Folk i Egebjerg ca 1890

| | | |
"Røjdet" - vise af gårdejer Kristjan Pedersen, Skovsbo tidligere Egebjerg

BakkelundgårdBakkelundgård Her boede høkeren i EgebjergHer boede høkeren i Egebjerg Egebjerg by 1820Egebjerg by 1820Gårdejer Kristjan Pedersen, Skovsbo, barnefødt i Egebjerg 1857 udgav i 1899 (genoptrykt 1919) en visesamling som indeholdt flere viser skrevet i fynsk dialekt. Den mest berømte er nok "Røjdet", altså Rygtet, som begynder oppe på Statens gård "Bakkelundgård" på Tørvelong, hvorfra det farer ind og ud af alle huse og gårde indtil det når til høkeren på Egebjergvej, der beroligende siger, at ingen behøver at frygte noget, for der er kun tale om et rygte.

Alle navngivne personer i visen lader sig forholdsvis let identificere, hvis man er dus med den lokale historie. En pointe  i visen har Kristjan Pedersen dog i vers 8, hvor han lader byens drenge gøre grin med "de fire lyseblå". Det henviser både  til husmand Christian Knudsen "Senders" ugifte piger, der drev fransk vask og strygning men også til konsejlspræsident Estrups blå gendarmer, der var forhadte på det tidspunkt i den ganske bondebefolkning.

I den version af visen, som vises her, har der dog indsneget sig et par enkelte fejl: I vers 6 skal der stå i første linje "De rumpi røhv.." og i sidste linje skal der stå "væltede bord og bænke" og i 13. vers skal der stå "fuklede" og i næste linje "ham la'e de krum".

Folk i Egebjerg ca 1890Folk i Egebjerg ca 1890Rygtet

Nu har jeg aldrig hørt så galt

nu er der slag i kassen

det blev forleden dag fortalt

derhenne hos Jens Madsen

 

Huse på TørvelongHuse på TørvelongSom en hvirvelvind det fór afsted

røg op til Mette Kirstine

en ko, som stod ved Larses led

(hun) gav sig til at grine

Men Knud se han blev ganske stum

Niels Tøsing og Erik Væver

dengang det rev Jens Bommand om(kuld)

og vabsede hans kæber

SkovbankenSkovbankenPeder Skårup og Mureren så det nok

de fik så sære tanker

dengang det vrælede, hvem sprang buk

ned ad de store banker

 

HjulmandstedetHjulmandstedetDet rumpen rev af hjulmandens hund

men hos Peder Nielsens enke

det smurte Kristian (visens forfatter) på hans mund

og væltede bord og bænke

 

Hans Møllers ejendomHans Møllers ejendomHans Møller rev det frakken af

men hos Hans Christian Bødker

det tog i ham et voldsomt tag

og rev hans vest i stykker

 

Lars Smed ved essenLars Smed ved essenLars Smed og Rasmus Danielsen så

det stjal af skomagerens brænde

så og de fire lyseblå (Sendermandens 4 piger /de blå gendarmer)

til grin for byens drenge

 

Møllegård i EgebjergMøllegård i EgebjergDet fløj fra Rasmus Møllegård

Niels Hansen, Peder Horne

Johan (Anthonsen) forsikrede at det fór

ind til Jens Ladefoged kone

 

Jens Knudsens mejeriJens Knudsens mejeriBaronen slog det kløerne i

og kyssede Mikkels Bodil

men i Jens Knudsens mejeri

det væltede et kar valle

 

Ved sognefogden i EgebjergVed sognefogden i EgebjergOg sognefogden troede

bestemt, at de(t ) var bøller/ bølger

det åd en and, fór så afsted

slog hatten af Per Møller

 

Niels Larsens gård i EgebjergNiels Larsens gård i EgebjergOg hos Niels Larsen røg det ned

og drak engang af kruset

en gedebuk det fik at se

ham hev det over huset

 

Niels Hansens gård i EgebjergNiels Hansens gård i EgebjergNiels Hansen rev det baglæns om

og "fuklede?" Hans Madsen

Niels Hedemand ham lagde det krum

 

 

Mikael Jørgensens gård i EgebjergMikael Jørgensens gård i Egebjergog gav Mikael på kassen

Hvor kom det fra og hvor røg det hen?

-ja I skal ikke frygte

I dag fortæller Høkeren

det hele er et rygte.