Svendborg Torv

| | | | | | | | | |

 Vor Frue kirkeVor Frue kirkeSvendborg TorvSvendborg TorvAf museumsleder Johs. Olsen (1922) 

Svendborg Torv har i tidernes løb skiftet udseende adskillige gange. Mange kan erindre, at da Vor Frue kirke i 1880erne restaureredes, anlagdes en kørevej op til kirken. Denne vej nedlagdes efter en årrække igen, og torvet udvidedes med den plads, vejen havde. Endvidere kan mange svendborgensere naturligvis også huske det gamle i 1829-30 byggede rådhus, som atter fjernedes i begyndelsen af 1880erne. Derved blev torvet udvidet med dettes areal, hvorved torvet fik sin nuværende udstrækning over mod brødrene Wiggers ejendom.

Da dette rådhus lå på tværs over torvet fra Vor Frue kirkegård over mod Løveapoteket, var det egentlige torv ikke meget stort, og endda lå der i endnu ældre tid tillige et sprøjtehus, som var bygget 1775-76; men dets plads var mere over mod Café Primula, det må imidlertid være fjernet tidligere.

Svendborg Torv 1677Svendborg Torv 1677Bag det gamle rådhus fortsatte Kattesundet sig helt til Ramsherred. Men før det man almindeligvis betegner ved det gamle rådhus, altså det fra 1830, stod her et meget ældre, og i følge Resens plan over Svendborg lå det langs med kirkegården med facade ud mod torvets sydside; dette var opført 1576-86, og der siges udtrykkeligt, at det var et nyt rådhus, Svendborg fik i de år. Dette var heller ikke det første, der tales nemlig flere gange i gamle dokumenter om rådhuset i Svendborg, således i 1486, hele hundrede år, før det fra 1576 er på tale. Man ved dog intet om, hvor det har stået; men meget synes at tale for at det også har haft plads på torvet. I det nævnte år holdtes nemlig et møde på dette rådhus mellem biskop i Odense, Carl Rønnow, den kongelige lensmand på Nyborg Slot, byens øvrighed og de Svendborg bymænd. Forhandlingerne drejede sig da særligt om spedalskhospitalet i Sct. Jørgens.

Mange år forud forekommer i de gamle dokumenter omtale af rettertinget i Svendborg, og man tør vel gå ud fra, at et sådant ting blev holdt på byens rådstue. Den første gang, jeg har kunnet finde en Svendborg borgmester omtalt, er 1385. Han hed Gunnar Holm, og er nævnt i et skøde fra dette år. Dette er udstedt den 26. juni, og selv om måske tinget er holdt på torvet, er dokumentet nok udstedt på det daværende rådhus.

Dette rådhus har aldeles sikkert været her; thi den 29. juli 1527 køber Svendborg by ved dens borgmester og råd samt ikke mindre end 4 af byens lav af St. Hans Alter i Vor Frue kirke en gård, der angives at have ligget "synden vest rådhuset", og denne gård eller bygning skulle afbrydes og udlægges til "meniges bedste" og byens beståen og være og blive til et evigt akseltorv og almindeligt marked, både for inden og udenbys folk.

Det er første gang, man finder noget om selve torvet, og denne skrivelse kan ikke misforstås. Det er en udvidelse af torvet, måske dets egentlige grundlæggelse; thi det kan jo tænkes, at man indtil da har haft torv et andet sted, måske på det nuværende Gåsetorv. Der har i alt fald været fiskermarked i længst forsvunden tid.

Vi ved tillige, at hvor Vor Frue kirke nu står, der stod til 1253 byens borg [I 2008 anser man dog det som højst usandsynligt], og selv om den kun har været lille, som man kan tænke sig om en sådan gammel middelalderlig borg, der var opført længe før 1253, så har den uden tvivl indtaget hele den daværende kirkebakke og knejset med sine mure højt op over omgivelserne.

I det mindste et tårn har den haft. Herpå tyder den gamle tradition, at der skal have stået et vagttårn. Et sådant tårn havde nemlig alle den slags borge, en såkaldt Donjon. eller bergfred - et hovedforsvarstårn. Men borgen har sikkert også været omgivet af en ringmur. Det er der meget, der tyder på. Derfor kan man temmelig sikkert gå ud fra, at en åben plads har her nok været, og selv om den kun har været lille og ubetydelig i forhold til torvet nu, så tør man dog formode, at ved den i 1527 foretagne nedrivelse af en bygning, har man villet skaffe mere plads, udvide torvet. Fra ældgamle tider samlede al handel i de gamle byer sig jo netop på byernes akseltorve, og hertil førte gaderne i de gamle byer, hvad de jo har gjort fra arilds tid.

Betragter man nu torvets flade, vil man let se, at mod syd hælder torvet, det skråner ikke så lidt, særligt ned mod Torvestræde. Da vi ved, at alle grundene syd for torvet hviler på meget dybe fyldlag, så har torvet aldrig forhen kunnet have større udstrækning mod syd, mod vest gør et lignende forhold sig gældende; thi hvor klædefabrikken står, var i ældgamle dage en sump, og der holdt man ikke torv. Mod nord var borgen, senere kirken, og endelig mod øst kom uden tvivl byens vold. Den fulgte langs skrænten ud mod søen, og indenfor denne har stået bygninger langs gaden, rimeligvis på begge gadens sider som nu. Derved får man det indtryk, at Møllergade, altså det stykke, som passerer torvet, er en meget gammel gade, og at torvet har bredt sig ud mod vest for denne gade, og, som vi ser af ovennævnte, gennem århundreder udvidet sig stadig vestover.

Der er næppe nogen tvivl om, at de gamle gader, Gerritsgade, Skatter- og Korsgade samt Møllergade, må betragtes som de gamle hærstræder, der førte til og forbi borgen, og når vi ser på generalstabens store kort over Svendborg, får man tillige det indtryk, at en mindre udvidelse af Møllergade ind mod torvet har dannet begyndelsen til dette. Derfra er torvet så efterhånden vokset mod vest, alt efter som trang til mere plads har gjort sig gældende.

Til torvet var fra langt tilbage i tiden al handel henvist af to grunde: For det første, fordi her førtes landets produkter ind til forhandling eller måske i begyndelsen til bytte for andre varer. Her købte byens håndværkere mange af de råmaterialer, de havde brug for. For det andet solgtes her de varer, som byen kunne producere og falbyde. Denne handel er gennem tiderne hovedsagelig gået over til handel med næringsmidler.

Fra langt tilbage i middelalderen og hen mod vor tid var sådan handel reguleret ved særlige torvevedtægter, og selv om vi nu ikke mere kender dem for Svendborgs vedkommende fra middelalderens dage, så har alle byer haft sådanne, og denne by har næppe heller dannet en undtagelse.

Regler og vedtægter gik særligt ud på at hindre de mere bemidlede i at forsyne sig med de nødvendigste ting i overflod, så at de, for hvem det kneb med penge, også kunne få deres andel af de mange gode sager, som bragtes hertil. Det var en overalt gældende regel, at i torvets første timer var indkøb forbeholdt byens egne indbyggere, og først fra kl. 10 eller 11 tillodes det udenbys folk og mellemhandlere at købe. Dette plejede man at tilkendegive fra rådhuset ved at udhænge et særligt tegn. f.eks. en fane.

Når den inddroges, var handelen fri, og i almindelighed var overtrædelse heraf ansat til ret store bøder.

Vi har i Svendborgs gamle bylov fra 1572, der fornyedes 1619, et minde herom. I § 9 står om torvedage, hvilke, som understår sig på torvedage at gå uden porten eller målet, stå i halsjernet (gabestok) i 2 timer.

Hvor mange mennesker, har mon stået her til spe, spot, skam og skændsel for deres medborgere, udstillet til offentlig beskuelse og almindeligt grin? Nogle har nok prøvet sporten. § 34 siger om kramboder: Ingen må udi almindelige marked tilstede kræmmer at bygge, uden på torve, som af gammel tid sædvanlig har været, under 10 daler til byen og kongen.

Der var i de tider en alvorlig bøde for slig forseelse, og derfor måtte man hytte sig for det. Men den samme bestemmelse synes at tyde på, at den væsentlige handel også har fundet sted på torvet.

Forprang og kornopkøb udenfor portene tåltes ikke, og synderne kom uvægerligt i gabestokken og mistede tillige deres varer. Man fordrede, at bøndernes vogne med varer i fred og ro nåede ind til byernes akseltorve for her at falbydes.  På torvet skulle herske redelighed, og ubarmhjertigt brændtes falske varer, falsk mål kom på byens kag sammen med dets ejermand. Sygt kød måtte ikke sælges, magert kunne slagterne selv æde, og sådan kan man fortsætte med bestemmelser, alle sigtende til at beskytte borgerne fra at blive udbyttede. Endnu langt op mod vor tid fastsatte magistraten priserne hvert års 2. januar i Svendborg for de nødvendigste livsfornødenheder, hvorefter alle havde at rette sig. Prisen varede så hele året; men f.eks. vægten på brød kunne rette sig efter høstens udfald. Sjældne torvepriser indhuggedes til erindring i kirker og rådhuse, således stod over døren til biskop Jens Andersen Beldenaks gård i Odense, at i året 1504 kostede 1 tønde byg 3 skilling og året efter 4 skilling.

På torvet stod galgen og gabestokken og måske endnu flere torturredskaber. Når retfærdigheden skete fyldest indfandt borgerne sig for at nyde synet. Man kan i tanken se folk storme til torvet, når en tyv skulle hænges, eller en løsagtig kvinde stryges til kagen for bagefter af bøddelen udledes af staden.

Det manglede såmænd ikke i hin tid på forskellige straffe, og da disse udøvedes offentlig på torvet, var det tillige en art folkeforlystelse. Når nu sådan et sølle menneske var dømt til gabestok eller kagen, så brugte man på alle mulige måder at gøre vedkommende så latterlig som mulig for at ydmyge stakkelen. Der påhæftedes ham plakater, så at enhver kunne overtyde sig om forseelsen. Formålet var at højne moralen. 

I middelalderen brugtes torvet også til andre begivenheder, hyppigt holdtes her retterting, møder og forsamlinger, det er endog højst rimeligt, at det eneste Danehof, som Svendborg kan opvise, nemlig i året 1302, da kong Erik Mendved i den anledning besøgte byen, for en tid har taget byens torv i brug. Om andre festligheder kender vi intet; men selvfølgelig har gejstlige processioner fra kirkerne også passeret torvet. 

Går vi helt tilbage til året 1253, har torvet oplevet Svendborgs fald; thi den indtoges efter kong Abels død af hans broder. Kong Christoffers tropper, og at det gik blodigt til, og at borgen jævnedes og aldrig rejste sig mere, det er en kendt sag. Om denne begivenhed ses i de gamle samtidige årbøger følgende. I Lundeårbogen står: "dette år lagdes Svendborg øde". - I Peder Olsøns Krønike udtales om begivenheden: "Kong Christoffer indtog og nedrev borgen Svendborg og halshuggede borgens mænd"; i Essenbækårbogen findes følgende: "Kong Christoffer førte hær mod Svendborg og Skelskør". Disse tre begivenheder er dateret 1253. En årbog fra 1317 siger om samme begivenhed, at "Møn tages, og Svendborg, og kongens fjender slås ned". Vi får altså fra flere sider bekræftet, hvad der skete i dette år; altså på et meget tidligt tidspunkt har på denne plads fundet alvorlige begivenheder sted.

Det er gået i tidens løb, som det går den dag i dag, at når der på torvet var noget løs, som man siger, så mødte borgerskabet. Man behøver blot at erindre, at når der i gamle dage meldtes ildløs, så mødtes man på torvet, dels for at hente slukningsredskaberne, dels for at erfare, hvor branden var. Svendborg Torv har fra umindelige tider været byens hjerte. Her havde den høje øvrighed til huse, her slog byens pulsslag i mangfoldige år; at drage den hele farverige række af tildragelser frem, som knytter sig til torvet, ville, om man kunne, fortælle adskillige blade af bylivets såvel mørke som lyse sider, et helt kalejdoskop. Men hvor interessant det end kunne være, får vi nøjes med nogle træk fra de sidste hundrede år.

Svendborg Torv ca 1830Svendborg Torv ca 1830I 1818 indkaldtes borgerne for magistraten, og anledningen var, at torvet henlå i en rædsom forfatning, fordi man betragtede det som offentlig losseplads. Her henlå store dele som rene møddinger, og tillige brugtes det til tømmerplads. Ingen tænkte på at fjerne uhumskhederne, der var jo plads nok. Men magistraten var af en anden mening og fordrede torvet renset. Så mødtes de pågældende og erklærede højtideligt, at de under ingen omstændigheder havde plads til møget, hverken i deres egne gårde eller andre steder. Imidlertid skulle man bygge et nyt rådhus, og Fyns Stifts guvernør, prins Christian Frederik (Chr. 8) nedlagde den 28. maj 1829 grundstenen til dette under stor højtidelighed. Man saluterede endog fra kirkepladsen med kanoner. Da var pladsen dog nogenlunde ryddet. Endnu året efter, da rådhuset var færdigt og indviet, taler møller Morten Jørgensen i sin dagbog om at få torvet ordentligt istandsat.

Samme prins har adskillige gange på sine hyppige besøg i Svendborg mønstret såvel borgervæbning som brandvæsenet og ladet foretage sprøjteprøver på torvet. Tyve år før, da de spanske og franske tropper lå i Svendborg i 1808, foregik her hver aften deres aftenparade. Der spilledes nogle numre, hvorefter soldaterne slog kreds om deres præst, som holdt en kort bøn, og en kort koral sluttede paraden, medens alle blottede hovedet, og vagten, som var på rådhuset, præsenterede gevær.

I de dage kom en jobspost om et fjendtligt landgangsforsøg, som senere viste sig at være blind alarm. Men straks opmarcherede alt i byen værende militær samt borgerkorpsene på torvet, og stod her parat til at rykke mod fjenden, hvis det var blevet nødvendigt.

Svendborg - Møllergade med torvet ca 1900Svendborg - Møllergade med torvet ca 1900På dette torv var i mange år, medens markederne øvede deres tiltrækning, markedsboder rejst i masse, og meget gøgl har her været forevist, endnu helt op i 1880erne i afvigte århundrede; mange erindrer vist at have set dette. Helt ude i Møllergade havde handlende deres boder. http://www.fynhistorie.dk/node/13898, http://www.fynhistorie.dk/node/12546 

 

 

Valgdag på Svendborg Torv 1897Valgdag på Svendborg Torv 1897På torvet har i mange år den offentlige valghandling ved folketingsvalgene været afholdt, og tribunen var rejst med front mod torvet, mellem gæstgiver Petersen og Primula. Herfra bejlede kandidaterne til vælgernes stemmer. Her har været afholdt møder og koncerter og meget mere i tidens løb, ikke at forglemme, at man i mange år nytårsaften forlystede sig med fyrværkeri og nytårsskydning på torvet. I de senere år har, når byen har haft indkvartering, opmarch og afmarch også fundet sted fra torvet.

 

 

 

Havfrue fontænen på torvet i SvendborgHavfrue fontænen på torvet i SvendborgSvendborg Torv har altså sin historie, og som det gamle dokument fra 1527 siger, at det skulle være et evigt akseltorv har det da også været i omtrent 400 år, om ikke længere. Det skønneste billede, torvet har haft at opvise, var vel nok, da Vor Frues kirkegård stod med de mange store skyggefulde træer. Det var synd, at de fældedes. De dannede en smuk baggrund for torvet med den dengang hvidkalkede kirke og dens terrasser. Tillige må man erindre, at bakken både var bredere og højere mod torvet, der afgravedes ved restaurationen ud mod torvet, hvor den ny monumentale "Wessels Trappe" nu fører op til kirken.

 

 

Svendborg Torv 2006Svendborg Torv 2006Men først og sidst er det de mange tusinder af købere og sælgere, der igennem de mange decennier har færdedes på torvet, som har præget torvets liv på torve- og markedsdage; og lad os håbe, at mange flere tusinder i fremtiden vil benytte sig af byens gamle forum for køb og salg, og måske vil da en og anden lejlighedsvis ihukomme dets alder og dets minder.