Bylav på Tåsinge

| | |

Vårø bylaugVårø bylaugTromme fra Strammelse på TåsingeTromme fra Strammelse på TåsingeI 1924 fortalte husmand Simon Andersen (kaldet Lykke), født ca 1852 i Lundby og siden boende i Bjernemark, stud. theol. Johs. Martin Jensen, om bylavene på Tåsinge. Optegnelsen der findes i Dansk Folkemindesamling er anvendt i "Mellem sydfynske Sunde" (1934). Her gengives originalen: Oldermanden kaldtes på Tåsinge bysmand og skiftedes årlig. I hver by havde gårdmændene deres bylag og bysmand. Husmændene deres bysmandsgilde med bysmandsskifte fandt sted: i Lundby fastelavnssøndag; i Bjerreby askeonsdag; i Stjovl ligeså (her var konerne ikke med); i Vornæs kørmes (kyndelmisse).

Ved bysmandsgilderne fik man kogt flæsk, hvad der dengang var meget almindeligt. Man fik da mad et par gange, spillede kort og drak. Rasmus Simonsen, sognefogden i Bjerreby, havde, da han trak sig tilbage fra gårdens drift, været med til bysmandsgilder 48 gange. I Bjerreby var der dengang 9 gårde i selve byen, 1 udenfor (Manden der var med i bylaget, men aldrig bysmand. Da bysmandsgilderne gik på omgang, var man altså derude hvert 10. år).

Bysmandens hverv var f.eks. at vare for klapjagt, skovauktioner og lignende (andre fællessager), når han fik tilsagn derom fra godset, at kalde til rådslagning om fællessager og tilsige bymændene til dette eller hint.

I Bjerreby og Stjovl kaldte han til møde med tromme; i Lundby varede han folk til (tilsagde dem til møde). I Bjerreby mødtes man i en dansebod, så at man kunne få punsj; i Lundby i et særligt lokale, der var lejet af en privatmand. Bystævner synes der altså ikke at have været disse steder, men måske nok andre steder på Tåsinge.

Også sneøsning hørte under bysmanden. Snefogden skulle dengang kun se til, at det blev gjort. Når der var ildebrand, slog bysmanden på tromme med 1 stikke (ved andre lejligheder med 2). I Strammelse havde man også tromme; men ved ildebrand blæste man her i horn. Bysmanden havde ingen hjælpere, og særlige lavsgenstande fandtes ikke."

Skovballe Kro før den brændteSkovballe Kro før den brændte"Mellem sydfynske Sunde" (1934), s. 160: "I februar 1908 holdt Gesinge bymænd det sidste oldermandsgilde; som sædvanlig blev der drukket adskillige gode bægre; men det var gravøl for bylav og aldermand, kortsagt den sidste rest af det gamle byfællesskab; det havde intet virkeområde mere tilbage.
I Skovballe opretholdt man kyndelmissegildet, men lagde ligesom en ny betydning ind i det. Byens gårdmænd indbød ved kyndelmisse alle byens beboere: tjenestefolk, husmænd og arbejdere til spisning og dans. Fra først af skiftedes man på gårdene til at tage mod gæsterne; men da tallet på disse voksede, henlagde man festen til kroen, hvor den endnu (1934) holdes. Gårdmændene holder nu dette gilde som en tak til deres medhjælpere, det har styrket sammenholdet i byen, og man taler meget på egnen om det venskabelige forhold, der hersker i denne by.

Syd ude på øen lå der et stort, lavt stykke græsning, der kaldtes Månen (Monnet); det var delt i 3 områder, hvoraf hvert i fællesskab tilhørte gårdene henholdsvis i Skovballe, Søby og Vårø. Disse strækninger var tillagt gårdmændene, mens husmændene intet fik.

 Vårø bylaugVårø bylaugPå samme måde tilhørte Stjovl Kohave gårdmændene i Stjovl i fællesskab. For Skovballes, Søbys og Stjovls vedkommende er disse mader for længst udskiftede og opdyrkede (omkr. 1830). Men Vårø Måne har lige til vor tid henligget i naturtilstand og udgør et område på omkr. 250 tdr. land; det bruges om sommeren til græsning for løsgående kreaturer, - i fællesskab som i ældgammel tid. Derfor udgør ejerne i Vårø stadig et bylav, der hvert år vælger en oldermand (en bysmand), der varetager bestyrelsen og sammenkalder til det årlige bysmandsgilde, hvor man opvartes med aftensmand og får et slag kort. Indtræffer der i årets løb begivenheder, som vedrører fællesskabet, drøftes de på møder, der holdes ved Vårø Smedje - sikkert et af Danmarks sidste bystævner i virksomhed!"

Vårø byVårø byI 1538 gik bølgerne højt iblandt bønderne i Vårø. Et flertal af bymændene var utilfreds med at de to bønder i byen, Hans Jensen og Anders Hansen "icke wille holle theres byloff mett the andre". Uenigheden opstod, da Hans Jensen og Anders Hansen nægtede at være med til at gærde Sønder Marks Stænge, der "løber utj Stranden".  Ej heller ville de vedgå en forpligtelse til at vogte stænget "med the andre" for at holde kreaturerne ude så deres kornafgrøder ikke led overlast.

Sagen var så tilspidset, at bymændene ikke kunne komme overens på deres eget bylav, så sagen blev indbragt for Tåsinge Birketing, hvor tingfogden Jens Smed dømte til fordel for de to genstridige bønder. Så da Kongens Retterting samledes i Odense i september 1538 indbragte de to Vårø bønder, Poul Hansen og Oluf Jensen på bymændenes vegne sagen for rettertinget med beskyldninger både mod de to bønder og tingfogden. I den høje ret, hvor kong Christian III var tilstede forklarede de to bønder, at de bønder, der før havde boet udi deres gårde aldrig "af arilds tid" havde vogtet eller gærdet stænge-gærdet, af den enkelte årsag, at de ikke havde fælles græs med de andre - enten jord eller eng i samme vang som de skulle vogte. På den baggrund blev tingfogdens afgørelse stadfæstet og de to bønder pure frifundet for anklagerne. [Kilde: Dombog 2-3, Fol. 19R-19V. 18.9. 1538]
 

 

BilagStørrelse
Drejø-bylov-1705.pdf7.49 MB
Drejø-bylov-1705-02.pdf6.61 MB
Bjerne-bylov-1631.pdf3.87 MB
Kværndrup-bylov-1706.pdf9.45 MB
Kværndrup-bylov-1706-02.pdf9.26 MB
Ollerup_bylov_1693.pdf6.2 MB
Ollerup_bylov_1693_2.pdf7.12 MB
Ollerup_bylov_1693_3.pdf8.21 MB
Ollerup_bylov_1693_4.pdf9.11 MB
Ollerup_bylov_1693_5.pdf9.4 MB
Ollerup_bylov_1693_6.pdf9.32 MB
Ollerup_bylov_1693_7.pdf9.03 MB
Ollerup_bylov_1693_8.pdf9.13 MB
Ollerup_bylov_1693_9.pdf9.18 MB
Ollerup_bylov_1693_10.pdf9.51 MB
Ollerup_bylov_1693_11.pdf3.26 MB
Ollerup_bylov_1693_noder.pdf7.71 MB

Fyns Vedtægt 1473

Se her