Historiske Optegnelser om Hovedgaarden Rødkilde af Erik Harding Lange (1855)

| | | | | | | |
Historiske Optegnelser om Hovedgaarden Rødkilde af Gaardens Eier Erick Harding Lange, Kgl. Landmaaler begyndt 1855. (LAO)

Erik Harding LangeErik Harding LangeHovedbygningen til Rødkilde fra gården (opf. 1854) af Erik Harding LangeHovedbygningen til Rødkilde fra gården (opf. 1854) af Erik Harding LangeErik Harding Lange - familien Lange's private begravelsesplads v. RødkildeErik Harding Lange - familien Lange's private begravelsesplads v. RødkildeI det jeg herved begynder disse Optegnelser om det Sted hvor jeg har nydt den sjeldne Lykke fra min Fødsel til nu i mit 61 Aar at kunne kalde mit Hjem, maae jeg meget beklage, saameget meere som sligt Arbeide er mig uvant at jeg ikke allerede for mange Aar siden har begyndt herpaa, da Hukommelsen endnu var frisk, de ældre Begivenheder laae mig nærmere, og jeg da af min dyrebare Fader og ligeledes bortdøde Søskende kunde have faaet mange Underretninger, som nu for stedse ere enten gaaet tabte eller ikke saa nøiagtige og fuldstændige som jeg gjerne havde ønsket at overlevere dem til Efterkommerne, men jeg udbede mig Overbærelse med Hensyn til Udførelsen deraf og bede Læseren kuns at tage den gode Villie i Betragtning og ikke bebreide mig de mange Mangler som kunne ønskes anderledes; thi jeg føler selv Savnet af tidligere Optegnelser og troer Noget er bedre end Intet, og derfor giver jeg mig trøstig til Værket, stolende som sagdt paa Overbærelse af Dem som gjennemlæser disse Optegnelser, og med Bøn til Gaardens efterfølgende Eiere at fortsætte hvad jeg her har begyndt. Rødkilde i Marts 1855. E.H. Lange.

Kilde ved RødkildeKilde ved RødkildeKuns faae og maaske ingen dansk Herregaard er i Besiddelse af et meere naturligt Navn end Rødkilde; thi i selve Gaarden og rundt om den træffer man deilige Kildevæld som alle med een eeneste Undtagelse have den Beskaffenhed, at de ere jernholdige, og derfor farve Alt hvorover deres Vande risle rødt, saaledes at Naturen selv har skrevet og daglig skriver Navnet og med dette tillige deels igjennem Vandrenderne til Springvandene og deels over Rødkilde Vandmølle (opf. 1764) m. overfaldshjulRødkilde Vandmølle (opf. 1764) m. overfaldshjulMøllehjulet, Vandfaldene og Enge ved RødkildeEnge ved RødkildeEngene Aar ud og Aar ind ved Guds Godhed bringe Fordeel, Glæde Frodighed og Velsignelse over det skjønne Sted de have givet navn.
Dog ikke altid have disse Kilder som findes i den største Overflødighed i alle Gaardens Marker kuns bragt Fordeel for Gaarden; men ofte betydelig Skade; thi de kolde, fugtige især natlige Uddunstninger af disse mange jernholdige Kilder fordærvede ofte heele Rug, Hvede og hauremarker indtil jeg nu har naaet ved at fortsætte hvad min Farfader og Fader havde begyndt fuldstændig at udgrøvte Jorderne, som jeg kuns har kundet opnaa ved mange tusinde Læs Jords Flytning for at jævne Moser og Slag, og ved overalt at anbringe 2 1/2 Alens brede brakgrøvter; men da jeg som Følge heraf ogsaa har maattet anbringe mange store Steenkister, har det været mig et meget besværligt og bekosteligt Arbeide; men som nu Gud skee Tak bringer rigelig Løn; men meget maae jeg dog nu beklage at Draining ikke var bekjendt her til Lands da jeg foretog dette Arbeide; thi jeg ville da have sparet meget Arbeide og mange Penge og opnaaet Udtørringen af Jorderne paa en fordeelagtigere Maade, som netop nu bliver vanskelig at foretage fordi Grøvtningen og Udjævningen af Jorderne er foretaget saa fuldstændig, for at de Kilder som gav Rødkilde sit Navn kuns kunne bringe Gavn og Nytte med sig. -

Voldsted v/ RødkildeVoldsted v/ RødkildeAt Rødkilde er en af de ældste Hovedgaarde i Landet slutter Pontoppidan i sit Atlas deraf at man veed det beboedes allerede 1314 af:
AbildgaardAbildgaard1. Tyge Lauritzen Abildgaard som ogsaa kaldes Timme Lauridsen Abildgaard (see danske Herregaardes Prospecter om Margaard ved Odense / han var Ridder og iblandt deres Tal som 1314 tabte deres Fred paa Viborg Landsting hvor Kong Erik Menved lod tage Dom over dem, han var bleven fangen tilligemed Marsk Stig 1286 men slap igjen fri. I Aaret 1313 vakte han Oprør blandt de jydske Bønder blev derfor kaldet en Rigets Fjende og de følgende Aar dømt fra Livet. Efter en Beretning skal han være bleven  brudt paa Hjul efter en anden halshugget og efter en tredie landsforvist. Hans Gods maae da være bleven lagdt under Kronen. -

Efter den Tid tilhørte Rødkilde en lang Tid Hvidernes Slægt hvori blandt nævnes:
2. Otto Hvide
Sten o. Knud Hvide +1537 og Kirsten Tidemand +1552 - Ulbølle kirkeSten o. Knud Hvide +1537 og Kirsten Tidemand +1552 - Ulbølle kirke3. Knud Hvide som var givt med Fru Kirsten Tidemand døde paa Rødkilde 1537, hvorefter Gaarden kom til deres Datter.
[i margen tilføjet] Knud Hvides Datter Fru Anna Hvide og hendes Mand Sten o. Jesper Friis +1558 og Anne Hvide +1577 - Ulbølle kirkeSten o. Jesper Friis +1558 og Anne Hvide +1577 - Ulbølle kirkeJesper Friis ligger begravet i Ulbølle Kirke og have sandsynligviis ogsaa eiet Rødkilde.
Sten o. Jacob Hvide +1563 og Lene Gøye - Ulbølle kirkeSten o. Jacob Hvide +1563 og Lene Gøye - Ulbølle kirke4. Jacob Hvide givt med Fru Lene Gjøe døde 1562 som sidste Mand af Slægten. Efter ham fik hans Søster Gaarden da de ingen Børn havde.
Sten i koret o. Margrethe Hvide og Claus Ulfeldt (1595) - Ulbølle kirkeSten i koret o. Margrethe Hvide og Claus Ulfeldt (1595) - Ulbølle kirke5. Margrethe Hvide givt med Claus Aagesen Ulfeld til Kragerup, hun døde 1595 og ligger begravet i Ulbølle Kirke tilligemed Claus Ulfeld død 1566, som hun overlevede. I hendes Tid skal efter Pastor Chruchow /Præst i Vesterskjerninge/ hans Optegnelse 1755, efter Gamles Beretning Strandhuusene Byes Jorder være tagne fra Ulbølle omtrent 1585, hun havde leiet dem af Ulbølle og da 20 Aar var omme vunden Hævd paa dem og derefter tillagdt dem Strandhuusene.
Ved hendes Død maae Rødkilde være kommen under Brahetrolleborg.

6. Breide Rantzau om hvem findes følgende Optegnelser i danske Herregaards Samling. Han var Rigets Raad, Statholder i Kjøbenhavn Lehnsmand paa Møen, Ridder af den væbnede Arme, han døde 1618 og efterfulgtes af sin Søn

7. Kai Rantzau, Befalingsmand paa Kallundborg der døde 1623 uden Sønner, og gik over til hans Broder

8. Frands Rantzau Rigets Raad og Hofmester samt Statholder i Kjøbenhavn, han skal have havt 20.000 Rigsdaler aarligt af sine Embeder og ligesaameget af sine Godser og var især bekjendt af at han var forlovet med Christian den Fjerdes ældste Datter med Kirstine Munk, Anna Catharina; 1632 druknede han ved et ulykkeligt Tilfælde i Rosenborg Slotsgrav i det Vindebroen var trukken op og han i Mørket gik feil og faldt i Vandet; hans Brud sørgede sig Aaret efter til Døde.
Da Breide Rantzaus mandlige Efterkommere nu vare uddøde, opstod der Proces mellem Kai Rantzaus Datter, Fru Sophie Rantzau og Henrich Rantzaus mandlige Efterkommere, blandt hvilke Erectionsbrevets Mening een burde være udvalgt ved Lodkastning; men da Domstolene dengang var lige saa ugunstige stemte for Stamhuuse som nutildags, forklarede man, som det synes, Udtrykkene Brødre og Brødrebørn udelukkende med Hensyn til den sidste Eier og lod Stamhuuset gaae over til Spindelinien, saa at

9. Frands Rantzaus Søsterdatter Sophie erholdt Rantzausholm /Brahetrolleborg/. Hun var siden 1631 gift med Corfitz Ulfelds/ af Frederik den Tredie meget yndede Broder/ Laurids Ulfeldt til Egeskov, Urup og Harridslevgaard, Befalingsmand paa Stiernholm, men døde allerede 1635 i Barselseng, uden at efterlade sig Børn i Live, hvorved alle de hende tilfaldne rantzauske Godser, Rantzausholm, Brændegaard, Flintholm og Rødkilde samt Harridslevgaard /hvorpaa dog Manden fik Livsbrev/ tilfaldt

10. hendes Moder, Fru Anna Lykke, en Dame, der er bekjendt nok, skjøndt ikke for sine Dyder, og som nu atter kom i Besiddelse af Rantzausholm, hvis Bygninger for største Delen skyldte hendes Mand og hende deres tilværelse. Givt i sit syvende Aar med Kai Rantzau var hun ved dennes Død i Aaret 1623 28 Aar gammel, kort efter blev hun bekjendt med Kongens ældste Søn, Prinds Christian der var udvalgt til Konge under Navn af Christian den Femte, og grebes af dæmonisk Raseri i ...(?) til man undertiden seer Kjærligheden udarte hos Qvinder. Tilsidesættende alt Hensyn til Kjøn, Stand og Ærbarhed, fulgte hun Prindsen /som under Faderens Fraværelse i den tydske Krig styrede Riget/ af et Land ind i et andet, som de baade Unge og Gamle inden og udenlands, haver af hendes Rippen (?) og Reisen vidst at tale spottelig nok", som Kongen udtrykker sig, var hos Prindsen paa Herredagen i Kolding i nogle Uger og der med Drik og anden Letfærdighed, aarle og silde vores elskelige Søn opholdt og ham allehaande slet Gesiniken /Gesinde/ til Opvartere tilskandset hvilket Vi paa fremmede Steder, udi den besværlige Tilstand daglig maatte erfare." Kongen blev saa opbragt at han i Efteraaret 1626 lod hende arrestere og sætte i et haardt Fængsel, uden nogen Proces og Dom, lod Datteren tage fra hende og udstædte et aabent Manifest, hvoraf de anførte Udtryk ere tagne hvilket var i høi Grad krænkende ikke blot for Fruen og hendes rige ansete Slægt; men ogsaa for Prindsen, og det saa meget meere som Kongen, med den Slags (?) gav et slet Exempel som ret veel tænkes kunde, hvilket hun heller slet ikke søgte at lægge Dølgsmaal paa Uagtet Kongen snart fortrød sin Overiilelse og øiensynlig gjerne havde gjort den god igjen, var dette dog meget vanskeligt, da Fru Anna Lykke, ikke vilde finde sig i de af ham foreskrevne Vilkaar, navnlig i at være skilt fra sin Datter, der var bleven sat i Huuset hos sin Faster Fru Elisabeth Rantzau; Fru Anna forlangte Sagen forelagdt Domstolene, hvortil Kongen fandtes villig; dog ikke til at lade de sædvanlige Dommere afgjøre den; men han ville sammensætte en Kommission, bestaaende af 14 Rigsraader og 14 Geistlige til at tage den under Overveielse; dog snart fandt han ogsaa dette betænkeligt, da den offentlige Stemme vissenligviis har været meget imod hans ulovlige Fremgangsmaade, besluttet at indhente fremmede Universiteters Kjendelse efter tydsk Skik og lod tilsidst Sagen falde, imod at Fru Anna Lykke forpligtede sig til at blive paa sin Gaard; hun blev da løsladt i Novbr. Maaned 1627 og fik Tilladelse til at beholde sin Datter hos sig i hvilket Punkt hun aldrig havde villet give efter. Uagtet hendes Vandel ikke skulle synes at kunne lokke nogen Ægtemand til med hende at indtræde i den hellige Ægtestand, blev hun dog givt igjen nemlig i Aaret 1629 med Knud Ulfeld til Hellerup og Hverringe Rigets Raad, Corfitz Ulfelds ældste Broder, og medbragte ham efter Datterens Død dennes fire Godser foruden Hverringe, der var hendes egen Fædrenegaard hvorpaa Manden fik Livsbrev. Han døde omtrent 1642 hvorefter hendes store Godser, da hun ingen Børn efterlod, faldt til Broderen

11. Frands Lykke til Overgaard Gisselfeldt og Hevringholm den Rige kaldet, da han eiede 12 Herregaarde ved hans Død 1655 arvede hans ulykkelige Søn

Cai Lykke +1699Cai Lykke +169912. Kai Lykke største Deelen af hans Godser, og foreenede endnu dermed mere, men Familiens Lykke forlod ham efter at have fordærvet ham. Hans til Ordsprog blevne Skjønhed (?), "Enhver skjøn Jomfru ønskede sig: Gud give Kai Lykke ville have mig". og hans Rigdom skaffede ham rigtignok Damernes Gunst, skjønt ufortjent da han var baade svig og overmodig. Han var givt med Øllegaard Gyldenstjerne eneste Datter af Axel Knudsen Gyldenstjerne og Christense Lindenov, fik Trolle Lyngby i Skaane og var Enke efter General Feldttøimester Christian Friis til Kragerup, som døde 1657. /ifølge l(?) Beskrivelse om skaanske Herregaarde vide Trolle Loungby/: Kai Lykke søgde bestandig nye Gjenstande for sin Kjærlighed og da en af Disse nægtede ham sin Gunst, tilskrev han hende et Brev, hvori han foreholdt hende, at hun ikke burde nægte ham det som selv Dronningen ikke ville nægte ham. Dette Brev lagdes til Grund for en Beskyldning af Høiforrædderi, som endte med at Kai Lykke som var flygtet blev halshugget in effigie 1661 og hans Eiendomme bleve confiskerede. Senere lykkedes det ham at erholde Tilladelse til at vende tilbage, men han fik ikke sine Eiendomme tilbage men døde i stor Armod paa Bramminge ved Varde i Jylland 1699, hvor han fik sit Ophold hos General lieutenant Johan Rantzau og Frue Christiane Barbera Friis.

Rødkilde blev nu inddragen af Kong Frederik den Tredie. Den første Eier til Rødkilde som af Pontoppidan nævnes (?) er

Geheimeraad Jørgen Schults (?) Findstrupgaard /Holstenshuus/ som kom fra Bremen hvor han afstod sit Kanonirat (?) til Prinds Frederik Kong Christian den Fjerdes Søn -den Søn som siden blev Konge; men kunde ikke blive Erkebiskop uden han først havde været Kannik, til Vederlag fik han Gods i Norge men kjøbte Findstrup og døde der 1652, hans Enke Anna Margrethe von Götzen var den første Eier som nævnes. Hun solgte Gaarden og Godset til Geheimeraad Niels Banner [i margenen: Befalingsmand paa Hagenskov Slot/ Frederiksgave/: paa sine Sønner Frederik og Christians Vegne ifølge Pergamentsskjøde af 28de April 1663 alt saaledes som hun selv eier det efter de dertil forordnede Kommissaires Udlæg til Eiendom ved Skjøde af 30 Marts 1663 bemeldte Skjøde er dateret Findstrupgaard og underskrevet til Vitterlighed af Sten Bille til Søbo og hendes Søn Frederik Ulrik Schults og findes heri Arkivet. Fra Geheimeraad Niels Banners Tid findes endvidere følgende Skjøder her ved Arkivet.

Et Pergamentsskjøde /Tingsvidnesskjøde/ over en Skovhauge Budslunds Skovhauge kaldet, som tilgrændser Rødkilde Lykker og som er afhændet af Christen Ibsen i Ulbølle til Hr. Niels Banner til Rødkilde Befalingsmand paa Hagenskov Slot paa hans Sønner Frederik og Christian Banners Vegne. 2/ Skjøde udstædt af Hans Nielsen Bryde i Ulbølle paa al den Engbund og Pløieland med al anden Rettighed som fornævnte Hans Nielsen har i Ouremae for det andet et Maal ved Mølleveien som løber til Lindevads Mølle, for det tredie to Stykker Jord kaldet Store Homblods Ager, for det fjerde to Stykker (?) der paa Rødkilde Lykke Gjerde samt et lidet Stykke Jord imellem Vangeledet og en Hauge liggende ved Ouremaen skjødet ligeledes til Hr. Niels Banner paa hans Sønners Vegne og confirmeret af Kong Frederik den Tredie paa Kjøbenhavns Slot d. 10 Juni 1664.

Et Ditto Pergaments Skjøde fra Otto Krag til Woldberrig Kongens Rigsraad udstædt til Hr. Niels Banner Amtmand over Hagenskov Amt paa hans Sønners Frederik og Christians Vegne over noget Gods i Ulbølle Sogn og Bye Wadehuusene, samt i Aaby Sogn og Bye og i Vester Skjerninge Sogn og Bye underskreven til Vitterlighed af Rigsraad Niels Trolle til Throldholm /Holstenborg/: og Hans Juell til Starupgaard dateret Kjøbenhavn d. 11. Juni 1665.

Et Ditto Pergaments Skjøde fra Raadmand og Viinhandler Johan Lehn i Kjøbenhavn udstædt til Geheimeraad Assessor i Collegii Status (?) Befalingsmand over Assens Amt Hr. Niels Banner til Frederiksgave paa hans Sønners Vegne Frederik og Christian, paa en Bondegaard i Ulbølle Sogn ved Rødkilde dateret Kjøbenhavn den 9 Juni 1669 underskreven Johan Lehn med Bemærkning der ältere, og underskreven til Vitterlighed af Mathias Wasen (?) og Johan Lehn med bemærkning der jüngere/ begge Viinhandlere i Kjøbenhavn.

Et Ditto Pergamentsskjøde udstædt af Kong Frederik den Tredie dateret Kjøbenhavns Slot den 9de Januari 1664 indeholdende Konfirmation paa følgende Skjøder:
1) Anna Margrethe von Götzen Enke efter Hr Jørgen Schult til Findstrupgaard udstædt 28 April 1663 til Niels Banner, paa Sønnernes Vegne.
2) Skjøde fra Jørgen Nielsen Indvaaner i Kjøbenhavn paa Lindevads Mølle i Aaby Sogn i Salling Herred som ham var udlagdt efter "Krys" (?) som tilforn kaldtes "Tøcke" (?) og som beboes af Christen Jørgensen Smed og som aarlig giver 10 pd Meel og 14 pd Byg udstædt som Første (?) til Hr. Niels Banner paa Sønners Vegne dateret Kjøbenhavn 31 Marts 1663.
3) Skjøde fra Sophie Høeg til Dalund med sin Broder Thage Høeg til Laugværge over to Bøndergaarde i Grynderup Bye Salling Herred og Rantzausholms Sogn som beboedes af Niels Jensen Møller og Jens Skytte udstædt ligeledes til Hr. Niels Banner paa Sønnernes Vegne og dateret Dalund 10 Juni (?) 1663 underskreven til Vitterlighed af Lauritz Schinckel til [tom plads] og Hans Oldeland til Uggerslevgaard Landsdommer i Fyen.
4) Skjøde udstædt af Mathias Hasse Krigsbogholder og Indbygger i Kjøbenhavn, til Niels Banner paa Sønners Vegne over en Deel Gods i Hundstrup By som tilforn har lagdt under Flintholm Hovedgaard, som er dateret Kjøbenhavn d 11 Juni 1663 og underskrevet til Vitterlighed af hans Svoger Tøihuusskriver Niels Andersen og Jørgen Andersen Huusfoged paa Sorø Amt
5) Skjøde fra Doctor og Livmedicus samt Prælatus til Aarhuus Simon Pauli: Doctor Hofmedicus Poul Moch og Viinhandler Dysseldorff alle Borgere i Kjøbenhavn, ligeledes udstædt til Niels Banner paa Sønners Vegne, over en Deel Gods beliggende i Peirup og har tidligere lagdt under Rantzausholm Gods dateret 16 Juni 1663.
6) Skjøde fra Ditlev Jensen Besidder af Nybøllegaard paa 2 Bøndergaarde beliggende i Hundstrup By og Sogn, som ligesom de øvrige tidligere anførte Eiendomme vare ham udlagde efter Krys (?) eller Tøcke (?) af de dertil beskikkede Kongelige Kommissairer og tilskjødet 16 August 1662 (?) udstædt ligeledes til Geheimeraad Niels Banner paa hans Sønner Frederik og Christians Vegne dateret Nybøllegaard d: 9 Juli 1663
Geheimeraad Niels Banner var givt med Anna Cathrine Schult Datter af Jørgen Schult, død 1652 og Anna Margrethe von Götzen til Findstrupgaard /Holstenshuus/ og døde som Amtmand over Assens og Hindsgavl Amter 1670.
Ifølge Pontoppidan var den næste Eier General Fiskal Christian Pedersen hvorover jeg ingen Oplysninger har kunnet erholde uden at Rødkilde og Gods efter hans Tid har været Ryttergods.
Knud Kragh som han anfører som næste Eier. Fra hans Tid findes et Skjøde. [i margen: udstædt paa 1/2 Rigsdalers stemplet Papiir Just Kørning Borger og Brygger i Kjøbenhavn til Knud Kragh paa Rødkilde paa Karsten  Mathiesens Fæstegaard i Ulbølle Sogn og Ny som var udlagt ham som Gjenbetaling efter afgangne General Fiskal Christen Pedersen; Skjødet er underskreven til vitterlighed af Peder Poulsen Forvalter over Sæbygaards Amt og Hans Hermansen Borger i Kjøbenhavn og dateret 8de Debr. 1688]

Derefter blev Etatsraad Johan Monrath Eier af Rødkilde, han blev 1682 optaget i den danske Adelstand; han var givt med Fru Mette Sophie Krabbe en Datter af Hr. Niels Krabbe til Nakkebølle og Skjellinge i Skaane og Befalingsmand over Sølvitsborg Lehn og Generalkrigskommissair i Skaane, som døde 1663. Hans anden Datter Fru Elisabeth Krabbe var givt med Hr. Herluf Trolle Etatsraad og Eier af Snedinge og Vognstrup. Efter Niels Krabbes Død arvede hver af Svigersønnerne en Halvdeel af Nakkebølle Gaard og Gods og da Herluf Trolle døde arvede hans Søn Etatsraad Børge Trolle Faderens Halvdel af Nakkebølle og derefter ved offentlig Auction hvortil var given Kongelig Tilladelse af Frederik d. Fjerde, tilkjøbte han sig Etatsraad Monraths Andeel i Nakkebølle og tillige Rødkilde med tilliggende Gods, ved bemeldte Auction som afholdtes i Mageløs i Odense den 23 April 1706 for 18746 Rdlr 2 Mk 10 Sk [i margen: 80 Rdlr 3 Mk for Tdr Hartkorn] Den forudgaaende Auctionsplacaten og dermed følgende Jordebog lød saaledes:

Placat hvorved gives tilkjende at paa offentlig Auction skal sælges til den Høistbydende den 23 April Anno 1706 udi Odense i Fyen Etatsraad Monraths og hans Frues Andeel udi halve Nakkebølle Hovedgaards Bygning, som er een med de skjønneste grundmuurede Bygninger paa Borgegaarde som kan findes i Fyen saa og en temmelig god Ladegaard, med dessen Hartkorn samt dertil underliggende Bøndergods og Tiender, samt Rødkilde Sædegaard og Hartkorn, som er beliggende udi Fyen, Nyborg Amt, Salling Herred, og er Hartkorn tilsammen 232 Tønder 7 Skjepper efter den nye Matrikul som her hos findes specificeret, som er et godt velbeliggende og velbesadt Gods tilsammen

 Halve Nakkebølle Gaards TaxtTdr Skp  Fdk Alb
 Jordskyld 27 2 1 1
 Skov  5 2 1
 Mølleskyld 6   
 Tilliggende Bøndergods i Aastrup Sogn og By     
 Lars Jyde 3 7  1
 Anders Jørgensen 3 5 1 2
 Rasmus Nielsen 4 1 1 1
 Peder Jensen Smed 2   2
 Hans Thomassen 3 6 2 
 Mogens Nielsen 3 7 2 1
 Morten Hansen 5 4 3 2 1/2
 Peder Rasmussen Smed  2   
 Rasmus Tyggesen 6  3 2
 Rasmus Pedersen  3 7  2
 Niels Moensen 3 7  1
 Søren Hansen 3 5 2 1
 Jens Nielsen Ravn 5 6  
 U. Rasmus Jensen 5 6  1 1/2
 Hans Pedersen 3 7 3 1
 Gl. Rasmus Jensen 4  2 
 Rasmus Hansen 4   1
 Laurs Hansen 6 1  2
 Rasmus Nielsen Hjulmand 1 7 1 1
 Husmænd    
 Jørgen Vo?nesen  5 3 

Hans Stephensen                                                                       
 Peder Marcussen    
 Rasmus Fisker    
 Rasmus Pedersen Øboe    
 Frands Andersen    
 Søren Hansen    
 Nakkebølle Mølle 1/4 Gaards Grund 1   7  
 B Svanninge Sogn    
 Bonnemosegaard    
 Hans Pouelsen 18 1 2 1
 Østerby og Millinge     
 Husmænd    
 Hans Hansen Egeskov    
 Hans Rasmussen     1
 Aaby Sogn    
 Aaby    
 Henrik Hansen 7 2 3 1
 Husmænd    
 Knud Jørgensen  3 3 
 Rasmus Hansen 1 2 0 2
 Mathias Brøgmand Skrædder    
 Søren Nielsen    
 Peirup By    

 Hans Hansen Krag                                       4     7            2      
 Husmænd    
 Rasmus Mikkelsen   2 2 2
 Jens Hansen Smed    
 Hundstrup Sogn    
 Gundestrup By    
 Jens Rasmussen  6 5 1 1
 Svins Olden   2 2
 Anders Lauersen Møller 4  1 
 Mølleskyld 3 4  
 Anders Andersen Svenske 3 6  1
 Sviins Olden   2 2
 Galtbjerghuus Jens Madsen    
 Mynderup By    
 Hans Jensen 6   (?)
 Mads Rasmussen 2 5 3 2
 Rasmus Hansen  3 1 2 
 Ulbølle Sogn og By    
 Christen Thomsen Jacob Christensen 14 2  2
 Husmænd    
 Marius Skult    
 Mads Jensen    
 Niels Pedersen    
 Claus Christensen    
 Lille Ore    
 Johan Blomme 2 5 3 2
 Sviins Olden    2
 Rødkilde Gaards Taxt 42 3 2 2
 Sviins Olden  4  
 Vester Skjerninge Sogn og By     
 Husmand Peder Laursen    
 Sønder Broby Sogn    
 Tørringe By    
 Husmand Peder Laursen  4  1


Konditioner hvorefter ovenskrevne Gaarde og Gods skal sælges

1. Gaardens Bygning Hartkorn samt Bønder og Huusmænd sælges under Eet og (?) ikke.
2. Nakkebølle har alle Privilegier og er et frit Gods.
3. Gaard og Gods sælges fri for alle Skatter og kontributioner til den Dag det bliver solgdt, siden svarer den Kjøbende derfor.
4. Nakkebøllegaard staaer under Forpagtning til 1ste Mai 1707 efter Kontract, som Kjøberen kan tage sin Forpagtning af fra 1ste Mai 1706.
5. Som Rødkilde Gaards Forpagtning er nu til 1ste Mai 1706 exspireret kan Kjøberen gjøre sig den strax saa nyttig som han vil, hvorved er skjønne Gelegenhedt med Fiskeri, een meget skjøn Have med alle Slags (?) Frugt og andet den kan gjøres til en fri Sædegaard igjen, som den tilforn har været.
6. Rug sæden ved Gaardene Nakkebølle og Rødkilde betales efter Kapittels Kjøbet eller fornøies Forpagteren derfor ligesom Kontracten lyder paa.
7. Til Voldborg Dag førstkommende svarer Gaardene og Godset dets nu (?) Eier siden Kjøberen.
8. Kjøberen skal ufeilbar til 11 Juni 1706 førstkommende betale Pengene udi gode danske Kroner udi Kjøbenhavn til Etatsraad Monrath eller efter hans Ordre imod da et fuldkommen Skjøde. Hvorfor Liebhaverne som agte at byde paa bemeldte Gods og ikke udi egen Person skulle komme paa Auctionen, ville forsyne den dertil forordnede Fuldmægtigen med Fuldmagt at byde derpaa, eller og om nogen maa ikke kjendes vederhæftig, ville forsyne sig med Kaution at man om Betalingen til bemeldte Tid kan være forsikkret. Skulle saa Kjøberen til fornævnte Tid og 11 Juni 1706 ikke holde rigtig og med redelig Betaling, da blive baade Gaard og Gods sadt paa ny Auction paa hans Risico og skadesløs Erstatning, for hvis det da kunne blive ringere solgt og eller han anden Skade som hans Udeblivelse skade kunde.
9. Papiiret til Skjødet, Auctions Gebyhr eller anden derpaa anvendt Bekostning betaler den Kjøbende saasom han vil være forsikret.

Hvornæst paa velbaarne Hr. Etatsraad Monraths Vegne mødte Hr. Lieutenant Mons Bertel Basse og foregav, at som Hans Kongelige Majestæts Befaling melder at vedkommende Rettens betjenter i Odense Intet skal afgive dens Rettighed, saa har han derom gjort Accord med Byfogeden og Byskriveren her i Odense at saafremt Gaard og Gods blive solgt ved Auctionen her paa Stedet, skal de da nyde for Deres f(?) Rettighed begge Tiuge Rixdaler og hvis Gaard og Gods ikke blev auctioneret og usolgt, da ickun at nyde efter Forordningen To Rixdaler.
Auctionsskjødet er udstædt paa 2 Stkr stemplet Papiir til 24 Skilling.

Hvorlænge Børge Trolle eiede Rødkilde vides ikke med Bestemthed, dog formodes at det var indtil Begyndelsen af 1730 da han gjorde Opbud. Han var tillige Eier af Hovedgaarden Lykkesholm her i Fyen. Han døde 1737 i Landflygtighed i det nuværende Kongerige Belgien.

Johan Lehn til Hvidkilde blevmuligviis i Aaret 1731 Eier af Rødkilde ved Kjøb.

[Fortsættes]