"Generalens" optagelse i Det kongelige danske Landhusholdningsselskab 1803

| | | | | |
Langeland godsarkiv. 27/36. Diverse dokumenter 1671-1825 (LAO)

    Medlems-patent Kgl. Landhusholdnings selskab 1803Medlems-patent Kgl. Landhusholdnings selskab 1803Tranekær Slot 1855Tranekær Slot 1855"Generalen" greve Frederik Ahlefeldt-Laurvig, besidder af grevskabet Langeland 1791-1832"Generalen" greve Frederik Ahlefeldt-Laurvig, besidder af grevskabet Langeland 1791-1832Landhusholdningsselskabet er stiftet 29.1. 1769 med det formål ved priser og præmier at opmuntre landmænd, kunstnere og handelsmænd. Landhusholdningsselskabet, hvis fulde navn er Det kongelige danske  Landhusholdningsselskab, fik hurtigt en central placering som det første af de landøkonomiske selskaber, idet de følgende især stiftedes i tiden efter år 1800.

I de første årtier var dets væsentligste virksomhed arbejdet med udskrivning af prisopgaver, bedømmelser af præmieansøgninger og uddeling af guld- og sølvmedaljer og pengepræmier, fra 1804 også sølvbægre. I årene 1769-1832 uddeltes ca 8000 præmier til flittige borgere i Danmark og Norge, på Færøerne og Island, i Slesvig og Holsten og enkelte andre områder.

Fra ca 1810 ændredes Landhusholdningsselskabets virksomhed gradvis, idet man ønskede at virke mere effektivt end ved at uddele de efterhånden begrænsede økonomiske midler som præmier. Præmieemnernes antal begrænsedes, og fra 1832 uddeltes blot enkelte årlige præmier for særlig fremragende indsat inden for landbruget. I stedet understøttedes bønder, der ville indføre bedre driftsmåder; man tilrettelagde en landbrugsfaglig uddannelse og lagde vægt på afholdelse af foredrag, påbegyndt 1857, samt på udgivelse af skrifter og uddeling af bøger til lånebiblioteker i sognene.

Med fremkomsten af lokale landøkonomiske selskaber og foreninger efter 1810 og især fra 1830erne og med oprettelsen af andre landbrugsorganisationer fra slutningen af 1800-tallet mindskedes Landhusholdsningsselskabets betydning efterhånden noget, og dets virksomhed indskrænkedes til større landøkonomiske opgaver. Her har Landhusholdningsselskabet siden oprettelsen haft væsentlig betydning for udviklingen inden for de fleste grene af landbruget, således ved indførelsen af svingploven efter 1770, ved oprettelsen i 1837 af den første danske landbrugsskole, Frijsendal, og i 1858 Landbohøjskolen, ved indførelsen af landbrugskonsulenter fra 1860erne og ved støtte til landbrugsvidenskabelig forskning; endvidere har Landhusholdningsselskabet gjort en betydelig indsats med henblik på at forbedre landbrugets udførselsforhold.

I slutningen af 1800- og begyndelsen af 1900-tallet begrænsedes Landhusholdningsselskabets virkeområde yderligere, idet den praktiske forsøgsvirksomhed ophørte, samtidig med at selskabets tilbud om landbrugsfaglig uddannelse kun appellerede til få, og arbejdet for at øge eksporten af landbrugsprodukter blev overtaget af staten og landboforeningerne. Derimod Landhusholdningsselskabet sin udgivelse af landbrugsfaglig litteratur, ligesom det fremdeles ydede økonomisk støtte til uddannelsen af landmænd og uddelte præmier, sølvbægre og medaljer, endvidere varetog selskabet på vegne af Indenrigsministeriet, fra 1896 Landbrugsministeriet administrationen og den faglige ledelse af statskonsulentvirksomheden, indtil denne virksomhed afvikledes fra 1920erne til 1959.
 
Kilde: Dansk kulturhistorisk opslagsværk

Brev 29.10. 1803Brev 29.10. 1803 Brev 17.12. 1811Brev 17.12. 1811 Brev 2.1. 1805Brev 2.1. 1805    Brev 2.1. 1807Brev 2.1. 1807 Brev 2.5. 1811Brev 2.5. 1811