undartet blindtarmsoperation og ham besøgte vi også nogen gange,Han boede nu i Hjallese og vi kom jævnlig og besøgte ham og Ella og de kom også her. Mor og Aage havde vist et særlig forhold til hinanden fordi mor havde passet Aage som lille,da han var meget syg.

Mine oplevelser 1971-1974

1971

Hvert eneste år skete der noget, dels herhjemme og dels på det polittiske.Jegvar i bestyrelsen 2 steder:Kontrolforeningen og Venstre i Fjelsted-Harndrup.Kontrolforeningen holdt mange møder,der var meget i gang med at få det hele til at køre med det nye hulkortsystem så alt arbejde med regnskab blev ordtnet i Aarhus ved Lec.Ved disse møder blev der også diskuteret mejerisammenslutninger,FAOK som vi var med i og et andet selskab Fyn som omegnen var med i talte om at sammenslutte sig til Fynsk mælk så der blev talt frem og tilbage mange gange om hvad der nu var bedst; men at der skulle rationaliseres stod helt klart; men hvordan og hvor hurtigt var ikke let at enes om.I vensre var det fællesmarkedet eller de 6 der blev debateret og vensre gik varmt ind for at Danmark skulle med så hurtigt som mulig og jeg var med i studiekreds i Tårup forsamlingshus hvor vi gennemgik romtraktaten som er de 6 s. grundlov ,og som det så ud ville det være en fordel at være med,dels for landets indtjening og dels for, sammen med Nato at bevare fred i Europa.Der kom mange sjove synspunkter frem ved sådanne møder.Landets selvstændighed,vi ville komme sammen med en masse katolikker, fra som en sagde:de katoliske lande og billig arbejdskraft som helt ville rende vores fagforeninger over ende.Bølgerne gik højt ;men det var jo ikke vores studiekreds der bestemte så når vi havde fået kaffe var vi gode venner igen.Året herhjemme gik nærmest som de foregående med besøg på dyrskuet i Odense og om efteråret til den tradionelle maskin-- demostation som hvert år var først i oktober.Det år var det på Lundsgård ved Verninge og som sædvanlig med roeoptagere-gødningsspredere store plove og vogne,I de seneste år var der kommet en hel del selvaflæssende vogne frem og også højtipvogne. Jeg syntes bedst om JF aflæsservogn og vi fik sådan en .Roeoptageren kunne læsse direkte op og så var der bare det at traktoren skulle skiftes om på vognen;men det var en lettelse ikke noget med nogen roegreb .Efter at roekulen ikke længer skulle dækkes med jord lagde vi roekulen tæt ved roehuset og Tage som havde en frontlæsser kørte roerne ind efterhånden der var brug for dem og vi var fri for roekulepladsen et eller andet sted i marken.Det arbejdsmæssige i bedriften blev lettet på nogen måde : men de flere dyr gjorde at der blev mere arbejde ved høst med at hente halm-nogen gange temmelig langt fra,Peder Nielsen--Manden som havde Dybmoselyst i mange år, boede nu i Aarup og bestyrede bl a lokalhistorisk samling og han skrev artikler i aviserne om egnen heromkring og dermed også om Billesbølle og det gav anledning til at lokal historisk forening i Ejby fik lyst til at se hvad der var tilbage her fra gammel tid .Der blev aftalt en søndag i september og der kom i løbet af eftermiddagen ret så mange og så på resterne af voldgraven og hørte Peder fortælle om gamle dage han blev hjulpet godt af lærer Nielsen fra Harndrup der også vidste en del fra tidligere tider.Den lensmand der i sin tid boede her skulle indberette til kongehuset om egnens tilstand og der stod der bl.a. at der groede kun liden byg og at ungdommen var doven.---Jeg tillod mig at tilføje da han fortalte det at tiderne nok ikke var forandret sig ret meget på det punkt.Det gamle våbenmærke( Billernes) som ind til 1920 havde siddet på nordgavlen blev efterlyst i avisen,der var nogle viste det skulle være et sted og at det ville gå dem ilde som havde fjernet det .Efterlysningen gav ikke resultat-først efter et halvt års tid blev det fundet i Viborg ved en tilfældighed.Våbenmærket er en sandsten på ca ½m2 Peder var meget optaget af det, men det er jo ikke noget vi har nogen tilknytning til, det tilhører sådan set Bille slægten og selv om nogen syntes det skulle tilbage så er det sådan set lige meget.,når der bare er nogen der bevarer det .Familien var vi sammen med så meget som der nu var tid til.Vi oplevede at Sjørn min farbror ikke kom så tit som tidligere og vi hørte sådan lidt om grunden.Han havde jo sammen med far fået lavet en hel del her og var dermed halvt ked af at vi nu lavede så meget om og udvidede så meget,det mente han vist var forkert og at vi ikke havde spurgt ham om råd;men vi var da stadig gode venner og sås tit derude.

1972

Afstemningen om EF var det år og dermed troede vi at alt var i orden men diskusionerne fortsatte for og imod .For landbruget håbede vi på mere stabile priser selv om de seneste år havde været nogenlunde så håbede vi på forbedringer.selv om medlemsskabet ikke var lige her og nu..I bedriften var der planer om lidt mere plads til al den halm som vi hvert år købte i høst .Et halmhæs af baller var ikke nemt at holde tørt og derfor blev der planlagt bare en staklade altså fire-seks pæle og et tag over og ingen sider.Tømren lovede at se på det ;men så midt på somren kom han og sagde at han ikke kunne nå det inden høst og mente det ville være både billigere og bedre at få en færdig rundbuehal.H I Hansen i Odense havde nogle brugte engelske med nyt tag til 17000 kr og kunne nå at sætte den op efter sommerferien,så jeg gik igang med at flytte hønsegården lidt og rydde en halvsnes frugttræer og få jorden jævnet-jeg hentede fyld- grus og senere også sten på Dybmoselyst og i løbet af 14 dage var hallen klar til at Tage og mig kunne lægge gulv,Betonco kom med cement og vi jævnede ud og et par dage efter kørte vi den første halm ind,der kunne være 4500 baller .En dag medens det stod på var jeg en tur i Odense.Det var pludselig blevet sådan at slagteriet havde en del grise som de ikke kunne afsætte til ordentlig pris og derfor blev leverandører tilbudt billige halve grise og vi havde plads i fryseren så jeg drog afsted kl 8,30 og regnede med at være hjemme igen hurtig; men alle som havde fået den besked kørte den dag til Odense og jeg røg ind i en kø en km før slagteriet og da jeg nåede frem skulde vi der kom fra den side ud i enden af køen helt ude i Tarup og endelig ved 4 tiden om eftermiddagen blev vi diregeret ind på DSB s Containerplads og fik nr, og kl 6 var jeg hjemme med den halve gris--rigtig godt sulten efter at have siddet i bilen hele dagen og kun kørt 2 meter frem ad gangen 3-4 km. I september havde Ford en traktordemonstration i Lyddinge,det var tæt på hvor Gudrun og Hans boede så jeg så lige inde ved dem samtidig.Ellers var det selvfølgelig traktorer der skulle ses på .Allis Chalmers s en var ikke altid stor nok til de maskiner vi efterhånden skulle bruge og efter forhandling med smeden bestemte vi os for en Ford 3000 .Vi kunne få den fra Bogense inden roetiden og den skulde betales ved modtagelsen og vi fik datoen og jeg hævede 24000 i banken og da jeg kom hjem ringede Ford og sagde at der var strejke på havnen i England og---ja der gik 6 uger med at vente .Da vi fik den var det høje tid at tage roer op og der var forskelligt der skulle ændres på maskiner med træk o,s .v Den Brenderup grønhøster vi havde kunne ikke tilpasses ,men smeden havde en ældre bugseret Tårup og den fik vi og var dermed godt kørende.Den havde fået nye knive og gearkasse og det var hvad den kostede -1100 kr. I stalden var vi efterhånden vænnet os til de forskrifter der var for at levere dyrlægekontroleret mælk Dyrlæge Pedersen kom uden varsel 4 gange årlig og så skulde både køer, stald,vinduer og malkerum være rene,det var så blevet rutine at det bare skulle være rent hele tiden og en gang årlig skulle der gøres helt rent, det første par år lejede vi en mand med højtryksrenser og så bare 5 timer så var der som slikket ,men det blev billigere at selv have sådan en selv så vi købte en selv Dermed blev det også mulig at gøre maskiner rene og der kom også andre og fik både maskiner og biler renset grundig af .Efter indbinding skulde køerne klippes.Ved at gøre det selv fik vi penge for det ellers kom der nogle og gjorde det.Jeg købte en maskine og gik igang og det var ikke særlig svært, men næste morgen havde jeg fået ondt i ryggen af den uvante stilling med at bøje sig og samtidig være klar til at være uden for koens rækkevide hvis den ikke kunne lide maskinen.Det var næsten umulig for mig at flytte et ben men heldigvis havde mor nogle meget stærke piller og i løbet af ½ time var det væk og jeg kunne få malket til morgen og det kom ikke igen.Mælkens kvalitet kom mere og mere i fokus og der var både gulerod og ris.Gulerod i form af præmie når året var gået med ene 1 kl og ret så store fradrag med for høje kimtal og noget nyt også celletal og en overgang jodtal--det var noget med smørs hårdhed at gøre.Vi opnåede flere år med præmie og gaver-tegnebøger-sølvskål-.diplombevis.

1973

Efter der var gået nogle år med større stald og flere maskiner var der også en bedre indtjening Jeg førte regnskab selv og var kun til torskegilde-2 gange i den tid og det drejede sig om at salget af mejeriet nu var ført det rette sted og det næste var fordelingen af byggeudgifterne hvad der nu var forbedring eller reparation.Jo så var der en gang til og det var da skattevæsenet ville have hævet mit forbrug af kost og logi-De hævdede at jeg havde større fordele ved at bo hjemme som en fremmed havde---de mente at jeg bl.a.kunne se fjernsyn.Jeg kunne bekræfte at det kunne jeg og jeg mente også det var rimeligt da det var mit fjernsyn. Standardtaksten blev hævet og så hævdede jeg så at mor så også kunnne fratrække det lidt større beløb;men det var ikke mulig.Det var alt i alt i småtingsafdelingen men skatten var ved at blive et problem enkelte år var der 10 rater på op mod en halvsnes tusinde hver så det var nødvendig med lidt skattetænkning.Lige her og nu blev det investeringsfond der kom pa tale .Vi kunne måske også udvide mere men det syntes jeg ikke lige var sagen,som det var nu med maskiner og dyr var det til at overse også arbejdsmæssigt..Ud over det daglige arbejde var der tid til både lidt frihed og til at lave forskellige småreparationer,jeg havde købt en El svejser ESAB som jeg efterhånden fik lært at bruge,jeg lavede stativ til aflæsserrampen af det gamle kværnstel en sneskraber af den gamle grønhøster og der var mange småting som smeden ellers tog sig af som han slap for--han havde selv solgt mig svejseren,netop, som han sagde for at være fri for alle de småting !!Vi havde også fået lavet en lille kreaturvogn så vi kunne køre kvierne på græs,de skulle ellers trækkes af Fjellerupvejen og det var ikke smart da trafikken der efterhånden var både stor og meget hurtig.Der kunne kun være en to tre stykker i; men det var langt hurtigere og meget mere sikkert. Efterhånden var jeg sluppen ud af det meste af foreningsarbejdet kun LOF-liberalt oplysningsforbund,det var ikke det store arbejdefor det var en lærer der stod for de forskellige kursus og jeg var hverken med til sprog eller kjolesygning! I det hele taget er noget af den mest brødløse at have med foreninger at gøre-det tager en masse tid og kræfter og hvis det ikke lige noget man ligefrem brænder for såå; men som min kusine Gerda engang sagde,har man evnerne har man også pligten,og der er selvfølgelig også ting som nogen skal tage sig af--frivilligt.I nabolaget var der næsten ikke et år uden at der skete ændringer, der forsvandt mange af de ældste,både de ældre på Sletterødgård og på Aalund var døde og ligeledes Frydenlund og Fjellemosegård og Sigvald.Der kom nye folk også en hel del steder i Fjelsted .Ny købmand Pedesen og enkelte andre bl a ny dyrlæge- Lyngby.Alle de ændringer skete selvfølgelig ikke lige på en gang;men der kom aligevel ligesom til at mangle noget hver gang nogle gik væk Mange af de ældre havde været med både i sogneråd og de forskellige foreninger og havde været med til at få lokalsamfundet til at fungere og sad inde med en stor erfaring men det var ligesom der kun var få yngre der havde tid til at påtage sig de opgaver;men der var da enkelte der stadig påtog sig opgaver.Henry på Sletterødgård var en af dem,han var tit først med nye ting i sin bedrift men han gjorde også meget for sin egn bl. a i kommunalbestyresen i en lang årrække,Hele arbejdet omkring Fjellerupskolens plasering og bygning tog han sig meget af. I byerne-Odense og Middelfart blev der efterhånden bygget store selvbetjeningsbutikker -Rosengårdscentret-Bilka -Føtex og Tarupcentret,Vi var sammen med skrædderens ude at se en søndag og Rasmine sagde at sådan et sted ville hun aldrig handle,de vil da tro vi stjæler,sådan at gå og tage varerne selv--aldrig. Det var der imidlertid efterhånden en hel del der nok ville handle de nye steder det var billigere .der var tilbud ogder var et større udvalg.Bagsiden var selvfølgelig at de små butikker heromkring efterhånden lukkede så det der engang var let faktisk blev sværere.De ugentlige vareture forsvandt .Slagteren 2 gange ugentlig købmand , brugs ,bager oste og mælkemand og fiskemand en gang ,det eneste der efterhånden var tilbage var posten der var blevet kørende i en gul lille postbil. Gitz havde nu selv kørt i egen bil i flere år men nu i postbil .

1974

Næsten hvert efterår var der nogle kælvekvier der kunne undværes,ikke lige de første år efter staldudvidelsen da alt blev sat ind selv, men i de seneste år blev en del solgt til export bl.a. til Ceylon og Arabien.Det var en meget omstændelig afære med disse handler der var en masse krav der skulle kunne opfyldes ,dels med ydelse og udseende ,blodprøver osv.Fra Arabien var det folk derfra med deres hvide kapper og hovedbeklædning der var med rundt og købe op.De allermest vanskelige var russere--ikke noget med hvide pletter ,det hele blev undersøgt de var meget grundige.De kvier vi solgte til Ceylon-4 stk skulle i karentæne en tid i Kolding inden rejsen og vi fik tilfældig at vide at de skulle afsted en søndag lige over middag og mor og mig blev enige om at køre over til Billund og se.Da vi kom derover var der ingen flyver men vi kunne høre en enkelt kvie der brølte lidt omme bag ved så vi nåede det.Lidt efter kom den store DC 8 fra Holland--Den hed pudsignok HC Andersen-og i løbet af den næste halve time var der taget 16 store containere ud af maskinen med en stor gaffeltruc og med 10 kvier i hver blev de sat ind igen.Vi ventede ikke til de fløj men de 160 kvier skulle være fremme uden mellemlanding næste dag..Priserne for dyr til export var rimelige men når alt blev taget i betraktning med omkostninger til dyrlæge stamtavler osv, og så det faktum at det var det kun var de bedste dyr der kunne bruges og vi så selv beholdt de næstbedste kunne godt adstedkomme lidt betænklighed.Nu var det heldigvis sådan at en hel del af vores køer nåede en ret høj alder 10-12-14 år så da vi først var oppe på fuld besætning var der også noget at undvære af..I en hel del år var slagteprisen for jerseykøer urimelig lav og derfor blev der dannet Jerseykødsalget som sammen med bl.a. Fåborg slagteri påtog sig opgaven med at lave færdigretter af jerseykød og det højnede prisen .En søndag var der åbent hus på det nye slagteri Fåborg middagsreter og mor og mig var nede og se det.Det var bl. a kødboller der blev lavet og retter med brun sovs så der var ingen der kunne se om kødet var fra det en eller andet.Vi som leverandør fik flere gange tilbud på frosset kød og konserves til rimelig pris og det var udmærket De fleste søndageeftermiddage sådan lige efter ønskekoncerten kørte vi en tur .Skrædderen og Rasmine var tit med og alt der var af seværdigheder inden for de nærmeste 50 til 100 km blev besøgt i de år.Der var ingen af os der havde været ret meget om -kring tidligere så det var nogle gode oplevelser vi havde og det var rimelig billigt da vi selv havde kaffe med og normalt ikke var inde nogen steder med entre,det var strand og hede og fremmede byer der trak Arbejdet i det daglige lå i faste rammer,der skulle holdes rent i stalden malkemaskinen totalt adskilles hver lørdag med skiftegummi og mugeanlæg smøres og om vinteren roevasker renses, det lå fast og skulle det busse var der søndagsarbejde extra .det faste staldarbejde tog ca 5 timer daglig og resten var fri til andet efter årstiden. Arbejdet i roemarken der i sin tid tog måneder om sommeren var pludselig blevet lettet med indførelsen af enkimet roefrø og sået med specialmaskine til blivende bestand og båndsprøjtet,jeg fik lavet en 4 rækkers båndsprøjte til radrenseren og så var roehakken omtrent afskaffet. Vi havde det første år med de roer sået to slags-nogle røde--Monarosa og nogle gule Brødsgård kom og vejede og vi fik analyse om foderværdi men de var så at sige ens; men med et ret højt udbytte Godtfred og Tage var med når der skulle hentes halm og frøgræshalm også Skrædderen var med og vi hentede så til gengæld også halm til dem.Det var til tider lange køreture med 2 vogne efter hinanden og vi havde til tider lidt besvær med disse transporter.Engang med 2 store læs fra Hækkebølle kom jeg med rigelig fart omkring hjørnet ved Tarco til at køre på 2 hjul et langt stykke men det endte med at vognen væltede med alle 225 baller ud over hele vejen.Det var lige ved aften og der var stor trafik men alle der så det så så glade ud men det var ikke særlig smart,jeg skulle til et vigtig møde i kontrolforeningen og kom et par timer for sent,men bestyrelsen var forstående så vi nåede hvad vi skulle.Dem der er vittige siger jo at det tager ikke nogen tid at vælte- men bagefter!!Hjemmepå loftet fik vi en lem sat i taget så den nye transportør kunne sætte ballerne ind midt på loftet--også en lettelse.

Mine oplevelser 1975-1978

1975

En vnterdag kom Jørgen ,en mand som jeg havde gået til præst sammen med og som jeg ikke havde set i årevis---han var tømrer og havde bl a lagt tag på roehuset for en del år siden; men nu arbejdede han på G B i Gelsted og han kom og sagde at sådan et landbrug manglede altid nogle brædder og dem havde han masser af. Det var svenske glaskasser og han kom med en bilfuld. Da jeg fik hele herligheden skilt ad var der brædder til skabe i huggehuset og loftet og hylder forskellige steder .På loftet blev hylderne til noget jeg kalder arkivet, der bliver alt papir og gamle blade og bøger gemt og alle årgange af DetBedste,det er sjældent der bliver set på noget af det; men efterhånden er der snart noget der har historisk værdi,Om ikke andet vækker de gamle skolebøger da minder og gamle ugeblade omhandler ting fra 30verne .og landbrugs- blade skrev om de ting der var rigtig at gøre på den tid.og regnskaber for over 50 år kan også give stof til eftertanke. Den elektrosvejser som jeg erhvervede fik jeg mere og mere brug for, mugeanlæget var da lavet udmærket ;men der er meget bræk på ikke mindst i frost og der var jævnlig noget der skulle forstærkes hist og her,det var ikke så sjældet at jeg måtte helt op i toppen og lapppe lidt.En gang var det under gulvet det var galt--meget galt.Vi havde det år kvier i vognporten under kornloftet og en lørdag skulle der muges ud og det gik fint-lige på trillebøren og så tippe det ned inde i stalden og så forsvandt det selv ud på møddingen.Da de første 10 læs var forsvundet opdagede jeg at det var stoppet inde under køerne og der var knækket 4-5 medbringere af og gødningen var presset stenhårdt sammen 3-4 meter inde i kanalen : Jeg fiskede medbringerene ud og svejsede dem og kravlede ind i kanalen under køerne og rensede ud med hænderne.Jeg havde ledning med lys og satte medbringer på efterhånden jeg nåede dem,Det værste var det med lige at gå ned i kanalen,den ko der stod lige over var ikke rar at se op på,,Når jeg først var helt inde var der ikke nogen risiko ud over at det var et forfærdeligt svinearbejde .Det tog hele søndagen jeg var lig inde og skifte og i bad inden fodertid og det hele kørte igen.Det var ellers med anlæget en slags børnesygdomme det led mest af,Der var ikke lavet så mange anlæg at de var helt klar over hvor de svage steder var ,der kom ret hurtig(på garantien) en ny kæde og ude på trækstationen under gårdspladsen løb der vand i olien og lejerne blev smadret,jeg hentede nye i Ullerslev og satte selv i.Værre var det med Gearmotoren i tårnet ,den havde også taget vand selv om den var lavet til at sidde ude,Der var gået 4 gearhjul og de kostede 800 Kr pr stk men en hel ny motor kun 1500 Kr og så kunne det laves samme dag,Selv om der jævnlig var problemer så gik der aldrig mere end en½ dag før vi var kørende igen.,trillebøren nåede aldrig at komme igang derinde mere.I de år blev der prøvet meget for at holde roemarken ren .Hvis vejret var med os og vi var klar til at sprøjte med et svidemiddel (Reglone) dagen før den første roe var kommet op var marken renset for lang tid og båndsprøjtning og radrensning næsten undlades,men det var lidt med nerver på for roers fremspiring varierer med varme og sol fra 5-6 dage og helt til 14 dage og var de føret at se var løbet kørt,Og da det var et djævelsk middel der sved alt af skulle det våre helt stille vejr,både vejgrøfter græs og kornmarker i lang afstand så et år farlig ud: men rettede sig igen; men vi er ikke stolte når det kom til at se sådan ud og alle spørger hvorfor det ser sådan ud .Det stykke med kartofler blev også sprøjtet lige før de var oppe og var dermed rene hele somren . Der med at sprøjte var blevet lettere med rygsprøjte tigligere var det med spandesprøjte og da skulde der to til og til småting såsom fluer i stalden var det lidt voldsomt med den traktorpumpe til båndsprøjten.Gårdspladsen som tidligere blev holdt ren med skuffejern eller harve blev også sprøjtet ren. Det med at harve det var vældig fint men gav jo en del støv og første gang efter når der kom regn blev det meget pløret, så der var sprøjtning at foretrække.Brændenæller i hønsegården og mælkebøtter i græsplænen blev også fjernet med sprøjten med hormoner.Samtidig med at de forskellige ting der sådan ikke var helt nødvendige at få gjort blev der ligesom lidt mere fritid .Ellers var det tit at når der var noget der var ved at gro til blev brugt nogle aftner for at få ryddet op i ukrudtet omkring bygningerne.

1976

Når vi hentede halm forskellige steder bl.a. i Sletterød var der tit børn der var nærværende for at få en køretur .Tages to, Linda og Bjarne var altid med når deres farog mor hjalp og i Sletterød kom Jan til også og han fortsatte med at komme hver dag efter skoletid i flere år fra han var 12 år af og efterhånden var han næsten fast medhjælp,indtil han blev afløst af sin lillebror Poul Erik.Først på året lavede vi et skur til kvierne ved skoven,vi fik noget tømmer fra Godtfred som blev tilovers da han brød gammel lade ned og så købte vi 8 svelller og nogle blikplader og så var der tørvejr til kvier og foder.Det blev en meget tør sommer og vandet i bækken forsvandt helt så det ikke var mulig at vande og samtidig sendte amtet besked om at vandløbet under ingen omstændigheder måtte tørlægges og hvis vi ville vande i fremtiden skulde vi søge om at bore efter vand.Det gjorde vi men det varede over ½ år inden det var på plads og tilladelsen var i hus.Vi kom til at mangle foder for græsset visnede og roerne tegnede til at blive små,så da kornet var høstet i Fjelstedmarken såede vi fodermarvkål men tørken varede helt hen i efteråret så det blev ikke det helt store.På Vestgrønt kunne vi købe et nyt fuldfoder af ludet halm og kraftfoder med melasse presset i kobs,det var godt foder men den tørkeperriode kostede mindst 30000 kr extra til foder den vinter.Vi havde en månedstid fået hund-en der var smidt af en bil, og vi kaldte den for Trofast men den var alt andet så den rendte sin vej igen det var en forfærdelig strejfer.Min fætter Frode som var ved DSB i Nyborg var blevet syg og vi blev klar over at det var alvorligt,og midt på sommeren døde han 48 år gammel.Det gjorde et stort indtryk på os ,vi havde jo tidligere haft meget sammen og han var jo meget afholdt både i familien og andre steder .Efter begravelsen fulgtes jeg med Alfred hen og så graven og da sagde han:se de andre gravsten ,de blev heller ikke ret gamle,de døde også af kræft,det var der mange fra Nyborg der gjorde i de år.Vores familie tog altid del i hinandens glæder og sorger og der var da heldigvis også mange ting at glæde sig over.Ved fødselsdage var vi altid samlet og børn var på ferie rundt ved de forskellige.I mange år var Hanne fast på ferie hos os og det var noget der blev set frem til,dels hjalp hun mor og dels var det oplivende med hende i huset en tid særlig efter at far ikke var der mere var det til tider ensomt for mor. og de havde ligesom et særlig varmt forhold til hinanden .Det år far var syg sagde han da hun var rejst hjem at der blev ligesom så tomt,så var ligesom somren forbidet år .Jan og mig var i Odense og se FAFs nye siloer på havnen det år. Det ver noget af det mest moderne i hele Europa det var styret med lige tryk på en knap og så var der lavet 3 tons foder på et pår minutter,så vi blev klar over at det med at male korn og blande selv hjemme ville blive alt for dyrt ,for det samme mængde foder skulde vi bruge en time foruden strøm til kværnen så jeg var da glad ved vi ikke fik en stor motor igen da vi skiftede strøm.Vi havde ellers i en del år selv blandet A blanding og det blev tit til aftenarbejde i en travl tid, men efter det lige kunne blive blæst ind i silo var det både bedre, billigere og lettere.Det med at ting blev lettere var ikke på grund af dovenskab;men udelukkende for at nå ting der var mere nødvendige i den daglige drift-mere tid til at få dyrene passet bedst mulig og så selvfølgelig lidt mere frihed. Inden der skulle tages roer op havde smeden en brugt Rationel roeoptager til salg og den fik vi så det gik fint med roerne og vi kunne køre dem helt hjem på den nye roekuleplads tæt ved roehuset og lægge dem i een storkule,kun dem der skulle i roehuset skulle over i aflæsservogn.Det var ,ikke mindst i dårligt vejr rart at kunne blive i førerhuset næsten hele dagen.Om efteråret var det den tid hvor stalden skulde gøres helt ren og kalkes og muren males.Den lille Hardi pumpe til båndsprøjten viste sig vældig god til at kalke med også, hele stalden kunne sprøjtes over på et par timer;men så var der også rengøring et par timer til inden kalken tørrede.Sådan en rengøringsdag var lidt lang og et enkelt år var det mørkt inden køerne kom ind;men det var undtagelsen En anden gang hvor det blev sent var den dag kvierne blev kørt hjem,der var vist 14 læs -2 kvier af gangen og hjem og tøjre dem ,og da jeg hentede de sidste var det mørkt og min sengetid blev først henaf midnat .

1977

Året begyndte med en lille foderbeholdning men det viste sig at selv om roekulen var lille så var foderværdien større end normalt og ved at købe fuldfoder på Vestgrønt ungik vi at redusere besætningen og så snart vi nåede græstiden var det normale forhold igen.Der blev arbejdet hele vinteren med at få tilladelse til at bore efter vand og endelig hen i april fik vi lov. Der blev lavet vist 7 landkort og med nøje beskrivelse om hvor det måtte være.Der var andre end os der skulle have lavet boringer da alle vandløb var udlagt til gydeplads for ædle fisk af amtet,måtte ingen mere tage vand af vandløb .Vi fik det råd flere steder fra at vi skulde få vist vand inden vi gik igang,og blev anvist en ældre mand fra Thurø der kunne den kunst med en pilekvist.Han skulle have 100 kr og det er nok de bedste penge vi nogensinde har givet ud for han fandt vand i en 7 meter bred åre lige ved siden af hvor det første kryds var sat på kortet så da Fyns Brøndboring fra Vissenbjerg kom sagde jeg at det skulle være lige midt i åren.De troede ikke på den slags; men borede dog ned hvor vi ville have det.Allerede 18 meter nede kom der vand -også meget ,det løb i en hel bæk hen af vejen og der skulle graves for at lede det i bækken .For at holde vandet nede så der kunne bores færdig kom der salt ned men det forslog ikke, vandstanden var og er stadig 2 meter over terran .Selve vandåren var et stenfyldt område 4 meter tykt fra 18 til 22 mete nede og ved den efterfølgende prøvepunpning gav den 50 m3 i timen i 1 døgn.Enkelte steder på egnen måtte de helt ned til 100 meter for at få vand så vores boring blev rimelig billig .Der var tilskud til sådan et arbejde og dermed skulle Hedeselskabet lave beregniner over fordelene ved at kunne vande marker.Udbytte og arbejde med at flytte rør og alt skulle beregnes.Min timeløn til at flytte rør var sat til 28 kr pr time og der var straks nogen vittige hoveder der sagde at jeg kunne da ikke gå og flytte rør til den pris. Selve den endelige 15 årige vandingstilladelse kom først fra amtet hen på efteråret efter at anlægget havde vist sig at virke.Der skete også det år en del både i nabolaget og i familien,der var både fødselsdage sølvbryllupper og desværre også flere begravelser.Min farbror Sjørn i Indslev døde midt på sommeren-pludselig,og når sådan noget sker er det ligesom så meningsløst,vi havde jo i mange år ikke haft daglig forbindelse med dem; men alle de minder jeg havde fra min barndom var det et slag,han havde altid haft min tillid og jeg kunne få råd fra ham ikke mindst lige efter fars død.Han havde varet i sognerådet i Indslev og vi diskuterede tit politik-han var radikal og jeg venstre; men vi var aldrig uvenner der var mange ting vi så ens på og med hensyn til køer og deres pasning var han også sagkyndig.Han havde diplomer og havde altid en høj ydelse-hans køer blev passet godt.Selv om det i årene efter fars død mest var mors familie vi så mest til var der stadig lige meget forbindelse til fars familie men de var ikke ret mange. Mor var vist lige nær på alle sine søskende;men Dagmar helt i København var vist tættets, jeg husker at hun var meget syg en lang tid og mor var meget bekymret ;men heldigvis kom hun sig.Hanne som havde holdt alle sine ferier hos os kom også stadig med mellemrum og var et frisk pust i dagligdagen.Hun havde været forskellige steder i udlandet og det var jo spændende at høre om,vi selv var jo kun kendt på hjemegnen.På hjemegnen skete der stadig noget nyt alt skulle være større og det gjorde at en hel del blev nedlagt og små landbrug blev lagt sammen ,den gamle tid med mange tjennestefolk på gårdene var på få år væk og maskiner havde overtaget det mannuelle arbejde og det affolkede egnen.Fjelsted var efterhånden lidt af en soveby ,der var kun få unge og det liv der var tidligere forsvandt. Lønninger i andre erhverv end landbrug var var blevet høje og den Morten Kock romantik som der var i sin tid ved landbrug var der ingen der kunne leve af.Stadig vil der være noget til- bage af det særlige ved landbrug,ikke 2 dage ens vejret-årstidernes skiften og den selvstændige livsstil som livet med naturen medfører.Også det år var der tid til vores søndadsture ud og se andre egne,det var tit vi så steder som vi aldrig havde havde hørt om og der var mange flere kønne steder som vi fik set og kunne glæde os over sammen med de forskellige der var med, det var sjældent at mor og mig kørte alene og vi så ligesom mere når vi var flere!

1978

Som årene gik blev der og mere og mere at ordtne med regnskab-moms-skat-afskrivninger- løn-tilskud og registreringer og det med at ordtne indkøb og regninger var for det meste mor der tog sig af at huske alt til tiden; men på et tidspunkt syntes hun at jeg skulle overtage ansvaret og blive ejer.Rask Nielsen landbocentret ordtnede alt omkring handelen og men i det daglige gav det jo ikke nogen form for ændringer, det var nærmest en formssag og fra den dag overtog regnskabskontoret regnskabsføringen .Jeg følte at jeg tog et lidt tyngende ansvar fra mor .Hun havde altid orden på tingene og det blev, da hun blev ældre, mere besværlig at overse det hele så det var en god beslutning for os begge Mor havde ikke fået folkepension men det søgte hun nu og fik når når skatten var trukket kun et mindre beløb for hun havde jo renter af mit pantebrev i bredriften Jeg gav 600 000 Kr og udbetalte 50 000--det var et lån jeg havde givet da vi byggede og så fik jeg arveforskud og lavede et pantebrev på 225 000 kr. Også de forskellige i familien blev jo ældre og fik lidt mere tid når vi besøgte dem selv om det var om dagen og vi havde fra tid til anden nogle gode stunder både i Indslev-Båring-Odense og i Jylland .Jeg husker en kold vinterdag ude ved Alfred og Ingrid .De havde fået noget nyt--en Kaffekolpe,den stod midt på kaffebordet og var meget lang tid om at lave kaffen men den udsendte alle tiders duft og vi sad og så på hvordan det udviklede sig ,--det var alle tiders form for hygge i de små stuer og Ingrids bagværk var altid i top.Samværet ved sådanne lejligheder var meg berigende,selv om det ikke var højt uddannede mennesker var de meget højt begavede og det var megt berigende og fornøjeligt at besøge dem.Selskabelighed var ikke noget der optog os mest ellers,da jeg for år tilbage fyldte 50 år spurgte mor om jeg ligesom en del af mine kammerater ville holde en stor fest;men det var ikke lige mig syntes jeg.Det med at høre på taler og hurra og alt det der skræmte mig lidt, ved visse lejligheder oplevede vi at det næsten var pinligt hvad der blev sagt og sunget ved den slags fester.En anden ting var at mor var bange for at det ikke var godt nok når vi havde fremmede,hun satte altid pris på at alt var perfekt, og jeg tror hun var tilfreds med at min fødselsdag blev holdt i ubemærkethed,det var jeg ihvertfald selv .I bedriften blev der stadig lavet noget nyt, om vinteren reparerede og malede jeg maskiner.Grønhøsteren som jo ikke var helt ny svejsede jeg nye plader i , lejerne og knive blev ordtnet og da den var malet var den næsten så god som ny.Også roeoptageren fik en tur og det næste var mugeanlæget .Det anlæg med kædetransportør var nedslidt og vi bestilte et nyt fra DLAM og begyndte udgravningen til ny kanal efter høst.Tage var murmester og sammen med ham og Jan fik vi udhulet under fodergangen og fik støbt både kanaler og den -fæstning-som tårnet skulle stå i og fik det til at virke.Det var noget mere driftsikkert end det gamle,Der var heller ikke i frost ret mange problemer og ud over det ugentlige tilsyn med smøring af kæder og lejer,det var et stærkt anlæg og der var ikke meget at reparere på .Vores 3 siloer til ensilage blev foruden roetop også brugt til græs, og jeg lavede et tag over med nogle presenninger vi havde købt billigt i Kolding ,så der var frostfrit om vinteren .Et år det var særlig hård frost havde jeg en petroleumslampe til at varme i siloen så det var næsten hyggeligt at hente ensilage;men et par gange fik vi tørret græs på Vestgrønt og fik det hjem i piller, det var et godt foder uden noget spild og så på det tidspunkt ud til at være fremtidens foder,Det var rimeligt billigt og var lettere end at ensilere, men da kom på et tidspunkt oleikrise så brændselsolie på Vestgrønt steg fra 250 kr til det mange doblede på kort tid og Vestgrønt holdt helt op. Oliekrisen lavede en masse ravage på mange områder.Biler måtte ikke køre om søndagen i en perriode; men det var da til at overse værre var det med en masse andre priser der røg i vejret-Foder- Kunstgødning og mange andre ting der havde med olie og benzin at gøre.Jeg kan se på mit bilregnskab at der blev sparet,enkelte år kørte jeg kun små 3000 km det var også fordi jeg ikke havde så meget foreningsarbejde mere,medens det var på det højeste kunne en sådan aften når nogen skulle køre med løbe op imod 100 km inden alle var hjemme igen

Mine oplevelser 1979-1982

1979

Året begyndte ikke så godt for mig.Søndag den14 Januar glemmer jeg aldrig:det var sne og koldt og jeg var i roehuset for at skære roer til hele dagen om formiddagen, roehuset var lige fyldt op og jeg skulle ned over alle roerne for at komme i gang,normalt gik jeg ind af porten men på grund af sne og kulde var den lukket tæt .Lige da jeg gik ud på de fedtede roer gled jeg og da jeg havde arbejdshandsker fik jeg ikke fat i det håndtag som jeg plejede og faldt lige på hovedet et par meter ned,heldigvis uden at ramme risten på elevatoren men det gjorde rasende ondt i armen og den hang slabt ned.Jeg luskede ind og mor ringede til lægen og han sagde -sygehus:Falck kom og jeg blev røntgenfotograferet og skulderen var af led og det blev ordtnet og jeg kom hjem med det samme;men måtte ikke - og kunne ikke lave noget i 14 dage. Jan kom og Godtfred som var blevet husbondsafløser kom og passede dyrene så det gik ved lodder og trisser jeg var en lang tid til optræning hver dag i Middelfart;men efter en tid da jeg igen kunne begynde at lave noget fik jeg lavet om så behandlingen var i Harndrup om eftermiddagen, så tog det ikke så lang tid.Jeg gik til behandling indtil sommmerferien og armen kom aldrig helt i orden:Jeg havde en forsikring som jeg fik 20 000 kr af efter mange undersøgelser 17 md efter.Da jeg blev undersøgt gjorde det stadig lidt ondt og armen knagede så jeg sagde til lægen at hvis det var en maskine så måtte der være gået et leje .Heldigvis er den ikke gået af led senere; men jeg husker en gang længe efter,vi var til fødselsdag Gunner s på Pederågegården, at mor sagde: tag lige min taske bag sædet i bilen , i samme øjblik var det et forkert tag og jeg havde halvt skidt i flere dage.Men alt i alt var det nådig sluppet selv om min arbejdsevne aldrig siden er kommet op på samme højde som før. Sidst på året var det mors tur til et besøg på sygehus. det var noget hun ikke var glad for men det var nødvendig ,det var noget med underlivet og ikke farligt og hun blev behandlet meget venligt i Middelfart og måtte så ikke lave så meget mere og efter den tid havde hun et pår timer hjemmehjælp om ugen og jeg hjalp også lidt mere efter fattig evne.Det huslige havde aldrig været mit område så i de dage lærte jeg at købe ind og lave det mest nødvendige mad.Rengøring var jeg mere fiks til-næsten hele soldatertiden gik jo med kost og spand-sæbe og olieklude så det var ikke problemet Efter en tid var hun rask igen og genoptog arbejdet i stalden.Når alt var lagt tilrette så fodrede hun altid med kraftfoderet om eftermiddagen,dels lettede mig og dels kunne hun følge med i hvordan køerne havde det.Hun var glad for det job selv om der var nogen der sagde at det var synd at jeg lod min gamle mor arbejde i stalden ,Så var det helt hendes eget valg og hun var næsten fornærmet hvis hun var forsinket og jeg havde fodret inden hun kom. Kalve og katte var også hendes område og engang sagde hun at når hun nu engang ikke var mere hvordan ville det dog gå for kattene,jeg lovede at jeg da også var glad for dem og at det måtte hun ikke tænke på. Morbror Johannes i Båring havde solgt sin forretning og bygget hus ved siden af..Huset lignede det som Gunner og Margrethe havde og vi var flere gange om søndagen oppe og se hvordan arbejdet skred frem.Det var også et savn da de holdt op, altid når vi var der var vi jo i butikken og købte en småting med hjem.Mit arbejdstøj og undertøj ja næsten alt købte vi jo der ,så der er også minder stadig fra den tid -småting som aldrig forgår og som er tilknyttet forskellige begivenheder.Begivenheder er der jo hver dag og heldigvis huskes de gode bedst , men enkelte ulykker som jeg tilfældig kom i nærheden af kunne ved visse lejligheder give stof til at være forsigtig .Engang-jeg kørte ved Gribsvad da motorvejen en tid ikke var længere end dertil var der en stor lastbil der var væltet om på siden og det viste sig at der lå en personbil inde under,manden var dræbt-al trafik standset og der bredte sig en fornemmelse af modløshed vi kunne kun stå og se på og køre videre da vejen var fri.Der skete i det hele taget for meget i trafikken og der blev lavet fartbegrænsninger med byskilte som betød 50 km Og der til skræk og advarsel var der dødsflag ved hovedvejen flere steder når det var på halv var der sket noget alvorligt et sted.Det blev dog afskaffet efter en tid , det var ligesom lidt for markabert og virkede ikke efter hensigten-folk kørte stadig for stærkt !

1980

Sidste efterår blev vores bæk ramt af forurening,det var trixtanken i Grønnemose der flød over en dag med regnskyl-.Det var så voldsomt at vi kunne lugte det helt ind og vandet var kulsort .Der var udsat ørreder om foråret og da vandet næste dag var rent igen lå der døde fisk og flød.Et par dage efter kom der folk fra amtet og tog vandprøver af alle kloakker og uheldigvis fandt de bakterier i vores som kunne stamme fra ensilage og vi blev anmeldt og krævet 2000 kr. i bøde. Jeg valgte at gå i retten for de fisk der var døde lå oven for vores udløb så det mente jeg ikke var vores problem .Det tog næsten et år inden det var afsluttet og jeg fik bøden nedsat til 1500 kr.Det var en oplevelse af de helt specielle ,sådan en ret arbejdede uhyggelig langsomt og var ledet af mennesker uden nogen forstand på vandløb eller kimtal i kloakvand, .men dommeren læste et sted at ud af 20 landbrug med ensilage havde de18 disse bakterier i kloakvandet og det var strafbart,alt i alt var det en storm i et glas vand og der kom til at stå i dommen--godt noget modstræbende,at der fandtes ingen døde fisk efter vores udløb.Det var til at overse alt sammen men rasende ireterende at spilde tid på.Vores ensilagesaft blev altid kørt ud og kom aldrig direkte i bækken; men det gjorde møddingssaften og det var på det tidspunkt ikke ulovligt;men det var sikkert derfra bakterierne stammede.Det var næsten til at grine af da prøven af udløbet blev taget, vandet løb så langsomt at det tog næsten et kvarter at få en litter.Det var sportsfiskere der havde anmeldt til amtet og deres folk var dermed også nød til at finde syndere Jan som lige fra sin skoletid havde kommet hver dag holdt op midt på sommeren og derefter kom hans lillebror Poul Erik og afløste og arbejdet gik som sædvanlig , han skulle til at lære at køre traktor Det var ikke første gang jeg var kørelærer til traktor,Jan nåede lige at få traktorkørekort inden han rejste,alle de andre som havde fået deres første timer her var ikke oppe til prøve men fik bare lært at køre,jeg tror mindst 10 drenge----og et par piger fik de første timer her gratis--ja det vil sige de hjalp til med køer og kalve ,samlede sten og halm, ikke noget med at køre på vej .Den yngste elev var engang vi hentede halm helt i Sortenkær.Tage og mig kendte ikke drengen der kom men Tage spurgteom han ville køre frem og han gik ind i førerhuset og var klar med det samme--Hvor ligger gearne spurgte knægten det fik han vist og så kørte han frem.Det var i skoleferien og Tage spurgte så knægten : hvad tror du nu skolelærerinden siger til at du har kørt traktor:Hun siger ikke noget,for jeg er ikke kommet i skole endnu!!! Det var vist vores yngste elev. I vores familie havde de store problemer med sygdom Ellen oppe i Båring havde fået kræft og var meget syg,og jeg syntes det var mærkeligt at mor ikke ville op at besøge hende, vi talte om det men hun var vist bange for ikke at kunne tage det de havde altid våret gode venner og mor var uendelig ked af det og syntes at det var bedre ikke at opleve Ellen så dårlig .Om efteråret døde Ellen og hele familien var samlet og begravelsen fik et meget uhyggeligt forløb Ellen s kiste blev båret af de nærmeste ,deriblandt morbror Aage .Da de havde sat kisten over graven og skulle til at sænke den ned faldt Aage om ramt at et hjerteslag.Der blev ringet efter Falck og senere fik vi at vide at han var død inden han nåede sygehuset .Jeg var kørt hjem sammen med Alfred som ikke var helt rask og vi var nærmest rystede af sorg det var næsten for meget smerte på en gang Ugen efter var vi jeg med til at bære Aage til graven i Espe,det var også sørgeligt men ligesom en lille trøst at han ikke fik de smerter som Ellen havde haft. . Bagefter talte vi om at det simpelthen var sorg der slog Aage ud han havde altid sat Ellen højt og havde kendt hende altid .De var konfirmeret samtidig og det var ham for meget at hun ikke var mere .Det var også heromkring at der gik nogen bort og det var der ikke noget at gøre ved men en del af dem efterlod et tomrum .Det var mennesker som havde betydet en masse for egnen i den ene eller anden forbindelse og det blev ikke det samme mere Det var selvfølgelig ikke sådan at vi gik i stå af den grund; men livet var blevet præget af mere alvor og måske også af en form af taknemlighed over at vi selv havde liv og helbred i behold .

1981

Planerne om at bruge grønpiller lavet af vores eget græs og ikke mere ensilere græs blev opgivet på grund af olieprisen som steg med et 0 bag prisen .Vestgrønt som et par år havde lavet piller til os blev tørreiet solgt til vistnok Afrika og så skulle der tænkes om. Vores tre runde siloer som var for små til ret meget græs blev jævnet og Tage planerede og Betonco leverede Cement og der blev sat 2 meter høje elementer op 10 gange 12 meter som var lige til at køre ind i med aflæsservogn og fodervogn.Af noget gammelt jern lavede jeg nogle buer over til presenninger så der var fri for sne og regn,det var lidt svært at holde på plads i storm; men virkede som regel godt .Et sådan silobyggeri var tilskudsberettigt hvis det kostede over 20,000 kr og vores kostede 52,000 kr så jeg søgte selvfølgelig.Først kommunen så tegninger så 3 års regnskaber og så til miljøministeriet og efter en rum tid ------svar,Mine fordele vejet imod de miljømæssige gjorde at det tilskudsberetige beløb kun var på godt 19,000Kr og dermed 0 kroner--de sidste ord på den lange sag var--at sagen ikke kunne ankes.Det værste ved sådan noget er at alle der ikke har helt føling med landbrug vidste at alle bønder fik 25% af sådanne udgifter betalt af staten. I de perioder der var tid fik jeg svejset en del kalvebure og også andre småting.Der var mere tid om sommeren efter at roerne blev sprøjtet rene og den tid blev brugt til vedligehold af bygninger.Bindingsværk på stuehus tog mindst en uge hvert andet år men så var det også lige så stærkt som det havde været i flere hundrede år og andr små forbedringer blev der også tid til.Vores høns var ved at blive mere et problem end en indtæktskilde ,Skydebjerg Ægexport ophørte og vi forsøgte at sælge de 100 høns.Ingen fjerkræslagterier gad hente dem og en dag jeg var ved FAF faldt talen om høns og jeg sagde til en dernede at prisen var 0 Kr .Han ville lige snakke med konen og heldigvis gav det sig. Tage hjalp med at ændre hønsehuset og der blev lavet plads til 16 halvstore kvier Aret gik ellers som de foregående,der er altid ændringer men ikke det store.I høst med halmkørsel var det Tage og Grete og Skræderen og Godtfred der var med og det gik ,selv om det var hårdt arbejde med godt humør.Det var et arbejde hvor der også skulle passes lidt på når så mange arbejdede sammen. Engang med to vogne efter hinanden og vi var næsten hjemme,Grete var oppe på det forreste læs og Bjarne på det bagerste og vi paserede nogle træer der var tæt på ville Grete advare Bjarne og i det samme skubbede en gren hende ned mellem de to vogne. Bjarne råbte : mor er faldet af--Jeg bremsede hårdt op og heldigvis undgik hun både vognstang og hjulene på den bagerste vogn,hun var uskat.Det med 2 vogne der skulle samles i marken kunne våre et problem for traktorføreren kan ikke se noget men Tage havde et system a la togfører han fløjtede en variert tone som standsede når der var bakket langt nok.Tage var i det heletaget en god medhjælp,han kunne være alt fra mekanikker,tømrer murer elektrikker gravemester med frontlæsser og så hans vinterarbejde--Træfældning af vanskelige træer . Næsten hvert år var der forskellige fester rundt om ved familien og det var hyggeligt at være sammen nogle timer,Jeg var lidt mere med alle steder som mine fætre og kusiner fordi jeg skulle køre for mor.I nogle tilfælde kørte jeg 2 gange for køerne skulde passes når det var tid . og det passede mig egentlig godt nok.Når vi var til fester heromkring havde jeg tit plads lige inden for døren og sneg mig ind lidt for sent efter aftale.Jeg nåede altid at få alle retter.Køerne var jo vant til at blive malket så jeg var færdig ved 7 tiden og sådanne fester var tit kl 5 og så meget ville jeg ikke rykke.Det år var vi til en fødselsdag i Espe -Min kusines mand Hans blev 60 .Mor var ikke så rask så vi kørte hjem så jeg kunne være hjemme til fodertid.Det var en stor fest vi der forlod før tiden,Hans som arbejdede ved Ringe kommune havde mange kammerater og af dem tror jeg ikke jeg skimtede nogen afholdsmænd,Det er jeg heller ikke men jeg sætter mit kørekort højere end spiritus.De der bor der på midtfyn fik vi det indtryk af at de virkelig forstod at more sig .Der var gode historier om hvordan de ved fester havde haft besvær med at finde hjem,en trak cyklen og kom til at gå i ring omkring en roekule!!

1982

Fra nytår og frem til mor s fødselsdag den 15 marts var en rolig tid, jeg var næsten hjemme hele tiden ; men mor havde betænkeligheder med sin 80 års dag,det var tydeligt at hendes kræfter svandt ; men hun havde god hjælp af hjemmehjælper Irene fra Harndrup og havde det rimelig godt i dagligdagen .Der kom mange af familien til fødselsdagen og jeg følte at det lå i luften at det var sidste gang hun holdt fødseldag.Kort tid efter følte hun sig en dag dårlig og ville til læge og derfra blev der ringet til falck og mor kom på Middelfart sygehus inden middag,det var hjertet der var svagt.Jeg var derude næsten daglig og efter kort tid kom hun hjem igen og havde det rimeligt men skulle have mange piller.Jeg var naturligvis bange for hvor længe det ville være sådan ,jeg var jo ikke i nærheden hele tiden og mor og et plejehjem var ikke lige sagen og jeg var bange for at ikke at kunne passe hende hvis hun blev dårligere. Hver morgen når jeg var i stalden holdt jeg øje med om der kom røg af skorstenen for så var jeg klar over at alt var i orden.Den 14 Maj var jeg om formiddagen ude at lave indhegning men var lige et ærinde hjemme kom Irene løbende ud og kaldte,mor var besvimet.Irene var blevet her ½ time extra fordi de ikke var hjemme næste sted,ellers havde der ikke været nogen inde før til midddag.Jeg ringede til lægen Ketty Smidt og hun var fremme meget hurtigt;men kunne se at mor var død .Irene og mor kom godt ud af det sammen og havde siddet og hygget sig og mor gik bort sikkert uden smerter.Der blev pludselig mange ting at tage stilling til; men der var mange hjælpsomme mennesker.Bedemand Gøns og præsten Asta Madsen var hjælpsomme;men den meste personlige hjælp fik jeg af nabokonen Karen fra Sletterødgård. Hun kom over søndag aften og vi fik en lang samtale og hun foreslog at hjælpe med det praktiske efter begravelsen med kaffe i forsamlingshuset og med mad fra Polle til dem af familien der havde tid og lyst til at være sammen med os resten af dagen.Mange i familie tilbød at bære kisten ;men for ikke at støde nogen valgte jeg venner og kammerater: Tage og Egon,Søren Ejgil og Godtfred ,Jan og mig . Mors kiste stod i gangen og begravelsen forgik herhjemme fra.Det var den første rigtige sommerdag og der kom mange og fulgte og det var en stor trøst og glæde for mig at der var så mange der havde sat mor så højt Jeg hold en lille mindetale i forsamlingshuset og fik senere ros for det,mor havde været et stort menneske og fortjente det. Om aftenen efter at Karen havde rydet op var vi oppe ved graven og da hun var kørt hjem gik jeg en tur i marken lige ved solnedgang Der så jeg at Viben--det var altid mors fugl, havde fået ruget ud--det var meget svært ikke at kunne gå ind og fortælle hende det. I løbet af sommeren var der mange ting at tage stilling til og der var da mange der gav råd og jeg mødte megen venlighed; men jeg fandt hurtig ud af at det var mig og kun mig der skulle tage alle beslutninger der var reelt ingen andre til det og det gav mig vist en form for styrke som ikke før havde været nødvendig.Jeg havde tit besøg af familie den sommer og jeg følte mig egentlig ikke ensom,jeg fik mig lært at sørge for mad og alle indkøb som elles ikke var mit område og Poul Erik var fast medhjælp i sin fritid og alt var ved at finde sin fremtidige plads. Økonomisk var der ikke problemer,Jeg betalte 50 000 kr. i arveafgift og var dermed næsten gældfri,jeg var jo eneste arving. Den sommer havde jeg taget den beslutning at en aften om ugen ville jeg besøge en eller anden i familien for at holde den kontakt vedlige som vi altid havde haft,og i september var hele familien til Margrethe s fødselsdag og ved den lejlighed følte jeg mig ensom og da jeg kom hjem var der ligesom helt tomt,Jan havde passet køer og alt var i orden;men t- o- m- t. Der gik en tid og den 19 Oktober skulde jeg til Egon og Inga s sølvbryllyp i Andebølle men lige inden jeg kørte ringede Aase som jeg tilfældig kendte og vi fandt ud af at vi var meget ens stillet.Hendes mor var også død fornylig og vi trængte begge til nogen at tale med .Det kom ret hurtigt til at betyde meget for min tilværelse,Aase havde en søster Ditte og de kom jævnlig på besøg og jeg fik indrettet så de kunne være her flere dage i træk, og det som kunne have set ud til at blive en lidt stille jul blev alletiders.Aase og Ditte var her hele julen og ind i det nye år.Det betød meget for os alle 3.

Mine oplevelser 1983-1986

1983

En af de første dage i året fik vi besvær med at få vand.Der var sugerøret der var tæret af kalk i en gammel grund lige uden for døren til malkerummet,og det gjorde at punpen ustandselig skulle spædes.Det uheldige sted betød at det skulle laves på en dag,Mælkebilen skulle til lige der hvor der skulle graves og der skulle hugges gulv op ,så vi lånte en stor lufthammer og fik aftale med gravemaskine og smed.Tage var manden der lige viste hvordan det skulle ordtnes og jeg havde da også nok andet ,Køerne skulle jo passes og jeg er jo hverken gravemester eller smed;men var klar over hvor rørene lå.Det blev mørkt inden smeden var færdig; men det kom til at virke.Tage var her jævnlig når der skulle ske noget, alle roerne sørgede han for at de kom i roehuset ,og det brænde vi skulle bruge savede han ned.Det med at bruge håndsav og økse hørte efterhånden fortiden til,det var motorsav og frontlæsser til at skubbe grenene sammen med.Vi fik hver vinter kvashugget brænde men den vinter var så våd at vi ikke kunne køre omme i mestermarken inden pinselørdag og maskinstationen skulle samme dag ud at så roer. Vi var heldige at få vores roer sået en dag det var bare lidt tørt nogenlunde rettidigt;men det var et meget vådt forår Vi var holdt helt op med at dyrke korn,det var ital rajgræs til ensilage og staldfoder i stedet.,og når det blev vandet kunne det give mindst 4 slæt og et udbytte næsten som en roemark og med grønhøster let at håndtere.Desværre fik vi med det gæsfrø enkelte poser frø med kvik i og det var ikke rart i roemarken det næste år,det gav anledning til en extra sprøjtning. Der var ellers ligesom kommet et frisk pust ind sammen med at Aase kom hver uge-tit sammen med Ditte.Vi fik pyntet lidt op inden døre,lidt møbler og lidt malerarbejde og en ting som jeg ikke gik ret meget op nemlig lidt pænt tøj.Selv om jeg havde beslutet at jeg ikke ville blive til at ligne nogle af de halvgamle ungkarle som jeg kendte så skal der en meget stor tagesigsammen til for at undgå det. Når man går alene op til flere dage uden at tale med nogen kan det godt komme til at sætte sit præg,Jeg har aldrig været bange for at være ene heller aldrig mørkeræd ,det var sådan at døren aldrig var låst om natten,og det gav en enkelt gang en lille forskrækkelse. Det var en medhjælper der havde været i byen en aften og var kommet til at skylde nogen penge og de skulle betales nu ellers fik han bank.Klokken var 3 da han ruskede mig vågen og heldigvis kunne jeg give et lille for skud på løn.Tit havde jeg ellers kun penge på dankortet;men han var heldig Det er Aases fortjenneste at der kom til at ske fremskridt på det område.Vi var også lidt ude sammen til forskelligt,fødselsdage og lidt revy og noget som jeg aldrig havde prøvet før,nemlig ferie .Der blev diskuteret Israel;men valget faldt på Rhodos og det skulle være efter høst i september .Aase og Ditte havde fløjet før;men for mig var en sådan en tur nyt og det var med spænding at vi kørte til Billund.Jan havde fri og kom og passede køerne så jeg var tryg for at tage hjemme fra. Det var Tjæreborg vi rejste med og det blev alle tiders tur.Vi havde et fint hotel midt i Rhodos by og fik et dobbeltværelse og jeg en madras på gulvet .Vi var på ture rundt på øen og sejltur til en nabo ø Symi .Der var varmt alle dage, ikke en sky.;men jeg har aldrig haft besvær med varme så jeg havde det fint med over 30 grader selv om jeg blev lidt forbrændt oven i det tynde hår.Der opleves rigtig meget på en uge når vi gør noget for det,vi traf mange som var hyggelige at være sammen med og altid sjove. Damen fra København der sagde at hendes datter på 16 år gerne måtte gå i byen hernede alen for som hun sagde -vi er i et katolsk land!!!Der var fiskere fra Tyborøn og selv om de sagde at det var kun skidtfisk de fangede havde vi det indtryk at det ikke var så ringe enda Den nat vi igen var i Billund var det sidste jeg hørte en af dem sige: At de æ got a de ik æ mæ da ska igennem tollen mæ alle de smuglervarer!Tolderen stod nu blot og sagde godmorgen.det med at skulle til at undersøge flere hundrede kufferter ville jo tage næsten en hel dag ,vi havde heller ikke noget så vi var rolige og selv om bilen havde stået i regn i en hel uge startede den straks og vi kørte hjem efter en rigtig god tur.Ved en sådan tur er der mange indtryk som vi ikke kan få i det daglige og det er oplevelser for livet, som ikke kan kan værdisættes, de penge der er givet ud til at se andre lande er ikke helt spildt.

1984

En dag i foråret var jeg gående op til smeden efter traktoren som havde været til reperation, og da jeg nåede bøgen gik der nogen mennesker i marken og sattte pæle--50 meter fra fjellerupvejen i en række mod hovedvejen.Jeg var selvfølgelig nysgerrig og fik at vide at de var fra amtet og skulle opmåle råstofforekomster i jorden-Grus, sten ,kul og ler og alt mulig andet godt.Det hele lød som en parodi,men det var rigtig nok der blev målt hele sommeren med elektroder i jorden og enkelte dybteboringer.År senere fik vi en raport som ikke sagde almindelige dødelige noget som helst! Det var nogle hyggelige mennesker og vi fik da en snak jævnlig, de havde oseaner af tid og havde regnet ud at inden de var færdig med at måle hele fyn ud ville der være gået 103 år ! Poul Erik og mig fandt ikke ud af hvad de hed så vi kaldte lederen for gråskæg og hans hjælper.som ikke kunne dansk- tyrkeren og så kontordamen som vel nærmest var med for at lave kaffe i folkevognen.En middag--Poul Erik og mig sov ude på græsplænen hørte vi pludselig damen skreg højt--Tak skal du ha--det er sikkert tyrkeren -- skriget kom omme bag dammen og skyldtes at damen som på grund af varmen gik i bikini og var vadet ind gennem de høje brændenæller med målebåndet, de så ikke at vi grinede af dem . Det var på nogen måder en hyggelig sommer selv om der også var sorger.Morbror Alfred blev alene,Ingrid døde efter en operation på sygehuset.Det sidste jeg husker hende for var at hun kom og gav Aase og mig en lille pose brød og salt og ønskede at vi aldrig ville komme til at mangle det .Arbejdet med at vande marker var blevet lettet en del med den nye vandings - maskine, den skulle -når den var indstillet rigtig kun flyttes en gang i døgnet Jeg havde været ovre i vestjylland og set på vanding for flere år siden men det var først nu der var en maskine der passede til vort behov-Mini Geils. Aase og Ditte var tit på besøg og en lang tid i sommer var Kristian også med ,han var en hjælpsom sjæl og vi havde mange gode samtaler og alle tre hyggede os godt sammen. Ferien det år gik til Kreta og ligesom sidste år lå jeg på gulvet med bare et lagen over mig varmen var stærk.Det var en uge med mange oplevelser Aase og Ditte kunne sprog tysk og engelsk så jeg var godt hjulpet; men en hel dag var jeg ene på tur til Herakleon,der var en københavner der sagde at der var varmt som i helvede--jeg skal ikke kunne sige det. men varmt var der.Jeg klarede dagen med rejse---25 km--og mad og fandt hjem igen uden at kunne tale dansk med nogen Byen var spændende med marked og gammel by og alligevel moderne--stor havn og i forlængelse af den lufthavnen ,hvor starterne gik lige ind over byen i lav højte og med forfærdelig larm.Det så ud til at de indfødte var bare glade ,hvor mere larm hvor flere turister jo flere penge ! Selv om det var meget varmt var jeg ikke den der skulle ud at bade i stranden.jeg nøjedes med badet på hotellet det andet var ikke rigtig mig.Jeg var glad for at bade i ørsund som soldat ;men ikke nu.Vi var derimod ude at sejle med vandcykel,det var ikke fordi jeg ikke kunne ro; men fordi det var sjovere.Der er meget at opleve på sådan en tur,alene at se så mange fremmede på en gang.faktisk fra hele verden er overvældende.Den middag vi kom til lufthavnen var der inden for et kvarter landet 4 fly med langt over 1000 mennesker så der var trængsel for at være der når det var vores kufferter der kom op af båndet;men Tjæreborgs folk var flinke til at hjælpe så alt gik som det var smurt . Sådan en uge går hurtig;men på den anden side er jeg ikke sikker på at 14 dage var sagen for med den varme kan det let bare være at ligge og dase og faktisk ikke gide noget når nyhedens interesse var overstået,Nu var der jo det at aftnerne var lune og meget behagelige og der var gang i den overalt hele natten; men det var mest unge der festede ,så vi nøjedes med kaffe e t hyggeligt sted og passede vores sengetid så vi var klar til næsate dags oplevelser,Vi var på flere busture-Malia og helt til enden af øen og så nogle halvhøje bjerge .Nato havde en del militær- radar og et område der var forbudt. Jeg havde husbondafløser til at passe køer og alt var i orden da vi kom hjem og som året før var vi glade for de oplevelser vi havde haft.Resten af året gik som sædvanlig .Arbejdet blev passet og både mennesker og dyr havde det godt vi var raske og vores humør var også rimelig godt .

1985

Sidste efterår blev Forsamlingshuset 100 år og der blev holdt en stor fest hvor Aase og mig deltog, jeg havde jo været aktionær siden mit tiende år og med en fortid som formand for huset .Der blev holdt taler og jeg husker navnlig en,som tømren Werner holdt.Han begyndte med de gode tider der for 100 år siden,hvor der virkelig skete noget i Fjelsted det var gode tider--Der var f,eks ingen radikale---Tømren var venstre--og Fjeldstedfolk havde altid været med når der skete noget af betydning...og selv ved slaget ved Svold var der Fjelstedfolk med. Se sagde Tømren.Alt det jeg her har sagt er ikke noget jeg har læst mig til--.Det er noget jeg ved !!Det var lige Tømren i en nødeskal når han var bedst.1985 var et år med oplevelser som på mangeområder lignede de foregående selv om der aldrig er to år som er ens.Vind og vejr spiller en stor rolle og held og uheld råder vi helller ikke over selv om en mand her på egnen sagde at uheld skyldes enten ugidelighed eller uvidenhed havde han jo ret lidt hen af vejen--- men! Nå vi var vist mest heldige,når Aase ikke var her om søndagen kørte jeg selv en tur og det år besøgte jeg et par kammerater som jeg ikke havde set i mange år .Det var Jens Meyer i Vejen en soldaterkammerat,jeg fandt ham i telefonbogen og fandt hans hus ude på heden,jeg fik alle tiders modtagelse og vi havde en god dag med at opfriske minder fra den gang da der var soldater til .En anden søndag besøgte jeg --også uden at vide helt hvor han boede--Hans Nordtorp på hans gård i nærheden af Odder også der fik jeg en god dag med minder fra landbrugsskolen. Samme år besøgte jeg min kusine Gerda og hendes mand Arne på deres gård ved Give ,der kørte jeg også lidt rundt og ledte og vi havde en god eftermiddag da jeg først fandt hvor de boede.Sådanne ture er ret så spændende for måske er de ikke hjemme eller er det helt umulig at finde og måske er man slet ikke velkommen,Det sidste har jeg nu aldrig følt. Steder som jeg aldrig før havde set er altid spændende at se hvordan de har indrettet sig og det er glædeligt at se når mennesker som jeg har kendt for år tilbage har det godt.og en tur på en ukendt egn har også en form for spænding En anden søndag var jeg på Enebærodde ,der var længere ud til enden end jeg troede så jeg nåede ikke helt ud;men en god tur alligevel.Det år var vores ferie i September atter til Rhodos, det var ligesom vi ikke fik alt at se for 2 år siden.Vi følte os hjemme straks og begyndte der hvor vi slap sidst.Det var det samme hotel og der var ikke sket de store for andringer og jeg fik en god uge sammen med Aase og Ditte.Jeg var en hel dag ene på en anden Ø --Kos .Turen derover gik med flyvebåd der skød en rasende fart og turen rundt derovre gik på en lånt cykel og efter fælles frokost med blæksprutte havde vi fri cykeltur resten af dagen. Øen var ikke større end det var nemt at finde havnen inden hjemturen .Varmen det år gjorde at jeg fik ondt i mine ben og for at få lidt ro i dem satte jeg mig tit på hug,så var det ligesom det lettede.Da vi var kommet hjem var jeg ved lægen og jeg fik nogle gigtpiller som hjalp en del. Jeg havde husbondafløser herhjemme og alt var i orden,men selv om de t var en driftudgift så kostede han næsten en halv tur til !! Nå, tiderne var ikke så dårlige så det gik alt sammen,hvert efterår havde vi som regel en halvsnes kvier at sælge, det var ligesom lidt extra ,mælkepengene kunne klare de løbende udgifter så der blev lidt til andre ting også .Der skete stadig forandringer i den daglige drift der var nye folk som kørte mælk og nye kontrolassistenter og også ny post og det værste var når gamle naboer gik bort,det tomrum blev ved at være der selv om der kom nye til De første år efter mine skoleophold,Rødding og Dalum var jeg til deres elevmøder hvert år, men den tradition var ikke mere ,dog var jeg med i Dalum det år hvor det var 25 ,og det var næsten trist at høre at mange af kammeraterne allerede var ved at holde op og gå på pension,Det var egentlig ikke noget jeg gik og tænkte på ,selv om banken havde givet livstegn det år jeg fyldte 50, de mente at nu var det tid at sparre op til sin alderdom.Jeg sparrede også lidt- for at sparre lidt i skat og så selvfølgelig hvis jeg engang skulle blive gammel.Tænke sig--far døde i 55 og nu skrev vi 85-- alle de år var gået hvor jeg næsten daglig tænkte,mon han have gjort det samme som mig.

1986

I Januar måned lavede jeg mange småting, det var ikke lige nødvendig alt sammen men fugle- foderhus og redekasser til Musvitter var også på programmet. Et drænrør med et hul på siden og låg og bund af et brædt så var sådan en kasse klar .Der blev lavet en halvsnes stykker og de har alle været i brug,Derimod den gamle stærekasse af en gammel træpost havde stærene forladt--den blev i stedet brugt af Egern,der lå en masse nøddeskaller under så den var afsløret Maskiner er der også tid til at efterse,roeoptager og traktorbremser og lys og reflekser og alt det som er rart at have i orden den dag det igen skal i bruges.Jeg var selv til eftersyn--Tand- lægen ,Det var halvårlig i Gelsted,min første tandlæge Fru Landstorp i Nr Aaby var død og i flere år ventede jeg på at hun skulle skrive og tiden gik uden at tænke på tænder så det blev tiden at få noget ordtnet inden det var for sent.Poul Erik som kom daglig mente at han nemt kunne save den brænde ned som vi og hans far og mor skulle bruge så vi var i Grimmelykke og købte et motorsav ,han var vis lidt for ung ,men det var vel mest hans forældres ansvar og heldigvis gik arbejdet uden uheld.Et motorsav har jeg holdt mig fra--jeg er måske lidt pivet ,men en farlig maskine er det nu.I Marts var Aase og mig med Landboforeningen en tur i København med besøg i Børsen, Folketinget og TV Byen Det var en god tur ,men for mig som ikke havde været i København siden 1953 var selve byen en skuffelse,Det var lige efter tøbrud og der var rent ud sagt møgbeskidt overalt og bygninger overmalet med grafitti mange steder.. Det var ligesom at det var gået helt galt med mange ting med vedligeholdesen .Turen over storebælt blev også en oplevelse.Formanden for Landboforeningen kendte Kaptajnen og vi blev alle vist broen med alle skærme og radar og fik forklaret hvordan motoren selv tog fuld fart når vi skulle igennem en isflage.Efter mange års pause var der igen dillettant i Fjelsted og det var som sædvanlig spændende at se kendte i andre roller end til daglig.I Juli blev Tages datter Linda gift med Lars, Aase og mig var med til festen og den strakte sig helt til næste morgen,jeg gik direkte i stalden da vi kom hjem, det var lidt hårdt i min alder!! Senere på året blev også Jan gift og vi var igen med til stor fest i Forsamlingshuset.Det år blev der en stor opmærksomhed på rent vand og vi kunne få gratis prøve på apoteket og jeg tog prøve af brønd, boring og bæk og der var kim tal--ikke koli i Brønd 60 Bæk 20 og i Boring--0 .Det var ikke farlig i brønden men vi fik ændret så vi får alt vand fra boringen hvor der er ubegrænsede mængder.Årets ferie gik det år til Sicilien og blev vel egentlig den bedste af vore ferier,der var ikke så billigt som i det græske men der var meget at opleve.Vi havde et godt hotel med udsigt til vulkanen Ætna .Selve byen lå på en bjergside og vi var 400 meter oppe,under bjerget lå motorvejen i en 1600 meter lang tunnel Jeg var på flere ture rundt på øen og så bl.a.kirker overdådig flotte og så en tur gennem bjerge hvor ingen boede og den bedste tur hvor Aase og Ditte ikke var med---Ætna-over 3 km høj. Det begyndte med citroner og vindruer--vindruer de var ved at sprøjte med motorrygsprøjte så vinrankerne blev helt blå--jeg håber ikke det var gift.Lidt længere oppe lignede det en dansk skov og en halvtimes tid efter blev det til fyr og efter frokost i et vintersportshotel gik turen videre i små firhjulstrukne busser op igennem ødemarken mod selve toppen hvor ild og glødende sten røg op med mellemrum vi holdt stille et sted hvor lavaen var ved at spærre vejen og vi følte at flydende sten er rasende varme,Men vi kom som de sidste den dag forbi og helt til toppen.Der var klart vejr og en vældig udsigt men koldt som på en dansk januardag.Over hele Ætna er der ca 100 gamle kratere og ned af siderne er jorden meget frugtbar En dag var jeg en tur alene oppe på toppen af det bjerg hvor vi boede og så gå hele vejen ned til vandet -3 timer og så med svævebane op til busterminalen og så de sidste 20 minutters gang til hotellet. Det var en god tur og det var imponerende at se alle de biler der kørte på de stejle gader--der var vist 1000000 Fiat biler på Sicilien.og de var vist ude at køre alle sammen Vi traf mange hyggelige mennesker på turen og hyggedeos ved svømmepolen hver aften.Flyveturen var fin begge veje,det var ved dagslys og klart vejr og vi fik set både Hamborg og Rom fra luften og en del bjerge med sne selv om det var September.

Mine oplevelser 1987-1990

1987

Der er aldrig to vintre der er ens selv om det er det samme der skal laves hver dag ,i år, allerede 2 januar kom klovbeskæreren.,det er et af de mest snavsede arbejde hele året; men er absolut nødvendig for køernes ben.For år tilbage var der ikke nogen box,vi holdt b a r e lige benet op mens det blev skåret ,hugget eller klippet af,efter sådan en dag gjorde det ondt i alle lemmer, det var ikke alle køer der var lige nemme at holde .Med den box han nu bruger går det langt lettere og med en vinkelsliber langt mindre smertefuldt for dyrene.Der var meget sne den vinter--Det vil sige nogen steder.Det sneede her i 3 døgn men bare i Vissenbjerg kom der intet .Alfred og mig var ude at se om søndagen. I Fredericia lå det meterhøjt--Biler var helt dækket og motorvejen var ryddet med gravemaskiner og sat sneen op i mange meters højde. Godtfreds mor døde den vinter-,Det bliver et stort savn for ham , jeg kender det, han har altid været hjemme og hun har lavet mad og alting i alle de år .det vil blive et vældigt savn for ham. Sådan en gang imellem opleves der ting som kun som kun sker en gang.Jeg fik brev fra Socialforskningsinstituttet at jeg var blandt 1000 tilfældigt udvalgte der skulle udspørges om alt mellem himmel og jord.Der kom en dame til aftalt tid der skrev op om arbejdstid.helbred, alder,og hvornår jeg sidst havde drukket en øl,det var lige en måned siden--bankens generalforsamling---hun så skeptisk ud,men skrev 30 dage-Inden hun gik lagde hun et stort hæfte som skulle indsendes --Anonymt-- med meget nærgående spørgsmål som hun ikke ville spørge om.Jeg svarede efter bedste evne; men et årstid efter hørte jeg i radioen at nu var undersøgelsen færdigbehandlet og de adspurgtes evner ikke var særlig gode--Sikke et held at der ikke blev nævnt navne. Efterhånden er der også andre skemaer der spørger lidt for meget og så må myndighederne også regne med at få svar derefter. 22 April holdt Aase sin fødselsdag i Hjallese forsamlingshus .Det var en god fest med vores nærmeste familie og naboer .En søndag i juni var jeg i Skrydstrup og se flyveopvisning af forsvarets mest moderne isenkram,det var et tilløbsstykke med rigtig mange besøgende og vi fik al den larm der overhovedet kunne gå ind af ørene.Jeg har altid været optaget af flyvere og det er en vældig udvikling der er sket i den tid jeg kan huske.I august var Søren Eigil og mig en tur i Tyskland det var Cigaretter til ham og benzin ,slikog sukker der trak .Dansk sukker havde fået en høj afgift ---i sundhedens hellige navn .Samtidig fik vi en fin sejltur på Flensborg fjord. På hjemvejen blev vi standset ved tolden og blev grundig undersøgt, alle andre kørte lige igennem og Søren mente at det var den dumme kasket som jeg havde på, den sad så de troede jeg var fuld jeg var fuld .Vi var selvfølgelig som et par engle-- ikke noget smugleri! Jeg havde flere forskellige som medhjælpere det år .Povl Erik var her når han havde tid og så havde jeg nogen anvist af kommunen, Det var ikke nogen der på nogen måde ville arbejde ved landbrug men var nærmest på tvangsarbejde ,de brugte alle kneb for at undgå at have arbejde .Men ved lidt lodder og trisser var de da til lidt gavn selv om det var nødvendig at være hos dem næsten hele tiden ,Jeg kunne mærke at jeg måske ikke kunne arbejde så hurtigt som tidligere og jeg havde ondt i mine ben,det fik jeg nogle piller for som hjalp, det var sådan hvis jeg en aften glemte det kunne jeg næsten ikke gå den første time næste dag.På den anden side så var det vel sådan at ved at spare en medhjælp blev der bare så meget mere til skattevæsenet og så ligefrem slide sig selv op for deres skyld var vel ikke lige sagen og så er der også en tilfredsstillelse ved at lære helt unge at det med at arbejde ikke er nogen straf i sig selv,det var der nogen af dem der mente ,og det var tilsyneladende også svært at finde den rette hylde når det helst skulle være kort og let arbejde, høj løn og begrænset uddannelse.Jeg tror ikke det er særlig let at være ung, kravene er høje og mulighederne ikke lige let at se for alle.Tidligere var der mange der startede som 15 årige ved landbrug og så efter soldatertid , ind ved forskelligt som kun tog folk med ordentlige soldaterpapirer.Nogle af de medhjælpere som jeg havde haft for år tilbage og som endda havde været på landbrugsskole skiftede erhverv og kom ind ved bl a . DSB og andre kom til at køre entreprenørmaskiner eller lastbil.Der var ikke plads i landbruget.

1988

Når der skulle laves noget særligt og det var nødvendig med fremmed hjælp så var det næsten altid Tage der var manden der kunne alt.Det var ikke alene træer,men og dræning og først og fremmest roekørsel ind med frontlæsser .Det var efterhåmden sådan at en frontlæsser var noget der var brug for næsten daglig, så derfor fandt jeg ud af at sådan en skulle vi selv have. Sammen med smeden fandt vi en brugt Fiat 450 i Åhøjrup ved Oluf og fik sat en Veto læsser med roegreb,skovl og greb på..og så begyndte Povl Erik og mig med træningen.Det viste sig rimmelig let at håndtere den og den kunne grave over 1 meter ned til drænrør og vi fik spreder til JF vognen og kørte selv gødning ud .Bag halmhjelmen jævnede vi sten ud så vi kunne have et stort halmhæs stående der,det var halm der skulle noget nyt--nemlig ludes med ammoniak og sådan halm måtte ikke være indendørs .Det var på mange måder en lettelse at kunne mere selv om det så var billigere er et ? Maskiner skal vedligeholdes og den tid vi selv bruger er helle ikke gratis ,men jeg havde nogen år lavet investeringsfond og de skulle andvendes inden for 4 år elles gik de ind til beskatning så der skulle findes en fornuftig anvendelse .Vi havde de seneste år mangel på vand med mellemrum,brønden på gårdspladsen som ,når den blev renset med mellemrum, altid gav vand nok, var sådan at vi ikke mere kunne fylde roevasker af en gang så derfor fik vi en lille pumpe hen i boringen og lagde 100 meter pelrør ind gennem afløbet helt ind til stuehuset næsten uden at grave op, i bækken gravede vi lidt under bunden så det lige er frostfrit,og siden har der ikke været mangel på rent vand.Mit helbred var ikke til ferie det år,jeg passede da mit arbejde men havde lidt besvær med at gå ret hurtigt;men lidt fritid var der dog.Søren Eigil og mig var en tur i Esbjerg en søndag,han havde for en del år siden været soldat der og jeg havde ikke været der siden vores udflugt med højskolen.så der var sket en del i den by siden.Sådan en tur har den spænding at vi ikke ved helt hvor den går hen og om det er mulig at få mad et sted.For at være sikker med det med mad havde jeg nogen gange suppe med i en gryde og så godt med aviser uden om ,så var den varm fra kl 9 og så til vi blev sultne og så var det et billigt og godt måltid .Aase og Ditte og mig kørte også en tur med mellemrum og havde altid en evne til at finde steder der var værd at besøge.Ved disse ture spiste vi nogen gange på et fint og dyrt sted ,det var spændende og sjovt at prøve og det var ikke så tit at det kunne ruinere nogen.Jeg tænker med mellemrum--efterhånden som jeg bliver ældre,på provsten der ved en lejlighed sagde : Vi skal være gode ved os selv så lang tid man har sig!!! En dag den sommer var vi i gang med at luge roer.Medhjælperen Per og Povl Erik og mig. Det var lige ved fjellerupvejen efter kaffetid-der var en lille sort sky men den trak væk herfra så der var ikke fare for at blive våd, og skulle det begynde at regne var der jo ikke langt hjem.Vi gik rolig og snakkede ,pludselig kom et tordenskrald tæt på og vi hørte regnen styrte ned ved skoven og sekunder efter fik vi også,ud i vejgrøften,lidt efter gik det over til hagl og var så koldt at det var ved at tage vejret fra os.Jeg har aldrig oplevet noget værre , vel 20 mm på nogle få minutter.Vi løb hjem og direkte i varmt bad og Per fik noget af mit tøj og Povl Erik kørte hjem .At vejret kan skifte så hurtigt har jeg aldrig set før og når vi hører om at det går galt når nogen er ude at sejle kan vi efter en sådan oplevelse godt forstå det.Det var virkelig overraskende og slemt. Det med at luge roer gik vi og drømte om at snart skulle høre fortiden til.De nyeste sprøjtemidler kunne holde en mark helt ren;men det var ikke lige let med alle marker,der var visse arter af ukrudt der var meget hårdføre-Storkenæb-Kvik-Lidennælle og flere andre som næsten kun kunne klares med en Lysbro (roehakke) Sort natskykke som er med giftige bær var ved at blive et problem fordi den kommer sent på sommeren ;men når i løbet af August og September at blive næsten så stor som en Solbærbusk og med mange tusinde frø .Det var en plante som jeg ikke kendte for bare 10 år siden;men vi havde måske indført den med indkøbt halm.Derimod har jeg aldrig set den frygtede flyvehavre her,måske fordi den ikke kan klare et sædskifte med græs og roer hvert andet år.

1989

Et af de første dage i året blev staldtavlerne ført med de tal som vi havde allerede i Oktober så vi må have haft et travlt efterår,for det med tavlerne er ikke lige småting --de skal vaskes- -- tørres og de tal der skal skrives står ikke samlet så det er ikke lige et par timer;men det giver et overblik over den enkelte ko når tavlen er i orden.Vi var begyndt at få udskrift fra kontrolforeningen hver gang med mælkemængde og fedt % på en lille seddel til at sætte på staldtavlen og med mængden af foder på bagsiden,så efterhånden var det ikke mere nødvendig at huske eller tænke mere!!Jeg havde været ved lægen Ketty Smidt flere gange de sidste års tid med det med mine smerter i benene og hun fandt ud af at mine hofter skulle opereres for så kunne jeg få mange gode år endnu.Det lød ikke spændende men det med mange piller og ikke at kunne sove om natten var heller ikke sagen.Midt på somren var jeg til grundig undersøgelse i Odense og fik at vide at der var 1 års ventetid og jeg skulleaf med en dårlig tand og have fjernet åreknuder på mit ben,og det var så slemt med min gang at det skulle i værk med det samme.Jeg fik aftale med husbondafløser Jens Bang Nielsen fra Balslev ,Godtfred ville ikke påtage sig så mange køer og så på ubestemt tid.Jeg kom til Bogense sygehus på et afbud hurtigt og fik det ene ben ordtnet for årknuder, det tog en lille uge og der kom da en del og besøgte mig,men jeg syntes at det næsten var uoverskueligt inden jeg igen kunne være i form. Søndagen efter at jeg igen var hjemme var farbror Aage og mig til Spedvay i Fjelsted det var første gang jeg var der og det var gratis og jeg havde jo tid nok jeg måtte ikke komme i nærheden af dyr med mine halvåbne sår på benet ,Selv om jeg passede på fik jeg en grim infektion en 14 dages tid efter helt oppe i skridtet.Jeg kørte igen til Bogense og der sagde de -- ind i den urene stue og så beholdt de mig i nåsten 14 dage med indsprøjtning hver 4 time.Nå ja sagde de :der sad da forresten også en godartet knude som vi lige fjernede ,det var jeg ikke klar over for der var mindst 12 store ar;men den var nok årsagen.Lige før jul fik jeg besked fra Odense at nu skulle jeg for undersøges og så i gang.Det blev en tur jeg ikke glemmer.Aftenen før blev det voldsom snestorm og jeg ringede til Falck at jeg ikke ville køre selv og jeg blev så med besvær hentet en time for sent på grund af sne.Det var ikke populært derude, alt var forsinket og personalet skulle til julefrokost--Jeg fik ikke et eneste smil af nogen sygeplejerske det var jeg elles vant til i Bogense. Kort og godt fik jeg at vide at det andet ben også skulle have ordtnet åreknuder og grundet infektionen skulde der gå mindst 3 md og derefter kunne jeg regne med at få hofterne opereret i Middelfart da de ville starte op til Marts.Udsigten til at komme til i Middelfart bekom mig lidt bedre,Odense forekom mig uhyggeligt stort Jeg havde sygeplejeske til at ordtne mit sår i over en måned efter at jeg var komme hjem.Ejby kommune har vist mindst 10 forskellige og de var alle hjælpsomme ;men tiden sneglede sig frem ,jeg kunne ikke lave noget særligt Jeg havde fået ny medhjælper- Jesper fra Harndrup og samtidig var der en dreng omme fra mesterhuset -Stig de to hjalp Jens til daglig og Povl Erik varogså til hjælp med roeoptagning og hvad der elles var.Det hele gik sin vante gang, men det var ikke tilfredsstillende ikke at kunne selv.Ved sådan en lejlighed er der makværdigvis nogen der er misundelige .--Tænke sig, få tilskud til husbondafløser og samtidig få sygedagpenge,--ja ja nu først efter 6 uger, og så samtidig at bedriften kører for fuld fart med et vældigt overskud.Jeg har naturligvis ikke overblik over tab eller gevinst, men et er sikkert,det er ikke nogen behagelig måde at tjene penge på og hvis ikke der var hjælp ville det være endda overordentlig dyrt at være syg.Heldigvis var jeg lidt med i hvad der foregik og Jens var god til at få det hele til at fungere, han kunne få både Jesper og Stig til at arbejde sådan at han selv kunne nå at afløse andre steder ind imellem.Jens var uhyre flittig og en flink ung mand der var nem af tale med..I flere år havde Aase ,Ditte og Kristian været her en 14 dages tid ved jul men i år var jeg derude juleaften.Det var første gang i hele mit liv hvor jeg ikke var hjemme den aften;men vi havde en hyggelig aften:Jeg glemmer sent den aften, ingen trafik på landevejen; men da jeg nåede første lyskurv var der en dame der trykkede rødt og skred over som en dronning.

1990

Jeg havde husbondafløser hele året og samtidig Jesper og Stig samt Poul Erik så alt arbejde blev gjort til tiden.Jeg havde det ikke ringere end jeg kunne være med til lidt arbejde;men det med at passe køer kunne Jesper ikke klare alene så Jens var her hver dag.Jeg kunne også være med til de tradionelle udstillinger i Odense som er hver vinter og en vinterdag var Poul Erik og mig til åbent hus ved maskinforretningen på Haderslevvej og samme dag i Heden Maskinforretning,det var lidt af en jagetur og det der var til salg var ikke lige noget for os .. Det med helbredet var mit store problem og i påsken var jeg i Bogense igen og fik åreknuder ordtnet på det andet ben og så var der kun at vente til der blev tid i Middelfart til hofte- operation.Det blev efter høst inden det blev tid og en Søndag aften kørte Aase mig derud.Jeg blev meget venlig modtaget og jeg fortalte dem at jeg engang havde været soldat og var vant til at sige javel--og så også gøre hvad der blev sagt..Det lød godt sagde de og jeg fik 14 dage hvor jeg havde det rimeligt.og blev behandlet uanmindelig godt.Jeg var jo ikke syg i den forstand, jeg var oppe efter et par dage og var nærmest smertefri.De havde tænkt på at operere begge hofter samme dag ;men opgav det og en måned efter fik jeg ordtnet den sidste hofte.Jeg gik til genoptræning i flere måneder; men jeg vil alle dage komme til at halte lidt; men jeg blev fri for smerter og helt fri for medicin De oplevelser man får ved at være indlagt giver stof til mange tanker,det er alle typer mennesker der er indlagt og mange havde det ganske forfærdeligt .Det gav anledning til mange samtaler--vi var jo vågne næsten hele døgnet og samtaler var med til at jage nervøsitet lidt på afstand.De fleste der skal opereres har da selvfølgelig nerver på og nogen ryger et hav af cigaretter og andre vandrer hvileløst rundt, jeg forsøgte at være beskæftiget med et eller andet så tankerne var ved det..Læse elleer høre radio og når jeg var oppe se fjernsyn.Ja, oppe var jeg ikke engang, de rare sygeplejersker kom og spurgte om de ikke lige skulle køre min seng hen på opholdsstuen og så så vi sammen et motorløb . Lykkehjulet så jeg første gang da jeg var i Bogense.Vi havde ikke program 2 den gang,det fik vi først sidste efterår da vi skiftede til farvefjernsyn.Det med at se fjernsyn afløste det med at læse.Tidligere læste jeg bøger med mellemrum .det blev nu kun til avisen og fagblade.Mine venner og familie og selvfølgelig Aase var flinke til at besøge mig medens jeg var indlagt ,det er noget der lunede i en lidt svær tid.Da jeg var vel hjemme igen gik jeg igang med småsysler ,jeg kunne skrælle æbler og andre af de småting som jeg ellers ikke beskæftige- de mig med.Efter 6 uger måtte jeg igen køre bil og derefter kørte jeg selv til genoptræning,det var nemmere end at gå og vente på Falck og sparede tid.Poul Erik havde været ude for et grimt biluheld og vi fulgtes nogen gange behandling og efterhånden som han blev bedre var han her og hjalp igen lidt til. Hele året var jeg ikke dårligere end at jeg var med til de forskellig ting som nærmest var tradition. Dyrskuet i Odense og den sidste søndag før skt. hans hvor den runde bøg skal klippes.I flere år var Tage og mig til middag på Sletterødgård efter klipningen og samme sted holdt Venstre et sommermøde hvert år, hvor vi kunne diskutere komunens aktiviteter. Det var alt der blev diskuteret-Tjærefabrikkens forurening-Sommerlandet og den mægtig store trafik der kunne forventes-der var forslag om cykelsti langs fjellerupvejen og fartbegrænsning og mange andre gode forslag som heldigvis aldrig blev aktuelle.Det var møder med kaffe og hygge og med mange fremmødte.Aret var fuldt af oplevelser og set i bakspejlet var det et meget livligt år.Der var unge mennesker her daglig og arbejdet gik med liv og lyst ,nogen ville somme tider snyde lidt og andre vise sig,og det gav anledning til mange pudsige ting.I høst hjalp Egon også til og vi to som begge var lidt halvsyge kørte storballer hjem på den store halmvogn.Det foregik altsammen fra et rat og der for var det kun et spørgsmål om at kunne holde ud at sidde ved et traktorret,og selv om vi begge er op i årene går fornøjelsen ved at køre ikke sådan lige væk..Halmen blev som de andre år hentet mange forskellige steder fra og det var nogle lange køreture det gav tit kun 2 træk om dagen.

Mine oplevelser 1991-1994

1991

I Årets begyndelse var jeg flere gange om ugen til genoptræning på sygehuset i Middelfart,ved fru Rasmussen , det gjorde at jeg igen kom til at gå nogenlunde, selv om jeg haltede så var jeg befriet for smerter og en morgen midt i januar var der ikke kommet nogen afløser og jeg gik derfor i gang med at malke.Der var gået 15 md.og det var med lidt skepsis jeg startede,men det gik og dermed kom jeg langsomt ind i de vante gænge igen.I løbet af året skiftede jeg flere gange medhjælp,det var folk som kommunen anviste og det var udmærket,jeg havde ikke brug for fuldtuddannede medhjælpere; men helt uden var heller ikke lige sagen .Desværre var de ikke lige sikre alle sammen,den ene forsvandt med tegnebog med indhold,det var et rent tilfælde at det kunne lade sig gøre; men han var lidt mere dørkdreven end loven tillader og havde tilfældig hørt at der var penge,jeg havde i flere år næsten kun brugt dankort og havde kun lidt rede penge Vi fik noget nyt det år--nemlig Gæs. Det var Poul Erik der fik lov at prøve det, og vi lavede en fold omkring dammen og fik efterhånden både Gæs og Ænder. Det udslettede alt liv i dammen; men samtidig kom der en del Vildænder som vi havde fornøjelse af.Det var sjov at se dem lige før aften i en lang række, hen over gårdspladsen og ind i laden for at se efter spildt foder under siloerne. Jeg havde en heldagsfridag og var en dag i Skagen.Det var en reklametur og kostede ikke mere end 140 Kr. og vi fik middag og en klokradio i tilgift.Det var en god tur ,jeg havde aldrig været så langt mod nord og vejret var fint .Næste morgen var den helt gal,Poul Erik som hver morgen kom inden han kørte på arbejde ,opdagede at Ræven havde brudt ind til Ænderne og taget nogle og resten var skræmt fra vid og sans.Der var ellers elhegn om men han var krøbet under.Jeg var sikkert vågnet ved larmen hvis ikke jeg havde været extra træt efter Skagensturen.Det var et stort arbejde med det fjerkræ det skulle sælges privat og det skulde slagtes,alt sammen noget som jeg ikke havde noget med at gøre , ikke i den forstand da. Det var et kørende slagtehus med tre mand der en lørdag slagtede det meste af bestanden,kun avlsdyrene overlevede,det med at slagte har aldrig været det der var rart at have med at gøre ,de dyr vi nærmest havde kælet for--nej da. Dum som en Gås,dem der bliver kaldt det er rigtig godt stillet for gæs er meget kloge,eller ihvertfald dørkdrevne.Hele vinteren gik de frit om dagen og var inde i det gamle kalvehus om natten.En dag havde de gnavet hul i bryggersdøren-det kunne laves-og en dag vi var inde fløj Poul Erik ud ,Gæssene var ved at afmontere gummilisterne i hans Esort s døre---så blev de spæret inde ! Der satte han grænsen .Hele økonomien ved at have fjerkræ var ikke lige det store; men spændende var det, og ande og gåsesteg var heller ikke at foragte .Kalkuner blev også prøvet,de er ikke kønne og var nogle slemme krabater at slagte. Egon og Inga--Poul Erik s forældre hjalp og vi var alle i sving en dags tid og al vores frysekapasitet blev udnyttet indtil de var solgt alle .Jeg havde gavn af Poul Erik som hjælp ind immellem og han havde fri plads til sine dyr-så det balancerede.

1992

Fra slutningen af sidste år havde jeg i nogle uger en ny medhjælper igen.Erik var blevet syg og i stedet fik jeg Hans en ung mand fra Ejby som jeg hver dag hentede ,det ville jeg hellere end ingen have.Poul Erik var på skole på Dalum Landbrugsskole men boede hjemme så han var her daglig og passede sine gæs og hjalp med når der var andre ting at gøre.Han havde lejet jord i Sletterød til gæs og både herhjemme og derovre støbte vi et vandbassin så gæs og ænder havde noget at svømme i.Her var der godtnok dammen som vi rensede op og gjorde i stand, ænderne var meget hårde ved kanterne, så vi satte brædder ned til kant..Hele foråret var vi næsten hver uge i Verninge med gåseæg ved et rugeri.Det var ikke lige let med de æg for gæssene lagde ægene rundt om i hele indhegningen og kragerne sad nærmest og ventede på det næste æg: men der nåede da at blive næsten 200 gæslinger,Også dem var kragerne efter og vi måtte have net over hvor de gik de første uger.Da de var nået en hvis størrelse blev de flyttet til Sletterød og så havde vi kun avlsgæs og 200 ænder herhjemme.Det var et halvstort arbejde.men da rimeligt sjovt selv om der var en duft af jeg ved ikke hvad!!En dag hen i foråret kom Povl Erik og sagde at han var kommet til at købe en traktor af en lærer pa skolen ,de forskellige havde budt på den gamle Ford Major og for 1800 Kr var det altså blevet hans . Vi hentede den i Svanninge og senere malede vi den og det viste sig at den var brugbar og pengene værd.Den sommer var med oplevelser som andre år.Roernes pasning blev lettere år for år takket være sprøjtning med --ja mange forskellige ting,Først inden de kom op-Reglone og så Pyramin eller Goldtex og Betanal og så mod kvik senere.Halm i høst blev det år hentet fra det meste af vestfyn--helt i Ørsbjerg var det længste væk. Der var heldigvis også tid til andre ting end lige arbejde .Der var flere store fødselsdage-Moster Margrethe holdt sin i Fredericia og det var som sædvanlig hyggeligt at træffe de forskellige i familien. Det var det samme ved Aksel og Thea s guldbryllup som også var i Fredericia .Der var det jo til gengæld min far s familie der var med. Der var flere store fødselsdage herhjemme omkring som vi også var med til.Det er altid hyggeligt; men på den anden side lidt vemodigt- tænke sig at dem vi har kendt som unge er blevet så gamle.Det er ligesom tiden går så hurtigt at vi ikke helt forstår det.Der sker hele tiden fremskridt,nogle ting på bekostning af ting som vi har været vant til altid,.vores handelsforbindelser skifter,masser af små forretninger er forsvundet og når vi skal handle billigt ind skal vi helt Fakta i Aarup.Alle de nye ting som kommer er det der gør tiden spændende; men også lidt usikker,der kommer flere og flere regler og forbud som ikke alle er lige let at forstå meningen af.Der er særlig et påbud for nogle år siden jeg særlig husker-det var stænklapper på biler .De var ikke særlig stærke og jeg nåede at få flere inden de kloge fandt ud af at det ikke var nødvendig alligevel.Forurening skal der også gøres meget mere for og der bliver lavet en masse kloakarbejde både i Harndrup og Fjelsted;men herude er vi fredet en tid endnu .Hver vinter var der 2 udstillinger om landbrug,først i Herning i de store haller og så en mindre i Odense og vi nåede enkelte år at besøge begge steder .Den sore udstilling i Herning var det ikke mulig at nå at se alt på en dag,men vi fik da set det som vi mente var det vigtigste og mest spændende.Maskiner er efterhånden blevet kolsalt store,en mand kan på den måde påsse et kæmpe areal og det giver da stof til eftertanke .Skal alle de mindre brug, som blev oprettet for 70-80 år siden sammenlægges eller være fritidsbrug eller hvor stort skal et såkaldt bæredygtigt brug være og hvordan skal fremtidens landbrug i det heletaget se ud, den udvikling der kører stærkt med alle de store maskiner er det ikke let at se hvordan fremtiden bliver bedst for landbruget.Maskiner er helt nødvendige da arbejdsløn er så høj at alt der kan mekaniseres bliver gjort billigere med maskiner .Desværre bliver maskiner tit forældet hurtigt da næste model er forbedret eller at det efter bare få år er umuligt at få reservedele,Vores model af Allis Chalmers var ude af markedet på få år selv om den var lavet med våde foringer.sliddele i lejer og alt andet så den kunne repareres mange år frem.Den kører dog stadig,takket være en ordentlig pasning af både mig og smeden.

1993

Vinteren var sådan at vejret tillod at der kunne renses hegn af og ordtnes brænde og andre småting uden at være sinket af dårligt vejr.Vi købte en fodervogn mere den vinter-brugt,.til at fodre med roer og samtidig en snegl så roerne kom direkte fra vaskeren og i vognen.Det var en lettelse mere i stalden.Senere købte vi en MF Ballepresser, også brugt så vi selv kunne presseen del af al den halm og hø vi skulle bruge.Poul Erik fandt en ballevogn som vi satte i stand så vi blev rimelig godt kørende Samarbejdet med Poul Erik udviklede sig mere og mere,Han havde sine Gæs her og var her daglig lidt og i sin fritid og jeg havde gavn af hans hjælp til mange ting. Der var også det år en del fester.Sletterødgårds holdt Guldbryllup--Tænk jeg kan huske Karen og Henry blev gift-hvor tiden dog går! Gunhild og Hans holdt Sølvbryllup og det år var jeg sammen med Egon s og Godtfred og Skrædderen med tur til Kiel 2 gange det var ture til bare 140 Kr med formiddagskaffe og tag selv bord på færgen hjem til Langeland.Samtidig besøgte vi ting på turen--Det fremskudte dige ved Højer og i Husum og en gang helt i Neymeunster ved et glasværk Ved en sådan en tur glemte jeg mit pas hjemme . Undskyldningen var at ligesom jeg skulle af sted til Harndrup til bussen kl ½ 9 kom Elektrikkeren med parabolantennen som havde været bestilt en tid og dermed var det med at komme af sted i en fart--De andre gange var der ingen der skulle se pas så jeg tog det roligt,og der skete heller ikke noget ingen opdagede det; men det tog lidt af fornøjelsen for tænk nu hvis--Midt på sommeren døde farbror Aage,han havde ikke haft det så godt siden ved juletid hvor han var på sin sidste ferie til Østrig.Han blev bisat i Nr Aaby den dag han kunne have blevet 85 år.Hans eneste arving var foruden Julie s.familie var Faster Thea og hun bestemte at alle søskendebørn skulle dele hvad der var.En lørdag var vi alle samlet og alt der var af værdi blev solgt til den højstbydende,Jeg købte lidt møbler og bilen,en Corolla til 40,000 kr. og en havefræser og så fjernede jeg alle de småting som ingen ville have.Det var stole og borde og tøj som jeg senere gav til Røde Kors.Det var en mærkelig fornemmelse at dele alle hans ting sammen med dem fra Julies familie som ingen af os fætre og kusiner kendte; men det hele gik i fred og med fuld tilfredshed for alle parter.Huset blev solgt og sagføreren sørgede for at alt gik rigtig til og alle os i Aages familie har hver i sær et godt minde om ham og Julie .Poul Erik havde det år rigtig mange gæs og det var en stor historie at få dem slagtet og solgt, selv om det ikke var mit bord så var jeg involveret når der rigtig skulle ske noget..Om han tjente ret meget ved at arbejde med dem ved jeg ikke men med det ret store arbejde der er med at passe dem og fodre og slagte så var det vist ikke nogen guldgrube--men spændende og de var livlige at se på og så var der jo lige det med lidt gåsesteg !!Aase og mig var det efterår pa besøg hos mine kusiner ,både Ellen og John og ved Anna og Jens Karl.Det var ligesom vi kom hinanden mere ved efter Farbror Aages død , i mange år havde vi alle travlt med hver sine ting og den eneste forbindelse var nærmest det årlige julekort.;men efterhånden familien svandt ind er der heldigvis stadig noget der holder os sammen i en ellers forjaget tid.Aase er naturligvis med på de besøg og lærer min familie at kende og jeg har også lært hendes familie i Odense at kende ,og vi har det altid hyggeligt i hinandens selskab og jeg har lært mange nye mennesker at kende i de seneste år.Også i nabolaget sker der stadig noget,vores barber døde pludselig,han som havde haft vores jagt helt fra fars tid var herude i marken den sidste søndag han levede og selv om det var uden for jagttiden så havde han planer om hvordan fasaner og vildænder ville udarte sig og hvordan han ville fodre dem den næste vinter. Nu bagefter har jeg på fornemmelsen at han den sommersøndag var ude at tage afsked med den natur han som havde været hans i en menneskealder,han var usædvanlig livlig og et fint humør --og så lige tre dage efter --jo jeg tror han anede at det var sidste gang.Han var en personlighed som efterlod sig et savn som var næsten lige så stort som om han var en i vores familie.I de næste par år blev jagten ikke lejet ud .Det havde jeg lovet ham ved en tidligere lejlighed.--hans fødselsdag !

1994

I slutningen af 1993 begyndte et nærmere samarbejde med Poul Erik.Aalund var blevet til salg og 31/12 1993 købte vi i fællesskab Aalund og næste dag blev I/S Billesbølle dannet hvilket var nødvendigt for at få mælkekvote til Poul Erik som flyttede ind på Aalund med det formål at bygge ny stald og flytte alle køer der om.Ejendommene var vurderet ens og vi byttede lige over og ejer hver halvdelen. Aalund kostede 1,1 mil og var ikke nogen urimelig pris selv om den var tom for dyr.Bygningerne var velholdte og jorden ren og skoven hørte til.Det var Rask Nielsen fra Landboforeningen der ordtnede handel og alt det administrative sammen med Amtssparekassen i Aarup og Kreditforeningen .Jeg havde stadig den gamle Opel stående---- uden plader men i februar købte Gerda og Arnes søn den til veteranbil,jeg synes ikke det var sagen at have den stående selv om den var køreklar så ville den sikkert ikke kunne klare et syn efter alle de nyeste krav,Jeg fik 1000 kr. for den men kunne have fået 6000 i skrotpræmie hvilket pludselig blev indført en uges tid efter at jeg havde afleveret nummerpladerne!!!Så det var forpasset! På Aalund lavede vi forskelligt om, vi hentede en halmbane som blev lagt op så halmballer nemt kunne komme på loftet,desværre blev den ikke meget brugt for udviklingen gik i retning af storballer ret hurtigt,Brænde savede Poul Erik ned på Vedelsborg og Egon var med til at hente hjem,han var sammen med Inga hver dag til hjælp på Aalund og de dage hvor Aase ikke var her spiste jeg til middag der også.Det meste arbejde foregik der fra, der var 2 traktorer,en Ferguson fra 54 og en næsten ny Ford 4600 Så sammen med AllisChalmers,Fiat, Ford 3000 og hans gamle Fordson Major var vi kørende-..Morbror Alfred var kommet til at bo på plejehjemmet iGelsted og enkelte gange besøgte jeg ham der,han havde det godt, men det var ikke det samme som da han var hjemme og enkelte gange kørte vi en tur sammen og havde det hyggeligt .Han viste mange ting om familieforhold og var trods sin høje alder meget frisk.Andre ting i familien var Karen s fødselsdag hos Polle hvor vi var sammen med alle dem i min faders familie ,I bedriften skulle der sættes mere fart på så vi hentede mere halm end vi plejede og vi forhandlede med flere byggefirmaer om ny stald til 70 køer, men det var ikke sådan lige at få det sat igang,Vi havde flere dyr end vi kunne binde ind så vi fik lov at have kvier i stalden hos Chr. Thorø i Gelsted, han var ophørt med køer og havde en fin stald.Det var extra arbejde men Poul Eriks far Egon var den der tog turen derover nogen dage,mit helbred tillod ikke rigtig at køre med trillebør og slæbe med tunge ting mere men jeg malkede for det meste hver dag, køerne stod stadig her.Markplanerne blev også ændret, vi havde lejet jorden ved Gotfred og ved Ole Jul sa vi såede både hvede og rug og vi havde fået en Dronningborg mejetærsker med i handelen;jeg har ikke kørt med den men Egon var expert han havde høstet for år tilbage så han gik op i det med livog lyst.Vi var ude at se stalde andre steder og fik mange forslag også hvor den skulle ligge .der var ret stor forskel på de forskellige priser, men vi var enige om at det ikke kunne gå at bygge alt for ringe selv om det i mange år næsten ikke har været vinter så turde vi ikke bygge som nogen steder hvor siderne af stalden var et tyndt net af nylon til læ,det er udmærket i tøvejr--meen hvis nu Vores rådgivere i landboforeningen mente at et sådant byggeri kunne startes rimelig hurtigt, men der var mange ting at tage højde for så det trak ud og godt for det for der kom stadig nye ting at tage stilling til med indretning og med jord nok til et vist antal dyreenheder af hensyn til miljø noget der de seneste år var strammet gevaldig op på.Selv om enhver der kender bønder ved at de er så nærige at de ikke bruger et gram gødning mere end de får udnyttet skal der efterhånden føres indviklede regnskaber over al produktion og køb af gødning og hvor vi kan tænke os at bruge det.Det er et papirarbejde som Poul Erik tager sig af--det er jo ham der sidst har været på skole og lært det, jeg tager mig af kassebog og har lidt hånd i hanke med økonomi selv om han selvfølgelig skal have frie hænder.I I/S kontrakten står at alt der koster over 500 kr skal vi være enige om, men alt hvad der kan forrente sig blir som regel købt .

Mine oplevelser 1995-1998

1995

Der blev i begyndelsen af året lavet mange småting--eller måske snarere og så -store ting på Aalund. Vi lavede et åbent maskinhus i hjørnet hvor der engang i tidernes morgen havde været hestegang, der måtte flyttes en enorm stor cementklods som lå lidt nede i jorden og vi hentede en del sten til gulv og sammen med smeden--Bent Fris lavede vi skuret.Der blev købt et stort brændefyr som samme smed satte op i kælderen,Der var ellers oliefyr men med de oliepriser var det langt billigere med træ.For at skånevores personbiler blev der købt en varebil---Nissan diesel Den var med anhængertræk så vi kunne køre med op mod 1½ ton og selv om den var på gule plader måtte den bruges til alt da momsen var betalt.Der blev stadig arbejdet med planer om staldbyggeri og anskaffelse af maskiner så vi selv kunne klare det meste markarbejde selv ,og der var planer om hjælp eventuelt en praktikelev, vi var godkendt som praktikplads så det var en mulighed.I familien var det sådan at jeg med mellemrum kørte en tur fo rmine to morbrødre,Johannes var med ude at se hvor langt de var kommet med bygningen af storebæltsbroen,,og Alfred var med en tur til Børkob Mølle i fint vejr og vi havde en dejlig tur og han var i fint humør.Det blev vores sidste tur-han døde pludselig ganske kort tid efter 95 år gammel.I maj blev Aase og mig inviteret til Skrædderens 60 års fødselsdag ogAase kom og har faktisk været her siden.Det betød at jeg ikke mere spiste til middag på Aalund.og havde det i det heletaget en langt bedre tilværelse end at være her alene .Vi kørte en del ture i løbet af sommeren når der var tid til det og havde det i alt i alt hyggeligt Aase kendte nogle i Nyborg som besøgte os jævnlig --Gretha og Gunner og vi var også hos dem og jeg lærte dem at kende som nogle vi var i godt selskab med.Aasevar også med til min kusine Anna s 50 Års fødselsdag hvor hele min faders familie var med også Ellen og John i Brylle besøgte vi sammen med faster Thea og Aksel. Jeg var til 5 Års eftersyn på sygehuset og fik at vide at mine hofter var lavet af et stof der nok skulde holde--det var der nogen andre steder der ikke havde,så jeg var rimelig rolig selv om jeg haltede---jeg havde jo ikke ondt.. Det havde jeg derimod lidt i det ene øre,det som var oppereret for 53 år siden, jeg var flere gange ved ørelæge i Middelfart midtpunkt og han fik bugt med det selv om jeg stadig har mistet lidt hørelse.så er det til at leve med.Sidst på året døde også min sidste morbror -- Johannes i Båring han havde jo i en årrække været alene og klaret sig selv;men den sidste gang Aase og mig besøgte ham---vi havde hentet æbler til ham---kunne vi godt se at kræfterne ikke var som før og efter en kort tid på sygehus sluttede også hans liv og der blev tilføjet et nyt savn;men jeg har mange gode minder om alle tre morbrødre-.De var forskellige men altid ens hvad venlighed angik og flittige og patentlige alle tre .Hen mod Jul overraskede jeg Aase med at købe en lysranke til at hænge ude , det var blevet en skik mange steder at have sådan en tændt en hel måned i den mørke tid og det så da også festlig ud i vores have Aase og mig havde en god juleaften men juledag var jeg syg med feber rigtig voldsom forkølelse der varede året ud næsten. Det tog lang tid før jeg var frisk igen og det blev sådan at jeg stoppede med at malke,det havde jeg eller gjort fra jeg var 13 år så det var på en måde et savn; men jeg følte også at jeg ikke mere var så stærk at jeg kunne gøre det hurtigt og godt nok og så var det jo sådan set også Poul Erik der skulde køre det løb .Selv om jeg ikke mere var så meget i stalden var der da stadig ting som jeg magter , der er ærinder, reperationer og vedligehold og der skal gøres rent og holdes en vis orden og tilsyn med en del ting så ligefrem at gå og kede sig er der ikke nogen grund til .Poul Erik havde en tid midt på sommeren hvor han havde lungebetændelse vi havde husbondafløser for jeg var ikke i stand til at klare alle de køer der var nu.der gik nogle i laden så der skulde flyttes lidt om for sat malke så det var lidt besværligt Det gav lidt stop i alle de planer der var men heldigvis rettede hans helbred sig efterhånden og de forskellige byggeplaner tog form,Der var lidt tale om at lave om her og bygge til, men vi blev enige om at det rigtige var at bygge nyt. omme ved ham -på Aalund.og så bruge de gamle stalde her til andre ting.

1996

Den første tid af året var jeg stadig lidt sløj efter min forkølelse i julen og hele vinteren lavede jeg egentlig ikke ret meget;men efterhånden begyndte jeg at ordtne småting.Vi havde ikke gæs og ænder mere så både dammen og hele den plads hvor de havde gået fik jeg ordtnet ,der blev sået græs under træerne og indhegningen fjernet .I maj malede Gunner fra Nyborg vores stue,jeg hentede ham nogen morgner fordi hans bil var i uorden.Det var nogen raske ture ud af motorvejen .En morgen--jeg kørte vel ca.125 kom der 2 unge damer og kørte uden om---jeg tænkte --det kunne være sjov at se hvor hurtigt de kørte,så jeg fulgte et stykke men da viseren stod på 175 opgav jeg,uden at jeg følte mig som tøsedreng .I forsommeren begyndte vi at grave ud på Aalund til den nye stald.Poul Erik s farbror Ole gravede banken væk og Skøde Knudsen fra Skalbjerg byggede kostald til 70 køer og hen på sommeren holdt vi rejsegilde i haven i fint vejr og fik mad fra Nr Aaby hotel .Samtidig med staldbyggeriet blev der lavet gylletank og en stor foderlade af stålplader. det var en meget travl sommer; men jeg blandede ikke så meget i selve byggeriet men var da daglig omme og se hvad der foregik.Stalden var klar til brug lidt ind i September måned og køerne blev flyttet,selv om stalden her dermed blev tom for en tid savnede jeg dem egentlig ikke,jeg havde alligevel ikke passet dem siden jul og på den anden side fik de jo meget bedre forhold deromme.Det var en tør sommer og bækken gik tør en tid og vi vandede i lang tid græs og fik købt mere slange til vandingsmaskinen så den nu havde 200 meter slange.Selv om det var en travl sommer fik Aase og mig tid til nogle gode ture forskellige kønne steder hen .Lundeborg--Sønderjylland--Tyskland og flere småture. Christian ude ved Ditte døde i efteråret og vi var til begravelse i Odense.Vi--og ikke mindst Ditte vil savne ham meget.Jeg husker ham mest for tiderne ved jul og så om sommeren hvor han pluggede bær og hvor vi hyggede os sammen i haven.Den sommer havde vi roer i Godtfreds mark som vi havde lejet og samtidig majs og ital.rajgræs og kun lidt korn, med de flere køer skulde der mere grovfoder til og der blev købt sukkerroeaffald også så der var ingen dyr der kom til at sulte.Hele vores byggeri og samtidig køb af flere maskiner blev dyrere end der var regnet med,der kommer altid noget extra med når der skal ske så meget på en gang; men vi håber også indtægterne vil stige,med den større produktion der bliver mulighed for .Vi havde fået nogle andre traktorer og den store ford kørte jeg lidt med,jeg pressede lidt halm - --- småballer,og efter høst stubharve, det var en anden fornemmelse med så stor en maskine og jeg følte ikke at jeg havde helt den samme føling med arbejdet som med de maskiner jeg var vant til gennem mange år. Vi havde desuden hjælp af en yngre medhjælper så min hjælp var næsten ham i vejen,yngre mennesker ælsker jo traktorer,det går over med tiden,for efter sådan en hel dag hvor man rigtig er blevet rystet igennem på et halvdårligt sæde i koldt vejr så er man mere træt som efter en dag med almindelig manuelt arbejde .Traktorene vi har nu er med varme og radio og sæder som i en bil;--men alligevel, lad bare de unge køre. Jeg havde lidt mere tid end de andre år til at lave ting som ikke lige var så nødvendige,tidligere var der altid køernes faste tider at tage hensyn til men nu kunne jeg være med til alt uanset tidspunkt.Det var efterhånden blevet sådan at Gunner og Gretha fra Nyborg kom omtrent hver anden lørdag og vi havde det rart med køreture og vi fik lavet mange ting sammen--han slog plæne og klippede hegn og vi hyggede os og Aase og mig var også jævnlig i Nyborg hos dem . Juleaften var vi inviteret til Kværndrup til Kirsten og Bent, det var noget af Aases familie og vi havde en god aften selv om det næsten altid er rarest hjemme lige den aften. Fødselsdage havde også været det år.---Altså dem der var lidt store . Aksel min onkel , blev 85 år og holdt fest hos Polle hvor vi var sammen med hele fars familie .Sidst på året blev Henry på Sletterøådgård 80 år og jeg var derovre om formiddagen.Det var ligesom vedmodigt at se at han var blevet så gammel når jeg tænkte på da han kom derover som ung og vi så den fart der var over ham dengang,men heldigvis var han i et godt humør selv om helbredet ikke var som før.

1997

Også det år skete der mange ting,ikke alle lige vigtige;men alligevel noget der huskes.Nogle ting som var sket i tidligere år gav stadig savn.Poul Erik s far der døde pludselig i høst for et års tid siden havde været til megen hjælp i det daglige og hans som regel gode humør var smitsomt og han var altid parat med en hånd når det kneb.I bedriften skete der stadig noget, vi fik høns og det blev mig der tog sig af dem.De kom til at bo i en kølevogn hvor undervognen blev lavet til halmvogn,jeg satte 3 vinduer i og lagde vand ind og der blev lavet hønsegård bag haven på Aalund,det er ikke nogen guldgrube med 100 høns;men helt hyggeligt.Sidste år da vi satte kvier på græs omme ved skoven var der en der blev vild og stak af, selv om vi flere gange så den og var 4 -5 mand fil at lede var den umulig at fange i alle de buske og mosehuller der er og selv om den hen på vinteren var set ved forskellige majsstakke så gemte den sig i en granskov sammen med rådyr helt i Andebølle næsten 10 km. væk hvor den blev skudt efter at have rendt ude et helt år.Vi havde forskellig medhjælp; men det var jo Poul Erik der havde med dem at gøre.bortset fra at jeg ordtnede løn og skat.I høst pressede jeg småballer og vi havde fået en bållevogn der selv samlede baller op næsten lige så hurtigt som de kunne laves Vi havde ellers en ballelæsser der læssede op i aflæsservogn men den anden var hurtigere så den blev kaseret.Det var ikke let at lige se hvad der var fremtid i ,hverken i maskiner eller hvad der skulle dyrkes.Kornprisen var ikke høj ;men der var tilskud til korn;men ikke til roer og græs og det var det sidste vi havde brug for, så vi holdt nok op med at have korn, fremtiden lå nok i majs .Vi havde lejet jord ved Henning-Poul Erik-s bror ved Ejby og der var Sukkerroer med og ellers Hvede .Det var lidt langt at køre-8 km.ogvar vel alt i alt ingen særlig god forretning selv om det var godt med en forbindelse til Sukkerfabrikken for at få billigt foder.Vi nåede at have jorden i et par år så solgte Henning jorden .Det gav lidt problemer med det areal som kræves til et vist antal dyreenheder, noget der var indført for at begrænse kvælstofforbruget og udvaskningen til havet,altsammen noget som tilhører den højere videnskab; men som medfører et betydeligt papirarbejde og dermed omkostninger.Regnskabet med markplaner er ikke mit område og det bliver passet af planteavlskontoret i Aarup og er noget som Poul Erik tager sig af .Den sommer fik Aase og mig også tid til en del ture og havde mange gode oplevelser.Tidligere var jeg jo mere bundet af arbejde der skulle gøres hver dag, nu bestemte vi selv mere tid og sted og det blev til både fødselsdage og andet ved vores familier.I December holdt landboforeningen et kursus i EDB og jeg havde tænkt lidt på Computer så jeg var med og fik set hvordan det virkede.FAF havde et tilbud fra Lec i Aarhus og lidt før jul fik jeg købt en IBM computer .Alt nyt er besværligt, og det tog lang tid før jeg havde magten over den .Men ved et internetkursus i Landboforeningen så jeg at de heller ikke lige fik alt til at virke efter planen hele tiden.Det tog måneder før jeg kunne lægge 2 og 2 sammen;men med nogen træning kunne jeg temmelig meget i løbet af vinteren ,hente ting fra internet-printe ud og sende imail, altsammen nyt og meget spændende , en ny verden med uanede muligheder, spil for sjov og nyheder fra alle aviser og alt muligt andet--flere mil.sider. Jeg fik lidt hjælp fra forskellige der havde forstand på Pc sådan et lille tip om det ene eller andet gør tit under værker. Da jeg ville lægge tal sammen trykkede jeg bare + og intet skete, der skulle stå total---logisk,når bare vi ved det ! Sådan er det med alle ting-når det først er lært så er det let og alt går som en selvfølge. Det kræver så til gengæld at gå helt og fuldt ind for det som vi har begyndt på og ikke springe over hvor gærdet er lavest.Det er let at have den indstilling men ikke let at gennemføre . Det er det samme med orden,for meget er besværligt og kedeligt men uorden er heller ikke rart.Bedstemor sagde en gang : det værste ved uorden er når det har varet for længe så kan vi ikke se det selv og så er det for galt.Det er som om ældre har mere sans for orden end yngre ,vel nok på grund af mere travlhed--der skal først og fremmest tjenes penge og så kommer mange andre ting i anden række--desværre !

1998

I begyndelsen af året brugte jeg al min fritid--det vil sige den tid hvor det ikke var vejr til at være ude--til at sætte mig ind i alle computerens muligheder og fik forskellige spil lagt ind bl a Yatzy som også Aase kan være med til. Fra internet fandt jeg mange spændende ting.Der var ting som vel ikke var lovlige, men selv om der er opskrifter på alverdens ting er det jo op til en selv om vi vil bruge det--Pirat kopier --Tv pirat kort og koder.Avisernes nyheder og vejrkort og landkort er altsammen noget der skal ses plus email det kunne jo være at en eller anden lige havde en hilsen? Vi havde flere medhjælpere det år Kjeld med mellemrum og Anne Marie som hjalp med at passe køer, hun var meget intereseret i køer og hun gav vist stødet til at vi havde 3 køer på dyrskuet i Odense De klarede sig pænt og det var da spændende men en rimelig stor ulejlighed--og omkostning ,der vel ikke modsvares af nogen økonomisk fordel, selv om det vel giver prestige at have køer der kan være med derude.Anne Marie kørte dem selv derud i vores Kreaturvogn og passede dem alle 3 dage.Aase og mig var ude at se om torsdagen men havde ud over gratis adgang ikke noget med det at gøre sådan arbejdsmæssigt Vi havde et uheld med vores Valmet traktor den sommer .nogen timer efter garantiens udløb gik noget galt i gearkassen og den kørte med filspåner i olien og sagkyndige mente ikke den nogensinde mere kunne komme til at holde ret længe og den blev derfor byttet med en ny og bedre,men det var ikke rigtig med i vores beregninger,men der skulle jo gøres noget her og nu. Vores nabo gennem alle tider--Godtfred havde solgt sit fødehjem og var flyttet til Gislev og blevet gift med Karen og Aase og mig var sammen med Thorø s nede og besøge dem i sommer,og han var godt tilfreds i sin nye tilværelse .Vi var også på besøg mange andre steder ved fester, fødselsdage bl a Poul-Aase s bror- Gunner i Nyborg -Hedvig Fra Aalund og Karen Thorø og hen mod jul faster Thea og Poul Henning sammen 135 år hos Polle. Så det blev et år med mange km.for vi var jo også andre steder. Ærender kørte jeg mest i Nissanen,det var tit sådan at jeg var den der havde bedst tid og det var heller ikke forbundet med de store anstrengelser; men kunne tit tage lang tid,Engang blev jeg sendt til Kerteminde og skulde hente et leje til vores fintsnitter ved Kværneland. jeg fandt snildt stedet--lige til deres frokosttid--20 min så så den hal hvor der var reservedele 20 min så den mand der efter 3 forsøg fandt det leje der passede 3 gange 20 min.og så var det ellers hjemad og få lejet sat på .På lidt mere private ture brugte jeg også Nissanen den må køre med 1 ton så vi var i Tyskland og hente Koks med trailer på.Vi havde elles i flere år hentet koks ved FAF men de solgte ingen mere og et andet sted fik jeg deres sidste 3 sække med den besked at det kun var idioter der købte koks her i landet!!Det viste sig også at prisforskellen var for samme slags sække :Dk123 kr Ty 45 kr Samtidig er det jo en slags udflugt hvor vi ser et og andet og en enkelt kasse øl er også til lavpris, at vi snyder den danske stat er da umoralsk,men det er ligesom vi skal skele lid til vores egen private økonomi .Gas var 80 kr. at sparre og på den tilstrømning der var til supermarkedet i Flensborg var det tydeligt at der var nogen der havde fundet ud af det.Det er selvfølgelig de danske afgifter på alverdens ting der gør det galt. 10% mindre moms er også penge og så er det rent sportsmæssige, der er ting vi ikke må tage med og det er der selvfølgelig nogen der gør alligevel og toldere kan jo ikke være alle vegne Jeg har aldrig haft nogen egentlig sympati for noget der var med tyskere at gøre.--Måske arveligt belastet? eller levn fra krigstiden efter alt hvad vi havde hørt om tyskeres grusomheder dengang.Men det er jo et andet Tyskland nu,Den almindelige tysker er vel ikke anderledes end os selv og jeg må da også erkende at Aase og mig ser en hel del tysk TV. deres musik er som vores og er med humør fest og farver ,og så er det jo et stort land der har bedre råd til at lave rigtig godt Tv og med mange forskellige kanaler Ard-N3-ZTV-VOX-Kabel-ntv-MTV-og mange flere.Vores bedrift blev også det år udvidet der blev købt både mælkekvote og enkelte nye maskiner bl a slåmaskine til græs og der var også købt rundballepresser med plastikbinding som firmaet Binder Wrap reklamerede med på internet med billede af Poul Erik og Anne Marie.

Mine oplvelser 1999-2001

1999

Vi havde indtil i år haft grise- ikke søer-men indkøbte ;men det år var det så tabsgivende at vi stoppede med den gren og i stedet blev stalden hos mig og også de gamle stalde på Aalund ændret så der kunne gå tyrkalve,om det så kunne hænge sammen var vores rådgivere mere eller mindre i tvivl om ,men bygningerne blev så da udnyttet og der blev sat ca 100 tyrkalve ind.Også til avl havde vi i de seneste år haft egen tyr der gik sammen med kvierne omme ved skoven.Det var ikke lige sagen at færdes deromme sådan en tyr herskede helt og fult over den mark!!Vi havde i fast hjæp i det daglige og Kjeld kom og gik som det passede ham og der blev ændret i de gamle stalde;men hen i sommeren havde vi ikke råd til den faste hjælp Ca. 200,000 Kr. om året er meget og Poul Erik mente at med flere maskiner kunne han nå arbejdet alligevel .Vi fik en unnilæsser.nærmest en bopkat til at læse foder med .en snild maskine som viste sig at være næsten uunværlig.14 Marts fyldte Poul Erik 30 år og det blev fejret med maner.Hans kammerater satte et mægtig skilt op ved Fjellerupvejen med påskriften: Sort husholderske søges og samtidig var der forskellige peberbøsser i form af traktorer.Til festen i Fjelsted Forsamlingshus havde jeg fundet en sang på internettet der gik på mel:Hammer- Hammer- Fedt.Der blev holdt taler og det var alle tiders store fest .Min Computer virkede ikke her i vinter og måtte til Aarhus--på Garantien 3 gange .Først sendte vi den med postvæsenet som slog den i stykker og erstattede med 1000 kr.samtidig tog det en måned i alt og de næste gange kørte Aase og mig selv og fik den med hjem samme dag.Det var først sidste gang den blev helt i orden,der blev skiftet en lille chip og så virkede den.Jeg var til syn med Nissanen i Bogense 2 gange-den røg for meget---skrankepave---det gav en extra udgift lige ned i Statskassen på 300 kr.!!! Aase og mig var på flere udflugter i løbet af sommeren både i Jylland og Fyn og Tåsinge og fik set mange kønne egne hvor jeg ikke før havde været.Vores nabo gennem mange år Henry som var flyttet til Aarup døde den sommer og det gjorde Aases søster Ditte også hun var på plejehjem i Skt.Klemensk og havde ikke godt i sin sidste tid.Det blev et savn,for vi har mange gode minder om den tid hvor hun sammen med Kristian var her om sommeren .Vi har så andre lyspunktner i vores tilværelse--.Tit om lørdagen kommer Gretha og Gunnar fra Nygorg og Gunner og mig kører turer og ordtner forskelligt og forstår at hygge os ,de er hjælpsomme og vi har gavn af hinanden med mange ting. der har været mange ting at ordtne hele året der var hver dag noget at gøre og jeg synes også at vi nåede det meste til tiden,men først i December fik vi arbejde extra til mange måneder.Den værste storm i vor tid ramte os og næsten hele stråtaget fløj af og tagplader af de andre bygninger var spredt ud overalt sammen med taghalm og mange væltede træer.Det vel over100 år gamle Valdnøddetræ væltede og haven og alt andet så forfærdeligt ud.Lyset var væk til midnat men selv om lyden udefra var slem var vi ikke egentlig bange, selvfølgelig var det halvfarligt- ikke noget med at gå ud.Det var begyndt da jeg var omme ved hønssene på den gamle Ferguson ved 5 tiden og hjælmen var nær røget af henne på vejen men det blev meget værre og ødelæggelserne var store.Heldigvis fik vi af tækkemanden lagt pressenninger på næste dag og undgik næsten vandskader selv om vi stadig kan se pletter på loftet. Falck var her og forbedre et par gange og vi fik allerede efter en uge nye rør til taget helt fra Polen så tækkemanden kunne komme i gang med nyt tag når vejret blev til det .På Aalund var skaderne også store,vores store fodersiloer som var nye, væltede den ene og den anden skadet de blev repareret men forsikringen ville ikke betale dem så de blev taget ned da vi ikke mere havde så meget brug for dem efter at vi ikke mere havde grise.I tiden indtil jul fik vi rydet så meget op at vi kunne færdes,de væltede træer blev trukket ud i marken med rod og det hele og kunne jo da bruges til brænde;men at se haven kørt op på den måde var ikke rart og der forestod et kæmpe arbejde med at få det til at se ordentlig ud igen,heldigvis gik det ikke ud over den egentlige drift, staldene var intakte og vi manglede ikke strøm så længe at det gjorde noget .

2000

Hele stuehuset var dækket af preseninger indtil sidst i januar da tækkemanden- H P Tagcervice i Fjelsted, begyndte med det nye tag.Jeg fik den opgave at lave kragetræ til rygningen af egetræer der var væltet på Aalund det var nyt på vores tag men ser pænt ud og er stærkt Oprydningen efter stormen tog flere måneder og Aase og mig var en tur i Jylland og så de forfærdelige ødelæggelser derovre ,Vi var måske nådig sluppet selv om der så slemt ud.Jørgen -en mand jeg kendte kom og lavede vores tagplader og vinduer samt drivhuset på Aalund, det var ikke mulig at få almindelige håndværkere og han var tidligere tømrer så det blev lavet perfekt til en rimelig pris De træer der var væltet her fik vi lavet til flis og da det var tørt kom jeg det i kornsække og ind og det viste sig at være godt brændsel i det gamle konfur. Et af de største arbejder var at få loftet renset efter at taget var færdig ,der lå ½ meter gammel taghalm overalt--halvvådt-så det skulle værk inden der skete skader .Jeg flyttede alt og fejede og bar ned i et klæde og havde et stadig bål i flere dage.Intet er så galt at det ikke er godt for noget, der blev ryddet godt op og heldigvis var der ikke nogen skader på det jeg kalder arkivet,-alle de gamle bøger og alt det der er gemt fra tidligere tider.Jeg fik også med besvær renset dammen,der var så store grene faldet i at det kneb traktoren at trække dem op,men da det var overstået omkring min fødselsdag fik jeg igen sat guldfisk i og jeg lavede et springvand,der havde i 40 år været fisk men siden vi havde gæs var de væk men nu var vandet atter rent og der så igen pænt ud .Hen på sommeren gik jeg igang med at reparere væggene på stuehuset og malede udvendig,det var meget ramponeret ,men med lidt mørtel og kalk kom det til at se ud som før,der var ikke sket varige skader og sidst på sommeren var haven også kommet til at ligne sig selv igen selv om vi til stadighed mangler nogle træer. Vi har set træer der var revet op med rod-bl a ved Middelfart hvor roden var flere meter høj også heromkring var der væltet egetræer der var flere hundrede år .Selv nye bygninger var væltet nogen steder, det var simpelt hen det værste nogensinde.Det viste sig selvfølgelig at forsikringen ikke lige var så flink som den dag vi tegnede den; men med lidt lodder og trisser fik vi vores tab begrænset,men flere måneders extra ardbejde er der jo ikke nogen dækning for .I det daglige gik også den sommer med de ting jeg nu kunne klare med at holde rent i vores have og andre småting,det med at passe dyr er ikke lige mig mere-desværre;jeg har det bedst med ikke lige at skulle noget til en bestemt tid, jeg har næsten altid stok med når jeg går og døjer med at bære store ting;men er når jeg ellers bærer mig fornuftig ad er jeg uden egentlige gigtsmerter og uden medicin .10 år er gået med hofterne og mange dage tænker jeg ikke over det--heldigvis .I år var jeg ikke med til at klippe bøgen den sidste søndag før Skt. hans. Aase og mig var til flyvevåbnets 50 år dag i Skrydstrup,jeg havde været der før og vidste at det ville blive spændende.Der var100,000 gæster.altså 99,998 foruden os,jeg har aldrig set så mange biler på en gang,og heller ikke så mange fly.Der var drøn på hele tiden af fly fra hele Nato.Jeg har fra min tid som soldat ved luft skyts intereseret mig for fly og jeg må nok sige der er sket en udvikling i de 50 år og vi må så håbe at det er fredsbevarende med et så avanceret flyvevåben.Også det år var der fester både ved naboer og familie.Jørgen og Hedvig holdt guldbryllup-tænk sig jeg kan huske hun kom fra Jylland og Rune og Vivian holdt sølvbryllup med limosinetransport og fin fest på Morudgård. fødselsdage var derogså så vi gik ikke og kedede os, der er altid noget at se frem til,selv om det med fester aldrig har været mit helt store nr.så er det jo altså sådan at det med fester er som med vej: Et liv uden fester er som en vej uden kroer.Jeg tror det stod på vores afrivnings- kalender en gang. Den kalender blev en tradision efter at Hannes far i sin tid sendte en fra sit Trælastfirma og da han døde købte vi selv og dagens digt der står bag på blir daglig læst ved morgenbordet-ikke særlig højtideligt;men tit et godt tip til at komme i gang på!! Når sådan et år gennemgås er der godt og ondt at huske.Smut blev kørt ned på Fjellerupvejen-han havde intet at gøre der,men trist var det ;men Poul Erik fik hurtigt en ny -Trine. Med hårde tider for landbrug håber vi stadig det går. Der bliver i år nedlagt 4 landbrug daglig !!

2001

70 år og så 72 afsnit det stemmer ikke;men der var år hvor der skete mere end andre og hvor der var mere som var værd at huske .Desuden er der extra afsnit som er egnshistorie ,ting som jeg husker hvordan og hvorfor set med mine øjne og hvor jeg har været medvirkende eller tilskuer,eller haft indflydelse på, Det afsnit her omhandler tiden til min 70 års fødselsdag--jeg håber selvfølgelig at leve længe endnu og ser --trods alt lyst på fremtiden.Sidste efterår var jeg ret tæt på en trafikulykke som kunne have gået rigtig galt .Jeg kom i retning af Paddesø fra Etterup da en ung mand fra Brenderup i sin fa,s bil kom med stor fart i et sving og røg ind i sin side og kastede jord og sten højt op i luften og fortsatte gennem et hegn og 100 meter ind i en mark,bilen var nærmest knust--en ny Peugot .Manden kom kravlede op af skrænten-uskat.Jeg kørte ham til hans familie i Klokholm og afleverede min bil til reparation., ny forrude og lakskader kostede ca 12000 Kr som forsikringen for det meste tog sig af. Men heldigvis ingen personskader,det kunne have gået rigtig galt med den fart han kørte med. Vinteren gik nærmest som sædvanlig med småting ,Jeg kører hver dag på Aalund for at passe hønsene,jeg bruger den gamle Ferguson som jeg fik repareret i efteråret med en ny toppakning.Jeg skilte selv motoren ad og fik en mekanikker til at samle og så kørte den igen. Den gamle Allis Chalmers kører også stadig men Fergusonnen er nemmere med transportkasse.Min forestående 70 års fødselsdag blev diskuteret en del ,jeg havde egentlig ikke råd til det helt store og ville helst krybe i et musehul og lade som ingenting.Alle vidste selvfølgelig at det var rundt i år så endelig beluttede vi at forsøge at holde åbent hus .Det kunne lade sig gøre at få Fjelsted Forsamlimgshus Søndag den 13 og selv om det ikke var den rette dag var det udmærket,Jeg fik næsten to dage ud af det ,der kom også gæster den rette dag,Jeg havde inviteret ca 60 men hele Poul Eriks familie skulde til konfirmation så desværre manglede de. Jeg fik en masse gaver-og vi havde en god dag og jeg var glad for at vi gennemførte .Det var ligesom forkert ikke at markere sådan en dag.Jeg har nu samlet minder i 70 år hvor jeg har fremhævet mig selv som den der altid gjorde det rigtige---set fra min side--.Der er ikke tvivl om at mange ting kunne have været gjort bedre---set i bagklogskabens skær.Det har undertiden været svært at skære igennem uden at såre nogen eller komme til at gøre nogen uret eller fortræd ,Der er ikke tvivl om uden der kunne være tjent mange penge ved en større effiktivitet; men om det så have givet større livskvalitet er nok et åbent spørgsmål.Jeg har i de 70 år aldrig manglet det nødvendigste,ikke været midsundelig på nogen der havde mere,og som regel fået tjent ind til det som jeg ønskede mig både til bedriften og til det mere private.Derimod har været ting som ikke blev nået medens tid var-der var mennesker der skulle være besøgt medens de endnu var der og måske havde mine forældre håbet at jeg havde haft en masse efterkommere.Det kan siges at være forpasset; men jeg tror nærmest det var for stor en opgave at give sig i kast med -,jeg turde ikke--.og i mange år var det daglige arbejde mit et og alt.For nogen er arbejde nærmest en straf eller de føler det sådan,i alle mine bedste arbejdsår var det tilfredsstillese at kunne passe mark og dyr bedst mulig og dermed en tilfredshed når det virkede som det skulle.Alle de ting som der er kommet i den årrække -ikke mindst inden for maskiner optog mig helt og at få dem til at virke var bare sagen.Hvis ikke lige jeg sådanset var født ind i landbrug var det uden al tvivl blevet noget med maskiner--ikke så meget bare at køre-- ligesåmeget at udvikle og vedligeholde.Det med at hver dag kunne arbejde ude og følge naturens gang har jeg følt som en langt større værdi end noget andet og selv om jeg også i perrioder har været alene så har jeg aldrig kedet mig; der har altid været nye ting som skulle prøves eller undersøges.Jeg kunne ønske at mange mennesker i vor såkaldte moderne tid kunne lære noget af de ting der tidligere var i højsædet.,det de gamle skolelærere stod for var vel barsk;men gav alligevel en grobund til en god tilværelse livet igennem. De sagde: At ville er at kunne-.at kunne er at ville-om vi alle bare ville--så var det ikke ilde--for vort land det lille!!