Ryslinge sogn

| | | | | | | | | | | |

Ryslinge sogn består af byer: Ryslinge (*1402 Roslinge, 1407 Ryslinge; udskiftet 1796; Lørup (1438 Løtherop; udskiftet 1788); Fjellerup Stationsby;

Saml. af gårde og huse: Ryslinge Mark; Lørup Hede; Egsmarken; Nørremarksgyden; Dalshuse; Hyldshuse;

Gårde: hovedgd. Tøjstrup (*1372 Tholstorp, 1407 Tygestorp, 1493 Tøystrop; hovedgd Krumstrup (1532 Krumstrup;); Forhåbningslunde; Højstrup; Højvang.

På kirkegd. er begr. veterinæren P. Jensen, +1885 (monument), friskolelærer Lars Frederiksen, +1893, præsten Johs. Clausen (sgpr. her 1866-77; monument), komponisten Thorvald Aagaard, +1937, politikeren, statsrevisor A.C.D. Petersen, +1956.

Nazarethkirken, den første valgmenighedskirke i landet, er opf. 1866, efter at Vilh. Birkedal, der blev sgpr. i Ryslinge 1849, havde fået sin afsked 1865, og menigheden ikke ville skilles fra ham  (efter afskeden prædikede han en tid i præstegårdsladen, derpå i en lade på Boltinggård, Ringe sogn). Kirken indviet 8/8 1866, bestod opr. af et langhus, m. kamgavle, og et lille spir over skibets v. gavl; men sen. tilbyggedes et lavt tårn m. pyramideformet tag og to tværskibe, og 1898 blev bygn. stærkt ændret efter tegn. af arkt. C. Brummer. Koret tilbyggedes, tårnet forhøjedes, murene kalkedes; gavlene er glatte m. en enkelt toptinde, vinduerne rundbuede. Det indre har tøndehvælving af træ; den runde korbue er af hugne kridtsten og dek. m. kalkmalerier: Alterpartier er 1954-55 udsmykket af Emil Hansen. Alterbilledet, den hellige familie, er malet af Dalsgaard. Granitfont. Prædikestol, udskåret 1938 af Emil Hansen. Malerier af Vilh. Birkedal, Karl Povlsen og Torkild Skat Rørdam. (Se Højskolebladet 1898 Nr. 51). S. f. kirken står et 1894 afsl. mindesmærker for Birkedal, +1892, og hustru, en granitstøtte i middeald. stil efter tegn. af N. Skovgaard (Se Tidsskr. for Kundstind. 1895. 84), og smst. står et 1920 rejst mindesmærke over valgmenighedspræst Karl Povlsen, +1918, granitstøtte m. relief efter tegn. af N. Skovgaard.- Ved kirken er begr. valgmenighedspræsterne Vilh. Birkedal, +1892 og Karl Povlsen, +1918 og frimenighedspræsterne Torkild Skat Rørdam, +1939 og Tage Rydal Kristensen, +1953.

Som følge af valgmenighedspræst Torkild Skat Rørdams teologiske særmeninger udskilte en del af valgmenigheden sig 1921 og dannede en ny valgmenighed, kaldet Ryslinge grundtvigske Valgmenighed; den nye menighed fik brugsret til kirken, der tilhørte den ældre menighed. 1925 trådte Rørdam ud af folkekirken, hvis dåbsritual han ikke ville bruge; den herved opståede frimenighed fik ejendomsret til kirke og præstegård, medens den grundtvigske valgmenighed, der antog navnet Ryslinge valgmenighed, fik brugsret til kirken. Ved vejen til valgmenighedens præstegård mindesten for valgmenighedspræst Thorvald Knudsen, +1933. (Asger Højmark og Uffe Hansen. De grundtvigske Fri- og Valgmenigheder. 1944. 162-83.).

Friskolen i Ryslinge blev opr. 1856; den 1889 opf. bygn. er genopf. efter brand 1949, arkt. Werne Madsen og J. Folke Olsen. Blandt lederne kan nævnes Kristian Appel 1858-89 (A. Ankerstrøm. Friskolen gennem 100 Aar. III. 1949. 40-41.)

Ryslinge folkehøjskole. Chr. Kold der 1849 blev huslærer hos Vilh. Birkedal i Ryslinge præstegd., begyndte 1851 en højskole i et lille hus på Ryslinge mark (huset eksisterer endnu), men flyttede den 1853 til Dalby, hvor han allr. året før havde begyndt en skolevirksomhed. Den nuv. folkehøjskole er opr. 1866 på foranledning af sgpr. Johannes Clausen og begyndte i præstegd., men fik 1867 egne bygn. Den var stiftet i tilslutning til Indre Mission og som modtræk mod valgmenigheden, men kom hurtigt i kontakt med den og blev en af landets mest kendte grundtvigske højskoler. Bygn. er udvidet og ombygget 1892, 1905, 1909, 1914 (arkt. A. Colding) og endelig 1951 (Arkt. A. Eriksen). 1884-1922 var Alfred Povlsen forstander, fra 1917 med Johs. Monrad som medleder, 1922-29 var Monrad eneleder, og fra 1930 ledes skolen af S. Damgaard-Nielsen. Skolen blev 1943 en selvejende institution. Fra 1949 er der fælles karle- og pigeskole. I skolens gård er rejst mindesten for Alfr. Povlsen (+1934), hvis urne er nedsat i hegnet ml. kirkegården og skolens have. Ved skolen mindesten for Chr. Kold 1907 efter tegn. af J.V. Jensen Klint. - På en opfyldt plads i byen er 1871 på initiativ af Vilh. Birkedal og Johs. Clausen dannet en høj, på hvis top s.å. er rejst en bautasten for Fr. VII og som omgives af mindestene for grundloven 1849, slagene i de slesvigske krige og hærførerne i dem (DFolkehøjsk. II. 1940. 79-90).

Ved Lørup lå i middelalderen et efter sigende år 1470 opf. meget besøgt valfartskapel, Skt. Anne kapel, hvorved der var en kildebrønd (Schmidt.DH. 129). De syge skal især have ofret lam (en eng ved kapellet, hvor disse lam sattes på græs, kaldtes tidl. for "Lammehaven", nu "Kapelsmaen"). 1589 var kapellet ikke længere i brug og benyttedes da af Claus Huitfeldt til opbevaring af hø; spiret på kapellets tårn lod Cl. henriksen Huitfeldt ved den tid nedtage og føre til Krumstrup; en klokke førtes til Ryslinge (sen. til Kbh.); 1610 nedreves de tilbagestående mure af kapellet, og materialet anvendtes til Krumstrup, dels til Ryslinge kirke.

Kapelhuset, nævnt i Pont. Atlas VI. 708 var et hus, der lå på det sted, hvor det 1610 nedrevne Skt. Anne kapel tidl. havde ligget. Den nordl. del af Lørup har været kaldt Overby (*1508 Offuerby).

Der er ingen fredede oltidsmindesmærker i sognet, men der skal have været et par høje. På Lørup mark skal der være gjort et større guldfund, men det blev omsmeltet og solgt.

Ryslinge var det første landsogn, hvor der oprettedes skyttekreds (1865).

Om store sten i sognet se Schmidt.DK. 209.

Til R. var opr. Ellestedsogn, Vindinge hrd annekteret. Ved kongebrev af 1625 befaledes det, at R. efter den dav. præsts død skulle annekteres til Gislev, og Ellested til Herrested; men if. et nyt kongebrev af 1642 skulle Ellested annekteres til Gislev og R. til Herrested; 1646 blev R. imidlertid et eget pastorat.

I Ryslinge sogn fødtes 1835 friskolelærer Lars Frederiksen, 1840 politikeren Rasmus Christiansen, 1852 præsten Uffe Birkedal, 1857 højskoleforst. Grønvald Nielsen, 1880 politikeren A.Chr.D. Petersen.

Litt: Lars Frederiksen. Tidsbillede fra det 18 Aarh. (R. bylov fra 1736) i AarbKult. 1893. 153-88. Byloven også trykt Vider. I. 1904. 462-79. Birger Isaksen. Lars Frederiksen. Fynske Aarb. IV 1950-52. 91-117. H.M. Henriksen. Ryslinge sogns historie. 1955