Borgere i Svendborg i senmiddelalderen

| | | | |

Brev 1436 hvorved Bertel Henningsen afstår sin ejendom mod at få sit underholdBrev 1436 hvorved Bertel Henningsen afstår sin ejendom mod at få sit underholdI nedenstående dokumenter optræder navnene Tidemandsen og Basse - gad så vide om det er adelige, der er flyttet til Svendborg?  Det bestyrkes måske af følgende kongebrev fra Christoffer af Bayern  udgivet i 1444, hvoraf fremgår, at "Borgerne havde klaget over, at nogle Adelsmænd og Bønder havde Jorder og Gaarde i Svendborg, men hverken vilde bebygge Jorderne, bo i Byen eller udrede Afgifterne lige med Borgerne. Kongen bestemmer nu, at de Vedkommende har at flytte til Byen, bebygge Jorderne og udrede Skat lige med Borgerne, men hvis de ikke kan, fordi de allerede maatte have Gaarde eller Fæste paa Landet, saa skulde de sørge for, at Jorder og Ejendomme i Byen bebygges eller beboes af andre, som vil bo der og betale Afgiften, og gør de heller ikke dette, skal Borgerne have Lov til at sørge for Bebyggelse og Beboelse imod at give fornøden Leje til Ejerne."

Den tidlige adel i Svendborg og Vormarkgård og Rådmand Strange Mogensen og Gultvedholm

Brev 1436 hvorved Bertel Henningsen afstår sin ejendom mod at få sit underhold (2)Brev 1436 hvorved Bertel Henningsen afstår sin ejendom mod at få sit underhold (2)

Af museumsleder Johs. Olsen 3.3. 1924

I året 1436 boede i Svendborg en mand ved navn Bertel Henningsen; han udstedte dette år et åbent brev, hvorved han for resten af sin levetid afstod sit hus i byen til en anden borger, som hed Peder Tidemandsen, imod at Tidemandsen og dennes hustru Gertrud Jensdatter skulle underholde Bertel Henningsen både med mad og øl. Han betinger sig yderligere at sidde til bords med dem og nyde samme kost, dog måtte de indløse huset med 8 mark lybsk og årlig give Bertel 6 alen gråt klæde på St. Hans dag samt et par klædeshoser hver påske, desuden to par sko, hvoraf det ene skulle leveres til påske og det andet til mikkelsmesse, og endelig årlig ved St. Marie Magdalenasdag et par linklæder til en værdi af 1 skilling pr. alen. Den nye ejer måtte svare sin årlige byskat og øvrige bys tynge. Denne ejendom kom senere hen til at tilhøre St. Knuds alter i Vor Frue kirke.

 

 

Skøde 1457 på  gård til St. Knuds Alter i Vor Frue kirkeSkøde 1457 på gård til St. Knuds Alter i Vor Frue kirke1457 skødedes en gård til samme alter; dennes ejer var en "beskeden" bymand ved navn Jes Basse. Dette foregik om fredagen næst før Kristi Himmelfartsdag i overværelse af følgende borgere: Jesse Lidelsen, Tord Eskildsen, Jes Hay, Las Nielsen, Nis Jensen og Tide Kremer, der alle betegnes som "Dannemænd". De var mødt til et såkaldt bispeting, som den nævnte dag afholdtes i St. Nicolai kirke, og hvor sognepræsten fra Bregninge, hr. Niels Jensen, præsiderede som stedfortræder for biskop over Fyn Hennike Torkildsen Ulfeldt. Også den daværende præst ved nævnte kirke, hr. Hans Madsen, var til stede. Gården skødedes med hus og jord og alt tilliggende, som datiden brugte at betegne "både i længde og bredde til evindelig eje" for alteret. Den angives i dokumentet at ligge i Svendborg nordvest for et hjørnehus, som Hans Remsnider boede i. Gården var bygget af en Jep Basse, som tillige med præsten ved Vor Frue kirke erkendte at have fået fuld betaling til fuld tilfredshed; også herfra undtoges dog byskatten.

 

CLaus Rikardsens gældsbrev til St. Knuds Alter i Vor Frue kirkeCLaus Rikardsens gældsbrev til St. Knuds Alter i Vor Frue kirke Pantebrev 1462Pantebrev 14621462 erkender en borger Claus Rikardsen, at han skylder samme alter ti lybske mark af den slags, som brugtes i Lybæk og Hamborg, og ikke hulpenninge, og han tilbyder at betale årlig 1 lybsk mark, deraf de 8 skillling til påske og de andre otte til Mikkelsdag, til gælden var ude af verden. To andre borgere foruden ham selv hængte deres segl under dokumentet; det var Peter Rab og Hans Clausen.

Samme år måtte en anden borger udstede et pantebrev på, at han også skyldte det nævnte alter 10 mark lybsk; hans navn var Hans Styborg, og han måtte indgå på aldeles de samme betingelser som den forrige; men måtte som sikkerhed pantsætte en bod i sin gård; dog fik han lov til i denne bod at have ret til at indsætte hvem han lystede. Også her nævnes udtrykkelig, at hulpenninge ikke måtte anvendes som betaling. Hulpenning var en mindre værdifuld dansk mønt, som ikke i lødighed kunne måle sig med hansastædernes.

I året 1466 ses det, at sognepræsten i St. Nicolai kirke, hr. Anders Jacobsen, arvefæstede et stykke jord til en borger i byen for 12 grot (en mønt) årligt til præstens bord. Jordestykket var beliggende i Skattergade og hørte til St. Nicolai præstegårds jorder.

Jes Terkildsen, Tved afhænder 1467 anpart i gård for sine slægtninges saligheds skyldJes Terkildsen, Tved afhænder 1467 anpart i gård for sine slægtninges saligheds skyldDet påfølgende år afhænder Jes Terkildsen i landsbyen Tved sin part af en gård (halvdelen), som lå i Bagergade vest næst efter bækken på den søndre side af gaden (det må være der, hvor murermester Graham Lange bor - Bagergade 7) til Vor Frue kirke for sin og sine slægtninges saligheds skyld, og han opgiver, at den part, han ejer, har han arvet efter sin broder P. Andersen, og tilføjer "Gud nåde hans sjæl", og han remser op i dokumentet, hvilke sjæle, der tænkes på, "for hans broders, for hans egen og hans hustruers (han har altså været gift mere end en gang), og deres børns og alle vore forældres sjæles frelse".

Værdien angives til 80 danske mark "penninge", som han har modtaget af kirken, og hvis de ikke indløses i løbet af 20 år, så var halvparten af nævnte gård uigenkaldelig Vor Frue kirkes til "evindelig eje".

 

Rådmand Nis Hay's brev på en messe ved Guldsmedenes alter i Vor Frue kirke 9.11. 1481Rådmand Nis Hay's brev på en messe ved Guldsmedenes alter i Vor Frue kirke 9.11. 14811481 stifter en rådmand Nis Hay og hans hustru Karen Jepsdatter en messe ved St. Hans Alter i Vor Frue kirke, som det hedder "af fri vilje samtykke og fuldbyrde have undt og givet" til "St. Johannis baptiste alter og gilde, som guldsmedene og remsniderne opretholder i Vor Frue kirke Sueneborgh", gaven bestod i pantegods, som han havde af Herringe kirke, Agedrup, og han tilføjer, "af det gods, som Gud har forlenet mig med her på jorden", og han giver det for "begge sjæles beståen og saligheds skyld, og for marynæ Hays min kære hustrus sjæl, hvilken Gud nåde, og for alle kristne sjæle", altså ses det, at denne mand også har været gift to gange. Det var slet ikke så lille en messe; thi den skulle holdes de seks af ugens syv dage.

Der var i øvrigt en mængde andre betingelser tilføjet gaven, og dokumentet blev beseglet af sognepræsten i Ollerup, hr Jens Ostretsøn, hr. Hans Laurensen, præst i Kirkeby, Hans Andersen, borgmester i Svendborg, Nis Magnussen, rådmand, Martin Skeyer, borger og bymand, og det udstedtes søndag den 9. november.

BilagStørrelse
Tidemand_DAA.pdf1.56 MB
Basse DAA.pdf4.61 MB