Kaptajnen Johan Larsen Jørgensen

| | | | | | |
Materiale leveret af Frede Skov-Jørgensen, Vissenbjerg

Kaptajn Johan Larsen JørgensenKaptajn Johan Larsen Jørgensen Kaptajn Johan Larsen JørgensenKaptajn Johan Larsen Jørgensen Skonnertbrig J.M. NielsenSkonnertbrig J.M. NielsenHan er født i Åbyskov i Skårup Sogn den 24. september 1848. Han opvoksede i det søfarts miljø, der var omkring Skårupøer og Åbyskov. Hans far, farfar, oldefar var alle bådfører. Det er den betegnelse som præsten bruger mest ved indskrivelse af kirkelige handlinger i Kirkebogen. I dag vil man nok betegne dem som skippere. Desuden var der på faderens side flere brødre til faderen, farfaren og oldefaderen der var søvant. Men også på hans moders side fandtes flere morbrødre, der var bådfører og længere tilbage har han aner som er fiskere. Det er således ikke sært at han også valgte at blive søfarende.

Dog ville han ikke være skipper på de små både som søfolkene i Skårupøre sejlede rundt med. Antagelig var de vel kun 1 eller 1½ læster ton. Nej Johan ville på langfart og sejlede en del år på Kinafarten. Han kom hjem lige efter krigen i 1864 og havde en lille kapital. Hans far der var gået fallit i 1864, fordi han ikke længere kunne hente varer i Lübeck, Kiel eller Flensborg, så faderens hus, skib og effekter var blevet solgt på auktion. Johan havde penge til at tilbagekøbe moderens og faderens effekter. Desuden havde han råd til at tage en styrmandseksamen i 1874 hvor han fik karakteren 47 ud af 48 mulige og samme år den 19. marts fik han styrmandsbevis og i 1874 fik han næringsbevis som skipper.

Med dette næringsbevis i hånden var det muligt for ham at bliver skipper og derfor investerede han den del midler i en ¼ part i skonnertbriggen J. M. Nielsen af Thurø og blev skipper på denne båd. Johan Larsen Jørgensens regnskabsbog over købet af dette skib m.v. ses nedenfor. Denne regnskabsbog giver også en del oplysninger om, hvor han sejlede med dette skib.

Han bliver i 1877 gift med Marie Larsdatter på Skovmøllen i Skårup med hvem han får en søn som er min farfar Niels Rasmus Christian Jørgensen, som i mange år drev Lørup Møbel og Antikvitetsforretning. Marie Larsdatter dør i barselseng i 1882.

I 1884 besigtiger Veritas skippet J. M. Nielsen og kan deraf se, at den var en skonnert brig på 152 brt. og at den er bygget på J. Ring Andersens Værft i Svendborg til et partrederi med N. W. Kaas som bestyrende reder.

Men naturligvis giftede Johan sig igen. Det var 1885 med en gårdmandsdatter Maren Kirstine Kristiansen af Ravndrup i Gislev Sogn. Det blev enden på hans søfarts karriere. Hun fik ham til at opgive søfarten, hvorfor han solgt sin ¼ part i J. M. Nielsen i 1888. I 1891 købte han Herredsfogedsgården i Lørup i Ryslinge Sogn, som i dag ligger Lørupvej 20 og forblev gårdmand til sin død i 1910. Sønnen overtog gården.  

 

Skonnertbrig J.M. Nielsen. F. Holm-Pedersen. Skibe og søfolk fra Svendborgsund. 1963, side 251f: Skonnertbrig J.M. Nielsen på 152 brt blev bygget 1878 på J. Ring Andersens værft i Svendborg til et partrederi på Thurø med N.W. Kaas som bestyrende reder, senere redere var J.M. Hansen og Hans Mortensen, Thurø. Skibet var en kortere periode hjemmehørende i Rudkøbing, hvorfra det i 1924 købtes af kaptajn A.Post Hansen, Troense, for 13.500 kr Skibsbygmester Z. Th. Jacobsen, Troense, var nu bestyrende reder. J.M. Nielsen var i december 1926 undervejs i ballast fra Sligo på Irland til Fowey på sydkysten af Cornwall, og den 12. november kl. 7 om aftenen nærmede man sig indsejlingen til Fowey. Skibet var imidlertid kommet meget nær til kysten, og da det blæste en storm ret mod land, og en stagvending mislykkedes, måtte man ankre. J.M. Nielsen blev prajet af kystvagten, og kaptajnen bad dem sende bud efter en slæbedamper fra Fowey. Denne ankom kl. 11.30, og en halv time efter ankom en anden samt en redningsbåd, men på grund af den kraftige dønning turde ingen af dem gå så nær, at det var muligt at få etableret forbindelse. De opgav til sidst forsøget og sejlede bort alle tre. Det blæste på det tidspunkt en meget hård storm. Ca en time efter, at redningsbåden havde forladt stedet, brast ankerkæden, og skonnertbriggen drev ind mod klipperne. Kaptajnen gav signal i tågehornet for at varsko i land, hvor der hele tiden havde gået kystvagt.

Kun få minutter efter var skibet splintret til pindebrænde mod klipperne blot en snes alen fra land. Hele mandskabet, der stod parat med redningskranse på, blev slynget i vandet. Ved foden af de høje klipper var en mindre afsats, som fem mand reddede sig op på. Klipperne var så stejle, at det var umuligt ved egen hjælp at komme op, men lykkeligvis havde fiskerne inde fra land opdaget dem og firede tove ned, som de skibbrudne bandt om livet, hvorefter de blev hejst op på land af fiskerne.

Kaptajn Post Hansen var blevet kastet i vandet på den modsatte side af skibet, og hans redningsbælte blev fuldstændig flået af ham, da skibet splintredes. Han fik imidlertid fat i nogle større vragstykker og drev med disse et stykke tid. Han blev ramt i baghovedet af et stykke vragtømmer og var ved at besvime. Efter at have drevet rundt i over en time, nåede han endelig kysten, men han var da så udmattet, at han måtte bæres i land af folk, der havde iagttaget ham. Han blev bragt til sengs og dagen efter kørt til hospitalet i Fowey. Det måtte betragtes som et stort mirakel, at alle mand blev reddet, men intet andet blev bjerget fra skibet. Foruden kaptajnen var styrmand Jacob Hansen og letmatros O. Holm Marcussen fra Troense.

 

 

 

 

 

 

Frede Skov_JørgensenFrede Skov_Jørgensen
BilagStørrelse
Microsoft Word - JOHAN LARSEN JØRGENSEN.pdf30.6 kB
Microsoft Word - JOHAN LARSEN JØRGENSEN - Regnskabsbog over J. M. Nielsen.pdf37.23 kB