Den gamle latinskole i Svendborg

| | | | | | | | |

Svendborg latinskoleSvendborg latinskoleAf museumsleder Johs. Olsen 30.11. 1922 (Dagblad?)

I året 1539 befalede kong Christian III, at der i Danmarks købstæder skulle oprettes latinskoler, og da må Svendborg også have fået sin; thi to år senere, da kongen overdrog Franciskanerklosteret og kirken til byen, bestemte han, at skolen skulle vedblive at være skole.

Dette stod da ved magt til et kgl. reskript af 4. marts 1740 bestemte at nedlægge den som latinsk skole, og dens særlige indtægter henlagdes til Odense og Nyborgs lærde skoler. I stedet for kom så en dansk skole, som fik latinskolens lokaler i brug.

Degnen ved Vor Frue kirke hed. v. Striken, og han vedligeholdt den latinske undervisning og lønnede privat en lærer til den danske skole - det var hans enke, der var den første, der jordedes på assistenskirkegården den 28. september 1821.

Indtil banen til Odense kom, fandtes et lille stræde, som førte fra Brogade ind til Klosterpladsen og dette hed Skolestræde. På et fotografi taget kort forinden banen førtes over gaden, ses strædets navn. I dette gadenavn har vi et minde om den gamle latinskole.

Magister H. Matthiesen fortæller, at hyppigt døbtes i danske byer de små stræder, som førte til de latinske skoler, med navne som Skolestræde eller Skolegade; thi skolens urolige befolkning gjorde sig gældende, når skolebørnenes larmende sværm passerede strædet, og deres vilde jagtklaprede over stenbroen dag ud og dag ind til og fra skolen.

De gamle latinskolers disciple kaldtes jo peblinge. De var klædte i sorte kapper, og dagen lang gav deres støjen genlyd især i kvarteret om kirke og skole, og om aftenen, når de fattige disciple under hørernes opsyn gæstede godtfolks døre for at tigge om brød i Herrens navn, da tonede deres latinske sange stemningsfuldt i de skumrende gyder.

 GlorupGlorupS. Albani eller Graabrødre kirke i SvendborgS. Albani eller Graabrødre kirke i SvendborgDisciplene holdt tillige morgen- og aftenbøn i Klosterkirken, og de ældre af dem udførte degnetjeneste ved de tilgrænsende landsbykirker.

En anden mærkelig skik brugtes af datiden, nemlig ved større begravelser at lade peblingerne gå foran ligtoget med lys. Således siger professor Troels Lund, at da fru Margrethe Walkendorffs lig i 1585 førtes fra Glorup, gik Svendborg Skole i spidsen, og forud red nogle hofmænd, for som adjudanter at indramme ligtoget, hver af peblingerne fik for umagen 2 á 3 alen sort engelsk klæde, der havde ligget på kisten.

Fyns biskop Jacob Madsen havde dog allerede en snes år forud udtalt, at det var svært for peblingerne, især hvor lang og skiden vej er til kirken, at undgå at falde med lysene eller trænges ud i dynd mellem vogne og heste, synderlig om vintertid, og derover fare ilde, hvilket ikke tilbørligt er.

Denne virksomhed med at optræde ved begravelser var hyppigt peblingernes hovedvirksomhed. Troels Lund fortæller, at peblingerne endvidere opvartede ved bryllupper og begravelser, og anfører et eksempel på,  at Stockholms Skole i året 1638 deltog  304 i begravelser, og han siger rammende, at nutiden korser sig over slig anvendelse af skoleungdommen, men det gjorde datiden også; men den velsignede den; thi det var en nem og billig måde at få det hele ordnet på. Der behøvedes ingen statstilskud.

Ved den ovennævnte begravelse sang peblingerne ustandselig, fra liget kom fra Glorup, til det kom op i kirken. At skoledrengene bar lys for den døde, var et gammelt middel mod den onde.

1666 klager en borger, Jacob Eriksen til skolemester Hans Hoff ved latinskolen over følgende: ..... da må I venligen vide, at .. min søn skal ikke komme i den skole mere, med mindre I lover mig, at han skal bekomme hans rettighed, hvad både af sognene så også af ligpenge hannem nu udi 5 års tid kunne tilfalde, eftersom han udi 5 års tid haver både gået og sunget for mange lig og derfor bekommet lidet eller intet af skolens rettigheder i nogen måde.

Oure kirkeOure kirkeIkke så sjældent klagedes over de ulykkelige disciple fra latinskolen i Svendborg som forrettede degnetjeneste i nabosognene, således f. eks. 1682 fra Oure og Vejstrup sogne, fordi den løbedegn fra Svendborg Skole ikke forrettede kirkesangen ordentlig, ej heller underviste ungdommen forsvarligt i katekismus og børnelærdom.

Fra latinskolen ophævedes i 1740 til Svendborg atter fik en lærd skole, et gymnasium, hengik et tidsrum af ca 160år, en forholdsvis lang tid, da man dog skulle synes, at Svendborg i lange tider har haft betingelse netop for en sådan skole, navnlig når man tager i betragtning, at de mange og store øers befolkning har haft ulige lettere ved at komme til Svendborg end til landets øvrige latinske skoler, især da før baner og dampskibe lettede adgangen til rejser.