"Slæbækdoktoren" og andre fynske benbrudslæger

| | | | | | | | |
K. Carøe: Fynske benbrudslæger. 1920. Manuskript på LAO.

Under knivenUnder knivenDen 5. september 1794 udkom en forordning angående straf for kvaksalveri. Denne stemplede al folkelig kirurgisk virksomhed som ulovlig. Forordningen gav dog mulighed for, at collegium medicum kunne give dispensation i særlige tilfælde, og flere kloge folk fik da også tilladelse til fortsat at drive deres praksis. Det var i mange tilfælde præsterne, der gik i spidsen med anbefaling af de lokale kvaksalvere.

Behandling af udvortes skader var fra gammel tid lagt i hænderne på bartskærerne (kirurgerne), mens lægene indtil 1774 havde privilegium på at helbrede indvortes sygdomme. I praksis tog man det dog ikke så nøje, med mindre man da blev anklaget for at gøre indpas i andres næring. Bartskærerne holdt ligesom garnisonernes feltskærere til i de større byer, hvor der var størst mulighed for at blive konsulteret. Enkelte boede dog på landet. I perioden 1738-1785 blev 443 bartskærere eksamineret i København. de havde stor konkurrence fra de kvaksalvere eller "kloge mænd/koner", der sad rundt omkring i sognene som "brokskærere" o. lign., andre rejste udi kirurgien rundt fra marked til marked og udfoldede sig her som specialister i diverse sygdomme. Adskillige drev sideløbende en omfattende medikamenthandel. Hvis en behandling lykkedes, sørgede de for at få en attest, der kunne fremvises i næste by som bevis for deres færdigheder.

"Klog Mand" fra Midtjylland 1901"Klog Mand" fra Midtjylland 1901Se også "Kloge Søren" og andre kloge mænd 

Se også Rasmussen Søkilde: Landsbydegnen som klog mand og Sagn... 

Stud. theol. Johs. Clausen "Nogle træk fra det sydfynske Lunde sogn i gamle dage".

Kloge mænd og koner spillede en stor rolle. Der var langt til dyrlæge og doktor, og vejene tit ufarbare. I de allerfleste tilfælde hjalp man sig med lokale kræfter, som man også havde langt den største tillid til. Ude i Bøllemosen boede en gammel kone, der var særlig kendt for sin evne til at "dølle" smerte og blod. En karl på Espelundgården havde under kornbæring på loftet været så uheldig at træde et rustent søm op i sin ene fod. Foden hævede stærkt og gjorde meget ondt. Ved aftenstid blev han da bragt ud til gamle Sidsel i Bøllemosen. Hun spyttede på såret og læste over det, og smerten og hævelsen forsvandt med det samme, og såret generede ham aldrig mere.
Den kloge mand i Gestelevlunde var vidt berømt som dyrlæge. En gang havde køerne på Amsterdamgården "sat mælken". I sin nød sendte gårdmanden da bud efter ham. Denne brækkede brostenene op på forskellige steder i stalden og slog små pinde ned i jorden. Derefter blev stenen lagt på plads igen. Køerne fik nu et pulver, hvorefter de gav sig til at tude ganske forskrækkeligt; men kuren viste sig at være god nok.

Den første, der efter Peder Kudsk i Jylland vides at have benyttet § 6 i perioden af 5. septbr. 1794 til at søge om at måtte kurere arm= og benbrud, var Jørgen Hansen, husmand i Udby ved Middelfart, der i novbr. 1794 indgav andragende herom med en erklæring fra provinsialmedikus Eichel i Odense om, at han havde talt med ham og ladet sig fortælle om hans fremgangsmåde, men ikke eksamineret ham. Om sagen har passeret kancelliet, synes tvivlsomt, den har ikke kunnet findes i supplikprotokollen; der vides kun om den, at kirurgisk akademi 7. juli 1795 anbefalede ham til at måtte yde hjælp i nødsfald.

Der gik så over 11 år, inden den næste, gårdmand i Falsled Frederik Jørgensen, i almindelighed kaldet Frederik Smed, i decbr. 1805 fik en del beboere i Horne-Svanninge sogne til at søge om tilladelse for ham til at helbrede arm= og benbrud samt anden udvortes skade; årsagen hertil var den sædvanlige, at han af distriktslæge Ortmann i Odense var blevet anmeldt, således som det var dennes embedspligt, for kvaksalveri med dårlig behandling af syge. Såvel den gejstlige som den civile embedsstands optræden i denne sag, er meget karakteristisk. I andragendet siges, at Jørgensen's fader var en meget kyndig mand i lægekunsten, og at hans farfader havde været eksamineret læge, men hvem det kan have været, er ganske gådefuldt og næppe til at stole på. Som altid anføres, at han har kureret mange, som kirurger og læger ikke har kunnet helbrede, og at han ikke gør det for fortjenestens skyld, og som sædvanligt anbefalede sognepræsten ham varmt ligesom også baron (grev) Bille Brahe på Hvedholm. Amtmand Schumacher tilrådede at give bevilling, da der i det 9-10 kvadratmile store distrikt kun er een læge, der ofte i flere dage kan være borte fra sin bopæl; embedslægens pligt til at anmelde kvaksalvere nævner han ikke, derimod mener han, at slige klager, når de ikke fremkommer fra forkvaklede, let må antages at hidrøre fra brødnid (!).

Med en lang og grundig motivering frarådede sundhedskollegiet tilladelse, men mener, at da ansøgeren er vant til at omgås syge, kan han i distriktslægens fraværelse yde sin hjælp, således som det er enhvers pligt, og at det må overlades distriktslægen, om han yderligere under sit tilsyn vil lade ham fortsætte behandlingen.

Kancelliet afslog derefter andragendet 28. juni 1806 men med en udtalelse, der viser, hvor vanskeligt det var at fortolke § 6 på ensartet måde, thi for første og vistnok eneste gang siges, at § 6 kun kan antages at have hensyn til videnskabeligt uddannede mennesker men ikke til ukyndige folk af almuesklassen; i øvrigt sluttede det sig til kollegiets udtalelser om nødhjælp.

At Jørgensen derefter fortsatte sin virksomhed er selvfølgeligt, og ligeledes at han ikke indskrænkede sig til nødhjælp; i 1811 klagede stiftsfysikus Bojesen over, at han under stadige løfter om helbredelse havde holdt en mand med kræft hen så længe, at han ikke mere kunde reddes ved en operation, som distriktslægen for lang tid siden havde tilrådet. Herfor blev Jørgensen idømt den sædvanlige bøde af 20 rdl., hvilket gav beboerne i Horne, Svanninge, Jordløse, Vester Hæsinge og Hårby anledning til et nyt andragende om tilladelse og ophævelse af dommen; en række anbefalinger var vedlagt, deriblandt fra flere præster og herredsfoged Clausen samt baron Bille Brahe efter amtmandens opfordring. Byfoged Tolstrup i Fåborg så imidlertid anderledes på sagen; Jørgensen havde selv erkendt sig skyldig i kvaksalveri; "applikations - ikke supplikations - vejen havde lovgivningen anvist enhver, der var misfornøjet med dommen", men den havde han ikke benyttet. Endel af dem, der havde attesteret kurene, kendte næppe forordn. af 5. septbr. 1794; kundskab, videnskab og duelighed erhverves men arves ikke, og man må tiltro den eksaminerede og af regeringen ansatte læge større kyndighed og duelighed end den ukyndige bonde.

Denne erklæring har åbenbart irriteret amtmand Schumacher i høj grad, på 6 tætskrevne foliosider refererer han omhyggeligt og kritikløst alle de indkomne anbefalinger, medens han meget indgående kritiserer alle Tolstrups bemærkninger og erklærer, at det vilde være et stort tab for mange lidende at undvære Jørgensens hjælp, om hvis ædelsind og uegennyttighed, der kun er een stemme. Derfor har også mange med glæde talt til ham om, at Jørgensen har en søn, som han har oplært i sine kundskaber, der nu i mere end 100 år har været i hans familie. Rimeligvis er det hertil, at præsten i Hårby sigter når han udtaler det ønske, at efter Jørgensens død Gud vilde give en anden, til hvem lidende kunde med sikkerhed tage tilflugt.

Hverken sundhedskollegiet eller kancelliet lod sig dog påvirke af den kvaksalverbegejstrerede amtmand og præst; 6. oktbr. 1812 blev andragendet afslået i samme form som tidligere.

Samtidig med Frederik Jørgensen var Peder Henriksen i Hjulby ved Svendborg [NB: bør nok være Nyborg]; da alle indlæg til sagen mangler, vides kun om ham, at han i decbr. 1807, efter at være dømt for kvaksalveri, søgte om tilladelse til at praktisere, og at han 26. april 1808 fik afslag med den sædvanlige bemærkning om at kunne yde hjælp i nødsfald.

Hørende til et noget højere samfundslag var Johanne Jacobsen, f. c. 1757, datter af apoteker Høeg i Kerteminde og gift der med Erik Jacobsen. I juli 1810 søgte hun om at måtte kurere arm= og benbrud, skuldre af led og slige svagheder; i en del år havde hun hjulpet mange; i Kerteminde var der ingen fast bosiddende læge, kun militærlæger, der jævnligt var fraværende, hvorfor lægehjælp måtte søge i Odense eller Nyborg. Stiftsfysikus Bojesen udtalte, at skønt han var overbevist om, at den slags ansøgningers bønhørelse ikke stemmer med en god medicinalindretning, vilde han dog anbefale denne, dels fordi han ved en eksamination havde fundet hende ualmindelig forsynet med praktiske kundskaber i behandling af de kirurgiske tilfælde, hvori hun søger at praktisere, dels fordi hverken Kerteminde eller Hindsholm for tiden har nogen nærmere kirurg end 3-4 mil derfra, og endelig fordi han aldrig har hørt, at hun giver sig af med andre sygdomme.

De andre myndigheder anbefalede hende også, men sundhedskollegiet udtalte, at det ikke dristede sig til at anbefale hende til mere end den sædvanlige hjælp i nødsfald, og derved blev det 8 decbr. 1810.

Seksten år senere søgte hun som Johanne Hansdatter, kaldet Apotekers, i novbr. 1826 om at måtte kurere benbrud og udvortes skade. Hun var nu 69 år og havde praktiseret i 40 år med de kundskaber, som hendes fader, der var "Pharmaceuticus", havde meddelt hende i sårvidenskaben. For flere år siden havde fysikus Bojesen eksamineret hende og erklæret hende duelig til at helbrede benskade og anden udvortes skade; hun har kureret mange og henviste til en del attester, deriblandt fra grev Ahlefeldt på Lundsgård, sognepræsten og borgere i Kerteminde. Amtmanden anbefalede, stiftsfysikus Guldbrand frarådede tilladelse, og både han og distriktskirurgen betvivlede, at hun var eksamineret af fysikus Bojesen, men det er efter ovenstående rigtigt nok. Da også sundhedskollegiet frarådede tilladelse, blev afslag givet 13. april 1827.

Som så mange andre kvaksalvere havde Mogens Petersen Smed i Freltofte i Nørre Lyndelse sogn lært sine kirurgiske kundskaber af faderen Peter Buck i Sallinge i Hillerslev sogn, (om hvem ellers intet vides), og i lang tid behandlet benbrud; men for 2-3 år siden blev det ham forbudt og han selv idømt mulkt; han søgte derfor nu 1818 om tilladelse; den nærmeste kirurg boede 3-4 mil derfra i Nyborg. På ansøgningen har stiftsfysikus Bojesen skrevet, at han kunde betroes at forbinde prakturister (?), når det blot pålægges ham under straf ikke at give sig af med anden kirurgisk behandling, og 19 decbr. 1818 fik han så afslag med den sædvanlige tilføjelse om nødhjælp.

Fra Nyborgegnen var også Hans Larsen, fæstegårdmand i Vormark i Hesselager sogn, der i august 1820 søgte om at måtte kurere benbrud og forvridninger, fik afslag 1821 og atter søgte i januar 1822. Også han havde lært af faderen, gårdmand Lars Olsen, (om hvem intet vides), der havde hjulpet mange hundrede mennesker med brækkede lemmer, luksationer (?)og forvridninger; selv havde han praktiseret i 18 år, og af over 200 kure var ingen mislykkedes; hans dygtighed og forsigtighed var ved Hesselager Birketing attesteret af 29 vidner.

Stiftsfysikus Bojesen havde underkastet ham en prøve og fundet ham duelig til at kunne påtage sig behandling af benbrud og forvridninger og anbefalede ham hertil, når han indskrænkede sig til simple luksationer og ikke-komplicerede benbrud og forpligtede sig til under modsatte omstændigheder at henvise de syge til distriktslægen.

Den anden ansøgning var ledsaget af anbefalinger fra grev Moltke, Glorup, fru Edel Sehested, Broholm, og proprietær Dons, Hesselager, hvis godser ligger 3-4 mil fra læger, sat af amtmanden, men blev frarådet af sundhedskollegiet med den sædvanlige bemærkning om nødhjælp og afslået med denne 27. april 1822.

Fra Nyborgegnen var også Lars Rasmussen, fæstehusmand og smed i Kullerup, der i septbr. 1828 søgte om at måtte kurere benbræk .... For ham gik det ikke så let som for de forrige, thi 1822 var Bojesen blevet efterfulgt som stiftsfysikus af Guldbrand, der stillede sig på et helt andet standpunkt over for kvaksalverne og var en meget myndig mand.

Et tilfælde havde ført Lars Rasmussen ind på den kirurgiske bane; for 15 år siden havde han første gang ydet en nabokone, der havde brækket benet, sin hjælp og haft held med sig, og skønt han havde søgt at unddrage sig det og ikke trængte dertil, var han dog jævnligt blevet anmodet om hjælp, da der er 2-3 mil til nærmeste læge; for nu ikke at blive straffet som kvaksalver, søgte han om tilladelse, anbefalet af 4 præster og flere andre fra egnen; også amtmand Sporon i Svendborg anbefalede ham, da han ikke gav sig af med indvendige kure og var vel anset. Amtmanden må have sendt Guldbrand ansøgningen, thi denne meddelte ham, at ansøgningen, der var anbefalet af præster, hvem det påligger at advare almuen mod slige kvaksalvere, af ham var indsendt til sundhedskollegiet uden hans, fysikus' vidnesbyrd.

Det var et overgreb fra Guldbrands side; han var vist ikke forpligtet til på en amtmands opfordring at foretage en eksamination, dertil krævedes vistnok en ordre fra stiftamtmanden, men i hvert fald skulde ansøgningen af amtet være indsendt til kancelliet, ikke af fysikus direkte til sundhedskollegiet; herover beklagede amtmanden sig med rette til kancelliet og tilføjede, at han vidste, at fysikus stillede sig uvilligt over for sådanne andragender; men han kom så, som enkelte andre amtmænd, med den beskyldning, at fysikus gjorde det af hensyn til lægerne, navnlig dem, der ingen privat praksis har erhvervet sig, hvorfor han var overbevist om, at en eksamination ikke vilde lede til nogen anbefaling. Samtidigt sendte han fysikus en ret skarp skrivelse om "denne sagens urigtige behandling", og hermed begyndte en krig, der strakte sig over flere år.

Sundhedskollegiet frarådede som sædvanligt tilladelse og sendte sagen tilbage til fysikus, der lod den gå videre til amtmanden med den tilføjelse, at han anså § 6 for forældet nu efter 34 års forløb, og at sundhedskollegiet er medicinalvæsenets højeste instans, til hvilket fysikus har at indberette og forestille sager af vigtighed. I øvrigt var stiftet nu velforsynet med 28 læger.

Amtmanden beklagede sig atter til kancelliet over, at fysikus mente, at han ikke var pligtig til at afgive erklæringer til amtet over sager i medicinalvæsenet, og anmodede om, at tilhold herom i dette tilfælde måtte gives ham; han fik da også af kancelliet pålæg om at affordre fysikus en erklæring om Lars Rasmussens duelighed, hvilket han gjorde i decbr. 1828, men fysikus vendte det døve øre til og undlod helt at svare såvel på denne som senere skrivelser herom i februar, juni, august og november 1829; først i febr. 1830 brast amtmandens tålmodighed, så at han gav kancelliet underretning herom, idet han tilføjede, at han ikke mente sig berettiget til at anvende tvangsmidler, da fysikus bor i Odense amt, og samtidigt anmodede han om, at fysikus måtte dikteres en passende mulkt og pålægges under en ugentlig bøde af 2 rdl. at indsende erklæringen, hvortil kancelliet udtalte, at det intet havde imod, at erklæringen affordredes fysikus under mulkt men at Odense amt herom måtte tilskrives.

Herefter må der vist være vekslet forskellige skrivelser, der nu ikke findes ved sagen; det endte med, at Guldbrand ved bortrejse unddrog sig eksaminationen, der endelig foretoges 30. april 1830 af den konstituerede fysikus, distriktslæge Helweg, der udtalte, at han havde fundet Lars Rasmussens kundskaber indskrænkede til nogle rå, empiriske erfaringer, formedelst hvilke han i enkelte og simple tilfælde vil kunne nytte, men i andre mere vanskelige og af manglende indsigt og højst ufuldstændig kundskab vil kunne anrette skade, hvorfor han mente, at tilladelse ikke burde bevilges ham eller kun med stor indskrænkning.

Endelig 30. maj 1830, fik amtmanden meddelelse om, at andragendet var afslået med den sædvanlige bemærkning om nødhjælp; men i 1834 var sagen endnu ikke afsluttet for Guldbrands vedkommende, thi da gav han sundhedskollegiet en fremstilling af, hvad der var passeret mellem ham og amtmanden; da det heraf fremgik, at amtmanden ikke havde pålagt Guldbrand nogen mulkt, men kun gjort forslag herom til kancelliet, blev sagen henlagt, og det er vel sandsynligt, at der ikke er foretaget mere i den efter så lang tids forløb.

Den sidste fynske benbrudslæge, der 4. oktbr. 1840 vides at have fået afslag på sin ansøgning med den sædvanlige bemærkning om nødhjælp, var også den berømteste af dem alle, "Roldhusmanden" Christian Nielsen; såvel han som plejeforældre er udførligt omtalte i ”Roldhusmanden", en fynsk kvaksalverslægt, i Odense amts historiske årbog 1919. Plejemoderen Johannes Christensdatter Nielsen søgte både 1809 og 1826 om tilladelse men fik afslag; plejefaderen Rasmus Nielsen drev også stor kirurgisk virksomhed men søgte aldrig om tilladelse.

Det er således et ringe antal, i alt 8, der i Fyn har fået en, endog meget betinget tilladelse til i nødsfald at komme tilskadekomne til hjælp; omtrent dobbelt så mange vides at have søgt om tilladelse men fået afslag; en mere indgående omtale af disse er der derfor ikke anledning til, men der kan dog i deres ansøgninger være oplysninger af interesse for hele dette spørgsmål, og derfor skal de, så kortfattet som muligt, omtales her.

Blandt de få, der inden det 18de århundredes udgang søgte om tilladelse, er Christian Ulrik Preston, søn af løjtnant Johan Preston og Mette Cathrine Berntsen, f. c. 1739, muligvis i Skærbæk i Sønderjylland; han hade lærebrev af 1769 fra det kirurgiske amt i Flensborg som feltskærsvend, havde senere i længere tid opholdt sig i Vester Hæsinge; i 1780 fæstede han et  hus i Heden ved Ringe og havde siden den tid behandlet en del patienter, hvorom han fremlagde 53 attester.

For kvaksalveri var han nu idømt mulkt, hvorfor han i febr. 1799 søgte om tilladelse til at praktisere, idet han mener at have erhvervet sig nøje kundskab for det første i kirurgi: om 1/ arm= og benbrud, 2/ kræft at skære med videre dens behandling, 3/ sår og slag at læge, 4/ åreladen, 5/ gigt eller bylder i et af legemets dele, 6/ blodstilling, 7/ brokbind; dernæst i medicin: 1/ feber, 2/ rosen, 3/ forkølelse, 4/ kolik, 5/ diarré, 6 / hoved=, tand=, øre= og mavepine, 7/ skørbug, 8/ veneriske tilfælde.

I modsætning til de sædvanlige ansøgninger skinner her den tidligere feltskærsvends ret overfladiske viden igennem, særligt hvad indvendige sygdomme angår. Af de vedlagte attester er en del fra 1778 og 1779; af en af dem fremgår, at han allerede 1770 har haft syge under behandling; flere er udstedt af præster og godsejere.

Det var dr. med. Bojesen i Svendborg, som i en i meget stærke udtryk affattet skrivelse havde klaget over Preston, som han siger, er kendt under navnet af  "Slæbæksdoktoren". Under forhørene over ham var det blevet oplyst, at han i 1777 og tidligere, da han opholdt sig i sine forældres hus i Taulov ved Fredericia, havde ekserceret sin kunst og profession ved forefaldende lejlighed; derfra må han være taget til Vester Hæsinge, hvor han havde boet i 1½ år, da han i oktbr. 1779 flyttede til Slæbæk (Kirkeby sogn); i et allerede i oktbr. samme år optaget politiforhør havde han lovet ikke mere at befatte sig med at kurere folk, men blev året efter idømt bøde for kvaksalveri.

Provinsialmedikus Eichel udtalte, at han tidligere havde fået klager over Preston og da tilsendt øvrigheden dem; i øvrigt henstillede han, at han blev prøvet i København eller af stabskirurg Schmidt i Haderslev, selv ønskede han ikke at gøre det..

Kirurgisk Akademi frarådede at give tilladelse, men da han er en gammel mand og det af akterne ikke ses, at han har skadet nogen, henstillede det, at fritage ham for den idømte mulkt af 20 rdl. Nogen afgørelse i sagen ses ikke at være sket, den blev henlagt 24 decbr. 1799.

Skønt det er et brud på den kronologiske orden, er det dog rimeligt her at omtale Johan Preston, Kjelstrupskov, Vissenbjerg sogn, der rimeligvis har været den foregåendes søn, da han siger, at han har læst kirurgiske og medicinske bøger, har en lang række års erfaringer og helbredet mange, hvor om han henviste til tingsvidne ved Lunde-Skamby og Bjerge-Åsum herreds retter 1818, optaget i anledning af en tiltale for kvaksalveri. Da han nu på sin gamle, grånende alder ikke kan erhverve sig sit ophold på anden måde, søgte han septbr. 1820 om tilladelse til at praktisere i et vist distrikt men fik afslag, og ikke bedre gik det med et nyt andragende i august 1828; begge blev de frarådede af amtmanden og ikke engang henviste til sundhedskollegiet.

Til de fynske benbrudslæger kan Carl Bertram vel ikke egentlig henregnes, da han hørte hjemme i Stokkemarke på Lolland - for øvrigt den eneste lollik-falstring, der vides at have søgt bevilling - og det var tilmed ikke i selve Fyn men på Langeland, at han virkede; thi det eneste, der vides om ham, er, at han flere gange var blevet kaldet til Rudkøbing for at kurere, hvorfor provinsialkirurg Grønlund der havde klaget over ham; det gav anledning til, at borgere i Rudkøbing i 1800 søgte om at måtte bruge ham, hvilket dog blev afslået, og det samme var tilfældet med en fornyet ansøgning i decbr. 1800, dog kunde aktion mod ham bortfalde, da han var tilkaldt af beboerne.

......

Atter fra Nyborgegnen var Anders Pedersen, smedesvend i Hjulby, boende hos moderen, der var enke efter Peder Smed. Da han anden gang var blevet tiltalt for kvaksalveri, søgte han i juli 1826 om at måtte praktisere i benbrud og anden skade ved fald, slag, stød og skud, forbulnelse etc.: foruden talrige attester påberåbte han sig, at hans ene arm på grund af sår i slaget ved Sehested var blevet kraftesløs, så at han ikke kunde tjene sit brød som smed. Amtmanden frarådede tilladelse, da det var blevet oplyst, at hans kure var skadelige og i et tilfælde havde medført døden, og kancelliet gav da afslag 17. marts 1827 uden at lade sagen gå til sundhedskollegiet.

Fra Bogenseegnen [NB: Måske fejlskrivning for Bovense ved Nyborg? - se note nedenfor] var gårdmand Christian Salomonsen (eller Samuelsen), der havde været soldat og under krigen gjort tjeneste ved felthospitaler, hvor han havde lært at behandle udvortes skader, hvorfor han i marts 1828 søgte om at måtte kurere forvridninger og brud af arme og ben. Sognepræsten anbefalede, alle andre instanser frarådede tilladelse, men desuagtet varede det over et år, inden afslag blev givet 9 maj 1829.

At den kirurgiske viden gik i arv i slægter, er der anført flere eksempler på, men vistnok ret enestående er det, at den går over til svigersønnen; det var tilfældet med gårdmand i Falsled Søren Hansen Bonde, der selv siger, at han har lært af svigerfaderen, den foran omtalte Frederik Jørgensen, idet han påberåber sig ham i sin første ansøgning i oktbr. 1832 om at få samme tilladelse som denne i sin tid havde haft; han hade i mange år hjulpet svigerfaderen, under hans svaghed besørget kurene og var efter dennes død vedblevet at kurere. Ansøgningen blev afslået, og året efter blev han tiltalt for kvaksalveri men frifundet og søgte så i maj 1833 atter om tilladelse, når hjælpen søges i hans hus, og om fritagelse for eksamination af fysikus, da han som enfoldig bondemand er ude af stand til at meddele eller systematisk fremstille de kundskaber og erfaringer, han besidder: Andragendet blev afslået 10. august 1833, men endnu i 1839 praktiserede han, thi da blev han dømt for kvaksalveri, hvorefter han skal være ophørt at praktisere.

Der går så 25 år, og da er det en langelænder, der søger om tilladelse, en købstadsborger, Frederik Rasch, bager i Rudkøbing, der i 1858 søgte om at måtte kurere forvridninger, hvad han hade lært af faderen Johannes Rasch i Tullebølle, som i hen ved 50 år havde kureret herfor (hvorom intet vides). Det blev meddelt ham, at han måtte opfylde betingelserne i § 6, og det har han vel ikke kunnet eller villet, da der ikke høres mere herom.

Fra et andet af Smålandene, Ærø, var Knud Petersen Lauritzen, jordbruger i Leby, der efter opfordring af beboerne og anbefalet af flere sogneråd i juni 1882 søgte om tilladelse til at kurere benbrud, ledsætning, forvridning og forstuvning. Distriktslægen oplyste, at han nyder megen anseelse, og i mange år har drevet sin virksomhed, som han havde arvet efter faderen, der også var "klog mand"; selv erklærer han, at han behandler de syge ved at føle på dem, og kun een gang, at han aldrig anvender medicin og råder patienterne til at søge lægehjælp, hvis hans kur ikke hjælper; helst var han fri herfor, men han kan ikke slippe uden at få uvenner; betaling forlanger han ikke, dog tager han nok mod en "drikkeskilling", men han vil alligevel ikke følge distriktslægens opfordring til at opholde sig fra sin virksomhed.

Afslag blev givet, og i 1884 blev han tiltalt for kvaksalveri; sagen afgjordes uden dom, idet Lauritzens tilbud om med doms virkning i gentagelsestilfælde at erlægge en bøde af 50 kr. blev modtaget, da sagen havde vakt stor ophidselse blandt befolkningen, hvorfor det var ønskeligt at afgøre den på denne lempeligere og hurtigere måde. Den fik dog et ejendommeligt efterspil, idet 2012 beboere på Ærø i august 1884 indgav et andragende om tilladelse for ham til at praktisere, angiveligt 99 pct. af den hjemmeværende mandlige befolkning; men alle instanser uden undtagelse frarådede det, hvorfor afslag blev givet 11. oktbr. 1884.

Den sidste, der inden det 19. århundredes slutning søgte om tilladelse, var barber Johan Heinrich Horst i Nørre Åby, født 4. juni 1835 i Krusendorf ved Eckernførde. I august 1885 søgte han om at måtte kurere udvortes sygdomme; han havde siden 1874 flere gange været straffet for kvaksalveri og nu fået mange underskrifter på andragendet, der var kolporteret i flere afskrifter, men det blev frarådet fra alle sider og afslået 6 novbr 1885.

Foruden de egentlige benbrudslæger har enkelte andre søgt om at måtte helbrede mere specielle sygdomme; skønt de således ikke egentlig hører med her, skal de dog kort omtales.

En ganske særlig stilling indtager Anna Jönsdatter, der i 1839 blev hentet fra Skåne til Valdemarslot på Tåsinge for at behandle grev Juul's datter for vist nærmest hysteriske tilfælde. Om denne svenske "mirakelpiges" ophold på Tåsinge og den opsigt, hun da vakte er indgående fortalt i Svendborg amts historiske årsskrift 1916.

I 1817 søgte hattemager i Odense Abraham Jantzen om at måtte behandle brokskade med en af ham tilberedt salve, der skulle smøres i rørene i 4-6 uger; af attester fremgår det, at han har behandlet sådanne patienter siden 1806, måske tidligere, afslået 6. septbr. 1817.

I 1872 søgte høker i Eskildstrup i Søllinge sogn Claus Öhlrich om at måtte helbrede homøopatisk, han havde 3 gange været idømt bøder til i alt 140 kr., for kvaksalveri. Afslået 9 decbr. 1873.

I 1874 søgte Ane Cathrine Jensen, gift med daglejer Hans Jensen i Assens, om at måtte behandle børn for kirtelsyge, engelsk syge og ringorm, efter at lægehjælp forgæves havde været søgt; hun anvendte dertil en på apotek købt salve, men det oplystes, at hun tillige brugte en del overtroiske kunster. Alle frarådede undtagen stiftamtmand Heltzen, der anbefalede midlertidig tilladelse under distriktslægens tilsyn. Afslået 16 (10?) oktbr. 1874.

I 1913 søgte Maren Kristine Erringløv, f. Andersen, enke af Lundager Mark ved Assens, om at måtte kurere for fnat. Afslået 10. juni 1913.

Egentlig ikke hørende hjemme i Odense, kun forbigående opholdende sig der, skal her kort omtales Julius Severin Pedersen, "Litterat" af Vejle, f. c. 1854, der 1902 søgte om at give råd i sygdomme. Han var krøbling, havde ernæret sig ved kolportage og salg af to slags bittere: "Den gyldne Nøgle" og "Expres". Både dette andragende og et nyt 1905 blev afslået. I 1907, han kalder sig da fabrikant, søgte han på ny, men fik atter afslag og igen i 1909.

Note: Uddrag fra Mesters optegnelser:

...

Moders ældste morbroder, Christian Ulrich Salomonsen, kunne moder aldrig blive træt af at rose; han var sådan et dejligt menneske og den klogeste af dem alle. Han kunne mere end sit fadervor, men han gjorde kun godt, aldrig skade. Han havde sin visdom fra en bog, han havde fået af en klog kone, der boede i Assessorstedet i Røjrup. Hun vækkede sin mand en nat og sagde: "Der er nogen ude i haven, der vil tage vores bier, men de skal få lov til at blive der til i morgen." De sad godt nok på havegærdet med bierne næste morgen, da hun og manden kom derud. Af hende lærte Christian Ulrich en hel del klogskab.
 Engang han lå i fjællegulvkammeret, blev der pludselig lyst om natten. En mand stod midt i stuen med et lys, og en anden mand stod med en kasse fuld af penge. De satte sig ved et bord i hjørnet af kammeret og begyndte at tælle pengene. Christian Ulrich lå og så på deres tællen penge og ville se, hvor de gemte dem, for dem ville han gerne have nogle af, når det blev dag. Men lige som han tænkte det, kom han med lyset hen til sengen og så på ham, så han blev bange og krøb ned under dynen. Da han senere vovede at se op, var der mørkt i stuen.-
 Der var i min barndom nogle, der rejste rundt og solgte kobberkedler; de havde deres bestemte steder at bo; de var vist pæne folk; de blev kaldt "keddelførere". De have deres faste tilholdssted på Ferritslevgård, når de var her. Engang, de lå i fjællegulvkammeret, så de det samme syn, som Chr. Ulrich; så turde de ikke bo der mere, men flyttede til Sødinge. Den historie hørte jeg som dreng, men ikke af moder.
 I 1801 - tror jeg, det var - red Christian Ulrich som ordonnans mellem Odense og Nyborg, men måtte overnatte i Langeskov kro. 14. dage før - eller så - havde kromanden, som hed Lærche, hængt sig i det værelse, Christian Ulrich kom til at ligge i. Han vågnede ud på natten, ved at en mand gik frem og tilbage på gulvet og vred sine hænder. Til sidst kom skikkelsen hen til ham og tog på ham med sine kolde hænder; så blev han bange og trak dynen op over hovedet.
 Moder fortalte også følgende:
 Hun havde en søster, som var syg, og dengang var der ikke læger sådan i hvert et hjørne som nu; de måtte da køre hende til Bovense, hvor Christian Ulrich nu boede. Han spurgte dem ud og ville også have at vide, hvor den syge havde færdedes i den sidste tid. Ja, hun havde da blandt andet været i Revninge. "Ja, den by er jeg ikke dristig ved," sagde han. Der boede nemlig en gårdmand nede ved kirken, der hed Iver, og han gjorde fortræd, så den by skulle man vogte sig for. Det er nemlig sådan, at enten bruger man sin viden på en god måde - eller også på en ond. Nå, Christian Ulrich beholdt den syge og sagde: "Du kan komme efter din søster om otte dage." Det gjorde de. Hun var ikke rask endnu, men dog så "villen", at hun stod udenfor porten og tog imod dem. "Ja, I kan komme om otte dage igen," sagde hun; det gjorde de, og da var hun rask.
 Den morbroder havde moder en voldsom respekt for; ikke for hans kunster, men han havde ualmindelige evner til at sætte arme og ben i lave, når folk var komne galt af sted. Han sad ikke og brødres med det som andre, men lirkede det lige så stille i lave. Moder har været hos ham flere gange. Jeg har aldrig hørt, hun har omtalt andre så rosende.
 Han samlede også urter og lavede medicin til både dyr og mennesker, til udvortes brug såvel som indvortes brug. Hver St. Hansaften gik han på sine ben fra Bovense til Ferritslev. I Funkegården hos hans søster Barbara - min mormor - havde de nogle gamle pile, der var en del "flyvegrønt" i toppen på; det havde en vis evne til at kurere sår med, når det var vokset i andre træer. Det kom han og skar af, men hvordan han tilberedte det, ved jeg ikke.
 Flyverøn kaldtes den Røn, som gror i toppen af gamle træer, der er så møre og svampede i toppen, at de kan holde på fugtigheden. Det, der så vokser frem af frø og bær, fuglene taber, kaldes flyvegrønt. Sådan noget, mente man i gamle dage, har helbredende virkning. Hvem ved ....
 Christian Ulrich kendte også sin begrænsning og ville ikke have med det at gøre, han ikke kendte.
 En mand fra Bovense kom en aften i en forrygende snestorm og bad ham om at gå med hjem til hans syge kone. Christian Ulrich var straks villig, men da han så, hvor alvorligt det var fat med konen, sagde han, at han ville køre til Nyborg efter lægen. Det var imidlertid et sådant føre, at hverken vogn eller almindelig kane kunne benyttes, så han tog skovslæden. Da han kom ud til lægen, ville denne meget nødig ud i det herrens vejr, men Christian Ulrich sagde, at det var absolut nødvendigt. Doktoren fik så pelsen på og en fodpose frem. Men da han så, at det var en skovslæde med kun en hest for, nægtede han pure at tage med. Christian Ulrich blev vred og skældte ud og sagde, at han skulle med, såsandt som han hed Christian Ulrich Salomonsen. Doktoren rankede sig og sagde, at han ikke ville med, såsandt som han var Dr. Salicat.
 "Ja, om du så er satan til kat, så skal du med!" råbte Christian Ulrich og tog ham i sine arme, bar ham ud og plantede ham i slæden og kørte til Bovense, alt hvad remmer og tøj kunne holde. Konen blev rask, og doktoren nægtede aldrig mere at køre med Christian Ulrich, der kørte ud efter ham i tilfælde, han ikke selv kunne klare.


Kloge Sørens Samlinger i Dansk Folkemindesamling

Kloge SørenKloge Søren1997/020
HovedtitelKloge Sørens samling. Manuskripter og bøger fra Petra Mosegaard.
UndertitelIndført på grundlag af den oprindelige fortegnelse over "Petra Mosegaards samling", 1. okt. 1977. I DFS 1997/20:54 k. Parentes om et nr. betyder, at sagen ikke forefindes i den samling, som G. Henningsen fik overdraget til registrering i Krarup den 28. maj 1977. Ohrt H.skr + nr. henviser til Ferdinand Ohrts fortegnelse over Kloge Søren's manuskripter (DFS 1909/3b). Ohrt + nr. henviser til sammes fortegnelse over de trykte bøger (DFS 1906/23 top. 1059). MANUSKRIPTER 1. Oktavhefte i grønt stilebogsomslag. 14 bl. På omslagets inderside: "Niels Nielsens Afregnings- bog...1857" . På løse blade en recept og navnet Søren Christensen. Indh.: Julemærker 1858 (2v-5r): Beg. af "Cicero Janus" (7r-v). (Ohrt Hskr. 1). = DFS kop 79.1 2. Oktavhefte i gulligt stilebogsomslag. 10 bl. Bl. 1r: "Indholdet af bogen er at spaa eller forudsige Noget som man ikke kan vide af erfaring ei heller ingen kan udregne... [sic] men alligevel gaae i opfyldelse. Dette er skrevet af Søren Christensen Frørup. Trykt og indbunden, 10 Rbd. Skilling 1855. "Indh.: Om spåning i kort, selskabskunster o. lgn. (Ohrt Hskr. 2). = kop 79.2. 3. Niels Povelsens lægebog. 20 bl. i oktav. Indh.: Lægeråd og trylleformler nedskrevet med skrift fra omkr. 1800. I gammelt slidt papbind. (Ohrt Hskr. 3). Bl. lv tavle med opløsning af kodeskrift. = kop 79.3 4. "Et Ulæg af 9de, l0de og llte Bøger i Cyprianus. Nyttige Kunststykker og Begreber skrevet af S. Christensen... 1858". 90 bl. I mørkeblåt oktavbind med lomme, hvori seks løse sedler med formler. Størstedelen i lønskrift. (Ohrt Hskr. 4). Afskrevet og tydet af Ohrt. = kop 79.4 (5.) (Ohrt Hskr. 5. "Glosebog" hvori 13 blade. på omslags "2den Side:" Søren Christensen. Indholdet med moderne (Kvinde?) Haand. De 7 første Blade lutter Formler, saa Tomrum, paa sidste Blad "Modtaget Mærker for" etc.) (Manglede ved gennemgangen i Krarup. En del ekserperet ved Ohrt). 6. "En Bog af Cyprianus. Nyttige Kunststykker og nyttige Begreber," 16 bl. Oktav uden omslag. (Ohrt Hskr. 6). = kop 79.6 7. Niels Paulsen, Hesselager's lægebog. 250 bl. Oktavhåndskrift i gammelt hjemmegjort læderbind med udvisket påskrift udenpå. (Ohrt Hskr. 7, men beskrivelse mangler). = kop 79.7 8. Håndskrift i ganske lille fornat. 33 bl. de to første udrevne. Indh.: Kunster og astrologiske optegnelser med runer og lønskrift. (Ohrt Hskr. 8) = kop 79.8 9. Ombøjet folioark med husplan. To trylleformler med lønskrift. (Ohrt Hskr. 8a) (10.) Titelblad til en Cyprianus (afskrevet af Kristen Nielsen Vægter. f. 1831). (Ohrt Hskr. 8b) (Ohrt Hskr. 8c) Løs seddel. Ikke lokaliseret. (Ohrt Hskr. 8d) Løs seddel. Ikke lokaliseret. (Ohrt Hskr. 8e) Hans Hansen Ullmann til Søren Christensen 6.10.1924. Tidl. indgået til DFS. (Ohrt Hskr. 8f) Løst blad: "Vor Herre gik ud ad en Vej..." Ikke lokaliseret. (Ohrt Hskr. 8g) Løst blad med 3 Signelser. Ikke lokaliseret. (Ohrt.Hskr. 8h) Paa Brevark. "Gaae i enrum før Solopgang..." Ikke lokaliseret. 11. Oktavhåndskrift med rester af hvidt omslag. 16 bl. Indh.: Landbrugsoptegnelser fra 1819 og forskellige lægeråd. 12. Himmelbrev afskrevet af Petra Mosegaard. 2 bl. "B. J. F. K. G. L. M. ... vil jeg stille det røde Blod". 13. "Himmel Brev." "Der var engang en Greve..." Dobbelt folioark, som bærer præg af at have været brugt. Udenpå med Petra Mosegaards hånd: "Forstander Johannes Vejlager, Vivild. Himmelbrev". 14. Oktavhefte i grønt stilebogsomslag. 32 sider + læg med 4 bl. Indh.: Plantenavne, viseoptegnelser, runer, geometriske optegnelser. På titelbl. år 1857. Den sidste vise optegnet af Søren Christensen 1866. = kop 79.14 15. Søren Christensens skudsmålsbog 1857. = kop 79.15 16. Kvitteringsbog for et lån til Søren Christensen 1879-1883. 16 bl. i oktav. 17. Gårdmand Rasmus Sørensens skatte- og afgiftsbog 1803-1854. 00 bl. i oktav. 18-29. Søren Christensens patientdagbøger 1896-1925. 12 bind af P. Holt: Lommebog for Landmænd (årgang 1896, 1906,1908, 1909, 1910, 1911, 1913, 1914, 1915, 1917 (m. omtale af Petra M. 3. sidste side), 1919 og 1925) med Søren C.s optegnelser om patienter året igennem (opl. om navn, hjemsted, udseende, alder, sygdom og behandling), månedsregnskaber, diverse andre notater samt formler og recepter på løse lapper. = kop 79.18, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29 (30.) Petra Mosegaards patientdagbog 1931-1932. (3l.) Do. 1933. (32.) Do. 1958. (33.) Do. 1958. (34.) Do. 1960. (35.) Do. - 1962. (36.) Do. 1962. 30-36 set i boet i Krarup, forbliver indtil videre i Marie Porters besiddelse. Ikke indgået 1994. 37-41. Fem små notesbøger med spiralryg fra Petra Mosegaards sidste år med recepter og notater om patienter. 42. Søren Christensens regnskabsbog 1885-86. Oktavnotesbog i 16 bl. med guldplettet omslag. Synes at være et kornregnskab. = kop 79.42 43. Blåt stilehefte med optegnelser om: "Pharmacologien... Pharmacosien... og Pharma- codynamiken..." fra 19. årh.(?). 1 bl.+side 1-84. Kvartformat. Gennemgående hånd med gotisk skrift, marginale tilføjelser med latinsk skrift. På omslaget ophøjet hvidt stempel: "August [resten mangler]
Kjøben(havn)
Vesterbrogade N [resten mangler]", men det kan lige såvel være ejerens som papirhandlerens adresse. = kop 79.43 44. Fragment med skriveøvelser. 14 bl i kvart. På en af de sidste sider nederst: V. Skierninge den 27e September 1844 F. Jørgensen. = kop 79.44 45. Samling af skriveøvelser. Side 5-294 i kvartformat. Synes sammensat af flere oprindeligt separate hefter. Side 114: årstallet 1818; s. 116: "Frands Frandsen, Vester Skierninge"; s. 207: "Vester Skierninge, den 21 Juli 1833. F. Jørgensen"; s. 250: tilskrift med oplysning om uvejr i slutningen af februar 1879 og notatet: "Ole Petersen er død i disse Snedage hos P. Brans Boilesgaard". = kop 79.45 46. "OLEA AROMATICA OCTO". 16 bl. i kvart. Kun teksten til de fem første olier. Indbundet i gult stile- bind. To løse blade indlagt med optegnelser. = kop 79.46 47. Gult stilehefte med træsnit af børn der leger soldater. 20 blade i kvart. Ved midten to recepter og et blad med en kode og alfabetisk opløsning heraf. På omslagets inderside nogle notater om gårdhandel og fæstegårde og om "Bonde-vennernes Selskab den 9 September 1847" (efter avis?); bl. 2r-4r "De Tolv Himmeltegn"; 6r-llr "C. E. Mangors Land Apothek til Landmandens Nytte. Femte gjennemseete Oplag. Kjøbenhavn 1826 ..." Afskr. efter bog(?). = kop 79.47 48. Lyserødt stilehefte med runeskrift: "Søren Christensen 1/4 62". 14 bl. kvartformat. Indb. astologiske optegnelser. = kop 79.48 49. "Homøopatiske Midler til udvendig Brug". 12 bl. i oktav. I gult stilehefteomslag med motivet "Skibe i Sundet ud for Kronborg". = kop 79.49 50. Skudsmålsbog for Hans Rasmus Christensen 1852. Bag i bogen Hans Christensen, Frørup Mark's afskedspas 31.12.1876, og Indtegningsbevis til lægdsrullen for Søren, Christen Rasmussens søn 8.6.1858. = kop 79.50 51. Almanakoptegnelser 1866-1870 af Frands Jørgensen, hjulmand i Vester Skjerninge. Tilføjet i marginen og på alle hvide blade af trykt bog, Nikolaus J. E. von Jacquin's Anleitung zur Pflanzenkenntniss nach Linné's Methode. Wien 1785. 170 sider plus tavler. Uindb. Ikke indgået 1994. = kop 79.51. 52. Petra Mosegaards patientdagbog 1968. Afrivningsblok i oktavformat med rød ryg. Af samme slags som nr. 37-41 ovenfor. = kop 79.52 53. Petra Mosegaards poesibog fra omkring 1900. 25 bl. Indbundet i rødt fløjl. Oktavformat. 54. Samlemappe oprettet på DFS med diverse løse papirer og tryk. a) Breve til Søren Christensen, b) Diverse notater af samme, c) Udklip om samme, d) Diverse småtryk, e) Breve til Petra Mosegaard, f)Sammes korrespondance med folkemindesamlere, g) Udklip om Petra Mosegaard, b) Diverse notater af Petra Mosegaard, i) Avisudklip iøvrigt, j) Fotografier overført til billedarkiv, k) den originale fortegnelse over Kloge Sørens samling udarbejdet af G. Henningsen 1977, samt kopier med checklister og notater. Tilføjet: 1 pc-diskette med scannet tekst, få fotostater samt ansøgning fra DFS ved. Gustav Henningsen om 20.000 kr. til køb af kloge Sørens samling og udkast til "Kloge Sørens stue" på Brede-udstilling. BØGER OG SMÅTRYK 55. (Ohrt nr. 1) Henrik Smith.. Lægebog indeholdendis... Defekt ekspl. i hjemmegjort lærredsbind i oktav. Indhold svarende til Del 1 af 1577-udgaven vort nr. 56, men beg. og slutn. mangler. Beg. fol. 57 ender fol. 233. "Søren Christensen, 24/1" (uden år). 56. (Ohrt nr. 2) Henrik Smith: Lægebog indeboldendis... Kbh. 1577. Kvart. Defekt. første og sidste blade mangler. Indb. i gammelt læderbind med træperm. Ejertilskrifter: "1829 Christen Rasmussen, Frørup Mark" (Forperm og bagperm). 57. (Ohrt nr. 3) Henrik Smid's Lægebog med tilhørende Urtebog. Ny Udgave. gjengivet efter Udgaven af 1556. Andet Oplag. Fredericia 1859. På bindets rygside: "Søren Christensen, Frørup". Diverse notater, udklip og småtryk henlagt til 54 b,d,i. 58. (Ohrt nr. 4) Samlebind i gult pap med stemplet "Søren Christensen". Oktav a) Mester Lucidarius og Vise om den kydske Susanne. Haderslev 1801 (? jf. Bibl. Danica I sp. 257). Defekt ekspl. Ejer: "Lars Nielsen". b) F. A. Krummacher: Bibelkatekismus. Odense 1816. Ejere: "Christen Rasmussen Frørup, født den 26de Mai 1804. Bede Løvrdag 1819. Christen Rasmussen af Rasmus Sørensen paa Frørup Mark den 7de Marts 1816, 1817. Död den 9 August 1856. [forsk. hænder]". c) Jesu Barndoms Bog... Kbh. Julius Srandberg, u. år. d) Krøniken om de 40 Riddere... Kbh. Julius Strandberg, u. år. c og d sammensyet og løst indlagt bagi bindet. 59. (Ohrt nr. 5) Samlebind i slidt pap. Ingen ejertilskrifter. Oktav. a) En meget nyttig og af mange Mennisker Proberet Hæste Cuur og Læge-Bog... Trykt Aar 1764 (Uden sted); b) Fragment af en Bondepraktica. Begynder side 7 "4. Om Jule-Dag falder paa en Tirsdag" slutter side 72; c) Fragment af drømmebog. Indb. "Efterretning om de Drømme hvilke man skal agte "En Drømmevise", Beg. 'Midt om Midnats Tiders Stund'. 60. (Ohrt nr. 6) Lægen, et Medicinsk Ugeskrift af det tydske Sprog oversat... Tredie Deel. Kbh. 1766. Oktav. Hellæder. 61. (Ohrt nr. 7) Lægen, et Medicinsk Ugeskrift... Femte Deel. Kbh. 1767. På forblad: "Morten Nielsen Nyborg, mig tilhører denne Bog". Notat på blå seddel henlagt til 54 b. 62. (Ohrt nr. 8) Archiater og Ridder Hr. Rosén von Rosensteins... Huus- oq Reise-Acotheqve... 1765. Nu i det danske Sprog oversat af Peder Severin Garboe. Doctor Medic. ... Kbh. 1768. Oktav. Gl. halvlæderbd. Håndskrevne lapper henlagt til 54 b. Forpermens inderside: "Bogen er i Visse Deelle God til Grønde(?) det haver ieg erfaret. Christen Rasmussen, Frørup Mark 1834". 63. (Ohrt nr. 9) Den sorte Bog eller At opnaae Hvad man vil... Assens u.år (på omslaget: Andet Oplag 1854). Oktav. 24 5. 64. (Ohrt nr. 10) Naturens og Kunstens Udbytte, eller: Almenfattelig Vejledning til at anvende Naturens og Kunstens skjulte Kræfter til alleslags nyttige og underholdende Kunststykker.. Odense, Joh. Milos Officin, 1885 Oktav. xvi+368 s. Forlagsbind. Indre forperm: Runer + "Søren Christensen" 65. (Ohrt nr. 11a) Cyprianus Bog. Ordret optrykt efter den gamle Cyprianus... Kbh. V. Pio, 1870. Oktav. Hefte med gult omslag. 31 s. 66. (Ohrt nr. llb) Samme bog. 2det Oplag. Kbh. 1881. 32. sider. Side 32 indklæbet et avisudsnit med formel for at dølge ild. 67. (Ohrt nr. 12) Niels Mikkelsen Aalborg: En nyttig Urte- og Lægebog... Andet forøgede Oplag udgivet af F. N. Halsøe. Svendborg, G. Petersens Bogtrykkeri, 1872. Oktav. Blåt omslag. Slutter med side 72: "Egentlig begynder Besværlighederne først med". 68. (Ohrt nr. 13) Oldtidens Sortebog fra Aaret 1400... Kbh. B. Pio, u. år. 41 s. Orig. omslag: "ris: 16 Sk." (69) (Ohrt nr. 14) Almenfattelig Anvisning til Huusdyravlen og Huusdyrenes Behandling... ved G. C. With, Dr. med... Kbh., P. G. Philipsen, 1842. (Hos dyrlæge Ehrtman i Svendborg?) 70. (Ohrt nr. 15) Sympathiens og Magnetismens Vidundere, eller Naturens afslørede Tryllekræfter og Hemmeligheder... Samlet og udgivet af H. von Gerstenbergk. Oversat fra det Tydske. Første Samling... 2. oplag. Odense, Job. Milo, 1855. 58 sider. Forordet underskrevet: Åbenrå, jan. 1851. Oktav. 71. (Ohrt nr. 16) Samme bog. Anden Samling. 2. oplag. Odense, Job. Milo, 1857. 77 sider. Oktav. (72) (Ohrt nr. 17) Kunsten at forlænge Livet. Bearbejdet efter Dr. Hufeland m.fl. Andet betydelig forøgede Oplag. Odense 1856. Forlagt af den Milscbe Boghdl. 73. (Ohrt nr. 18) M. Rasmussen: Den erfarne Huuslæge. . Odense, Chr. Milo's Officin, 1861. vi+371 5, oktav. Orig. forlagsbd. Forperms inderside: "Søren Christensen, 14/l0 1863". På blåt omslag en række tilskrifter, bl. a. "1489 Malleus malleficorum"[sic]. En række løse notater henlagt til 54 b. 74. (Ohrt nr. 19, dog kun første titel) Sort halvlæderbind på ryggen "Hasses Lægebog". Oktav. Iflg. Ohrt.: "Af 5. Chr's særlige 'Haandbibliotek'". a) L. D. Hass, Præst: Kortfattet Homöopathisk Lægebog. 3. med et tillæg forøgede oplag. København, F. B. Eibe, 1868. 160 s. b) Homøepathisk Veiledning til Selvhjælp i de forskjellige Sygdomstilfælde for Lægmand.. Oversat og samlet af N Hørluck, Skolelærer. Kbh., G. S. Vibes Bogtrykkeri, 1865. 68 s. Begge med tilføjelser af Søren Christensen. Foran på bindet hans navn i guldtryk. Diverse notater med SC's hånd henlagt til 54 b. 75. (Ohrt nr. 20) Fuldstændig Homøopathisk Lægebog... af En norsk Homöopath. Kristiania 1870. Oktav. Defekt xiii+96+? sider. (76) (Ohrt nr. 21) Bernb. Hirscbel: Homeopatisk Lægebog.. .oversat efter Originalens syvende Udgave, gjennemseet og med et Forord af Siemsen, homøop. Læge. Kbh. , V. Pio, 1873. "Af S. Cbr.s særlige 'Haandbibliotek'". (77) (Ohrt nr. 22) Th. Trüger: Kort Anvisning for Brugen af de vigtigste homøopathiske Lægemidler i de hos Husdyrene almindeligst forekommende Sygdomstilfælde... gjennemset af Chr. Nielsen, homøop. Dyrlæge. Kbh., V. Pio, 1875. 78. (Ohrt nr. 23) Ph. C. Hartmann: Menneskets fysiske Liv. Kbh. 1881. Oktav. 282 5. Halvlæder, på forsiden i guldsnit: "Søren Christensen". (79) (Ohrt nr. 24) Clotar Müller; Homøepatisk Huus- og Familielæge... oversat fra Tydsk. Forøget ned et Forord af Oscar Hansen. Kbh. 1881. 80. (Ohrt nr. 25) Ludvig Hopf: Huslægen. Populær Vejledning til Forstaaelse af Menneskets Sygdomme og den første Hjælp mod disse. Udarbejdet ogsaa med Hensyn til Landbefolkningens Tarv. Kbh. 1883. viii+496 5. Oktav. Sort halvlæder. På forsiden af bindet med guldtryk: "Søren Christensen. Frørup". 81. (Ohrt nr. 26) Jens Clemmensen (uexamineret Dyrlæge, Hemdrup pr. Løgstør): Allernyeste og fuldstændigste Ny dansk Land- og Hus-Apothek eller et Hundrede og fire og halvtredsindstyve paalidelige og letfattelige Anvisninger til selv at lære at kjende og behandle alle forekommende Sygdomme hos Hesten, Oxen, Faaret og Svinet... Ålborg 1885. 163 5. Oktav. I sort halvlæder (vandskadet). 82. (Ohrt nr. 27) Fuldstændig Homøopathisk Lægebog... af En norsk Homøopath. Ny p) og forbedret Udgave. Kristiania 1880. xvi+196 5. Oktav. Sort halvlæder, på forsiden i guldtryk: "Søren Christensen. Frørup". Iflg. Ohrt. "Af 5. Cbr.s særlige Haandbibliotek". Jf. nr. 75 ovenfor. (83) (Ohrt nr. 28) Smaaskrifter udgivne af Foreningen mod Lovbeskyttelse for Usædelighed. I. Lægerne og den offentlige Prostitution af P. 5. F. Mourier. Kbh. 1888. Og enkelte hefter af "Maanedsblad udg. af Foreningen m. L. f. U. 84. (Ohrt nr. 29) Hypnotismen eller Magnetismen. Efter F. Gessmann m. fl. Gennemset af Hypnotisør Carl Hansen. 5. v. Huths Helbredelsesmethode. Gennemset af S. v. Huth. Kbh., M.S. Henriksens forlag, 1888. 160 5. Oktav. I sort halvlæder, foran i guldtryk "Søren Christensen, Frørup". 85. (Ohrt nr. 30) L. B. Feveile: Homøopathisk Huslæge (tildels oversat og bearbejdet efter Dr. Th. Bruckner). Kbh. 1883. 230+viii s. Oktav. Heftet. Et brev Niels Christian Andersen i Bellinge til Petra M. 23.2.1925, viser at denne har købt bogen til hende. Brevet henlagt til 54 e. 86. (Ohrt nr. 31) Gilles de la Tourette: Hypnotismen og de med den beslægtede Tilstande i retslægevidenskabelig Belysning... Med et forord af Dr. S. Brouardel... Paris. København 1888. xvi+493 s. Oktav. Sort halvlæderbd. i stil med de øvrige af Sørens, men uden spor af ejer. 87. (Ohrt nr. 32) 5. v. Hutb: Menneskets Livskraft som Helbredelsesmiddel, støttet paa Friherre Karl von Reichenbacbs Undersøgelse af Odkraften. Teoretisk og praktisk Vejledning til at helbrede uden Medicin. Kbh. 1889. 172 s. Oktav. Sort halvlæder, udenpå i guldtryk "Søren Christensen, Frørup". 88. (Ohrt nr. 33) Henry Varley: En kraftig Manddom og dens Bevarelse. Foredrag for Ynglinge og Mænd. Frit oversat med et Forord af En gammel Læge. Kbh. 1891. 32 s. Heftet. Ingen ejermærker. 89. (Ohrt nr. 34) N. 5. Høierup: Ethvert Hjems Huslæge. Kortfattet Vejledning til Forstaaelse af Menneskets Sygdomme med Anvisninger til disses Helbredelse. Populært fremstillet... 3. oplag. Kbh. 1893. Diverse notater henlagt til 54 b, b. (C 90.) (Ohrt nr. 35) Homøopathisk Raadgiver i Sygdomme hos Hesten og Kvæget af Sander-Larsen. Leipzig, Dr. Willmar Scbwabes Forlag, 1898. Af S. Chr.s særlige "Haandbibliotek". 91. (Ohrt. nr. 36) F. W. Raspail: Huuslægen- Anvisning til selv at tilberede de vigtigste Lægemidler, der tjene til at helbrede og beskytte mod de hyppigst forekommende Sygdomme. Syvende uforandrede Udgave. Kbh., J. L. Wulff, I899. 267 s. Oktav. Heftet. Inger ejermærker. Jf. Søren Chr.s eksempl. nedenfor nr. 107. 92. (Ohrt nr. 37) Severin Nordentoft (Korpslæge, Dr. Med.): Vore Sygdomme og Deres Aarsager. Almindelig populær Sygdomslære. Kbh. 1904. 224 5. 0ktav.()~ Halvlærredsbd. På titelbi. "Petra Mosegaard". 93. (Ohrt nr. 38) Anna Fischer-Dückelmann (Dr. Med.): Husmoderen - Hjemmets Læge. En Haandbog i Sundhedspleje. Med særligt Henblik paa Kvinde- og Børnesygdomme, Fødselshjælp i Hjemmet og Børnepleje... Autoriseret Oversættelse fra Tysk. Kbh. 1910. Bd. I. x+408 s. Forlagsbd. Ingen ejermærker, men seddel som bogmærke ved s. 234 afsnittet "Forhold ved Menstruationen". 94. (Ohrt nr. 39) The Secret Guide to Health and Happiness, or Human Frailty: Being Physiological Researches into the Causes and Effects of Diseases of the Generative System... London, "Sold by J. Allen, 20 Warwick Lane, Paternoster Row" u. år (19. årh.). 124 s. og 21 plancher. Oktav. Sort halvlæder, på forsiden "SØREN CHRISTENSEN" med guldtryk. (95.) (Ohrt nr. 40) Fru Vera. Venusspejlet. Pariser Skønhedspleje... III Oplag. Kbh. Omega, u. år. 96. (Ohrt nr. 41) Den personlige Beskyttelse. Lægevidenskabelig Raadgiver i alle Kjønsdelenes Sygdomme som hidrører fra hemmelige Ungdomssynder, overdreven Tilfredsstillelse af Kjønsdriften og Smitte.. af Doctor Laurentius (Efter det otte og tyvende Oplag). Kbh., Jordans Forlag, u. år. 128 s. Oktav. Halvlæder ingen ejermærker. (97.) (Ohrt nr. 42) M. Plateu: Den naturlige Lægemetode... Bind I. (98.) (Ohrt nr. 43) Supplement til den Naturlige Lægemetode af M Plateu. Oversat fra Tysk af en dansk Læge efter Originalens 38. Oplag... Leipzig, August Snes, Bogtrykkeri, u. år. 99. Mandens og Kvindens Slægtsliv... Kønshygiejne.. Frit bearbejdet efter Dr. Retau m. fl. U. st og år. 112 s. Påskr. "Murer Andersen Bellinge". 100. Piece udg. af "Homøopathisk Central-Apothek, Leipzig. Dr. Willmar Schwabe. Defekt 34 s. Titelbl. mag. 101. Den fundne Bog, 300 Aar gammel... Samt den virkelige gamle Drømmebog... Kbh., Forlagsboghandelen, Vingaardsstræde 18, u. år. 59 s. 102. Lille Homøopathisk Raadgiver. Dr. Willmar Scbwabe's homøopathiske Central-Apothek i Leipzig, Dr. Willmar Scbwabe, u. år. 23 s. 103. Samme. 104. Rester af to bøger med folkemedicinske råd. Den ene med råd nr. 1 "At fordrive Tandpine" til 344 "Et andet Middel". 72 s. eller mere: den anden s. 47-52 afÉ) lignende bog, uden nummerering af midlerne. 105. Chr. Pr. Schumacher og Joh. Dan. Herholdt: De officielle Lægemidler af Plante-riget... ordnede efter de forskiellige Aarstider.. Kbh. 1808. 23 s. Kvart. Ejere: "N. L. Lerche, Kjellerup", "Andanken aus Thirartz, Tiefelhal 11-11-1889, C. H. Lund. 106. Allernyeste og fuldstændigste Drømmebog... Endvidere Forudsigelser af ethvert Menneskes sandsynlige Skjæbne efter de tolv Himmeltegns Indflydelse.. Odense, Joh. Milos Officin, 1859. 68 s. Oktav. 107. F. W. Raspail: Huuslægen... 4de uforandrede Udgave. Kbh. 1863. 292 s. Oktav. Halvlæder. På indersiden af forpermen med rødt blæk runer og "Søren Christensen" Samme bog som nr. 91 ovenfor 1898 udg. 108. J. C. Schäfer: Anviisning til syge Huusdyrs Behandling efter homøopatiske Grundsætninger... Oversat efter Originalens 5te Oplag. Randers 1864. 198 s. Oktav. I sort halvlæder, foran i guldtryk "Søren Christensen, Frørup". 109. Den kloge Mands Bog, indeholdende 120 fortrinlige og prøvede Huusraad... Andet Oplag. Kbh., I Commission hos B. Pio, 1868, 39 s. 110. Hemmeligheder for Hesteejere. 6te oplag. Kbh, Rasmussen og Olsen, u. år. 22 s. I teksten datoer op til 1883. 111. J. Ruff: Illustreret Sundhedslexikon. Kbh. 1882. Første hefte. 32 s. 112. N. Bernh. Nielsen: F. A. Boltzius og Sygehelbredelserne i Sverige ved Tro Bøn. Kristiania, Forfatterens Forlag, 1887. 88 s. Heftet. Vandskadet. 113. E. A. Petersen: Folkenavne paa Lægemidler. Kbh. 1891. 71 s. Heftet. Påskrift: "Murer Niels Chr. Andersen Bellinge By". 114. Samme. Påskrift: "Petra Mosegaard". Løse sedler henlagt til 54 e. 115. Förföljelserna mot Homöopatien samt Allopatien bedömt af dess Utöfvare. Öfversättning från Engelskan af B. Holst, Homöopat. Östersund 1905. 44 s. Heftet. På omslaget stemplet "Petra Mosegaard, Krarup pr. Espe". 116. Alfred B. Olsen (Dr. med... Caterham Sanatorium ved London): Sundhed for Alle. Tredie Udg. Kbh. 1913. 208 s. Seddel v. s. 24 med kvittering til Petra M. fra 1915, henlagt til 54 e. 117. Aarbog for Historisk Samfund for Odense og Assens Amter. IV årg. 1916. Odense 1917, heri mærke ved Kai C. Uldall: "En gammel, fyensk Lægebog eller Cyprianus" s. 522 ff., lå ombøjet ved s. 534-535. Girokort til Petra M. fra Hist. Samf. for Fyns Stift for 1966 henlagt til 54 e. 118. Brunt halvlæderbind tilh."Niels Kjær Aalborg 1922" a) Georg Kress: Menneskets Kønsliv. Almenfattelig Fremstilling.. .Med et Tillæg: Barnets Køn afhænger af Forældrenes Forgodtbefindende af Dr.med. Leopold Schenck. Kbh., Aktielselskabet Ørnens Bogforlags Ekspedition, u. år. 648 s. b) Alfred Hegar: Den seksuelle Drift eller et sundt Kønsliv. En social-medicinsk studie. Kbh., Kunstforlaget "Union", 1919. 252 s. 119. F. Ohrt: Trylleord, fremmede og danske. Kbh. 1922. v + 131 s. (Danmarks Folkeminder Nr. 25). Heftet. På titelbladet: "Petra Mosegaard 1923". 120. Samme. Med kort fra G. Henningsen til Petra Mosegaard 6.4.1962, henlagt i 54 f. 121. En Lægebog om Kræfts Helbredelse uden Operation... af P. Uhrenholdt, Aalborg, samt: Bliv din egen Læge. En Kortfattet Lægebog af M. A. Sommer, fhv. Skolelærer i Nørre Uttrup, pr. Nørresundby. Aalborg 1924. 52 s. Heftet. 122. Msgr. Sebastian Kneipp (Præst til Wørishofen i Bayern): Min Vand-Kur, prøvet gjennem mere end 40 Aar... Oversat efter originalens 48de Oplag af J. M. Kristiania 1922. xvi+424+ viii s. Forlagsbd. På titelbl. Petra Mosegaards stempel. 123. Homøopatisk Raadgiver. Maanedsskrift for biologisk Læge- og Livs-Kunst. Argang 1931, Nummer 1. Flensborg. Udg. af John Rosenthal, Homøopatisk Privatvidenskabsmand. 16 duplikerede sider. 124. Fynsk Hjemstavn. 9. årg. 2. hefte, febr. 1936. Med H. C. Frydendahls artikel: "Den kloge Skrædder i Brændekilde og hans Cyprianus". 125. H. P. Hansen: Kloge Folk. Folkemedicin og Overtro i Vestjylland. II. Kbh. 1943. 278 s. Notits fra forf. til Petra M. henlagt til 54 f. Bogen forsynet med talrige mærker og krydser i marginen. 126. H. C. Frydendahl: Fynske Folkeminder. I. Krarup, Espe, Fyns Hjemstavns Forlag, 1945. 239 s. Breve, notater og avisudsnit henlagt til 54 e, f, i. Bl. a. brev fra Ohrt til P. M. 6.9.1927, hvori han nævner P. M.s tanke om "engang at lade Folkemindesamlingen overtage den hele sjældne Samling". 127. Henrik Smith: Lægebog indeholdendis... Lybeck 1557. Oktav. Gl. Hellæder. Stærkt defekt. Diverse bogmærker. 128. Lidt om Husmidler... Ny omarbeidet Udgave. Leipzig, Richters Forlags-Anstalt, 1894. 64 s. 129. Landmandens Skatkiste og erfarne Huusven... Midler og Huusraad, nye Opfindelser og Forbedringer... Odense 1856. 16+ 200 s. Forlagsbd. m. Sørens C.s navn tilf.: SØREN CHRISTENSENS BØGER VEDRØRENDE ANDRE EMNER END LÆGEKUNST (ALLE MED EJERMÆRKER) 130. En sand og retskaffen Omvendelse imodsat den falske og urigtige... Kbh. 1778. 204 s. M. tilskrift af Søren Chr. bagi, dateret 1867. 131. Læsebog for den yngre Skoleungdom.. Odense 1849. 106 s. Foran i bindet Søren Chr. 1851. 132. C. E. Brewer: Hverdagserfaringer. Populær Forklaring af Naturphænomenerne i Hverdagslivet. Kbh. 1859. 281 s. Oktav. Sort halvlæder med "Søren Christensen Frørup" i guldtryk. 133. R. Hørlück: Agerdyrknings-Cathechismus... Kbh. 1870. 68 s. "Tilh. Søren Chr." ANDRE BØGER AF INTERESSE FOR DANSK FOLKEMINDESAMLING 134. L. F. Luplau: Historie om Reformationens indførelse i Danmark... Kbh. 1836. 67 s. 135. Menneskets Hjærtes Spejl fremstillet i ti Figurer over den indvortes Tilstand og Beskaffenhed, enten det er et Guds Tempel, eller et Satans Værksted. Oversat fra Tysk og tilføjet nogle aandelige Sange til Opbyggelse for de Sjæle,som søge Herren. Ste Oplag. Kbh., Hoffensberg, Jespersen + Fr. Trap, u. år. 42 s. 136. Ritmester J. C. A. Schwartz-Nielsen: Samvirkende danske Landboforeningers Stambog over Heste af lettere Race. IX. Kbh. 1912. Synes også at stamme fra kloge Sørens bibliotek, da han selv var interesseret i Frederiksborgracen, som bindet omhandler. 137-151. Diverse almanakker fra følgende år: 1804, 1838, 1839, 1848, 1874, 1889/90, 1885, 1886, 1886, 1887, 1888, 1889, 1890, 1891, 1897. Med tilskrifter af forsk. hænder. 152. Landmandsalmanakken for Aaret 1934. Kbh. Chr. Erichsens Forlag, 1934. Med notater af Petra M. Marie Porter gav mig den med som prøve på den store samling af denne serie som lå i sokkelen under pengeskabet. 153. Madam Hansens Logerende. En Samling humoristiske Fortællinger. 2. oplag. Kbh., Bogforlaget Minerva, 1920. 95 s. 154. Viktor Kristian Hjort: Sangbog for Soldaterstanden. Kbh. 1810. +182 s. Oktav. Bind med træpermer. På forperms inderside: "Vester Skjerninge d. 22 Sept. 1826. Denne Bog tilhoerer Frands Jørgensen Hjulmand. .1844". Bagperms inderside: Wester Skierninge den 20 Jan. 1829. Sangbog for Frands Jørgensen V., Skierninge d. 2Ode Mai 1857". Sammenlign nr. 44, 45, 51 ovenfor. 155. Defekt sygdomsleksikon på 486 s. Tilh. "Kristian Hansen", sidst i bogen tilf. notat om "Buigs Baldots(?) Lov" om højtryk og lavtryk. 156-161. Diverse bøger som har tilhørt Søren Christensens far, Christen Rasmussen, Frørup Mark. Den sidste har tidl. tilhørt "R. Jensen, Kogsbölle 1801". 162-164. Diverse bøger som har tilhørt Rasmus Christensen, Frørup Mark. 165-166. Diverse bøger som har tilhørt Hans Rasmus Christensen, Frørup Mark. 167. V. A. Borgen og G. F. F. Rung: Dansk Læsebog. Første Kursus, for Begyndere. 6. udg. Kbh. 1860. Tilhørt Vilhelm Christensen, Frørup Mark. 168. N. F. S. Grundtvig: Danske Kæmpeviser til Skole- Brug... Kbh. 1847. Tilh. Peder Jensen,Trunderup, September 1861. 169. Sigurd Møller: Grundtræk af den nordiske Mytologi. 3. udg. Lbh. u. ar. Tilh. Petra Mosegaard. 170. Biblia, Det er Den Gandske Hell. Skriftes Bøger, Efter den 1699. udgangne: Huus- og Reyse-Bibel. Kbh. 1777. 1104 + 368 s. Oktav. øl. Hellæder med stroppe. På for- og bagblad en række ejertilskrifter og hænder, som muligvis lader sig anvende til identifikationer. Den ældste er fra en pastor J. Schurman i Frørup, 22.3.1787. 171-172. Diverse bøger fra Maren Pedersen, Petra M.s moder. 173-183. Diverse bøger af ubestemmelig herkomst. Den sidste dog, efter de håndskrevne almanakop- tegnelser i begyndelsen at dømme, fra Frands Jørgensen, jf. nr. 51. 182 mgl. 4-7-97. 184. Værnepligtig Anders Jørgensens register til Kloge Sørens patientdagbøger (forarbejde til G. Henningsens artikel i Det farlige liv (Kbh. 1978). 185. Kloge Sørens patienter ordnet topografisk, samt forarbejder til artiklen i Det farlige liv. 186ff Diverse bøger fra Kloge Sørens og Petra Mosegaards bibliotek (se Bemærkninger).
Saggruppe01;03;04;05;09
Omfang3 store papkasser og 3 foliokasser.
Datering1800-1970/c
Omh. tidsrum-----
LokalitetKrarup, Frørup, Danmark
Topografi1059;1123;0001
PersonerKloge Søren, F. Ohrt, Marie Porter
Breve i sagen.   Billeder i sagen.   
Stikordfolkebog; cyprianus; kloge mand; lægebog; spå; syge; folkemedicin.