Kværndrup sogn

| | | | | | | | |

Kværndrup sogn har følgende byer: Kværndrup (*Quernthorp; udskiftet 1801); m. kirke; Egeskov (1470 Egheskoff; udskiftet 1805); Trunderup (1473 Trwndrop; udskiftet 1789); Gultved (1473 Gwltwedh; udskiftet 1786)

Samlinger af gårde og huse: Trunderup Bleg; Trunderup Dong; Kværndrup Vænge; Bukgårdsjorden; Trunderup Mark; Vandmose Huse; Vestermarken

Gårde: hovedgård Egeskov (1405 Egeskow; med Fjællebro; Faldegård (1504 Follegord, 1572 Falde; Rugbjerg, avlsgd under Egeskov, opf. 1906) Trunderupgård; Gultvedholm (1475 Gwldthwedholm); Højmark.

På kirkegården er begr. provst Rasmus Lassen +1825 (sgpr. her fra 1788, pomologen J. Wøldike, +1887 (sgpr. her fra 1879) og lokalhistorikeren, dyrlæge P. Jensen, +1913.

1546 skødede sgpr. i Svendborg Hans Gaas Kandegård (*1546 Kande Gord) i Egeskov by til Frands Brockenhuus.

1608 skrives fru Lene Andersdatter Gøye, enke efter Jakob Hvide til Rødkilde, til Trunderup.

Faldegård nævnes allr. 1504 (Follegord). Sen. er den kommet til slægten Qvitzow. 1609 nævnes jmfr. Dorte Qvitzow til Falde.

Egeskov mølleEgeskov mølleEgeskov Mølle er opf. o. 1855, har været ude af drift fra 1949 og overdroges 1950 til Kværndrup hjemstavnsforening. Møllen og dens omgivelser er benyttet som motiv af Ib Andersen til tikronesedlerne 1952. 21/1 1956 blæste hat og vinger ned under en voldsom storm.

Forsvundne landsbyer: Egeskov var tidl. navn på en samlet landsbybebyggelse. Dens gårde blev i 1900t. spredt ud over herregårdens jorder. Nordtorpe skov har navn af en landsby Nordtorp (1572 Nørtorp gierde).


Der er ingen fredede oldtidsminder i sognet, men nv.f. Trunderup er sløjfet en dysse. Ved Trunderup er fundet 7 spydspidser fra ældre bronzealder. Ved Gultved og Kværndrup er fundet urnegravpladser fra rom. jernalder.

I en lille kratskov n.f. Trunderup by fandtes 1893 en romersk guldmedaillon med fremstilling af Byzan's overgivelse til kejser Konstantin 324 e. K.

 Egeskov marked omtales allr. 1702, da det henlagdes til 25/9 (tidl. havde det været afholdt 8/9), og det antages at være af middelald. oprindelse, mul. et gl. kildemarked. Det var i ældre tid meget besøgt; købmændene fra Svendborg og andre byer opslog deres boder her, og ungdommen fejrede høstfest i flere dage. Opr. holdtes det på en af bøndernes fællesmarker, der lå i græs; en plads i den tidl. Egeskov by hedder endnu "Torvet"; her foregik markedets kramhandel. Efter udskiftningen 1805 henlagdes markedet til en af Egeskovs marker; og 1910 udlagde Julius greve Ahlefeldt-Laurvig-Bille en 2 ha stor fast markedsplads ved Rubbeshus. (Se. P. Jensen. E: Marked, i SvendbAmt. 1913. 31-49. (H.C. Frydendahl) Kværndrup Sogn. 1943. 262-72 med litt).

I Kværndrup by rejstes 1906 en granitstøtte med portrætmedaillon (af R. Bøgebjerg) for skyttesagens forkæmper oberstløjtnant Edv. Nielsen (+1899); den blev 1933 flyttet til Trunderup.

I Trunderup fødtes 1846 lokalhistorikeren, den folkeminde- og dialektkyndige dyrlæge P. Jensen.

Om de tidl. bystævner m.m. i sognet se P. Jensen. Stevner og Folde m.m. i Svendb.Amt. 1908.

Litt: Byvedtægt 1709, Vider.I. 1904-06. 396.422. Husmandsvedtægt fra før 1803, sst. III. 1913-20. 226-28. V. Valerius i FynskHj. VI. 1933. 61-62, 145-54, 161-66; VII. 65-73, 81-91 (H.C. Frydendahl). Kværndrup Sogn. 1943 med litt. C.J.P.O Sestoft. Kværndrup Posthus, Fynske Aarb. III. 1947. 48-64. Om friskolen i Trunderup: A.Ankerstrøm. Friskolen i 100 Aar. III. 1949. 39-40