Egeskov Hovedgård

| | | | | | | |

Egeskov 1845Egeskov 1845EgeskovEgeskovEgeskov, hgd og forsv. lb. 10/1 1405 Egeskow; 1412 (1607 ÆSA IV 171) Egeschouff; 4/12 1453 Egeskow; 28/5 1470 Egheskoff; 13/6 1470 Egeskow; 1474 (1584 ÆDA V 746) Eggelsze, var.: Igelszø; 24/7 1481 Egheskoffs gord; 3/7 1483 Egheskow; 23/4 1493, 6/10 1495 Egeskow; 25/6 1497 Egeskoff; u.d. 1497 (c. 1700 Rep 8520) Egeskougaard; 18/4 1498 Egheskow; 9/10 1498, 23/10 1498, 1/9 1501 Egeskow; 30/10 1504 Egæskoff; 14/11 1505 Egeskous gordh; 7/8 1507 Egeskoff; 7/1 1509 Egæskoff; 14/11 1505 Egeskous gordh; 7/8 1507 Egeskoff; 7/1 1509 Egæskoff; 14/10 1510 Ekesskogh; u.d. 1511 Da. Mag. 4r. II 298 Eegeskoff; 1512 DMR I 134 Egeskowg; Jb 1572 Egeskoff; Mandt 1610 Egeschouff; M 1664 Eggeschouff; ......
Gårdene i Egeskov by er i 19. århundrede blevet spredt ud over dens jorder, og af den oprindelige landsby er nu kun gadekæret tilbage.

Kilde: La Cour's Danske Gaarde, 1. Saml.

EgeskovEgeskovEgeskovEgeskovEgeskovEgeskovEgeskov i Kværndrup sogn er hovedsædet for Stamhuset af samme navn og besiddes af Camille Jessy Grevinde Ahlefeldt-Laurvig-Bille, født Baronesse Bille-Brahe, gift med Greve Julius Ludvig Ahlefeldt-Laurvig-Bille, kammerherre, hofjægermester, medlem af Svendborg amtsråd, R. af Dannebrog og Dannebrogsmand, og tillige ejer af Skovsbo i Odense amt.

Egeskov Hovedgård ligger 1/2 mil fra Kværndrup. Svendborg er nærmeste købstad, og afstanden fra denne by er 2 mil.

Stamhuset Egeskovs samlede hartkorn udgør 311-1-0-1 1/2, heraf fri jord 86 ? td, skovskylds hartkorn 17-2-0-1 1/2, indtaget til skov 28 1/2 td., bøndergods 89 1/2 td..

Det samlede gods' ejendomsskyld er 1,851,900 kr, heraf er skovene ansatte til 371,000 kr. Til Stamhuset Egeskov hører i bankaktier 8200 kr og i fideikommiskapitaler 1,585,100 kr.

Skovarealet udgør 817 tdr. ld i 14 forskellige indhegninger. Terræn- og jordbundsforholdene er ret gode, dog er den vestre del af distriktet noget bakket og stenet. Af arealet er 460 tdr. ld bevokset med bøg, 70 med eg, 120 med nåletræ, samt 100 med forskellige bladtræer, 25 tdr. ld er tjenestejord, 23 veje og resten ubevoksede arealer. Bevoksningens tilstand er særdeles god over hele terrænet. Afsætningsforholdene er ret gode, med bane i nærheden og gode veje. Skovbetjeningen består af en skovrider og 3 skovfogder.
Jagten på Egeskov er ret god på agerhøns og harer. Der findes en mindre bestand af råvildt og ikke ubetydeligt med fasaner, siden der 1901 blev anlagt fasaneri ved Fjellebro. Vildænder ruger i småhuse i gravene ved Egeskov, og en del skydes om efteråret i mergelgravene. Rovvildtet holdes nede.
EgeskovEgeskovGodsforvalter er bankdirektør Aug. Schmidt i Svendborg. Godskontoret på Egeskov er åbent tirsdag. Skovrider er L. Krahøffer, Egeskov og inspektør over avlsbrugene C. Jensen, Sundsgård.

Egeskov - beliggenhedsplan 1800Egeskov - beliggenhedsplan 1800EgeskovEgeskovEgeskovEgeskovEgeskovEgeskovEgeskov efter Frederik V's AtlasEgeskov efter Frederik V's AtlasEgeskov efter maleri 1854Egeskov efter maleri 1854Det mægtige gamle Egeskov slot er opført 1554 af Frands Brockenhuus, rimeligvis af en hollandsk bygmester, da byggemåden med to parallelt løbende sammenbyggede huse med adskilt tag stammer fra Holland. Her i landet finder man endnu enkelte af disse gamle bygninger, men ingen så velbevaret i sin oprindelige stil som Egeskov, og ingen med en skønnere gennemført arkitektur. Bygningen er, som mange borge fra hin tid, bygget i et morads på nedrammede, svære egebjælker, der igen er belagte med et dobbelt bjælkelag, hvis svære dimensioner kan ses, når vandet står lavt i gravene, der går umiddelbart ind til bygningens mur. Over gravene fører mod havesiden en smuk hængebro, og over en stensat dæmning kører man gennem den store 2-etages portbygning med porttårn og spir ind i borggården. Hele bygningskomplekset gør et overordentlig imponerende og tiltalende indtryk, omgivet som det er af den store, stilfulde have, anlagt i gammel fransk stil af Etatsråd Niels Krag (+1740)Etatsråd Niels Krag (+1740)etatsråd Krag i årene omkring 1730, og bevaret med en sjælden pietet. En stor park i engelsk stil med brede køreveje er anlagt i forbindelse med haven og strækker sig til Velstrupgården, hvor schæfeiet findes. I haven er rejst en Mindesten for Preben Bille Brahe (+1857)Mindesten for Preben Bille Brahe (+1857)sandstensstøtte til minde om Greve Preben Bille-Brahe, der døde 1857. Stueetagen optages af den store forhal, grevens og grevindens værelser og en lang suite af saloner, samt de to runde tårnværelser og den store spisesal, medens de to øverste stokværk nærmest benyttes som sove- og gæsteværelser. Det øverste lavere stokværk nærmest benyttes som sove- og gæsteværelser. Det øverste lavere stokværk har oprindelig været vægtergang med skydehuller.

Grev Ahlefeldt-Laurvig-Bille har siden 1884 med en sjælden dygtighed forskønnet, forbedret og udvidet Egeskov. Allerede det første år efter overtagelsen blev slottet underkastet en gennemgribende restauration, og i årenes løb er mange store byggeforetagender tilendebragt omkring på gårdene. Mejeri er opført i nærheden af Egeskov, ligesom Egeskov Avlsgård er bleven delt, og c. halvdelen af dennes areal derved henlagt til en grundmuret Afbyggergård, der er opført mellem Egeskov og Kværndrup St., og hvor der drives et efter alle nutidens fordringer moderne landbrug. Greven har ladet lægge jernbanespor fra Kværndrup St. såvel til Egeskov som til den nye Afbyggergård. Endvidere er en meget betydelig del af bøndergodset bortsolgt såvel under den nuv. som tidligere besidder, og nedlæggelsesretten benyttet til at arrondere ejendommen således, at de gårde og huse, der lå imellem landevejen og slotshaven, er lagte ind under hovedgården; 3 andre gårde, stødende op til Egeskovs marker og skove, drives af greven som selvstændige landbrug; og endelig blev 1900 Fjellebro i Salling herred købt af greven i den hensigt, at det skal følge Egeskov som allodialt gods. Dette køb var en meget betydelig gevinst for besidderen af Egeskov, da disse to ejendomme, både hvad mark og skov angår, ligger indkilede i hinanden.

Fra begyndelsen af år 1400 i over 100 år var Egeskov i familien Skinkels eje, en tysk slægt, som menes i de holstenske grevers tid at have fået godser på Fyn. 1518 solgte Pavel Skinkel Egeskov til Laurids Skinkel eller Tinhuus på Juulskov, som i sit våben førte en hjort og var af en anden slægt end de tidligere nævnte. Han døde 1533, hans enke, fru Hilleborg Bille, 1536. De efterlod sig 3 døtre, som i fællesskab ejede Egeskov. Af disse tre døtre ægtede Anne Tinhuus (+1564) g.m. Frands BrockenhuusAnne Tinhuus (+1564) g.m. Frands BrockenhuusAnne Tinhuus den berømte marsk, Frands Brockenhuus (+1569)Frands Brockenhuus (+1569)Frands Brockenhuus til Brangstrup, der i krigene mod Sverige i årene 1565 til 1569 sammen med Daniel Rantzau indlagde sig stor berømmelse og satte livet til ved belejringen af Varberg i Halland. Som herre til Egeskov indkøbte han 40 bøndergårde og lagde også Kværndrup kirke under godset. Efter dem overtog sønnen Laurids Brockenhuus  (+1604)Laurids Brockenhuus (+1604)Karen Skram (+1625) g.m. Laurids BrockenhuusKaren Skram (+1625) g.m. Laurids BrockenhuusLaurids Brockenhuus Egeskov, og han ejede tillige Brangstrup og Kjærstrup på Lolland; han var gift med Karen Skram en datter af rigsråd Peter Skram til Urup. Laurids Brockenhuus efterlod sig et slet eftermæle på grund af sin brutale rå og hævngerrige natur. Karen Skram beholdt som enke Egeskov fra 1604 til 1616, da svigersønnen Jacob Ulfeld, der havde solgt sin gamle fædreneborg Ulfeldsholm, nuv. Holckenhavn, købte Egeskov for 40,000 rdl. Han døde 1630 hvorefter sønnen Laurids Ulfeld udkøbte sine søskende. Han solgte 1648 Egeskov til Oluf Parsberg til Palstrup, der igen 1656 solgte den til Otte Krag til Voldbjerg (+1666)Otte Krag til Voldbjerg (+1666)rigsråd Otte Krag. Efter dennes død 1666 tilfaldt Egeskov hans enke, Anna Rosenkrands, der døde 1688. Sønnen gehejmeråd Niels Krag, overtog efter hende, foruden Egeskov, Skjoldemose og Flintholm og ejede desuden Løjtved. Han var gift med admiral Niels Juels datter, Sophie Juel. Efter dem overtog 1722 etatsråd Epitafium over slægten Krag på EgeskovEpitafium over slægten Krag på EgeskovNiels Krag godset, som han med stor dygtighed forbedrede. Hans enke født Juel, overlevede ham i mange år og solgte 1784 Egeskov til gehejmeråd Henrik Bille, der 1787 arvede Stamhuset Hvedholm efter sin søn Axel, til hvem der var bleven testamenteret af oberst Preben Brahe og søster, fru Susanne Brahe. Ifølge testamentet antog gehejmeråden navnet Bille-Brahe; han var en tid stiftamtmand i Odense og døde 1789, hvorefter sønnen Preben Bille Brahe (+1857)Preben Bille Brahe (+1857)Preben Bille-Brahe, arvede godserne og 1798 fik kongelig bevilling til af Stamhuset Hvedholm at oprette Grevskabet Brahesminde. 1811 oprettede han ligeledes med kongelig bevilling, Egeskov til et stamhus for sin næstældste søn, Baron Sigfried Bille-Brahe, hvilket dog først skulle træde i kraft efter hans død. Greve Preben Bille-Brahe døde 1857, og sønnen Sigfred Bille-Brahe var nu i besiddelse af stamhuset til 1871, da det ved hans død overtoges af Baron Frands Preben Bille-Brahe, der døde 1884 og efterlod stamhuset til sin eneste datter, den nuv. besidderinde.