Egeskov Hovedgård

| | | | | | |

Oplysninger hentet fra Trap Danmark, Svendborg Amt (1957), Kværndrup sogn, s. 696ff.

Egeskov 1845Egeskov 1845EgeskovEgeskovEgeskov nævnes første gang 1405, da den tilhørte Lydeke Skinkel (m. Søblade-våbnet), som nævnes hertil 1405-12 og formodentlig fulgtes af sønnen Johan Skinkel, der skrives til E. 1453. Hans søn Otte Skinkel (+tidligst 1519) skrev sig hertil fra 1481, men har mul. haft medejere, thi 1507 krævede Mads Lyding i E. på fru Karine Daas vegne af ham al hendes rettighed bl.a. "i al Egeskoffs Grund." Ml. 1516 og 1518 kom E. til Otte Skinkels søstersøn Poul Jensen til Gerskov, der førte en lilje i sit våben, og hvis efterkommere antog navnet Skinkel.

 

Han skødede allr. 1518 E. m. mølle og 5 gårdsæder m. skove og enemærker til hr. Laurids Skinkel til Juulskov (+1533), der var af slægten Tinhuus og førte en rød hjort i våbenet. Han fulgtes af enken, Hilleborg Pedersdatter Bille (+1536) og denne af døtreneAnne Tinhuus (+1564) g.m. Frands BrockenhuusAnne Tinhuus (+1564) g.m. Frands Brockenhuus Anne (+1565), Rigborg (+1572) og Hilleborg Tinhuus (+tidligst 1575).

Denne første ægtede 1545, den sen. Frands Brockenhuus (+1569)Frands Brockenhuus (+1569)rigsmarsk Frands Brockenhuus (+1569), som formodentlig snart efter har udkøbt sine svigerinder. Han opførte den nuv. hovedbygn. og forøgede godset betydeligt, bl.a. købte han efterhånden de fleste af gårdene i Egeskov by. 1560 fik han af kronen jus patronatus til Kværndrup kirke.

 

 

 

 

Han efterlod E. til sønnen Laurids Brockenhuus  (+1604)Laurids Brockenhuus (+1604)Laurids Brockenhuus (+1604), bekendt for sin strenghed mod datteren Rigborg Brockenhuus (+1641), som han lod indespærre på E., fordi hun havde ladet sig besvangre af Fr. Rosenkrantz. Efter Laurids Brockenhuus' død beholdt hans enke, Karen Skram (+1625) g.m. Laurids BrockenhuusKaren Skram (+1625) g.m. Laurids BrockenhuusKaren Pedersdatter Skram (+1625) Egeskov som enkesæde, indtil den 1615 ved skiftet efter ham tilfaldt datteren Karen Brockenhuus (+1618) og hendes mand Hans Pogwisch til Damsbo (+1630), som straks byttede den mod Kærstrup på Lolland til hustruens søstersønner Jakob (+1631) og Frands Ulfeldt (+1621), der allr. 1616 solgte Egeskov for 40.000 rdl. til farbroderen, rigsråd Jakob Ulfeldt til Kogsbølle (Holckenhavn) (+1630), som 1620 fik låsebrev på gd. og gods. Hans enke, Birgitte Brockenhuus (+1656) skiftede 1632 m. sine børn, men Egeskov synes at være forblevet i fælleseje ml. dem, indtil sønnen hr. Laurids Ulfeldt (+1659) efterhånden udkøbte sine medarvinger.

 

 

 

 

1648 solgte han Egeskov til sin svigerfader, rigsråd hr. Oluf Parsberg til Jernit (+1661) som 1656 skødede den (knap 88 tdr. hartk.) m. bøndergods og jus patronatus til Kværndrup kirke til Otte Krag til VoldbjergOtte Krag til Voldbjergrigsråd Otte Krag til Voldbjerg (+1666), der forøgede godset og efterlod Egeskov til enken, Anne Holgersdatter Rosenkrantz (+1688). Hun efterfulgtes af sønnen, sen. gehejmeråd Niels Krag (+1713) og denne af enken, Sofie Nielsdatter Juel (+1722) .

 

 

 

 

 

Derpå ejedes Egeskov af sønnen, sen. etatsråd Etatsråd Niels Krag (+1740)Etatsråd Niels Krag (+1740)Niels Krag (+1740), hvis enke, Sofie Justdatter Juel (+1785 på E.) overtog den efter sønnen Fr. Chr. Krags død 1763 (Epitafium over slægten Krag på EgeskovEpitafium over slægten Krag på Egeskovsidste mand af slægten) og 1784 solgte den til stiftamtmand, gehejmekonferentsråd Henrik Bille (fra 1788 Bille Brahe) til Holbækgård (+1789).

 

 

 

 

 

 

Han fulgtes af sønnen, Preben Bille Brahe (+1857)Preben Bille Brahe (+1857)sen. gehejmekonferensråd Preben (fra 1798 greve) Bille Brahe til Brahesminde (+1857), som 20/11 1811 (kgl. konf. 9/6 1812) oprettede Egeskov til et stamhus for sin næstældste søn, sen. kmh. og gehejmekonferensråd Frederik (Fritz) Siegfred baron Bille Brahe (+1871), der overtog det 1857 og fulgtes af sønnen, kmh., gesandt Frantz Preben baron Bille Brahe (+1882). Næste besidder var dennes datter Camille Jessie baronesse Bille Brahe (+1927), g.m. kmh., hofjægerm. Julius greve Ahlefeldt-Laurvigen (fra 1883 Ahlefeldt-Laurvig-Bille) til Skovsbo (+1912). Hun overdrog 1919 stamhuset til sønnen, kmh, hofjægerm. Fr. Preben greve Ahlefeldt-Laurvig-Bille (+1946), under hvem stamhuset 1925 overgik til fri ejendom, hvorved der afgaves jord fra Fjællebro og Rugbjerg. Nuv. (1957) ejer af Egeskov er sønnen, hofjægermester Preben Julius Gregers greve Ahlefeldt-Laurvig Bille. Godsarkiv I LAO.

Litt: Vilh. Lorenzen i DS1Herreg. III. 1943. 44-59. DLandbr. III. 1930. 218-21. T. Becker, Herregaarden E. i Fyen, Månedsskr. Orion. III 1840. 321-428. Egeskov. Ill. Tid. XXXVII. Nr. 8. 1895. Kværndrup Sogn. 1943. passim. Danske Herregaardshaver.5. 1933.

 

 

Egeskovs bygherre er rigsmarsken Frands Brockenhuus, der i 1550erne lod hovedb. opføre. Den har formentlig stået færdig 1554, Årstal 1554Årstal 1554da dette årstal står på den nordre gavl. EgeskovEgeskovEgeskov er en vandborg og den eneste bev. bygning her i landet, hvor murene løfter sig direkte op af søen; den er bygget på nedrammede egepæle, hvorover der er lagt et dobbelt lag af svære bjælker; traditionen vil vide, at en hel egeskov skulle være gået med hertil, men gårdens navn er ældre end den nuv. bygn.EgeskovEgeskovEgeskovEgeskovEgeskovEgeskovEgeskovEgeskovEgeskovEgeskov

 

 

 

 

 

Egeskov er et dobbelthus som Egeskov efter Frederik V's AtlasEgeskov efter Frederik V's AtlasEgeskov efter maleri 1854Egeskov efter maleri 1854Fraugdegård og Herluf Trolles Hillerødsholm; det er en bygningstype, der er kommet fra Nederlandene til Danmark. De to huse er bygget sammen m. en fælles langside, hvorved dobbelthuset indvendig deles på langs. Huset har to sidestillede saddeltage, og smalsiderne fremtræder hver med sin gavl. Egeskov, der ligger i retningen n.-s., er opført af røde mursten i vendisk skiftegang på en sokkel af kampesten. Over et højt kælderstokv. løfter sig to beboelsesstokv. og over dem igen et halvstokv. (vægterloftet). På ø.siden findes to runde hjørnetårne (runddeler), der skal beskytte denne langside og de to smalsider. På v.siden, men ikke helt midt for denne, knejser et firkantet tårn, hvis trappe efter fransk og ital. mønster har lige løb. Døren i trappetårnet, der var den eneste adgang til huset, var anbragt på n.siden og forsynet m. forsvarsindretninger, muligvis har der bl.a. været et faldgitter. Murene i dobbelthuset og tårnene var både i kælderen og i første og andet stokværk forsynet med skydeskår, ligesom vægterloftet hele bygningen rundt havde samme forsvarsindretninger, foruden nedadvendte skoldehuller på langsiderne. Udvendig er bygningen ml. kælder og første stokværk prydet med vandrette, profilerede dobbeltgesimsbånd, der løber omkring hele bygningen; andet stokværk og halvstokværk krager ud, og under dem løber konsolbårne rundbuefriser om huset og tårnene. Gavlene er kamtakkede og dekorerede med blændinger, og det samme gælder om trappetårnets gavle. De runde tårne har kegleformede tårnhatte, og over taget løfter sig et højt ottekantet spir. Kælderen i hvert hus er dækket af en tøndehvælving, og i den vestlige findes en brønd. Lofterne i de øvrige stokværk er flade, og det opr. bjælkeværk m. akantusprydede konsoller er delvis bevaret. I den to og en halv meter tykke længdeskillemur findes en vindeltrappe, der fører fra stokværk til stokværk; på østmuren hang to hemmeligheder. Riddersalen er i andet stokværk i vesthuset. Den oprindelige adgang til huset har været ad en vindebro, der førte over til trappetårnet; dettes indgang er måske først i slutningen af 1700t. blevet anbragt i vestsiden; fra samme tid stammer også portalen m. Billernes og Raben'ernes våben. I vore dage er adgangen fra to sider, ad en dæmning fra ladegården til hovedindgangen i trappetårnet og ad en hængebro af jern, der forbinder østsiden med haven, den erstattede 1895 den gl. dæmning fra haven til hovedbygningen. 1884-86 blev Egeskov restaureret af den svenske arkitekt H. Zetterwall; de to søndre gavle, der o. 1600 var blevet ombygget i renæssancestil, fik nu samme form som de nordre, tårnene blev forhøjet og den øvre rundbuefrise førtes omkring de runde tårne, samtidig opførtes en tilkørselsbygning m. tårn; ved en ny restaurering i 1920'erne ved arkitekt Lønborg-Jensen blev dette tårn nedrevet. Den smukke have blev anlagt øst for søen af Niels Krag den Yngre; midt ud for hovedbygningen anlagdes en parterrehave og vinkelret på den plantedes en allé i hele havens længde; alléerne og de regelrette kvarterer m. høje tætte bøgehække er endnu bevarede; labyrinten stammer fra 1861. I haven er der af godsets beboere 1856 rejst en mindesten for Preben greve Bille-Brahe, +1857. Ladegården, der ligesom hovedbygningen var omgivet af vandgrave, blev i 1820'erne flyttet fra det gl. ladegårdsvoldsted mod vest.

lev