Fastelavnsløjer i Kerteminde "til Guds store fortørnelse"

| | |
Kilde: October 1734. Copibog 1732-1747 Fyns Stiftsøvrighed. (LAO)

"Fastelavn skydes i strande" Kerteminde"Fastelavn skydes i strande" KertemindeEfter reformationen i 1536 blev fastelavnsskikkene i Danmark ivrigt bekæmpet af kirkelige og verdslige myndigheder, da de som andre folkelige festtraditioner blev anset for et papistisk og hedensk levn. - Men fastelavnsskikkene var meget vanskelige at udrydde, da befolkningens behov for adspredelse i den lange ensformige vinter var stort. I København var fastelavnsskikkene blandt den voksne befolkning alm. brugt indtil omkring 1730, enkelte steder i provinsens købstæder kendes de til begyndelsen af 1900-tallet, mens de i landdistrikterne blandt voksne mennesker i visse tilfælde har holdt sig til omkring midten af 1900-tallet.

En vigtig fastelavnsskik var fastelavnsløbet, som består i, at man efter at have klædt sig ud og maskeret sig går rundt og laver sjov med naboer, venner og bekendte. Denne fastelavnsskik som i 1500- og 1600-tallet var meget udbredt i København, hvor især håndværkssvendene slog sig løs, blev forbudt ved Danske Lov af 1683 (6-3-11) og senere lovgivning, men videreførtes på trods heraf, især i købstæderne på Fyn, Sjælland, Lolland, Falster og Møn. [Efter Dansk kulturhistorisk opslagsværk]

Til Magistraten i Kierteminde

Som for os er andraget, hvorledis een deel baads folk i Kierteminde skal have for Skik, aarligen imod fastelavns tider, at omlöbe i hvide Skiorter med fahner og krantze med spillemænd for sig, eÿ allene i bÿen, men end og paa Landet at overtrÿgle folk og indsamle sig eendeel penge i en Bösse, og der efter paa en vis dag, holde Deres saa kaldede Watterspil, hvor efter de i mange baade nætter og Dage skal Continuere med drikken og svermen, Spil og allarm baade i huusene og paa Gaden, indtil de har fortæret de indsamlede penge, da som saadant ikke allene strider imod Hands Kongl: Maÿt Lov, der strengeligen forbÿder al forargelig Lægen og fastelavns löben under alvorlig straf, men ved saadant væsen eÿ heller foröves andet end Guds fortörnelse med fÿlderie og drukkenskab, Leddiggang og örkeslöshed og anden uterlighed, saa haver Ædle og Velviise Magistraten alvorligen at til see, at saadan forargelig skik bliver afskaffet, og ikke tillade nogen efter denne dag paa saadan maade, enten paa Landet eller i Bÿen at omgaae, eller Deres saakaldede Watterspil at foröve, men de, som (de) der udi maatte antreffe alvorligen at straffe og paa det ingen med uvidenhed om dette forbud skal undskÿlde sig, haver vi tilsendt Sogne Præsten gienpart af dette vort Brev, næste Söndag af Prædikestoelen til alles efterretning at oplæse. Vi forbliver etc.

[udateret] C. Sehestedt C. Ramus

NB: Dette sidste til Mag: i Kierteminde var vel fornöden at det i dag blev bortskikket, som eendeel allerede skal have begÿndt at löbe ud paa Landet med deres trÿglerier.

Note: "Dystløbet – eller Vaterspillet – er en gammel tradition i Kerteminde. Det fandt normalt sted i februar".